Spørgsmål nr. 200 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Vil ministeren i lyset af Østre Landsrets poker-dom af 21.november 2008 redegøre for, i hvilke tilfælde pokerspil påInternettet udgør en overtrædelse af straffeloven, herunder afstraffelovens bestemmelse om at søge erhverv ved hasard-spil?”

Svar:

1.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der med ”ØstreLandsrets pokerdom” menes Østre Landsrets dom af 17. november 2008.Ved denne dom blev en tiltalt, der i 2005 og 2006 var arbejdsløs kontant-hjælpsmodtager, dømt efter straffelovens § 203, stk. 1, for at have søgterhverv ved hasardspil. Landsretten lagde til grund, at den tiltalte havdevundet 194.000 kr. ved i en periode på cirka et år i løbet af 2005 og 2006dagligt at spille poker på internettet i sin lejlighed eller venners lejlighedher i landet.Justitsministeriet er ikke bekendt med andre sager, hvor domstolene hartaget stilling til pokerspil på internettet.

2.

Straffeloven indeholder i §§ 203 og 204 bestemmelser om hasardspil.Efter straffelovens § 203, stk. 1, straffes den, som søger erhverv ved ha-sardspil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestem-melse er tilladt, eller ved at fremme sådant spil, med bøde eller fængselindtil 1 år.Efter straffelovens § 204, stk. 1, straffes den, som på offentligt sted yderhusrum til eller foranstalter utilladt hasardspil, med bøde eller fængselindtil 6 måneder. Efter straffelovens § 204, stk. 2, anses lige med offent-ligt sted foreningslokaler, når enten enhver eller enhver af en vis sam-fundsklasse som regel kan opnå optagelse i foreningen, eller utilladt ha-sardspil indgår i foreningens formål, eller der erlægges særlig betalingfor deltagelse i spillet.Efter straffelovens § 204, stk. 3, straffes den, som på offentligt sted del-tager i utilladt hasardspil, med bøde.

3.

Om spil på internettet er omfattet af straffelovens §§ 203 og 204 berori første række på en konkret vurdering af, om det konkrete spil opfylderde betingelser, som er angivet i de pågældende bestemmelser.

3.1.

En fælles betingelse for strafansvar efter bestemmelserne i straffelo-vens §§ 203 og 204 er, at der er tale om hasardspil.Ved hasardspil har man traditionelt forstået spil om ikke helt ubetydeligeøkonomiske værdier, hvis udfald næsten kun beror på tilfældet. Da erfa-ring og dygtighed i så godt som alle spil ligeledes spiller en vis rolle forudfaldet – i hvert fald hvis der er tale om spil over flere runder – læggesder vægt på, om det pågældende spil erfaringsmæssigt i særlig grad fri-ster uerfarne spillere til at indlade sig på spillet i håb om tilfældig ge-vinst. Herudover kan der efter omstændighederne lægges vægt på destørre eller mindre muligheder, som spillet rummer for svindel fra denprofessionelle spillers side, samt på spilleindsatsernes og gevinsternessædvanlige størrelse og spillets dermed forbundne konsekvenser for spil-lerne. Der henvises til Vagn Greve m.fl., Kommenteret straffelov, Speci-el del, 8. omarbejdede udgave (2005), side 242 f.I retspraksis anses poker (om penge) som et hasardspil. Således blev po-ker f.eks. anset som et hasardspil i Østre Landsrets dom af 17. november2008, der er nævnt i pkt. 1 ovenfor. Endvidere har Østre Landsret i endom af 18. december 2007 anset pokervarianten Texas hold’em i turne-ringsform som et hasardspil. Det bemærkes, at den sidstnævnte dom eranket til Højesteret.

3.2.

For at være omfattet af straffelovens §§ 203 og 204, skal der endvi-dere være tale om utilladt hasardspil. Dette indebærer, at hasardspil, derfinder sted i medfør af særlige lovbestemmelser, ikke er omfattet af detstrafbare område.Som et eksempel på tilladt hasardspil kan nævnes, at Justitsministeriet imedfør af kasinoloven har givet tilladelse til, at der på kasinoer spillesvisse pokervarianter om penge. Disse tilladelser omfatter dog ikke poker-spil om penge på internettet.

3.4.

Straffelovens § 203, stk. 1, omfatter personer, som søger erhverv vedhasardspil.

Det antages, at der herved må forstås, dels at der er handlet for vindingsskyld, dels at der er tale om en mere regelmæssig virksomhed og ikkeblot et enkeltstående tilfælde. Erhverv ved hasardspil kan søges ved del-tagelse i spillet, men også på anden måde. Der henvises til Vagn Grevem.fl., Kommenteret straffelov, Speciel del, 8. omarbejdede udgave(2005), side 244.

3.5.

Straffelovens § 204, stk. 1, er i modsætning til straffelovens § 203,stk. 1, ikke begrænset til erhvervsmæssig virksomhed med tilknytning tilhasardspil. Straffelovens § 204, stk. 1, omfatter derimod ydelse af hus-rum til, foranstaltning af eller deltagelse i utilladt hasardspil på offentligtsted.Det er i litteraturen anført, at begrebet offentligt sted efter straffelovens §204 omfatter offentlige steder i almindelig forstand, herunder offentligeparker og anlæg, offentlige stationer og kontorer samt offentlige befor-dringsmidler. Det antages, at begrebet herudover først og fremmest om-fatter hotel-, restaurations og forretningslokaler, hvortil der er almindeligadgang for offentligheden. Begrebet offentligt sted omfatter endvidereefter § 204, stk. 2, foreningslokaler, når enhver eller enhver af en vissamfundsklasse som regel kan opnå optagelse i foreningen, eller utilladthasardspil indgår i foreningens formål, eller der erlægges særskilt beta-ling for deltagelse i spillet. Det antages, at også et privat hjem kan ansessom et offentligt sted, hvis der gives adgang for en tilfældig kreds af per-soner.Der henvises til Vagn Greve m.fl., Straffeloven med kommentarer, Spe-ciel del, 8. omarbejdede udgave (2005), side 246, og Stephan Hurwitz,Den danske kriminalret, Speciel del (1955), side 512.

4.

Justitsministeriet skal i øvrigt bemærke, at strafansvar efter straffelo-ven forudsætter, at straffelovens almindelige betingelser for strafferetligebestemmelsers anvendelse er opfyldt, herunder at den strafbare handlingfalder under dansk straffemyndighed.Der kan i den forbindelse peges på Østre Landsrets dom af 17. november2008, der er omtalt i pkt. 1 ovenfor. Landsretten anførte i dommen, atden omstændighed, at tiltalte havde spillet internetpoker via hjemmesiderudbudt i lande, hvor sådant spil eventuelt måtte være lovligt, ikke kunneføre til, at der ikke blev pålagt straf, idet tiltalte havde udført sine hand-linger ved at benytte en computer her i landet.4