Spørgsmål nr. 119 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er ministeren enig med Dansk Folkeparti i, at politiet og desociale myndigheder skal bruge nultolerance over for famili-er, der truer med at begå en æresforbrydelse, f.eks. over foren datter, der ikke ønsker at være i et tvangsægteskab, såledesat familien bliver presset fra alle sider, herunder på de socialeydelser, i det omfang lovgivningen muliggør det, til at opgivederes trusler m.m. mod den uskyldige i eksemplet, der blotønsker at være dansker med frihed til at bestemme over siteget liv?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetudtalelser fra Integrationsministeriet, Velfærdministeriet og Rigspolitiet.Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har oplyst følgen-de:”Der er iværksat en række initiativer, som har til formål at fo-rebygge og forhindre æresrelaterede forbrydelser, herundertvangsægteskaber. En række af disse initiativer er bl.a. hen-vendt til forældre eller andre i familien, der kan være med tilat udøve pres på den unge i forhold til f.eks. indgåelse af æg-teskab.Initiativerne omfatter bl.a. konfliktmægling, der varetages afLandsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) i famili-er, hvor der er opstået en æresrelateret konflikt. LOKK harmæglet i en del sager af forskellig karakter i familier med et-nisk minoritetsbaggrund, f.eks. i sager om ægteskab eller isåkaldte kærestepar-sager, hvor forældre har været imod de-res barns kæresteforhold. LOKK har ofte haft gode resultatermed at finde bæredygtige løsninger, der kunne accepteres bå-de af den unge og af forældrene.Regeringen vil endvidere etablere en central rådgivnings- oginformationsenhed, herunder et landsdækkende mæglerkorps.Enheden skal tilbyde mægling, støtte til unge mænd og kvin-der, der er flygtet fra tvangsægteskab, samt rådgivning og in-formation til frontmedarbejdere. Enheden tænkes endvidereat kunne varetage forebyggende arbejde i form af f.eks. hold-ningsbearbejdning via debatter, kampagner, inddragelse affrivillige og minoritetsorganisationer mv.Desuden er etablering af et rollemodelkorps vedrørende æres-relaterede konflikter undervejs. Korpset vil bestå af unge medetnisk minoritetsbaggrund, som skal rejse rundt i landet og2

fortælle andre unge om deres erfaringer og gå i dialog med deunge om æresbegreber, tvangsægteskaber, kønsligestillingmv. for at opnå en holdningsændring.Endelig indeholder udlændingeloven bestemmelser, der hartil formål at beskytte unge mod tvangsægteskab i forbindelsemed ægtefællesammenføring.”Velfærdsministeriet har oplyst følgende:”De sociale ydelser i Danmark udgør et finmasket system,der i høj grad har til hensigt at målrette ydelserne til de per-soner, der har de største behov. Mange sociale ydelser er des-uden indrettet på en måde, så modtagerne igennem økonomi-ske incitamenter tilskyndes til at udvise en bestemt adfærd,som for eksempel beskæftigelse.Sociale ydelser ophører typisk, hvis modtageren ikke længereopfylder betingelserne. Dette gælder også, hvis modtagerendømmes for en forbrydelse og som følge deraf indsættes tilafsoning i en institution under kriminalforsorgen. Reglernegiver dog ikke grundlag for at stoppe udbetalingen af socialeydelser, før en kriminel handling har ført til dom og friheds-berøvelse.”Rigspolitiet har oplyst følgende:”1. Rigspolitiet udsendte i juni 2006 retningslinier til landetspolitikredse for den politimæssige håndtering af æresdrab ogandre strafbare forhold, der har forbindelse med kulturelt el-ler religiøst betingede normer og æresbegreber.Der blev i den forbindelse med omgående virkning iværksaten systematisk og landsdækkende politimæssig monitering afmulige strafbare forhold, der har forbindelse med kulturelt el-ler religiøst betingede normer og æresbegreber.Rigspolitiet udarbejdede i 2007 endvidere en strategi for poli-tiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser. Formåletmed strategien er at fastlægge en overordnet ramme for densamlede politimæssige håndtering af denne kriminalitetsformsåvel lokalt i politikredsene som centralt hos Rigspolitiet.Iværksættelsen af den systematiske politimæssige moniteringindebærer bl.a., at politikredsene løbende skal indberettesamtlige foreliggende oplysninger, der kan være af betydningfor bekæmpelsen af æresrelaterede forbrydelser til NationaltEfterforskningsstøttecenter (NEC) i Rigspolitiet, hvor politi-kredsenes oplysninger bearbejdes og suppleres med oplys-ninger fra andre kilder, herunder fra sociale myndigheder og3

organisationer samt udenlandske kilder, ligesom de analyse-res.Formålet med den systematiske politimæssige monitering er,at politiet på baggrund af en omfattende og aktuel bag-grundsviden proaktivt – det vil bl.a. sige uden at afvente an-meldelser – kan iværksætte og målrette efterforskninger in-den for de områder, som er undergivet systematisk politi-mæssig monitering, ligesom den præventive indsats kan styr-kes. Det kan i den forbindelse oplyses, at Rigspolitiet sidenmidten af 2006 og frem til udgangen af november 2008 harmodtaget ca. 380 indberetninger fra politikredsene vedrøren-de æresrelaterede sager.

2.

Det fremgår af Rigspolitiets strategi for politiets indsatsover for æresrelaterede forbrydelser, at politikredsene bl.a.har til opgave at erkende og identificere æresrelaterede sagerog således efterforske mulige strafbare forhold, der kan haveforbindelse med kulturelt eller religiøst betingede normer ogæresbegreber.Politikredsene skal endvidere yde en præventiv indsats i for-hold til æresrelaterede forbrydelser, herunder ved at sættetruede personer i kontakt med relevante myndigheder og or-ganisationer mv. for herved at sikre, at de pågældende får dennødvendige støtte, ligesom politiet skal iværksætte relevantebeskyttelsesforanstaltninger i forhold til truede personer, nårdette skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt.Politiet indgår i den forbindelse i et tæt og konstruktivt sam-arbejde med alle, der kan bidrage til den intensiverede indsatsover for denne type af forbrydelser, og Rigspolitiets strategifor indsatsen mod æresrelaterede forbrydelser bygger såledespå et udbygget samarbejde mellem politiet og andre relevantemyndigheder samt visse organisationer og foreninger, herun-der særligt myndigheder og organisationer, der varetager so-ciale og sundhedsmæssige opgaver.

3.

Rigspolitiet har som supplement til strategien udsendt envejledning, der indeholder en række anbefalinger til brug forpolitiets behandling af æresrelaterede forbrydelser med hen-blik på at sikre den bedst mulige politimæssige håndtering afsådanne sager.Vejledningen er udformet som en – klassificeret – manual ogindeholder bl.a. retningslinier for politikredsenes visitation afde omhandlede sager, inddragelse af relevante støtte- og råd-givningsgrupper mv., anvendelsen af præventive samtalermed de truede personer samt vurdering af den konkrete trus-sel mod den enkelte forurettedes sikkerhed, herunder med4

henblik på iværksættelse af eventuelle relevante beskyttelses-tiltag og præventive samtaler.Sådanne beskyttelsesforanstaltninger vil efter omstændighe-derne f.eks. kunne omfatte udlevering af politiets særligealarmtelefon/overfaldsalarm eller i meget alvorlige tilfældeny identitet mv. som led i det såkaldte vidnebeskyttelsespro-gram.Det fremgår endelig af vejledningen, at politikredsene kansøge bistand hos Landsorganisationen for Kvindekrisecentre(LOKK), som bl.a. vil kunne rådgive politikredsene om dis-krete anbringelsessteder, kontakt til de sociale og sundheds-faglige myndigheder samt eventuelle mæglingsbestræbelser iforhold til de involverede parter. Politikredsene vil i den for-bindelse videreformidle oplysninger herom til forurettede.Det er efter Rigspolitiets opfattelse afgørende, at den be-skrevne politimæssige indsats følges op af de relevante ognødvendige sociale tiltag i forhold til ofrene i de sager, derkommer til myndighedernes kendskab. Det gælder såvel sa-ger, hvor der er begået en æresrelateret forbrydelse, som sa-ger, hvor der alene er indikationer på, at den pågældende vilkunne blive offer for en sådan forbrydelse.”Det kan supplerende oplyses, at Folketinget i foråret 2008 vedtog rege-ringens lovforslag om skærpelse af straffen for ulovlig tvang i forbindel-se med indgåelse af ægteskab, jf. lov nr. 316 af 30. april 2008, der trådte ikraft den 2. maj 2008. Med denne lovændring blev der indført en forhøjetstrafferamme på 4 års fængsel for ulovlig tvang efter straffelovens § 260i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Den forhøjede strafferamme hartil formål at afspejle samfundets stærke afstandtagen fra tvangsægteska-ber.Som det fremgår, er der således i de senere år iværksat en lang rækkemålrettede tiltag med henblik på at sikre, at der sættes konsekvent indover for æresrelaterede forbrydelser.