Spørgsmål nr. 1013 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Erik Dal-gaard Eriksen, jf. REU alm. del – bilag 346, med henblik påbelysning af reglerne om offentlighed og tilgængelighed i re-lation til retslister og borgernes mulighed for at gøre sig be-kendt med tidspunktet for en konkret sag.

Svar:

Spørgsmålet om offentliggørelse af retslister er reguleret i bekendtgørelsenr. 546 af 18. juni 2004, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1005 af 6.oktober 2006. Bekendtgørelsens § 2 angiver en række oplysninger, somretslisten skal indeholde. For så vidt angår straffesager skal retslisten -foruden oplysning om tid og sted mv. - angive rettens og politiets (ankla-gemyndighedens) journalnummer, sigtedes eller tiltaltes navn, samt enkort beskrivelse af, hvad sagen drejer sig om. Efter bekendtgørelsens § 5skal retslister både bekendtgøres ved opslag i retsbygningen og offentlig-gøres på internettet. Retslister, der offentliggøres på internettet, må imid-lertid ikke indeholde oplysning om sigtedes eller tiltaltes navn, eller op-lysninger, der er omfattet af § 7, stk. 1, i persondataloven, jf. bekendtgø-relsens § 5, stk. 3, 2. pkt.Bekendtgørelsens regler om offentliggørelse på internettet bygger påRetsplejerådets anbefalinger i betænkning nr. 1427/2003 om reform afden civile retspleje II (Offentlighed i civile sager og straffesager). Rets-plejerådet udtaler på s. 109 følgende om retslister på internettet:”Retsplejerådet har overvejet, om den eksisterende praksis for offentliggø-relse af retslister på åbne internetsider er hensigtsmæssig.Retsplejerådet finder det som udgangspunkt positivt, at retslister offentlig-gøres på internettet. Dette øger tilgængeligheden i betragtelig grad sammen-lignet med, at retslisterne kun kan fås ved konkret henvendelse til retten.Dette hensyn taler for, at retslister på internettet offentliggøres i en så fuld-stændig form som muligt.På den anden side kan det være problematisk at offentliggøre retslister påinternettet, hvis de indeholder personnavne på enkeltpersoner. Dette gælder,selv om navnene gøres såkaldt usøgbare, eftersom der kun kan blive tale omrelativ usøgbarhed, hvor søgning kræver særlig viden og særlige ressourcer.Det bemærkes, at det må antages allerede på relativt kort sigt at blive lettereat omgå usøgbarheden, efterhånden som regnekraften i almindeligt udbredtecomputere bliver større.Domstolenes behandling af straffesager er undtaget fra direktivet om be-handling af personoplysninger, således at der ikke er EU-retlige hindringerfor (ved lov at træffe bestemmelse om) medtagelse af navne på sigtede ogtiltalte på åbne internetsider.

Det er således hensynet til privatlivets fred, der begrunder, at retslisternepå internettet ikke indeholder navne på sigtede eller tiltalte. Ved at und-lade navnene sikres det, at der ikke er en generel offentlig adgang til atsøge på en bestemt persons navn med henblik på at undersøge, om denpågældende er eller har været sigtet eller tiltalt i en straffesag.Endelig kan Justitsministeriet oplyse, at anklagemyndigheden efter reg-lerne i retsplejelovens § 741 f har pligt til at underrette forurettede omtidspunktet for hovedforhandling mv. i straffesager, hvis den forurettedehar anmodet om det. Rigsadvokaten har endvidere oplyst, at efter enkonkret vurdering vil oplysning herom også kunne gives til en pårørende,der yder støtte mv. til den forurettede.