Spørgsmål nr. 1024 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er ministeren enig i, at det kan være en god ide at lade ad-ministrativt personale deltage som anklagere i mindre kom-plicerede retssager -som forsøgt i Midt- og Vestjylland - oger ministeren rede til at gøre det nødvendige for at udbrededet til landsplan?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet modtagetfølgende udtalelse fra Rigsadvokaten, hvortil jeg kan henholde mig:”Det følger af retsplejelovens § 104, jf. § 105, at hvervet somanklager i straffesager ved byretterne som udgangspunkt va-retages af personer med en juridisk kandidateksamen. Politi-direktørerne kan dog bemyndige andre ansatte i politikredse-ne til at virke som anklager.Generelt repræsenteres anklagemyndigheden således i retter-ne af juridisk uddannede anklagere, som udover deres juridi-ske embedseksamen også gennemgår anklagemyndighedens3-årige grunduddannelse, hvor der bl.a. undervises i afhø-ringsteknik, vidnepsykologi og procedure.Der har herudover gennem mange år været tradition i politi-kredsene for, at polititjenestemænd, som har de nødvendigekvalifikationer og uddannelsesmæssige forudsætninger, erblevet bemyndiget til at virke som anklagere i mindre straffe-sager. Polititjenestemænd møder navnlig som anklagere imindre færdselssager og lignende.Denne ordning skal ses i lyset af, at de pågældende polititje-nestemænd gennem deres uddannelse på Politiskolen og de-res arbejde har et godt kendskab til både den strafferetligelovgivning og de straffeprocessuelle regler. I den forbindelsebemærkes, at politiuddannelsen omfatter undervisning iblandt andet strafferet, særlovssager og retsplejelovens be-stemmelser om strafferetspleje.Rigsadvokaten fører tilsyn med de offentlige anklagere, ogfor at sikre kvaliteten i anklagemyndighedens arbejde harRigsadvokaten i en meddelelse (Rigsadvokatens Meddelelsenr. 4/2009) af 27. maj 2009 om ”Kvalitet og legalitet i politi-kredsenes straffesagsbehandling” meddelt politikredsene, atde skal fastsætte interne retningslinjer for blandt andet proce-durerne for straffesagsbehandlingen.

Det følger af meddelelsen, at politikredsene bl.a. skal fastsæt-te retningslinjer for, under hvilke omstændigheder andre endanklagemyndighedens juridiske medarbejdere kan bemyndi-ges til at varetage udførelsen af mindre komplicerede straffe-sager ved byretterne, og at sådan bemyndigelse – i overens-stemmelse med den hidtidige praksis – kan gives til polititje-nestemænd, der har de nødvendige uddannelsesmæssige for-udsætninger. Politikredsene forpligtes i meddelelsen til at fø-re juridisk kontrol med de sager, der uddelegeres til ikke juri-disk uddannet personale.Meddelelsen giver derimod ikke mulighed for at bemyndigekontorfunktionærer til at møde som anklagere i straffesager.Det skyldes, at kontorfunktionærer efter Rigsadvokatens op-fattelse som udgangspunkt ikke har de nødvendige uddannel-sesmæssige forudsætninger for at møde som anklagere.I den forbindelse bemærkes, at der også i straffesager, somumiddelbart ser ud til at være mindre komplicerede, kan op-stå spørgsmål under sagens behandling i retten, som det kræ-ver et grundigt kendskab til straffelovgivningen og de proces-suelle regler at forholde sig til som anklager.”