Spørgsmål nr. 1153 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ifølge dokumentarprogrammet ”Dyrekøbte dun”, der blevsendt på DR1 den 10. august 2009, bliver fugle plukket le-vende i Kina, Ungarn og Polen, og fjerene ender bl.a. i dan-ske dyner. På den baggrund ønskes ministerens svar på, omministeren er klar til at forbyde import af dun og fjer fra Ki-na, Ungarn og Polen samt forbyde import af produkter, hvoridun og fjer fra de pågældende tre lande indgår?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,der vedrører et forbud mod import af dun og fjer fra Kina, indhentet enudtalelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:”Udenrigsministeriet er blevet anmodet om en udtalelse om, hvor-vidt Danmark vil kunne forbyde import af dun og fjer fra Kinasamt forbyde import af produkter, hvori dun og fjer fra dette landindgår, samt bidrage med handelspolitiske overvejelser i den sam-menhæng.Indledningsvis bør det nævnes, at det fremgår af både præambelentil EF-traktaten og af dens artikel 131, at målet med EU’s handels-politik er at bidrage til en harmonisk udvikling af verdenshandelengennem en gradvis afskaffelse af restriktioner i den internationalehandel og en sænkning af toldsatserne. EU har således en traktater-klæret liberal handelspolitik. Også i den danske regerings egenhandelspolitik lægges vægt på frihandel.Regulering af varehandel med tredjelande er omfattet af EU’s eks-klusive kompetence, og medlemsstaterne kan derfor som udgangs-punkt ikke selvstændigt regulere handelen med varer fra bestemtetredjelande, herunder Kina. Imidlertid bemyndiger EU’s almindeli-ge importordning, udtrykt i Rådets forordning (EF) Nr. 3285/94med senere ændringer, medlemsstaterne til under visse betingelserselv at iværksætte forbud på nationalt plan over for varer fra vissetredjelande, herunder Kina. Dette gælder blandt andet under hensyntil beskyttelse af dyrs liv og sundhed, jf. forordningens artikel 24.Det følger af artikel 24, stk. 2, litra b), i forordningen, at medlems-staterne underretter Kommissionen om foranstaltninger eller for-maliteter, der skal indføres eller ændres i henhold til dette stykke. Iyderst hastende tilfælde kan Kommissionen underrettes straks eftervedtagelsen af foranstaltningerne.Ifølge WTO-reglerne, herunder navnlig GATT (the GeneralAgreement on Tariffs and Trade), er import- og andre handelshin-dringer mellem de kontraherende parter som udgangspunkt forbudt.2

Et forbud mod import af dun og fjer, der stammer fra bestemte pro-duktionsformer, vil sandsynligvis være omfattet af en eller flere afWTO-aftalernes generelle frihandelsbestemmelser. Et generelthandelsforbud for dun og fjerprodukter, der er produceret i stridmed dyrevelfærdsmæssige standarder, vil kunne være omfattet afGATT artikel III, stk. 4, som indeholder et forbud mod at stille im-porterede produkter ringere end lignende indenlandske produkter.Det kunne være tilfældet, hvis det antages, at dun og fjer, der pro-duceres i overensstemmelse med danske standarder for dyrevel-færd, og dun og fjer, der ikke opfylder disse krav, må anses for atvære ”lignende produkter”. Det kunne endvidere være tilfældet,hvis det kan godtgøres, at det i praksis er vanskeligere for dun ogfjer, der importeres fra tredjelande, at dokumentere, at produkterneopfylder dyrevelfærdsmæssige standarder, end for lignende inden-landske produkter. Hertil kommer, at et importforbud vil kunne væ-re omfattet af artikel XI, stk. 1, i GATT 1994, som indeholder etgenerelt forbud mod kvantitative importrestriktioner mellem WTO-medlemsstaterneDet er i så fald nødvendigt, at importforbuddet, uanset at det udgøren begrænsning i frihandelen, kan retfærdiggøres af et af de hen-syn, der fremgår af undtagelsesbestemmelsen GATT artikel XX.Efter denne bestemmelse kan et WTO-medlem indføre nationaleforanstaltninger under henvisning til bestemte oplistede interesserforudsat, at disse foranstaltninger ikke anvendes på en måde, derudgør vilkårlig eller ubegrundet diskrimination mellem lande, hvorde samme betingelser råder, eller som har form af en skjult han-delshindring. Sådanne foranstaltninger kan blandt andet indføres afhensyn til den offentlige moral. Det nærmere omfang af denne mo-ralundtagelse er imidlertid uklar, og der foreligger ingen praksis fraWTO’s tvistbilæggelsesorganer, der anerkender, at WTO-medlemmer har mulighed for af hensyn til den offentlige moral atvaretage dyrevelfærdshensyn i andre WTO-medlemslande.Selv hvis moralundtagelsen omfatter varetagelse af hensynet til dy-revelfærd i andre WTO-medlemslande, ligger der i nødvendig-hedsbetingelsen et krav om proportionalitet, dvs. at det ikke er mu-ligt at varetage hensynet til den offentlige moral med et mindreindgribende middel. Et importforbud betragtes traditionelt som etaf de mest restriktive handelsinstrumenter, og det vil derfor væretilsvarende svært at dokumentere, at en sådan restriktion er nød-vendig, såfremt der kan peges på, at andre instrumenter er til rådig-hed.Såfremt moralundtagelsen omfatter varetagelse af hensynet til dy-revelfærd i andre WTO-medlemslande, et det ikke udelukket, atindførelsen af et nationalt ikke-diskriminerende forbud mod dun ogfjer plukket af levende fugle fra visse tredjelande således under vis-se – strenge – betingelser vil kunne retfærdiggøres efter både EU-og WTO-retten. Om disse betingelser er opfyldt, afhænger af den3

konkrete udformning af et eventuelt forbud mod import af dun ogfjer.Det bemærkes, at regeringen i 2003 fremsatte et forslag om lov omforbud mod erhvervsmæssig indførsel og produktion af samt han-del med skind og skindprodukter fra hunde og katte. Forslaget blevvedtaget af Folketinget den 13. maj 2003.Et eventuelt importforbud mod dun og fjer, der stammer fra be-stemte produktionsformer, fra tredjelande uden for EU, adskillersig fra et forbud mod handel med skind og skindprodukter fra hun-de og katte på i hvert fald et par væsentlige punkter.For det første kan det vanskeligt fastslås, om dun og fjer i et slut-produkt stammer fra fjerkræ opdrættet under den ene eller andenproduktionsform. Dun og fjer indgår i en række produkter og mo-derne handelsmønstre er således, at dun og fjer kan være del afprodukter, der produceres i ét land med varer indkøbt i et andetland, og som er genstand for videresalg gennem et tredjeland osv. Idet praktiske handelsliv vil et forbud mod import af dun og fjer frafjerkræ produceret gennem bestemte produktionsformer såledeskunne give anledning til vanskeligheder. Dertil kommer, at særligeproblemer opstår, hvis sådanne fjer eller dun importeres til en an-den EU-medlemsstat for dér at blive anvendt til produktion af envare, der afsættes i Danmark.For det andet sælges fjer i helt andre størrelsesordener end skind ogskindprodukter fra katte og hunde. I 2008 udgjorde EU-landenessamlede import af dun og fjer fra Kina lidt over 160 mio. kr., hvor-af Danmark aftog for 0,6 mio. kr. Samlet set udgør importen fraKina mindre end 1 % af Danmarks samlet import af fjer og dun,der hovedsagelig kommer fra lande som Tyskland og Ungarn. Im-porten af fjer og dun fra Kina har igennem de seneste 4 år været af-tagende, idet der i 2005, 2006 og 2007 blev importeret for hhv.10,8 mio.kr., 4,4 mio. kr. og 1,5 mio. kr. I hvilket omfang dette im-portfald er erstattet af import fra andre EU-lande, kan i sagens na-tur vanskeligt vurderes.Handelspolitiske hensyn således taler for, at problemet søges løstpå EU-niveau og internationalt niveau. Hertil bemærkes, at der iEU foregår et løbende arbejde for dyrevelfærd. Et politisk ønskeom at løse problemer med dun og fjer fra fjerkræ, der stammer frabestemte produktionsformer, ville således med fordel kunne kanali-seres ind i dette arbejde.Sammenfattende finder Udenrigsministeriet anledning til at under-strege, at selvom om det under visse betingelser ikke i sig selv eruforeneligt med EU- og WTO-reglerne at indføre et forbud, kandette under hensyn til de praktiske handelsforhold vise sig vanske-ligt at gennemføre. Derudover bør det overvejes, om ikke proble-met bedst kan adresseres på EU-niveau eller internationalt niveau.4