Spørgsmål nr. 1322 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 11. maj 2009omdelt som REU alm. del - bilag 806.”

Svar:

I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, anføres det bl.a., at der vederstatningsudmålingen i sager om seksuelt misbrug af børn gives lavereerstatninger, hvis overgrebet er begået mod et barn af samme køn somgerningsmanden, end hvis overgrebet er begået mod et barn af modsattekøn.Justitsministeriet har forstået henvendelsen således, at den sigter til fast-sættelsen af godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26. Tort-godtgørelse er en godtgørelse for en særlig krænkelse af ofrets selv- ogæresfølelse. Tortgodtgørelse ydes efter retspraksis bl.a. til ofre for alvor-lige sædelighedsforbrydelser.Tortgodtgørelsen fastsættes ud fra en samlet vurdering af de konkreteomstændigheder i den enkelte sag. Dette gælder også godtgørelse for torttil børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Sagernes konkretekarakter gør, at det umiddelbart kan være vanskeligt at sammenligne deenkelte sager og dermed også de beløb, der bliver fastsat som godtgørelsefor tort.I sager om seksuelt misbrug af børn fastsættes tortgodtgørelsen bl.a. påbaggrund af en vurdering af overgrebets grovhed, hvor lang en periodeovergrebet har strakt sig over, barnets alder, aldersforskellen mellemgerningsmanden og barnet samt de psykiske og fysiske følger for barnetmv.Ved fastsættelse af tortgodtgørelse bør det derimod naturligvis ikke havenogen betydning i sig selv, hvilket køn ofret og gerningsmanden har, ogJustitsministeriet er heller ikke bekendt med retsafgørelser, hvor der erlagt vægt herpå. Derimod vil det som sagt bl.a. være af betydning, hvil-ken karakter og grovhed overgrebet har haft i det konkrete tilfælde.I henvendelsen er der endvidere rejst spørgsmål om strafniveauet i sagerom seksuelt misbrug af børn.

Regeringen lægger stor vægt på en konsekvent retshåndhævelse i sagerom seksuelt misbrug af børn, og der er i 2002 og 2008 gennemført lov-givning med henblik på skærpelse af straffen i disse sager (lov nr. 380 af6. juni 2002 og lov nr. 501 af 17. juni 2008)Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidereindhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:”Efter straffelovens § 222, stk. 1, straffes den, som har samleje medet barn under 15 år, med fængsel indtil 8 år. Har barnet været under12 år, eller har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved tvang ellerfremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år, jf.stk. 2.Det følger af straffelovens § 224, at bl.a. ovennævnte bestemmelserfinder tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig om-gængelse end samleje, og det følger af straffelovens § 225, at detteogså er tilfældet for så vidt angår kønslig omgængelse med en per-son af samme køn. Et overgreb i form af analt samleje er omfattetaf straffelovens § 224 eller § 225.Sager om overtrædelse af straffelovens § 222, jf. § 224 eller § 225,omfatter et bredt spektrum af sager, idet overgrebene kan varierefra anden kønslig omgængelse end samleje i kæresteforhold tilvoksne personers længerevarende og meget grove misbrug af min-dre børn.Ved strafudmålingen tages der derfor hensyn til de konkrete om-stændigheder i den enkelte sag, herunder bl.a. misbrugets karakterog varighed, antallet af overgreb, forurettedes og den tiltaltes alder,antallet af forurettede, eventuel anvendelse af tvang eller pressionsamt forholdet mellem tiltalte og forurettede, herunder om derf.eks. har bestået et særligt tillids- eller afhængighedsforhold.Justitsministeriet har efter ikrafttrædelsen af strafskærpelsesloven i2002 (lov nr. 380 af 6. juni 2002) anmodet Rigsadvokaten om atvurdere strafniveauet efter strafskærpelsen.Rigsadvokaten har på den baggrund afgivet flere redegørelser omstrafniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens § 222, her-under også jf. §§ 224 og 225, efter lovændringen. Det fremgår her-af, at der i langt hovedparten af sagerne i vidt omfang er taget hen-syn til, at straffen efter lovændringen skulle skærpes. Endviderekan det konstateres, at overgreb omfattet af straffelovens § 222, jf.§§ 224 og 225, som ovenfor nævnt er meget forskelligartede, og atder ved strafudmålingen tages hensyn til de konkrete omstændig-heder, herunder karakteren og varigheden af overgrebet. Straffene ide indberettede domme varierer således fra betinget dom udenstraffastsættelse til fængsel i 10 år.3

Det bør ved strafudmålingen ikke tillægges betydning, om ger-ningsmanden og barnet har samme eller modsat køn, og der sesheller ikke i nogen af de til redegørelserne indberettede sager atvære blevet lagt vægt herpå.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigsadvokaten.Justitsministeriet bemærker endvidere, at strafmaksimum for en forbry-delse generelt er fastsat således, at den også kan rumme de alleralvor-ligste forhold inden for den pågældende forbrydelsesart. Det gælder ogsåsager vedrørende straffelovens § 222. Ved vurderingen af det generellestrafniveau for en forbrydelsesart bør der efter Justitsministeriets opfat-telse ikke lægges vægt på, i hvilket omfang der udmåles straffe over ellerunder et bestemt niveau inden for den vedtagne strafferamme. Det afgø-rende bør i stedet være, om det faktiske strafudmålingsniveau genereltforekommer passende.