Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 151 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. november 2008.

 

 

 

Brian Mikkelsen

/

Jens Røn

 


Spørgsmål nr. 151 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

 

”Ministeren bedes oplyse antallet af sager, der involverer vejvrede, år for år siden 2003 samt vurdere, om han finder den nuværende lovgivning på området tilfredsstillende.

 

Der henvises til artiklen: ”Bilist slog gravid kvinde i maven” den 26. oktober 2008 i Ekstra Bladet.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

 

”Indledningsvis bemærkes, at jeg går ud fra, at der tænkes på de situationer, hvor en konflikt mellem trafikanter udvikler sig til voldsudøvelse.

 

Det kan herefter oplyses, at rigsadvokaturen ikke er i besiddelse af statistiske oplys­ninger af den nævnte karakter, ligesom rigsadvokaturen ikke er i besiddelse af andre oplysninger, der kan belyse udviklingen af denne type sager.

 

Det kan supplerende oplyses, at Rigspolitiet den 17. november 2008 telefonisk har meddelt, at de ønskede oplysninger ikke kan fremskaffes fra politiets registre, idet det ikke er muligt at udskille denne type sager fra andre voldssager.”

 

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Det Kriminalpræventive Råd, der har oplyst, at rådet i 2005 fik foretaget en interviewundersøgelse om konflikter i trafikken. Rådet har om undersøgelsens hovedresultater oplyst følgende:

 

”Undersøgelser viser, at ca. en halv procent af de danske trafikanter har oplevet vold i trafikken i løbet af et Ã¥r, mens godt en fjerdedel af trafikanterne har oplevet at fÃ¥ fingeren eller blive rÃ¥bt ad.

 

·           23 pct. af trafikanterne har fÃ¥et fingeren

·           16 pct. har oplevet at blive rÃ¥bt ad

·           4 pct. af trafikanterne har oplevet at blive truet

·           3 pct. har oplevet, at der er blevet slÃ¥et eller sparket pÃ¥ deres køretøj

·           En halv procent har oplevet at blive slÃ¥et eller sparket

 

Der er 6 gange større risiko for at blive rÃ¥bt ad, hvis man selv rÃ¥ber, og fem gange større risiko for at fÃ¥ fingeren, hvis man selv giver fingeren.

 

Vejvrede er mest udbredt i hovedstaden

I København er risikoen for at blive rÃ¥bt ad mere end dobbelt sÃ¥ stor som i Jylland. Der er altsÃ¥ noget der taler for, at den stressende bytrafik udløser aggressiv adfærd.

 

Mænd er 46 pct. mere udsatte for at blive råbt ad end kvinder, og yngre er mere udsatte end ældre. Risikoen for at blive udsat for vejvrede er f.eks. halvt så stor for en 47-årig som for en 20-årig.

 

Bilister udøver og oplever mest vejvrede

Det er mest bilister, der viser dÃ¥rlig trafikkultur. Knap to tredjedele af alle tilfælde af vejvrede opstÃ¥r mellem to bilister. Hvert sjette tilfælde foregÃ¥r mellem en cyklist og en bilist. I ni ud af ti tilfælde er mindst én bilist involveret. Der er sandsynligvis nogle træk ved biltrafikken, der fører til, at bilister havner i sÃ¥ mange situationer med vejvrede. En af grundene skal sandsynligvis findes i bilisters begrænsede mulighed for at sige undskyld til hinanden, hvis man er kommet til at lave en lille fejl.

 

Ã…rsager til vejvrede

Generelt opstÃ¥r situationer med vejvrede helt tilfældigt, eller fordi man oplever, at den anden part opfører sig provokerende. Det kunne tyde pÃ¥, at stress spiller en stor rolle for situationer med vejvrede. Undersøgelsen viser en stor forskel mellem det antal mennesker, der har oplevet vejvrede, og det antal personer, der svarer, at de har udøvet vejvrede. Det tyder mÃ¥ske pÃ¥, at folk underdriver deres aggressive adfærd i trafikken, men det kan ogsÃ¥ være et tegn pÃ¥, at trafikanternes trafikkultur er dÃ¥rligere, end de selv er klar over.”

 

Det Kriminalpræventive Råd har endvidere oplyst, at rådet er ved at få foretaget en ny interviewundersøgelse om konflikter i trafikken, som forventes at foreligge i løbet af foråret 2009.

 

Tilfælde, hvor en konflikt mellem trafikanter udvikler sig til voldsudøvelse, vil være omfattet af straffelovens almindelige voldsbestemmelser i §§ 244-246. Efter straffelovens § 244 straffes den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, med bøde eller fængsel indtil 3 år. Hvis legemsangrebet f.eks. er af særlig rå, brutal eller farlig karakter, er strafferammen fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 245. Har der været tale om særdeles grov vold omfattet af straffelovens § 246, er strafferammen fængsel indtil 10 år.

 

Efter omstændighederne vil der f.eks. også kunne være tale om en overtrædelse af straffelovens § 266, hvorefter den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

 

På denne baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for at indføre særlige regler om tilfælde, hvor konflikter i trafikken udvikler sig til f.eks. vold eller trusler.