Spørgsmål nr. 1111 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for Menneskeretsdomstolenspraksis i forbindelse med sager, hvor der tages initiativ til enhasteprocedure og oplyse, hvilke regler og praksis der gælderfor at meddele opsættende virkning i sager, der rejses formenneskeretsdomstolen.”

Svar:

Klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ikke opsæt-tende virkning. Det følger imidlertid af regel 39 i Den Europæiske Men-neskerettighedsdomstols procesreglement (”Rulesof the Court”),atMenneskerettighedsdomstolen kan anmode sagens parter om at træffeforeløbige foranstaltninger (”interimmeasures”),der er nødvendige afhensyn til sagens parter eller klagesagens behandling. Beslutning om fo-reløbige foranstaltninger træffes af Domstolen efter begæring fra sagensparter, enhver anden berørt person eller af egen drift. Efter Menneskeret-tighedsdomstolens praksis er dens anmodninger om foreløbige foran-staltninger bindende for medlemsstaterne.Domstolen træffer beslutning om foreløbige foranstaltninger i de klage-sager, hvor Domstolen vurderer, at der er en nærliggende risiko for, atder vil ske en uoprettelig skade (”animminent risk of irreparable dama-ge”),hvis der ikke træffes sådanne foreløbige foranstaltninger, før klage-sagen er færdigbehandlet ved Domstolen, jf. bl.a. Domstolens dom af 4.februar 2005 i sagen Mamatkulov og Askarov mod Tyrkiet. Vurderingenheraf beror altid på en konkret vurdering.I praksis ses foreløbige foranstaltninger navnlig anvendt i udleverings-og udvisningssager, hvor Domstolen finder, at der er en nærliggende risi-ko for, at klageren vil blive udsat for en behandling i strid med konventi-onens artikel 2 (retten til liv) eller artikel 3 (forbud mod tortur), hvis ud-leveringen eller udvisningen gennemføres, før klagesagen er færdigbe-handlet.