Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 209 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. november 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Brian Mikkelsen
/
 Barbara Bertelsen
Spørgsmål nr. 209 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
â€Mener ministeren, at det danske retssystem fungerer tilstrækkelig effektivt efter politireformens ikrafttræden?â€
Svar:
Der har som bekendt været flere vanskeligheder forbundet med gennemførelsen af politireformen end forventet. Disse vanskeligheder har i en periode medført en mindre effektivitet i opgavevaretagelsen, end man kunne have ønsket.
I forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2009 indgik forligspartierne bag politireformen en aftale om gennemførelse af politireformen og styrkelse af politiindsatsen. Foruden ressourcer til en varig forøgelse af politistyrken med 300 betjente er der i aftalen afsat 325 mio. kr. over de kommende tre år til initiativer til at forbedre borgerbetjeningen og aflaste politibetjente og anklagere mest muligt.
Når de i aftalen forudsatte initiativer er gennemført, er det min forventning, at politiets og anklagemyndighedens opgavevaretagelse vil leve op til de forventninger, som borgerne med rette kan have til et moderne og effektivt retssystem, der jo er selve formålet med politireformen.
Jeg kan i øvrigt henvise til min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 208 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.