Spørgsmål nr. 1112 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvilken myndighed er ansvarlig for beslutningen om, at derskal meddeles opsættende virkning i en konkret sag, eller af-slag herpå.”

Svar:

Udleveringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005med senere ændringer, indeholder i kapitel 3 bestemmelser om be-handlingen af sager om udlevering til stater uden for Den Europæi-ske Union, mens kapitel 3 a indeholder bestemmelser om behand-lingen af sager om udlevering til stater i Den Europæiske Union.Det kan om proceduren for behandlingen af udleveringssager efterudleveringsloven oplyses, at Justitsministeriet – medmindre mini-steriet allerede på grundlag af de foreliggende oplysninger agter atnægte at imødekomme begæringen – sender udleveringsbegærin-gen til den kompetente politikreds. Herefter iværksætter den på-gældende politikreds uden ophold den undersøgelse, der er nød-vendig for at afgøre, om betingelserne for udlevering er opfyldt.Efter afslutningen af politiets undersøgelse forelægges spørgsmåletom udlevering for Justitsministeriet til afgørelse. Hvis Justitsmini-steriet på baggrund af politikredsens undersøgelse beslutter, at derskal ske udlevering, sendes beslutningen til den kompetente politi-kreds. Herefter kan den, der efter Justitsministeriets beslutning skaludleveres, forlange, at politiet indbringer spørgsmålet om beslut-ningens lovlighed for retten.Når Justitsministeriets beslutning om udlevering er endelig – entenfordi beslutningen er fundet lovlig ved endelig retskendelse ellerfordi den pågældende person ikke har forlangt Justitsministerietsbeslutning indbragt for retten – udfører den kompetente politikredsden faktiske udlevering af den pågældende person.I det tilfælde, hvor der foreligger en endelig beslutning om udleve-ring, er det Justitsministeriets opfattelse, at det er den politikreds,som udfører den faktiske udlevering af personen, der træffer be-slutning om, hvorvidt en udlevering skal sættes i bero f.eks. pågrund af en klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.2