Spørgsmål nr. 15 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Højesteret har i to domme afsagt den 11. marts 2008 underkendtden hidtidige praksis anvendt af politi og anklagemyndighed i for-bindelse med administration af busloven, hvorunder Højesteret harfundet, at der ikke var hjemmel til at straffe privatpersoner forulovlig erhvervsmæssig personbefordring i forbindelse med kørseli mindre minibusser.Rigsadvokaten har i den anledning udsendt en informationsskrivel-se af 28. marts 2008 (Rigsadvokaten Informerer Nr. 6/2008) tilsamtlige statsadvokater, samtlige politidirektører, politimesteren iGrønland og politimesteren på Færøerne, hvor disse opfordres til atgennemgå sager svarende til de to, der blev afgjort i Højesteret den11. marts 2008.Justitsministeren bedes oplyse, hvor mange lignende sager, der ek-sisterer, hvor personer er blevet straffet for overtrædelse af buslo-vens § 1, og hvor det må antages, at disse sager kan genoptages.”

Svar:

Til brug for besvarelsen har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fraRigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1.

Højesteret afsagde den 11. marts 2008 dom i to sager vedrøren-de overtrædelse af § 1, stk. 1, i lov om buskørsel, jf. lovbekendtgø-relse nr. 107 af 19. februar 2003 med senere ændringer.Efter denne bestemmelse kræves der tilladelse til udførelse af er-hvervsmæssig personbefordring med dansk indregistreret motorkø-retøj, der er indrettet til befordring af flere end 9 personer, førerenmedregnet. Ved erhvervsmæssig personbefordring forstås efter lo-vens § 1, stk. 3, nr. 1, at der udføres kørsel med personer ”uden ennærmere tilknytning” til den person, virksomhed eller sammenslut-ning, der udfører eller lader kørslen udføre. Består der omvendt ensådan ”nærmere tilknytning” mellem føreren og passagererne, an-ses kørslen for ikke-erhvervsmæssig og dermed tilladelsesfri.De to sager, der blev behandlet i Højesteret, drejede sig om, i hvil-ket omfang private personer kan foretage buskørsel, uden at kørs-len kan anses for erhvervsmæssig og dermed omfattet af kravet omen tilladelse.I relation til privates kørsel er begrebet ”nærmere tilknytning” hid-til blev fortolket således, at der kunne ske befordring af den nær-meste familie uden tilladelse, men ikke af f.eks. naboer, venner ogbekendte.

Højesteret afviste i de to sager, at der efter ordlyden af bestemmel-sen i § 1, stk. 3, nr. 1, var grundlag for at begrænse begrebet ”nær-mere tilknytning” til alene at omfatte den nærmeste familie ogfandt herefter, at de tiltaltes befordring af henholdsvis et fjernerefamiliemedlem og tre nære venner kunne ske uden tilladelse.Højesteret frifandt således i begge sager de tiltalte for overtrædelseaf lovens § 1, stk. 1. Som følge heraf blev de tiltalte endvidere fri-fundet for overtrædelse af reglerne om installation af kontrolappa-rat og for overtrædelse af færdselsloven.De to sager er i øvrigt nærmere omtalt i Rigsadvokaten Informerernr. 6/2008, der den 28. marts 2008 blev udsendt til samtlige stats-advokater og politidirektører.

2.

Som følge af resultatet i de to sager har Rigsadvokaten vurderet,at det er nødvendigt, at sager om overtrædelse af § 1, stk. 1, i lovom buskørsel, som er afgjort på baggrund af den hidtidige fortolk-ning af loven, gennemgås på ny med henblik på at vurdere, om derer truffet afgørelser i strid med Højesterets domme.På den baggrund har Rigsadvokaten via Kriminalregisteret udfun-det et antal afgjorte sager om overtrædelse af lovens § 1, stk. 1,hvor der kan foreligge en tilsvarende problemstilling som i de toHøjesteretssager.Disse sager er politikredsene blevet anmodet om at gennemgå medhenblik på en vurdering af, om der er grundlag for at træffe en nyafgørelse i sagerne.Derudover er politikredsene blevet anmodet om at undersøge, omder kan være sager – ud over de sager, der er udfundet via Krimi-nalregisteret – som vedrører samme problemstilling. I givet faldskal kredsene også vurdere disse sager på ny.Da sagerne således er fremsendt til de enkelte politikredse til nær-mere vurdering, er det ikke muligt at oplyse, hvor mange sager dervedrører samme problemstilling som de to Højesteretssager, herun-der i hvilket omfang der kan være grundlag for at genoptage sager-ne.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigsadvokaten.