|
|
|
Dato: |
||
|
|
|
Besvarelse af spørgsmål nr. 121 stillet af Folketingets Retsudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 10. november 2008 (Alm. Del).
Spørgsmål:
â€HvornÃ¥r og hvorvidt kan man dømme et menneske til tÃ¥lt ophold pÃ¥ ubestemt tid, nÃ¥r en hjemsendelse ikke kan finde sted?â€
Svar:
Der er ikke tale om, at udlændinge bliver idømt â€tÃ¥lt opholdâ€.
Der er derimod tale om, at udlændinge, der ikke har ret til ophold i Danmark, eksempelvis fordi de er udvist, da de mÃ¥ anses for en fare for statens sikkerhed, og som ikke frivilligt ønsker at udrejse, under nærmere omstændigheder kan fÃ¥ â€tÃ¥lt ophold†her i landet, hvis det ikke er muligt at udsende dem tvangsmæssigt grundet det generelle refoulementsforbud i udlændingelovens § 31.
De beskyttelseshensyn, der ligger bag bestemmelsen i udlændingelovens § 31, sikrer respekten for Danmarks internationale forpligtelser, herunder det absolutte refoulementsforbud
i EMRK art. 3 og refoulementsforbuddet i flygtningekonventionens art. 33.
Udlændingen vil få sin sag bedømt i forhold til udlændingelovens § 31, hvis pågældende forud for udvisningen havde opholdstilladelse som flygtning, eller hvis udlændingen i forbindelse med politiets bestræbelser på at udsende pågældende påberåber sig at være i risiko for asylrelevant forfølgelse ved en tvangsmæssig udsendelse.
Det følger af udlændingelovens § 32 b, at en afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal ændres, hvis det grundlag, som er angivet i afgørelsen, ikke længere er til stede.
Det følger af udlændingelovens § 49 b, at Udlændingeservice hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning hertil, undersøger, om der er grundlag for at træffe afgørelse efter § 32 b.
Â