Spørgsmål nr. 1204 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for mulighederne for at forældrekan få erstatning, når deres barn dør på grund af lægefejl, jf.artiklen "Patienterstatning lander hos justitsministeren" i Ber-lingske Tidende den 24. august 2009.”

Svar:

Erstatningsansvarsloven indeholder regler om udmåling af erstatning oggodtgørelse for personskade og tab af forsørger. De erstatnings- og godt-gørelsesposter, der kan indgå i skadelidtes erstatningsopgørelse, fremgåraf loven. Er ofret afgået ved døden, kan der tilkendes forsørgertabserstat-ning samt overgangsbeløb og godtgørelse til efterladte.Afgørelsen af, hvilke erstatnings- og/eller godtgørelsesposter som kankræves erstattet og med hvilke beløb, afhænger af de konkrete omstæn-digheder i den enkelte sag, herunder hvilket tab der er lidt.Forældre til barnet kan normalt få tilkendt erstatning for rimelige begra-velsesudgifter og for tab af forsørger, såfremt barnet har bidraget øko-nomisk til sine forældres forsørgelse, jf. erstatningsansvarslovens § 12 ogØstre Landsrets afgørelse optrykt i U 1976.876 Ø.Der vil eventuelt også kunne blive tale om erstatning til efterladte forpersonskade i form af psykisk mén som følge af et dødsfald. I en domoptrykt i U 2007.1562 H har Højesteret udtalt, at der i visse tilfælde vilkunne ydes personskadeerstatning til andre end direkte skadelidte, men atdet efter Højesterets opfattelse må være en betingelse, at den pågældendeer blevet påført en egentlig psykisk lidelse, som rækker ud over sorg ogsavn.Efter erstatningsansvarslovens § 26 a kan der endvidere tilkendes godt-gørelse for ikke-økonomisk skade til efterladte. Bestemmelsen har føl-gende ordlyd:

§ 26 a.

Den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed forvol-der en andens død, kan pålægges at betale en godtgørelse tilefterlevende, der stod den afdøde særlig nær.Stk. 2.Ved vurderingen af, om der skal betales godtgørelseefter stk. 1, og ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse,skal der lægges særlig vægt på karakteren af skadevolderens2

handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages atvære påført den eller de efterlevende.Det fremgår af bemærkningerne til den pågældende bestemmelse, at deni første række omfatter ægtefælle og samlever samt forholdet mellemforældre og deres hjemmeboende og/eller mindreårige børn. Er der taleom voksne børn, der er flyttet hjemmefra, vil der derimod i almindelig-hed ikke være grundlag for at tilkende en godtgørelse i anledning af bar-nets eller en af forældrenes død, medmindre de pågældende må antagesat have bevaret en helt særlig tilknytning, eller barnet f.eks. først er flyt-tet hjemmefra umiddelbart før dødsfaldet.Efter § 26 a er der således som udgangspunkt mulighed for, at forældretil hjemmeboende og/eller mindreårige børn, der afgår ved døden, kan fåtilkendt en godtgørelse, hvis dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller vedgrov uagtsomhed.I de almindelige bemærkninger til det pågældende lovforslag fra 2002(Folketingstidende 2002-03, Tillæg A, side 83 ff.) er det bl.a. anført omafgrænsningen af bestemmelsens anvendelsesområde og baggrunden her-for, at ethvert dødsfald indebærer en betydelig følelsesmæssig belastningfor de efterladte i form af sorg, savn, psykisk smerte mv. Det gælder bådedødsfald, der skyldes sygdom eller lignende, og dødsfald, der skyldes enansvarspådragende handling, hvor der findes en erstatningsansvarlig ska-devolder. Så godt som alle mennesker vil på et eller andet tidspunkt op-leve at miste en nær pårørende eller en anden nærtstående, og de efterlad-tes sorg og savn må i almindelighed antages at være det samme, uansetom den pågældende f.eks. døde som følge af pludselig sygdom, hvor in-gen kan gøres ansvarlig, eller blev dræbt i en færdselsulykke, hvor derfindes en erstatningsansvarlig skadevolder.Det anføres, at der derfor ikke er grundlag for at indføre en generel regelom godtgørelse til efterladte ved ethvert dødsfald, der skyldes en an-svarspådragende handling. En sådan generel godtgørelse ville endvidereantagelig i vidt omfang blive oplevet som en almindelig forhøjelse af er-statningsniveauet ved dødsfald og ikke som en særskilt kompensation forpsykisk lidelse og smerte mv. som følge af dødsfaldet.Det anføres endvidere, at et dødsfald imidlertid kan ske under så kvalifi-cerende omstændigheder, at det typisk vil indebære en helt særlig følel-sesmæssig belastning for de efterladte. Dette gælder f.eks. forsætligt3

drab, hvor de efterladtes psykiske smerte og lidelse i almindelighed måantages at blive forstærket som følge af deres viden om, at en nærtståen-de forsætligt er blevet dræbt – navnlig hvis drabet er begået under vold-somme og brutale omstændigheder. I sådanne tilfælde må det i alminde-lighed også anses for påregneligt for skadevolderen, at de efterladte påfø-res en særlig psykisk belastning.På denne baggrund er erstatningsansvarslovens § 26 a afgrænset således,at godtgørelsesreglen gælder for dødsfald, der er sket under sådanne kva-lificerende omstændigheder, at der må antages at være tale om en særligfølelsesmæssig belastning for og/eller krænkelse af de efterladte.Ved vurderingen af, om der skal tilkendes en godtgørelse - samt ved ud-målingen af en eventuel godtgørelse - skal der ifølge bemærkningerne tilbestemmelsen herudover lægges særlig vægt på karakteren af skadevol-derens handling og på den lidelse eller krænkelse, som må antages at væ-re påført de efterladte.Er der tale om forsætligt drab, er det således udgangspunktet, at der til-kendes en godtgørelse til de efterladte, idet et drab i almindelighed inde-bærer en helt ekstraordinær belastning for og krænkelse af de efterladte.Med hensyn til dødsfald, der er forvoldt ved grov uagtsomhed, er det for-udsat, at der i almindelighed ud over den grove uagtsomhed skal forelig-ge konkrete omstændigheder, som må antages at indebære en særlig be-lastning for og/eller krænkelse af de efterladte. Der kan bl.a. lægges vægtpå, om dødsfaldet er forvoldt på en særlig brutal og/eller krænkende må-de, f.eks. at ofret har været udsat for omfattende vold eller seksuelleovergreb inden døden eller er død på en særlig pinefuld måde. Der kanogså lægges vægt på, om de efterladte har været til stede, da ofret blevdræbt, eller er kommet til stede umiddelbart efter. Hvis skadevolderensadfærd har været af særlig grov karakter og f.eks. må betegnes som grovhensynsløshed, kan dette i sig selv tale for, at der tilkendes de efterladteen godtgørelse.Justitsministeriet har i foråret 2009 iværksat en undersøgelse af den prak-tiske anvendelse af reglen i erstatningsansvarslovens § 26 a. I den forbin-delse har Justitsministeriet anmodet om oplysninger fra forskellige myn-digheder og organisationer.