Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
20. oktober 2009Færdsels- og våben-kontoret2009-150-1342SLH40410
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1238 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september 2009.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Nonbo (V).
Brian Mikkelsen/Anette Arnsted
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 1238 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):
”Er ministeren klar til at flytte al administration vedrørendefornyelse af kørekort for personer over 70 år fra politiet tilkommunerne, såfremt ventetiden ikke er nedbragt til max. 30dage?”Svar:
Til brug for Justitsministeriets besvarelse af 25. juni 2009 af spørgsmålnr. 850 fra Folketingets Retsudvalg indhentede ministeriet en udtalelsefra Kommunernes Landsforening (KL) om sagsbehandlingstiden for for-nyelse af kørekort til personer over 70 år.Kommunernes Landsforening oplyste i den forbindelse følgende:”KL har undersøgt sagen hos et udvalg af kommuner, og svarene erstort set ens med små nuanceforskelle.Ansøgninger om fornyelse af kørekort sker på baggrund af en læ-geerklæring fra ansøgers praktiserende læge og falder i tre grupper:Ansøgninger med lægeerklæringer uden påtegninger ekspederesnormalt indenfor 1-2 dage, ofte som straksekspedition i kommu-nens Borgerservice. Hertil kommer produktionstid af kørekort, ogder kan evt. udstedes midlertidig kørekort indtil nyt kørekort frem-sendes af politiet.Ansøgninger med påtegninger, hvis karakter kan afgøres admini-strativt af kommunen behandles indenfor samme frist. Politiet harudarbejdet en liste med påtegninger som administrativt kan god-kendes af kommunen (f.eks. påtegninger om mindre synsproble-mer).Ansøgninger med påtegninger som falder udenfor denne liste, sen-des til politiet, der enten kan afgøre konsekvensen af påtegningerneadministrativt eller sende dem videre til udtale hos embedslægen.Tilbagemeldingerne fra kommunerne er, at de afgørelser der træf-fes administrativt af politiet normalt har relativt kort sagsbehand-lingstid, men varierer fra 2-6 uger afhængig af politikreds. Ifølgetilbagemeldingerne fra kommuner, er der ventetider på over 6 ugerpå sager der skal afgøres af embedslægen.”Jeg kan supplerende oplyse, at hvis fornyelse af kørekort ikke straks kanske, så kan kommunen udstede et midlertidigt kørekort, der er gyldigt iDanmark og resten af Norden. Ønsker ansøgeren mulighed for at føre biluden for Norden, mens ansøgningen om fornyelse behandles, kan kom-2
munen endvidere forny kørekortet foreløbigt ved udstedelse af et køre-kort i EU-format, der er gyldigt for en periode på tre måneder.Om mulighederne for at overføre al administration vedrørende fornyelseaf kørekort fra politiet til kommunerne kan jeg oplyse følgende:Det følger af færdselslovens § 56 a, at justitsministeren kan henlæggeopgaver i forbindelse med ansøgning om kørekort til kommunalbestyrel-serne og fastsætte nærmere bestemmelser om omfanget heraf.Bemyndigelsesbestemmelsen i § 56 a blev indført ved lov nr. 551 af 24.juni 2005 og er udnyttet i kørekortbekendtgørelsen.Af forarbejderne til loven fremgår, at det er hensigten at udnytte bemyn-digelsesbestemmelsen i § 56 a til administrativt at fastsætte, at alle an-søgninger om kørekort fremover indleveres til kommunen, og at kommu-nen forestår den lettere (ekspeditionsmæssige) del af behandlingen af an-søgningen og i forbindelse hermed træffer afgørelser af lettere (ekspedi-tionsmæssig) karakter, f.eks. om at et indleveret foto er uanvendeligt.Det fremgår videre af forarbejderne, at sager, der forudsætter egentligsagsbehandling, herunder mere indgående vurderinger og skøn, eller ad-gang til oplysninger i Kriminalregistret, derimod skal sendes til politiet,som herefter træffer afgørelse. Som eksempel herpå nævnes bl.a. tilfæl-de, hvor lægeattesten indeholder oplysninger om andre sygdomme endnedsat syn.Det er derfor min vurdering, at det ikke vil være muligt at flytte al admi-nistration vedrørende fornyelse af kørekort for personer over 70 år frapolitiet til kommunerne uden en ændring af færdselsloven.Rigspolitiet er for tiden ved at gennemføre en evaluering af overførslenaf opgaver til kommunerne på kørekortområdet. Rigspolitiet har til brugfor denne evaluering indhentet udtalelser fra politikredsene og kommu-nerne om blandt andet samarbejdet mellem politi og kommuner og even-tuelle forslag til ændring af arbejdsgange. Evalueringen vil blive fuldt opaf drøftelser mellem Rigspolitiet og kommunerne med henblik på at vur-dere, om sagsgangen mellem myndighederne kan optimeres.Når resultatet af Rigspolitiets arbejde foreligger, vil jeg tage stilling til,om der er grundlag for at ændre den nuværende ordning.3