Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del
Offentligt
743943_0001.png
743943_0002.png
743943_0003.png
743943_0004.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
19. oktober 2009Strafferetskontoret2009-792-1046EHL40865
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1287 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. september 2009.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Line Barfod (EL).
Jakob Axel Nielsenfg. justitsminister/Lars Hjortnæs
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 1287 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for, om der findes nogen sager,hvor en person i Danmark er blevet idømt en bøde på 600 kr.for at kaste en brosten mod politiet.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:”Rigsadvokaten er ikke bekendt med konkrete sager, hvor enperson er blevet idømt en bøde på 600 kr. for at kaste en bro-sten mod politiet.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at der ved kast med brostenmod politiet som udgangspunkt vil blive rejst tiltale for over-trædelse af straffelovens § 119, stk. 1, hvorefter det er straf-bart med vold eller trussel om vold at overfalde nogen, somdet påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste ellerhverv. Overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 1, straffesmed bøde eller fængsel i indtil 8 år.Jeg har ved Rigsadvokatmeddelelse nr. 5/2009 om strafpå-standen i sager om overtrædelse af straffeloven fastsat føl-gende retningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstande isager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1:”Ved dom af 29. november 2002 (UfR 2003.412 H) ud-talte Højesteret, at trussel om vold mod en parkerings-vagt som udgangspunkt må straffes med ubetingetfængsel. Som følge af dommen fastsatte jeg i Rigsad-vokaten Informerer nr. 3/2003, der nu erstattes af dennemeddelelse, følgende retningslinjer, der fortsat gælder:Højesterets dom indebærer, at der i sager om trussel omvold mod parkeringsvagter af anklagemyndighedenfortsat som udgangspunkt skal nedlægges påstand omubetinget frihedsstraf.Højesterets dom medfører endvidere efter min opfattel-se, at der i sager om trussel om vold mod andre offent-ligt ansatte som udgangspunkt skal nedlægges påstandom ubetinget fængsel. Det gælder i hvert fald i sagervedrørende offentligt ansatte, der efter karakteren af de-res arbejde er særligt udsat for i det daglige at blivemødt med aggressiv adfærd fra borgernes side. Betingetdom, herunder med vilkår om samfundstjeneste, bør så-ledes efter min opfattelse kun anvendes undtagelsesvisog efter en nøje individuel vurdering. Om anvendelsen2
af betinget straf for trusler efter § 119, stk. 1, henvisestil Højesterets domme i UfR 1996.748 H og UfR2001.1082 H.Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 (Ændring af straffe-rammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.), dertrådte i kraft den 2. april 2004, blev strafferammen istraffelovens § 119 hævet fra 6 år til 8 år.Af forarbejderne til loven fremgår det, at det med æn-dringen forudsættes, at straffen for overtrædelse afstraffelovens § 119, stk. 1 og 2, gennemgående bør for-højes med omkring en tredjedel i forhold til den straf,der hidtil er blevet udmålt af domstolene i sådanne sa-ger. Forhøjelsen forudsættes også at slå igennem i sa-ger, hvor der straffes for overtrædelse af straffelovens §119, jf. §§ 245 eller 246.”For så vidt angår strafudmålingen generelt i sager om over-trædelse af straffelovens § 119, stk. 1, kan jeg henvise til minredegørelse for retspraksis i sager omfattet af straffelovens §119, stk. 1, § 121 og § 247, stk. 2, og andre sager om truslerog vold, som er begrundet i forurettedes udøvelse af sit er-hverv. Redegørelsen blev den 15. maj 2009 sendt til Folke-tingets Retsudvalg (B 28 - bilag 2, folketingsåret 2008-09),og af redegørelsens sammenfatning fremgår bl.a. følgende:”Gennemgangen af retspraksis vedrørende straffelo-vens § 119, stk. 1, har vist, at denne bestemmelse ipraksis først og fremmest finder anvendelse i sager omvold og trusler om vold mod polititjenestemænd. Ogsåandre myndighedspersoner, ansatte ved afsonings- el-ler behandlingsinstitutioner, ansatte ved kommunale in-stitutioner eller kontorer, ansatte i den offentlige befor-dring, samt sundhedspersonale ansat i offentlige institu-tioner ses dog at være omfattet af beskyttelsen i § 119.I sager om trusler om vold omfattet af straffelovens §119, stk. 1, ligger straffen i en ”standardsag” i nyereretspraksis i niveauet mellem 10 og 20 dages fængsel.I sager om vold omfattet af straffelovens § 119, stk. 1,ligger straffene i nyere retspraksis i niveauet mellem 10og 30 dages fængsel, hvis der er tale om mindre alvor-lig vold, og mellem 20-60 dages fængsel i de ordinærevoldssager. De fleste domme udmåles i intervallet 30-40 dages fængsel.”
3
Der findes i trykt retspraksis endvidere en række domme,hvor der har været tale om kast med brosten eller sten modpolitiet. Jeg skal f.eks. henvise til en dom gengivet i Tids-skrift for Kriminalret 2007, s. 326, hvor en mand blev idømttre måneders fængsel for overtrædelse af straffelovens § 119,stk. 1. Den tiltalte blev dømt for at have kastet sten mod fleregrupper uniformerede polititjenestemænd og herunder at haveramt en patruljevogn. Den pågældende var tidligere straffetmed 20 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens §119, stk. 1.Herudover kan jeg henvise til en dom gengivet i Tidsskriftfor Kriminalret 2007, s. 855, hvor en kvinde blev dømt forovertrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 134 a omgrov forstyrrelse af den offentlige ro og orden, idet hun i for-bindelse med uroligheder efter rydningen af Ungdomshusetpå en afstand af ca. 20 meter kastede en sten efter en gruppeuniformerede politifolk. Stenen ramte ikke. Straffen blev aflandsretten fastsat til tre måneders fængsel.Endelig kan jeg henvise til en dom gengivet i Tidsskrift forKriminalret 2007, s. 853, der ligeledes omhandler straffelo-vens § 119, stk. 1, og § 134 a i forbindelse med urolighederneefter rydningen af Ungdomshuset. Her blev den tiltalte dømtfor på ca. to meters afstand at have kastet en sten i ryggen påen tjenestegørende politiassistent. Straffen blev udmålt tilseks måneders fængsel.Udgangspunktet i sager om overtrædelse af straffelovens §119, stk. 1, i form af kast med brosten mod politiet er således,at der bliver idømt en ubetinget frihedsstraf.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Rigsadvokaten.
4