Retsudvalget 2008-09
REU Alm.del
Offentligt
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
1. oktober 2009Civil- og Politiafde-lingen2009-150-1309JEE42107
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1131 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. august 2009.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Meta Fuglsang (SF).
Brian Mikkelsen/Barbara Bertelsen
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]
Spørgsmål nr. 1131 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”På baggrund af aktionen natten til torsdag den 13. august2009, hvor Brorsons Kirke blev ryddet for de afviste asylan-søgere skal jeg bede ministeren redegøre for følgende:-Der ønskes en konkret og udførlig redegørelse for, hvor-dan aktionen i Brorsons Kirke forløb, herunder hvormange politifolk der deltog, og om de medtog hunde, vå-ben etc.Der ønskes en redegørelse for, hvor mange der blev an-holdt, om alle blev anholdt, og hvad der skete med dekvinder og børn, der ikke blev taget med. Det forlyder, aten gravid kvinde med et meget lille barn blev taget medaf politiet og senere sat af igen på gaden. Der ønskes enredegørelse for denne episode samt en redegørelse for,hvordan politiet har forholdt sig til øvrige kvinder ogbørn.Det forlyder, at en ældre kvinde blev fundet i kirken efteraktionen af kirkens præst. Ministeren bedes redegøre for,hvordan det kan ske, at politiet efterlader en ældre og må-ske hjælpeløs kvinde i en kirke midt om natten.Ministeren bedes redegøre for, hvilken ordre de udkom-manderede politibetjente havde fået inden aktionen, ogom den gennemførte aktion skete i overensstemmelsemed den givne ordre.Ministeren bedes redegøre for det retslige grundlag for atanholde mennesker, hvis identitet er ukendt. Ministerenbedes herunder redegøre for, om de anholdte fik lejlighedtil at legitimere sig på stedet.”
-
-
-
-
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetfølgende udtalelse fra Rigspolitiet, hvortil der henvises:”Om forløbet af politiaktionen i forbindelse med eftersøgnin-gen af efterlyste afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kir-ke på Nørrebro i København skal Rigspolitiet indledningsvisthenvise til Københavns Politis foreløbige notat af 14. august2009 herom.Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Rigspolitiet ind-hentet et bidrag fra Københavns Politi, der supplerende haroplyst, at:2
-
Det af polititaktiske grunde ikke kan oplyses konkret,hvor mange politifolk, der deltog i aktionen. Der blevikke medtaget politihunde i kirken. Det indsatte politi-personale var iført skjorteuniform med kasket som ho-vedbeklædning og medbragte standardudstyr (dvs. tje-nestepistol, stav og peberspray) i kirken. Hjelme blevved aktionens start opbevaret i køretøjer. Da der på ettidspunkt under aktionen blev kastet glas og diversegenstande fra alteret mod politipersonalet, der fortsatvar i skjorteuniform uden beskyttelsesudstyr, blev deiklædt hjelmene for at beskytte sig imod skader.Der blev anholdt i alt 17 mænd. Formålet med aktionenvar ikke at rydde kirken, men udelukkende at gennem-føre identitetskontrol af de voksne, mandlige, irakiskeasylansøgere, der befandt sig i kirken, og efterfølgendeforetage anholdelser af efterlyste personer. Planlægnin-gen af aktionen skete ud fra en politifaglig vurdering,hvori bl.a. indgik et ønske om at gennemføre aktionenså værdigt og skånsomt som muligt for derved i videstmuligt omfang at undgå en konfrontation med de per-soner, der opholdt sig i kirken. Politiet fravalgte på denbaggrund på forhånd muligheden for at frihedsberøvetilstedeværende kvinder i forbindelse med aktionen.Alle kvinder og børn satte sig på et tidspunkt frivilligtind i en politibus, idet de ønskede at følge med mænde-ne. De ombestemte sig dog og forlod alle bussen, indendenne forlod stedet. Politiet har ikke kendskab til den ispørgsmålet omtalte episode med den gravide kvinde,men kan oplyse - jf. ovenfor - at politiet ikke medtog engravid kvinde med et lille barn.En yngre kvinde gav på et tidspunkt udtryk for, at hunhavde det dårligt, hvorfor der blev rekvireret en ambu-lance. Kvinden forlod imidlertid stedet, inden ambulan-cen kom, og politiet har derfor ikke kendskab til, omkvinden faktisk benyttede ambulancen, ligesom politietikke har kendskab til, om kvinden var gravid.
-
-
Forlydender om den i spørgsmålet omtalte ældre kvin-de, der skulle have befundet sig i kirken, efter at politiethavde forladt kirken, kan umiddelbart ikke bekræftes.Politiet gennemgik såvel kirkerummet som kælder-rummet, inden de forlod stedet og konstaterede ikke iforbindelse hermed tilstedeværende i kirken. Der vardog enkelte aflåste rum i kælderen, der ikke blev kon-trolleret.
3
-
Ordren til politipersonalet var at foretage politiforret-ningen så lempeligt som overhovedet muligt ved aktivanvendelse af dialog. Den meget tålmodige adfærd frapolitipersonalets side betød, at der gik over to timer, førman kunne forlade kirken med de 17 anholdte mænd.Politipersonalet fulgte den givne forholdsordre igennemhele aktionen.Der blev forud for aktionens iværksættelse indhentet enransagningskendelse i Københavns Byret, der gav poli-tiet tilladelse til at ransage kirken efter de efterlyste af-viste asylansøgere. Anholdelserne skete i overens-stemmelse med udlændingelovens regler.”
-
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at det nævnte foreløbige notataf 14. august 2009 blev oversendt til Folketingets Retsudvalg samme dag(Alm. del – bilag 683).
4