Spørgsmål nr. 1118 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere eksperternes udtalelser i ar-tiklen "Både eksperter og politikere er klar til lovindgreb forat beskytte borgere mod at blive hængt ud på nettet" fra Ber-lingske Tidende den 6. august 2009 og i forlængelse herafoplyse, om ministeren vil tage initiativer med henblik på enajourføring af retsplejelovens regler om navneforbud m.v.”

Svar:

I den artikel, der nævnes i spørgsmålet, anføres det bl.a., at retsplejelo-vens regler om navneforbud er utilstrækkelige, når overtrædelse af etnavneforbud sker på internettet. Der henvises i den forbindelse til enkonkret straffesag, hvor navnet på den sigtede kan findes på internettet,selv om retten har nedlagt et navneforbud. Det bemærkes, at flere elek-troniske medier i den pågældende sag efter det oplyste havde offentlig-gjort navnet på den sigtede på internettet, inden der var nedlagt navne-forbud.Reglerne om navneforbud findes i retsplejelovens §§ 31 og 31 a. Efterretsplejelovens § 31 kan retten i straffesager forbyde, at der sker offentliggengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andreunder sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på andenmåde offentliggøres, når offentlig gengivelse må antages at bringe no-gens sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelse vil udsætte nogen forunødvendig krænkelse. Retten afgør efter en konkret vurdering af denpågældende sag, om der bør nedlægges et navneforbud, jf. også § 31, stk.3.Efter retsplejelovens § 31 a træffer retten afgørelse om navneforbud efteranmodning (f.eks. fra anklagemyndigheden eller forsvareren), og afgø-relsen kan træffes i et retsmøde, der afholdes alene med henblik på at ta-ge stilling til en anmodning om navneforbud. Den sigtede eller dennesforsvarer har således mulighed for, så snart de pågældende bliver gjortbekendt med sigtelsen, at anmode retten om at afsige kendelse om navne-forbud.Efter retsplejelovens § 32 b straffes overtrædelse af et navneforbud medbøde, hvis den pågældende var bekendt med forbuddet. Det samme gæl-der, hvis den pågældende vidste eller burde vide, at sagen verserede vedretten, eller at politiet efterforskede sagen, og den pågældende ikke havde2

forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt dervar nedlagt navneforbud.Retsplejelovens regler om navneforbud gælder, uanset på hvilken mådeder sker offentlig gengivelse af navn mv., og reglerne omfatter såledesogså offentlige gengivelse f.eks. via internettet.Efterforskningen af sager om overtrædelse af navneforbud er ligesomefterforskningen af anden kriminalitet forankret i landets politikredse.Nationalt IT-efterforskningscenter (NITEC) i Rigspolitiet kan yde bi-stand til politikredsene som led i efterforskning af kriminalitet, der begåsunder anvendelse af IT, herunder på internettet, og således også f.eks. iforbindelse med identificering af den eller de personer, som står bag gen-givelsen af de pågældende oplysninger via internettet.Rigsadvokaten har i øvrigt oplyst, at man ikke er bekendt med, at sagerom overtrædelse af navneforbud via internettet i praksis skulle give an-ledning til væsentlige problemer for politiet og anklagemyndigheden,men at man løbende følger udviklingen med henblik på at vurdere, omder eventuelt bør tages initiativer på området.På den anførte baggrund er der efter Justitsministeriets opfattelse på detforeliggende grundlag ikke anledning til at ændre retsplejelovens reglerom navneforbud.