Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 208 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. november 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Barbara Bertelsen

 

 

Spørgsmål nr. 208 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Kan ministeren bekræfte, at anklagerne bevidst prioriterer de simple sager frem for de mere komplicerede sager for at få anklagemyndigheden til at se mere effektiv ud?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil der henvises:

 

”Den 1. januar 2007 trådte reformen af politi og anklagemyndighed i kraft. Som led i reformen er anklagemyndigheden som hovedregel blevet samlet på hovedstationen i de 12 nye politikredse, og der er gennemført en omfattende modernisering af både politi og anklagemyndighed.

 

Moderniseringen af anklagemyndigheden har bl.a. til formål at sikre en effektiv udnyttelse af ressourcerne, og dette søges bl.a. opnået ved indførelsen af et samlet system til mål- og resultatstyring.

 

I direktørkontrakterne mellem rigsadvokaten og politidirektørerne opstilles der således bl.a. mål for sagsproduktionen, og der følges løbende op på målopfyldelsen. For at måle sagsproduktionen har Rigsadvokaten udarbejdet et særligt sagsvægtssystem, som på baggrund af oplysninger om det faktiske tidsforbrug på de enkelte sagstyper gør det muligt at sammenligne sagsproduktionen over tid og på tværs af politikredsene.

 

Systemet vægter sagerne således, at en politikreds ikke kommer til at fremstå som effektiv ved at behandle et stort antal lette sager. Som eksempel kan nævnes, at sager vedrørende f.eks. butikstyveri vægter væsentligt mindre end mere komplicerede sager vedrørende f.eks. vold eller røveri.

 

At sagstyperne på denne måde vægtes i forhold til hinanden, når kredsenes resultater skal opgøres, modvirker generelt, at enkle sager bliver prioriteret højere end mere vanskelige sager. Hertil kommer, at der på de såkaldte fokusområder – bl.a. vold og voldtægt – er opstillet særlige mål om hurtig behandling, ligesom der løbende følges op på sager med langvarige sigtelser mv.

 

Mål- og resultatstyringssystemet er således tilrettelagt med henblik på at sikre, at alle sager og sagstyper bliver behandlet. I 2007 og 2008 er der imidlertid blevet brugt meget betydelige ressourcer på at organisere de nye kredse, gennemføre flytningerne og etablere fælles sagsgange i de sammenlagte kredse, og dette har betydet, at en række sager har været under behandling i anklagemyndigheden i længere tid end sædvanligt.

 

Reformarbejdet førte således i 2007 til et vægtet produktionstab på ca. 12 pct. i forhold til 2006, og også i første halvår af 2008 har anklagemyndigheden behandlet færre sager end før reformen.

 

Anklagemyndigheden har i denne periode navnlig fremmet sager inden for den personfarlige kriminalitet – vold, voldtægt og sager om seksuelt misbrug af børn mv. Produktionstabet har derfor også været mindre på disse områder. Denne prioritering betyder på den anden side, at det ikke har været muligt at have samme fokus på f.eks. de større sager om økonomisk kriminalitet.

 

Det har været nødvendigt at prioritere på denne måde i en periode, hvor en betydelig del af politiets og anklagemyndighedens ressourcer er blevet brugt på at gennemføre reformen. Prioriteringen har ikke haft til formål, at anklagemyndigheden skal ”se mere effektiv ud” som anført i spørgsmålet, men derimod at sikre en hurtig behandling af så mange sager som muligt på de særlige fokusområder mv.”

 

Rigsadvokaten har supplerende oplyst, at den praktiske omstilling i forbindelse med reformen for så vidt angår anklagemyndighedens opgavevaretagelse nu er ved at være tilendebragt i politikredsene. Det er på den baggrund forventningen, at der fremadrettet vil være ressourcer til at intensivere indsatsen på de områder, som ikke har haft højeste prioritet under den hidtidige gennemførelse af reformen. I 2009 vil der således bl.a. blive iværksat en særligt målrettet indsats vedrørende de større økonomiske sager, og der er generelt sat betydeligt fokus på hurtig og effektiv straffesagsbehandling.