Spørgsmål nr. 1194 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Olav Wil-ladsen, jf. REU alm. del - bilag 703.”

Svar:

Advokat Olav Willadsen anfører i henvendelsen, at indførelsen af digitaltinglysning vil øge risikoen for, at der tinglyses falske pantebreve i fastejendom, uden at dette opdages. Tinglysning af falske pantebreve vil ef-ter advokatens opfattelse kunne forekomme enten ved, at adkomsthave-rens digitale signatur tilegnes og benyttes, eller ved, at en autoriseret an-melder foretager tinglysning af et pantebrev, uden at der foreligger sam-tykke fra ejendommens ejer. I advokatens eksempler videreoverdragesdet falske pantebrev efter tinglysning.Det lovgivningsmæssige grundlag for indførelse af digital tinglysning iDanmark blev tilvejebragt ved lov nr. 539 af 8. juni 2006 om ændring aflov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) (heref-ter loven om digital tinglysning). Loven er for så vidt angår tinglysning itingbogen (fast ejendom) trådt i kraft den 8. september 2009. Med lovensikrafttræden er den papirbaserede tinglysning erstattet med en tinglys-ningsordning baseret på digital kommunikation og digitale dokumenter.I overensstemmelse med forudsætningerne i loven om digital tinglysninger det digitale tinglysningssystem teknisk baseret på, at den digitale sig-natur, der anvendes ved oprettelse og anmeldelse af dokumenter til ting-lysning, er en OCES-signatur. Der henvises til pkt. 4.2 i de almindeligebemærkninger til lovforslag nr. L 199 (Folketingstidende 2005-06, tillægA, s. 6981-6985).For at tage højde for ændringer i kravene til OCES-signaturen, bl.a. somfølge af de løbende vurderinger af OCES-signaturens sikkerhed som Mi-nisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling foretager, er det i be-kendtgørelse nr. 835 af 4. september 2009 om tekniske krav og forskrif-ter for tinglysningssystemet anført, at den digitale signatur skal være ba-seret på den gældende OCES-standard.Den gældende OCES-signatur er en såkaldt softwarebaseret signatur, derleveres over internettet og lagres på indehaverens computerudstyr. Somanført under pkt. 4.2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L2

199 giver det principielt set mulighed for, at signaturen udstedes til enforkert person. De sikkerhedsmekanismer, der er indbygget i processen iforbindelse med udstedelse af signaturen reducerer imidlertid risikoenherfor betydeligt, idet en uberettiget person både skal være i besiddelse afden berettigedes personnummer og have adgang til dennes post.Deloitte Consulting A/S har iIT-analyse af Tinglysningfra februar 2005vurderet, at med anvendelse af en digital signatur baseret på OCES-certifikater vil en digitaliseret og automatiseret tinglysning have et sik-kerhedsniveau, som er fuldt på højde med sikkerhedsniveauet for denhidtidige papirbaserede tinglysning. Det er bl.a. på denne baggrund Ju-stitsministeriets opfattelse, at indførelse af digital tinglysning ikke i for-hold til det papirbaserede tinglysningssystem og kravene om en traditio-nel underskrift indebærer en forøget risiko for misbrug og svindel.Skulle der imidlertid opstå mistanke om uretmæssig anvendelse af en di-gital signatur, vil det være muligt at efterprøve forholdet ved gennem-gang af en række elektroniske spor, der afgives i forbindelse med elek-tronisk kommunikation. Oplysningerne om den digitale kommunikation,der foregår i forbindelse med en tinglysningsdisposition, herunder hvor-fra kommunikationen er afsendt, registreres i systemet, jf. § 34 i be-kendtgørelse nr. 835 af 4. september 2009 om tekniske krav og forskrif-ter for tinglysningssystemet.For så vidt angår advokatens synspunkter vedrørende misbrug af den fo-reslåede anmelderordning skal Justitsministeriet bemærke, at det er kor-rekt, at ordningen medfører, at Tinglysningsretten hverken skal eller kanefterprøve, om der foreligger samtykke til dispositionen fra ejeren afejendommen.For at opnå autorisation som anmelder stilles der imidlertid en række væ-sentlige betingelser, som ansøgeren skal opfylde. Opfyldelsen af dissekrav skal dokumenteres over for Tinglysningsretten. Et helt afgørendekrav er, at ansøgeren skal stille betryggende sikkerhed for pengekrav,som måtte opstå som følge af virksomheden som anmelder, jf. tinglys-ningslovens § 49 d, stk. 5, 1. pkt. Herudover skal ansøgeren gøre det an-tageligt, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden forsvarligt.Det er således ikke korrekt, når advokaten giver udtryk for, at det er til-strækkeligt til at opnå autorisation som anmelder, at ansøgeren blot i3

henhold til EU-rettens regler om fri bevægelighed har ret til f.eks. at dri-ve virksomhed som ejendomsmægler her i landet.De nærmere regler vedrørende ansøgning om autorisation som anmelderherunder vedrørende sikkerhedsstillelsens størrelse, art og tidsmæssigeudstrækning findes i kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 763 af 20. juli 2009om adgang til tinglysningssystemet og om tinglysningsmåden.Det fremgår bl.a. af disse regler, at sikkerheden kan stilles i form af engaranti eller en ansvarsforsikring, og at den skal dække krav som vedrø-rer ansvarspådragende adfærd, der er udvist, fra sikkerheden træder ikraft og indtil den bringes til ophør, herunder på visse nærmere betingel-ser krav, der opstår i indtil 10 år efter sikkerhedens ophør, jf. § 17, stk. 1,1. pkt., og § 16, stk. 3.Sikkerhedens størrelse (dækningssummen) er fastlagt i bekendtgørelsens§ 19 og hænger sammen med de beløbsbegrænsninger, der gælder for depantebreve, som den autoriserede anmelder skal kunne tinglyse. End-videre er det i § 16, stk. 4, fastsat, at sikkerheden skal være udformet så-ledes, at sikkerhedsstiller (f.eks. et forsikringsselskab) inden for dæk-ningssummen hæfter umiddelbart over for skadelidte og over for staten iforhold til de regreskrav, som staten måtte få over for anmelderen.Oplysninger om sikkerhedsstillelsen skal gives direkte til Tinglysnings-retten af sikkerhedsstilleren, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 1. Hervedundgår man risiko for, at de modtagne oplysninger om sikkerhedsstillel-sen ikke er korrekte.Herudover skal ansøgeren som anført gøre det antageligt, at hvervet somautoriseret anmelder vil kunne udøves på forsvarlig vis. Dette krav gæl-der også for de ansøgere, som efter bekendtgørelsens § 18 er undtaget frakravet om sikkerhedsstillelse. Det drejer sig om pengeinstitutter og real-kreditinstitutter, der i forvejen opfylder en række krav om økonomisksoliditet i henhold til lov om finansiel virksomhed, samt statslige myn-digheder, regioner og kommuner.Udover selve autorisationsproceduren, som udgør et væsentligt sikker-hedselement i anmelderordningen, er det som et yderligere element fast-sat, at Tinglysningsretten sender en orientering til den tingbogsberettige-de, når et dokument tinglyses ved anvendelse af anmelderordningen, jf. §25, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 763 af 20. juli 2009 om adgang til tinglys-4

ningssystemet og om tinglysningsmåden. Herved gives der rettighedsha-veren – typisk ejeren af ejendommen – mulighed for at gøre sig bekendtmed de tinglysningsdispositioner, der foretages, således at rettighedsha-veren vil have mulighed for at reagere, hvis der er tale om en uberettigetdisposition, eller der i øvrigt er begået en fejl eller opstået unøjagtighederved anmeldelse af dokumenter.Afslutningsvis bemærkes, at ejeren af en ejendom, hvori der måtte væreudstedt og tinglyst et falsk pantebrev (hvad enten det er sket ved anven-delse af den pågældendes egen digitale signatur, som en person uretmæs-sigt har tilegnet sig, eller ved anvendelse af anmelderordningen) ikkeover for en senere erhverver vil være forpligtet til at betale gælden ifølgedet falske pantebrev, idet man også over for en senere erhverver i god trobevarer indsigelsen om, at pantebrevet er falsk, jf. tinglysningslovens §27 a, stk. 2, 2. pkt., jf. gældsbrevslovens § 17.Der henvises i øvrigt til vedlagte besvarelser af spørgsmål nr. 7, 9 og 10fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslag nr. L 199 (folketings-året 2005-06). Besvarelserne indeholder kommentarer til tre henvendel-ser fra advokat Olav Willadsen om problemstillinger svarende til dem,der er omtalt i den aktuelle henvendelse.