Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 206 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. november 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen (SF).

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

 Barbara Bertelsen

 

 


Spørgsmål nr. 206 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

 

”Vil ministeren redegøre for nedlæggelse af landbetjentstillinger, herunder den i Langeskov Fyn, jf. at den tidligere minister har sagt, at der ikke ændres på antallet af landbetjente?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:

 

”Rigspolitiet har fastlagt de overordnede retningslinjer vedrørende den fremtidige ordning for landpolitiet. Det fremgår bl.a. af de nævnte retningslinjer, at der efter lokalt ønske og behov kan etableres landpoliti i de områder af landet, hvor befolkningskoncentrationen og infrastrukturen gør det hensigtsmæssigt til sikring af den mest hensigtsmæssige politibetjening af borgerne og bedst mulige udnyttelse af politikredsens samlede ressourcer.

 

Rigspolitiet har vedrørende nedlæggelsen af landpolitistillingen i Langeskov indhentet en udtalelse fra Fyns Politi, som bl.a. har oplyst, at indehaveren af landpolitistillingen er blevet pensioneret, og i den forbindelse har Fyns Politi overvejet, om landpolitidistriktet burde opretholdes. I disse overvejelser indgik det, at Langeskov i forbindelse med kommunalreformen blev en del af Kerteminde Kommune, hvor der er etableret en nærpolitistation.

 

Det er Fyns Politis vurdering, at Langeskov-området vil få den bedste politimæssige betjening ved at blive betjent fra politistationen i Kerteminde. Som følge heraf er landpolitistillingen i Langeskov ikke blevet genbesat.”

 

Som det fremgår, har Rigspolitiet fastlagt de overordnede retningslinjer vedrørende den fremtidige ordning for landpolitiet, og det følger heraf, at der efter lokalt ønske og behov kan etableres landpoliti i de områder af landet, hvor befolkningskoncentrationen og infrastrukturen gør det hensigtsmæssigt.

 

Det anførte indebærer, at landpolitiordningen også efter politireformen vil indgå som et blandt flere elementer i en fleksibel lokalpolitistruktur, som skal sikre, at alle områder i politikredsene – også landområderne – får den bedst mulige betjening. Heri ligger, at det også efter politireformens gennemførelse hele tiden har været meningen, at der kan ændres i antallet af landbetjente, hvis dette vurderes at være hensigtsmæssigt.

 

Der kan supplerende henvises til vedlagte rapport fra Rigspolitiets arbejdsgruppe vedrørende landpolitiets fremtid som sammen med vedlagte statusnotat vedrørende landpolitiordningen blev sendt til forligskredsen bag politireformen den 30. juni 2008.