Spørgsmål nr. 1255 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes oplyse antallet af gange, hvor kvinderklædt i burka har vidnet i danske retssale samt oplyse hvilkeretningslinjer, der iagttages for at sikre, at nævninge ogdommere m.v. kan se vidners ansigt og ansigtsudtryk.”

Svar:

På Justitsministeriets forespørgsel har Domstolsstyrelsen oplyst, at dom-stolene ikke registrerer, i hvor mange tilfælde vidner har været iført bur-ka i retten.Ifølge retsplejelovens § 181, 1. pkt., skal retten forvisse sig om vidnetsidentitet inden afhøringen, men retsplejeloven indeholder ikke udtrykke-lige regler om, hvorvidt dommere, nævninge og domsmænd skal kunnese vidners ansigt og ansigtsudtryk under en vidneafhøring.Det er dog et grundlæggende princip i retsplejen, at bevisførelse skal fo-regå umiddelbart for den eller de personer, som skal træffe afgørelse iretssagen (bevisumiddelbarhedsprincippet). Formålet er at sikre retten detbedst mulige grundlag for at vurdere bevisførelsen og træffe afgørelse.Ved afhøring af vidner er kernen i bevisumiddelbarhedsprincippet derfor,at den eller de personer, som skal træffe afgørelse, kan se vidnet.Princippet om bevisumiddelbarhed er dog ikke til hinder for, at et vidnekan afgive forklaring, uden at dommere og nævninge mv. kan se vidnet,hvis dommeren konkret vurderer, at det er forsvarligt.Retsplejeloven indeholder i den forbindelse udtrykkelige regler om, atretten undtagelsesvist kan tillade, at et vidne afgiver vidneforklaring udenat møde for den dømmende ret.Retten kan således beslutte, at vidneforklaring i stedet skal afgives forden byret, hvor det findes mest hensigtsmæssigt, jf. retsplejelovens §174, stk. 1. Afgives vidneforklaring for en anden ret, vil tilførsler til rets-bogen om forklaringen kunne benyttes som bevismiddel under hovedfor-handlingen ved den dømmende ret, hvor tilførslen da skal oplæses, jf.retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 3. Vidneforklaringen vil således indgå isagen for den dømmende ret i form af en retsbog.

Retten kan endvidere bestemme, at vidneforklaring skal afgives telefo-nisk, hvis det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder,at forklaringen afgives i retten eller via videoforbindelse, og afgivelse afforklaring telefonisk findes forsvarlig, jf. retsplejelovens § 174, stk. 2 og3, der er sat i kraft med virkning fra den 1. oktober 2009. Disse bestem-melser blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 på bag-grund af et forslag fra Retsplejerådet i betænkning nr. 1401/2001. Detfremgår bl.a. af betænkningen, at telefoniske afhøringer efter Retspleje-rådets opfattelse er et væsentligt ringere bevismiddel end en afhøring iretten, da man ikke kan se den, der afhøres, og det derfor er meget van-skeligere at bedømme forklaringen. Retsplejerådet konkluderede, at ret-ten bør være meget tilbageholdende med at tillade telefoniske afhøringeri straffesager. Hvis der er tale om en forklaring af afgørende betydningfor sagen, vil telefonisk afhøring ikke skulle kunne finde sted i straffesa-ger og i civile sager kun med parternes samtykke, jf. betænkningen s. 367f.I overensstemmelse med Retsplejerådets overvejelser om bevisumiddel-barhedsprincippets betydning for afhøring af vidner må det således anta-ges at have undtagelsens karakter, at der i straffesager afgives vidnefor-klaringer uden at dommere, nævninge og domsmænd har mulighed for atse vidnets ansigt og ansigtsudtryk.Regeringen har som bekendt besluttet at nedsætte en hurtigt arbejdendearbejdsgruppe om burka og anden lignende beklædning. Arbejdsgruppenskal belyse en række forhold omkring brugen af burka og anden religiøstbetinget beklædning, der slører den enkeltes identitet, og på baggrundheraf overveje mulige initiativer for at begrænse problemet. I den forbin-delse vil spørgsmålet om afgivelse af vidneforklaring også kunne indgå.