Spørgsmål nr. 1036 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke fortilfælde der findes,hvor en byret har afvist advokatbeskikkelse efter en positivanmodning fra anklagemyndigheden.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentetudtalelser fra Rigsadvokaten og Domstolsstyrelsen.Rigsadvokaten har oplyst følgende:”Spørgsmålene synes at være stillet i forlængelse af besvarel-sen af spørgsmål nr. 764 og 765 (Alm. del) fra FolketingetsRetsudvalg.Som det fremgår af besvarelsen af de tidligere spørgsmål,skal retten efter retsplejelovens § 741 a, stk. 1, bl.a. i volds-sager beskikke en bistandsadvokat for den forurettede, nårforurettede fremsætter begæring om det. Beskikkelse af enbistandsadvokat kan dog afslås, hvis lovovertrædelsen er afmindre alvorlig karakter, og advokatbistand må anses foråbenbart unødvendig, jf. retsplejelovens § 741 a, stk. 3.Politiet skal vejlede den forurettede om reglerne om beskik-kelse af en advokat, og vejledningen skal gives, inden denforurettede afhøres af politiet første gang, og gentages i for-bindelse med anden afhøring af forurettede.Såfremt forurettede over for politiet fremsætter en begæringom beskikkelse af en bistandsadvokat, jf. retsplejelovens §741 a, stk. 1, skal politiet eller anklagemyndigheden sørgefor, at anmodningen indbringes for retten.Politiet eller anklagemyndigheden skal som udgangspunktikke i den forbindelse foretage en vurdering af, om der ergrundlag for at beskikke en bistandsadvokat for forurettede,men alene fremsende den pågældendes anmodning til retten.Vurderingen af, om der i en konkret straffesag er grundlagfor at beskikke en bistandsadvokat for forurettede, foretagesaf retten.Rigsadvokaturen er ikke i besiddelse af nærmere oplysningerom antallet af sager, hvor en byret har afvist en anmodningom beskikkelse af en bistandsadvokat for forurettede. Derfindes imidlertid i retspraksis flere eksempler på, at retten ik-ke har imødekommet en begæring om beskikkelse af en bi-standsadvokat.2

Som et eksempel herpå kan nævnes en afgørelse fra ØstreLandsret trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, s. 1463. I denpågældende sag var der rejst tiltale for flere forhold, herunderfor overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, idet tiltalte i enarrest havde lagt hindringer i vejen for, at fængselsfunktionæ-rerne F og G kunne udføre deres tjeneste. Tiltalte, der umid-delbart forinden havde sagt, at han havde til hensigt at begåselvmord, nægtede således at følge med fængselsfunktionæ-rerne fra cellen, hvor han befandt sig, til en observationscelle,ligesom tiltalte satte sig fysisk til modværge over for fæng-selsfunktionærerne, da de tog fat i ham for at bringe ham tilobservationscellen. En advokat havde på F’s vegne anmodetom at blive beskikket som bistandsadvokat i sagen. Advoka-ten havde som baggrund for anmodningen anført, at det varhans almindelige erfaring, at vold eller trusler om vold varmeget belastende for fængselsfunktionærer, hvorfor det var afstor betydning for dem rent mentalt at have den pågældendeadvokat som bistandsadvokat. Landsretten fandt, at lovover-trædelsen måtte anses for at være af mindre alvorlig karakter,ligesom advokatbistand til fængselsfunktionæren efter det forlandsretten oplyste måtte anses for åbenbart unødvendig, jf.retsplejelovens § 741 a, stk. 3. Advokatens generelle betragt-ninger vedrørende fængselsfunktionærer, der havde været ud-sat for vold/trusler, kunne ikke føre til et andet resultat.”Domstolsstyrelsen har oplyst følgende:”Domstolene registrerer ikke, om en anmodning fra politietom beskikkelse af en bistandsadvokat for en forurettet bliverimødekommet eller afslået. Beslutningen herom vil fremgå afretsbogen i den enkelte sag, men det er ikke muligt for Dom-stolsstyrelsen at trække oplysninger herfra. Der vil i givetfald skulle foretages en meget ressourcekrævende manuelgennemgang af de enkelte sager.”Justitsministeriet kan henholde sig til det, som Rigsadvokaten og Dom-stolsstyrelsen har oplyst.