Spørgsmål nr. 1277 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at anklage-myndigheden ifølge medierne i flere sager vælger at anke sa-ger om ulovlig besiddelse af knive med henblik på strafskær-pelse i form af fængsel, efter byretten har fastsat straffen tilbødestraf, jf. artiklen ”Skaarup frygter sabotage af våbenlo-ven” fra Altinget den 10. september 2009.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet enudtalelse fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:”Det følger af våbenlovens § 4, stk. 1, at det på offentligt tilgænge-lige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordningerog lignende er forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, med-mindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lyst-fiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendel-sesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med enklinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.Overtrædelser af våbenlovens § 4, stk. 1, straffes efter lovens § 10,stk. 2, med fængsel indtil 2 år, under særlig formildende omstæn-digheder dog med bøde.Strafbestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 500 af17. juni 2008 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenlo-ven og lov om fuldbyrdelse af straf mv., som trådte i kraft den 1.juli 2008. Ændringen indebar bl.a., at maksimumstraffen for ulov-lig besiddelse af knive på offentligt tilgængelige steder i første-gangstilfælde steg fra bøde til fængsel indtil 2 år.Det fremgår af forarbejderne til ændringsloven, at man set i lyset afden seneste tids voldepisoder, der havde involveret brug af kniv,fandt behov for en betydelig skærpelse af straffene på dette områ-de, således at det på en tydelig og forståelig måde blev til-kendegivet, at forbuddet mod at bære kniv på offentligt tilgængeli-ge steder skulle overholdes.Det fremgår endvidere af forarbejderne, at førstegangsovertrædel-ser af våbenlovens § 4, stk. 1, fremover som altovervejende hoved-regel forudsattes straffet med en kort ubetinget frihedsstraf på 7dages fængsel. For unge under 18 år kunne straffen dog gøres be-tinget med vilkår om samfundstjeneste, hvis betingelserne herforvar opfyldt. Endvidere kunne der i tilfælde af særlig formildendeomstændigheder – både for lovovertrædere over og under 18 år –idømmes bøde i stedet for fængsel.2

Ifølge forarbejderne til lovforslaget kunne særlig formildende om-stændigheder navnlig tænkes at foreligge i tilfælde, hvor en personoprindeligt havde haft et anerkendelsesværdigt formål (i våbenlo-vens forstand) med at bære eller besidde kniv på offentligt tilgæn-geligt sted, men på grund af f.eks. et svinkeærinde eller en for-glemmelse efterfølgende var kommet i en situation, hvor besiddel-sen ikke længere var lovlig. Der kunne således efter omstændighe-derne foreligge særlig formildende omstændigheder, hvis der f.eks.var tale om en person, som efter en arbejdsdag, fisketur, spejdertureller lignende, hvor vedkommende lovligt havde båret eller været ibesiddelse af en kniv, foretog et restaurationsbesøg med kniven ilommen eller tasken i stedet for at tage direkte hjem og dermedovertrådte forbuddet i våbenlovens § 4, stk. 1. Ved besiddelse afkniv på steder eller under omstændigheder, hvor der var en nærlig-gende risiko for, at der kunne opstå tilspidsede situationer af poten-tiel voldelig karakter - f.eks. i værtshusmiljøer i aften eller natteti-merne – ville der dog ifølge forarbejderne kun sjældent foreliggesærlig formildende omstændigheder, uanset om den pågældendeperson tidligere på dagen havde haft et anerkendelsesværdigt for-mål med at bære kniven.Vedrørende anklagemyndighedens anke af byretsdomme i straffe-sager kan det oplyses, at anklagemyndigheden kun kan iværksætteanke, når der efter loven kan idømmes andre offentligretlige følgerend bøde eller konfiskation for lovovertrædelsen. Da sager omulovlig besiddelse af kniv ifølge våbenlovens § 10, stk. 2, kan straf-fes med fængsel indtil 2 år, kan anklagemyndigheden således fritanke byrettens domme i disse sager inden ankefristens udløb.I praksis iværksætter anklagemyndigheden anke, hvis byrettensskyldsvurdering eller strafudmåling giver anledning til det. Det viltypisk være sager, hvor anklagemyndigheden vurderer, at tiltalteikke er blevet fundet skyldig i det omfang, beviserne tilsiger det,og/eller anklagemyndigheden finder, at den af byretten udmåltestraf ikke er i overensstemmelse med loven og dennes forarbejdereller den praksis, der har udviklet sig hos domstolene. Anklage-myndigheden anser det endvidere for sin opgave at anke domme ide tilfælde, hvor sagens afgørelse må anses for tvivlsom, og det ef-ter anklagemyndighedens opfattelse er nødvendigt at få fastlagt enlinje ved en højere retsinstans. I disse tilfælde bygger anklagemyn-dighedens beslutning om at anke således ikke nødvendigvis på etsynspunkt om, at byrettens dom er urigtig, men på at det – ikkemindst på centrale områder som f.eks. våbenlovens forbud modknive – er vigtigt at give domstolene mulighed for at udtale sig omforståelsen af lovgivningen.For så vidt angår sager om ulovlig besiddelse af kniv kan det oply-ses, at Procesbevillingsnævnet den 25. september 2009 har meddelttilladelse til, at de domfældte i to sager kan få prøvet landsretternesankedomme i Højesteret.3

Den ene sag vedrører besiddelse af et multifunktionsværktøj medintegreret knivsblad i en bil på offentligt tilgængeligt sted, og denanden sag vedrører besiddelse af hobbyknive i en bil foran et disko-tek om natten. I begge sager havde landsretten ændret byrettensstrafudmåling fra bøde til fængsel i 7 dage.Sagerne er berammet i Højesteret den 7. december 2009, og Høje-steret vil her få lejlighed til at tage stilling til, hvad der er domsto-lenes endelige vurdering af de fortolkningsspørgsmål, som har væ-ret rejst i tilknytning til den omtalte strafskærpelse.Ved skrivelse af 6. oktober 2009 har jeg fastsat retningslinjer tilanklagemyndigheden om berosættelse af visse sager om ulovlig be-siddelse af kniv, indtil Højesterets afgørelser i de ovennævnte sagerforeligger. Ifølge disse retningslinjer skal knivsager sættes i bero,hvis der er berettiget tvivl om, hvorvidt der foreligger et anerken-delsesværdigt formål med besiddelsen af kniv, og/eller der er beret-tiget tvivl om, hvorvidt der foreligger særlig formildende omstæn-digheder.”