Spørgsmål nr. 1017 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. februar2009 fra Vivian Nielsen, Nyborg, jf. REU alm. del – bilag627.”

Svar:

I den henvendelse, der omtales i spørgsmålet, er der stillet spørgsmålvedrørende beskyttede efternavne.Justitsministeriet kan oplyse, at det følger af navnelovens § 3, stk. 1, atefternavne, der her i landet bæres af 2.000 personer eller færre, automa-tisk er beskyttede og derfor ikke kan tages af andre. Det følger dog af § 4i navneloven, at et beskyttet navn kan antages under visse betingelser.Dette kan eksempelvis ske, hvis navnet bæres eller har været båret somefternavn af en af ansøgerens forældre, bedsteforældre, oldeforældre ellertipoldeforældre.Før lov nr. 140 af 17. maj 1961 om personnavne trådte i kraft den 1. ja-nuar 1962, var det muligt at antage et efternavn som mellemnavn uden athave nogen tilknytning til navnet. Da flertallet af den danske befolkninghed Jensen, Hansen eller lignende, ønskede man på denne måde at havelettere ved at skelne imellem folk. Der findes derfor i dag familier medmellemnavne, der ikke har nogen tilknytning til den slægt, der oprinde-ligt bar navnet, men hvis egen slægt kan have båret det retmæssigt i mereend 47 år.