REU, Alm.del - 2008-09 - Bilag 471: Betænkning nr. 1507/2009 om behandling af klager over politiet

Kapitel 1. Udvalgets kommissorium, sammensætning og arbejde1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissorium1.2. Udvalgets sammensætning1.3. Udvalgets arbejdeKapitel 2. Sammenfatning af betænkningen2.1. Kapitel 3 til 82.2. Kapitel 9 Sagsbehandlingstiden2.3. Kapitel 10 og 11 Dispositionsklager og nogle generelle spørgsmål uansetvalg af model2.4. Kapitel 12-14 Udvalgets overvejelser, forslag og lovudkast ompolitiklageordningenKapitel 3. Gældende ret3.1. Den historiske udvikling3.1.1. Oversigt over retsudviklingen3.1.2. Lokalnævnsordningen3.1.2.1. Lokalnævnenes sammensætning3.1.2.2. Undersøgelse af klager over politipersonalets adfærd3.1.3. Straffesager mod politipersonale3.2. Betænkning nr. 1278/1994 og lov nr. 393 af 14. juni 19953.2.1. Reformen i 19953.2.2. Senere lovændringer3.2.3. Det gældende regelsæt3.3. Politiklagenævn3.3.1. Politiklagenævnets sammensætning3.3.2. Politiklagenævnets opgave og kompetence3.4. Adfærdsklager - retsplejelovens kapitel 93 b3.4.1. Klageordningens afgrænsning3.4.2. Notitssager3.4.3. Behandling af en klage over politiets adfærd3.4.3.1. Sagens start3.4.3.2. Klagen undersøges3.4.3.3. Retsstillingen for indklagede og klageren3.4.3.4. Advokatbeskikkelse3.4.3.5. Sagen forelægges for politiklagenævnet3.4.3.6. Sagens afgørelse3.4.3.7. Klage over afgørelsen3.5. Straffesager mod politipersonale - retsplejelovens kapitel 93 c3.5.1. Regelsættets anvendelsesområde3.5.2. Efterforskning af straffesager mod politipersonalet3.5.2.1. Iværksættelse af efterforskning3.5.2.2. Færdselsstraffesager

3.5.2.3. Sager, hvor en person er afgået ved døden eller er kommetalvorligt til skade (§ 1020 a, stk. 2-sager)3.5.2.4. Gennemførelse af efterforskningen3.5.2.5. Sagen forelægges for politiklagenævnet3.5.3. Forsvarer- og advokatbeskikkelse3.5.4. Afgørelse vedrørende en strafferetlig efterforskning3.6. Dispositionsklager3.7. Disciplinærsager3.8. Erstatningskrav3.8.1. Behandlingen af erstatningskrav3.8.2. Eksempler på erstatningssager3.8.3. Politikommissionens betænkning nr. 1410/20023.9. Folketingets Ombudsmand3.10. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention3.10.1. Konventionens regler og Menneskerettighedsdomstolens praksis3.10.2. Celniku mod Grækenland3.10.3. Ramsahai m.fl. mod Holland3.11. Information om den gældende ordningKapitel 4. Nogle konkrete sager4.1. Indledning4.2. Løgstørsagen4.3. Tilstsagen4.4. Ølbysagen4.5. Røde Mellemvej-sagen4.6. Refshalevejsagen4.7. 7–eleven-sagen4.8. Rådvadsvejsagen4.9. HanstholmsagenKapitel 5. Debat om og kritik af den gældende ordning5.1. Indledning5.2. Folketinget5.3. Medierne5.4. Amnesty International5.5. Andre internationale organisationer5.5.1. FN’s Komité mod tortur5.5.2. EuroparådetKapitel 6. Statistik6.1. Indledning6.2. Indkomne politiklagenævnssager6.3. Afgjorte politiklagenævnssager6.4. Afgjorte adfærdsklagesager

6.5. Afgjorte straffesager6.6. Sager efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 26.7. Politiklagenævnenes sagsbehandling6.8. Opfølgning på sager, hvor klageren får medhold6.9. Sager påklaget til Rigsadvokaten6.10. SagsbehandlingstidenKapitel 7. Udenlandsk ret7.1. Indledning7.2. Norge7.2.1. Organisering af politi og anklagemyndighed7.2.2. Overvejelser om ændringer i det norske politiklagesystem7.2.2.1. Tiltalekompetencen7.2.2.2. Organisering af specialenheden7.2.2.3. Specialenhedens sammensætning7.2.3. Den gældende norske ordning om straffesager mod politipersonale7.3. Sverige7.3.1. Organisering af politi og anklagemyndighed7.3.2. De gældende regler om behandlingen af klager over politiet7.3.3. Reformovervejelser7.4. Storbritannien7.4.1. Organisering af politi og anklagemyndighed7.4.2. Behandling af klager over politietKapitel 8. Løsningsmodeller8.1. Hensyn ved opstilling af modeller8.2. Tidligere overvejelser8.2.1. Før 19948.2.2. De 3 forslag i betænkning nr. 1278/19948.2.2.1. Statsadvokatmodellen8.2.2.2. Statsadvokatmodellen med tilknyttet kontrolorgan8.2.2.3. Modellen med særlige efterforskningsorganer8.3. Mulige modeller for en ændret klageordning8.3.1. Indledning8.3.2. Nogle forudsætninger uanset model8.3.2.1. Notitssager8.3.2.2. Færdselssager8.3.2.3. Sager, hvor nogen er afgået ved døden eller er kommetalvorligt til skade8.3.3. Udvalgets fravalg af mulige modeller8.4. Model 1 - Statsadvokatmodellen med udvidet kompetence forpolitiklagenævnene8.4.1. Indledning

8.4.2. Adfærdsklagesager8.4.2.1. Indgivelse af klage8.4.2.2. Sagens afgørelse8.4.3. Straffesager8.5. Model 2 - En særskilt undersøgelses- og efterforskningsmyndighed medafgørelseskompetence i adfærdsklagesager og tiltalekompetence hosanklagemyndigheden8.5.1. Myndighedens organisatoriske placering og sammensætning8.5.2. Myndighedens kompetence8.5.3. Myndighedens personale8.5.4. Andre spørgsmål8.6. Model 3 - En særskilt myndighed, der skal undersøge og efterforskealle klagesager, træffe afgørelse i adfærdsklagesager og tage stilling tiltiltalespørgsmålet med klageadgang til Rigsadvokaten.8.6.1. Indledning8.6.2. En særskilt myndighed uden tilknyttet kontrolorgan8.6.2.1. Organisatorisk placering8.6.2.2. Kompetence8.6.2.3. Personale8.6.3. En særskilt myndighed med tilknyttet kontrolorgan8.7. Model 4 - En fritstående, særskilt myndighed uden klageadgang tilRigsadvokatenKapitel 9. Sagsbehandlingstiden9.1. Problemstillingen9.2. Initiativer for at forkorte sagsbehandlingstiden9.3. Betænkning nr. 1454/2004, betænkning nr. 1492/2007 og lov nr. 493af 17. juni 20089.4. Udvalgets anbefalinger og forslag om sagsbehandlingstiden9.4.1. Udvalgets generelle overvejelser9.4.2. Straffesager9.4.3. AdfærdsklagerKapitel 10. Dispositionsklager10.1. Problemstillingen10.2. Udvalgets overvejelser og forslagKapitel 11. Udvalgets overvejelser og forslag om nogle generelle spørgsmåluanset valg af model11.1. Indledning11.2. Notitssagsbehandling og konfliktmægling11.2.1. Behandlingen af notitssager i dag11.2.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger11.2.2.1. Udvidelse af adgangen til notitssagsbehandling

11.2.2.2. Konfliktmægling11.3. Færdselsstraffesager11.3.1. Behandlingen af færdselssager i dag11.3.2. Udvalgets overvejelser og forslag om behandlingen affærdselssager11.4. Erstatningskrav og behandlingen af erstatningssager11.4.1. Problemstillingen11.4.2. Udvalgets forslag11.5. Klageordningens personmæssige afgrænsning11.6. Hvilke typer af klager skal være omfattet af klageordningen?11.7. Klagerens og indklagedes retsstilling og advokatbeskikkelse11.8. Information om politiklagesystemet11.9. Andre spørgsmålKapitel 12. Udvalgets overvejelser om politiklageordningen12.1. Udvalgets vurdering af den nuværende klageordning12.1.1. Udvalgets bemærkninger og flertallets vurdering12.1.2. Mindretalsudtalelse fra fem medlemmer12.2. Parallelle klageordninger - frit lejde12.3. Mindretalsudtalelse fra Gorm Toftegaard Nielsen12.3.1. Undersøgelsesbeføjelser12.3.2. Bevisbedømmelsen12.3.3. Andre klagesystemer12.3.4. Sammenfatning af mindretallets forslag12.4. Udvalgets vurdering af modellerne i kapitel 812.4.1. Statsadvokatmodellen med udvidet kompetence forpolitiklagenævnene12.4.2. En fritstående, særskilt myndighed uden klageadgang tilRigsadvokaten12.4.3. Model 2 og 3Kapitel 13. Udvalgets forslag om en uafhængig politiklagemyndighed13.1. Indledning13.2. Politiklagemyndighedens organisatoriske placering13.3. Politiklagemyndighedens sammensætning13.3.1. Udvalgets overvejelser13.3.2. Politiklagerådet13.3.3. Forholdet mellem Politiklagerådet og direktøren13.4. Politiklagemyndighedens kompetence og opgaver13.4.1. Undersøgelse og efterforskning13.4.2. Afgørelsen i adfærdsklagesager13.4.3. Tiltalespørgsmålet i straffesager13.4.4. Information

13.5. Politiklagemyndighedens personaleKapitel 14. Udvalgets lovudkast med bemærkninger14.1. Lovudkast14.2. Almindelige bemærkninger til lovudkastet14.3. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserBilag til betænkningenBilag 1Bilag 2Bilag 3Bilag 4Bilag 5Bilag 6Retsplejelovens kapitel 93 b - 93 dLov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhedJustitsministeriets bekendtgørelse nr. 1042 af 15. december 1995om politiklagenævnJustitsministeriets bekendtgørelse nr. 1377 af 12. december 2006om ændring af bekendtgørelse af politiklagenævnJustitsministeriets bekendtgørelse nr. 1041 af 15. december 1995om forretningsorden for politiklagenævnRigsadvokatens cirkulæreskrivelse af 30. maj 2000vedrørende forenkling og standardisering af formuleringen afafgørelser i adfærdsklagerRigsadvokatens cirkulæreskrivelse af 30. september 2002om forenkling af politiklagenævnsordningen i DanmarkVejledning til politipersonalet om politiklagenævnsordningenRigspolitichefens kundgørelse I nr. 10 af 14. juli 1999om disciplinærsagers behandlingEn brugerundersøgelse af politiklagesystemet,Aalborg Universitet, 2008

Kapitel 1. Udvalgets kommissorium, sammensætning og arbejde1.1. Udvalgets nedsættelse og kommissoriumEfter at der navnlig på grundlag af nogle konkrete sager var rejst kritik af den måde, somklager over politiet behandles på, besluttede Justitsministeriet i oktober 2006 at nedsætteet bredt sammensat udvalg, der fik til opgave at foretage en gennemgang og vurderingaf den gældende ordning med behandling af klager over politiet og behandling af straf-fesager mod politipersonale. Udvalgets kommissorium, der er dateret den 11. december2006, har følgende ordlyd:”1. De nuværende regler i retsplejelovens kapitel 93 b - 93 d om behandling afklager over politiet er udarbejdet på grundlag af betænkning nr. 1278/1994 ombehandlingen af klager over politipersonalet. Reglerne er gennemført ved lov nr.393 af 14. juni 1995 og trådte i kraft den 1. januar 1996.Nyordningen af klagesagsbehandlingen indebar bl.a., at statsadvokaterne - ogikke længere politimestrene efter forudgående behandling i lokalnævnet - skul-le undersøge og træffe afgørelse vedrørende klager over politiets adfærd (ad-færdsklager). Opgaven med at efterforske straffesager mod politipersonale ogafgøre tiltalespørgsmålet blev ligeledes henlagt til statsadvokaterne. I tilknytninghertil blev statsadvokaterne pålagt at efterforske alle sager, hvor en person er af-gået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben,eller mens den pågældende var i politiets varetægt, uanset om der er formodningom, at der er begået et strafbart forhold.For at skabe tillid til, at de nævnte sager om politipersonalet behandles på be-tryggende vis, blev der ved lovændringen endvidere oprettet et antal kontrol-organer - politiklagenævnene - bestående af en advokat og to lægmænd, derløbende fører tilsyn med statsadvokaternes behandling af sagerne, og som bl.a.kan klage over statsadvokaternes afgørelser til Rigsadvokaten. Samtidig blevder indført en udvidet adgang til at beskikke en advokat for parterne i dissesager.Da politiklagenævnsordningen havde været i kraft i tre år, udarbejdede Justits-ministeriet i 1999 en evaluering af ordningen (jf. Retsudvalget, Alm. del - bilag1000, folketingssamlingen 1998-99). I overensstemmelse med opfattelsen hoshovedparten af de hørte myndigheder og organisationer konkluderede Justitsmi-nisteriet, at klageordningen i al væsentlighed fungerede tilfredsstillende og havdeværet med til at skabe en øget tillid i befolkningen til, at klager over politietbehandles på betryggende vis. Justitsministeriet fandt derfor ikke behov for atforeslå ændringer af reglerne.

Efterfølgende er der ved lov nr. 558 af 24. juni 2005 efter forslag fra Rigsadvoka-ten indført adgang til at beskikke en advokat for de efterladte efter en person, derer afgået ved døden som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældendeer i politiets varetægt. Loven trådte i kraft den 1. juli 2005.2.I de senere år har der i stigende grad - navnlig med udgangspunkt i enkeltekonkrete sager - på ny været kritik af, at klageordningen ikke i tilstrækkelig gradsikrer en uvildig behandling af klager over politiet. Også den lange sagsbehand-lingstid i visse sager har været kritiseret.Overordnet set er det fortsat Justitsministeriets opfattelse, at den nuværende kla-geordning - og herunder statsadvokaternes samarbejde med politiklagenævnene- er velfungerende. Det er imidlertid meget væsentligt, at der også i befolkningener tillid til, at sagerne i enhver henseende behandles sagligt og korrekt – og indenfor rimelig tid.De nuværende regler om behandlingen af klager over politiet mv. har nu været ikraft i mere end 10 år, og der er således indhøstet en række erfaringer med regler-nes anvendelse og virkning i praksis.På den baggrund har Justitsministeriet besluttet at nedsætte et udvalg, der skalforetage en gennemgang og vurdering af den gældende ordning med behandlingaf klager over politiet og behandlingen af straffesager mod politipersonalet.3.Udvalget anmodes om at gennemgå retsplejelovens regler om behandlingen afklager over politiet, straffesager mod politipersonale og politiklagenævn (retsple-jelovens kap. 93 b - 93 d) med henblik på - på baggrund af de indhøstede erfarin-ger mv. - at overveje, om den gældende ordning fungerer tilfredsstillende, ellerom der er behov for at foretage ændringer af klageordningen.Udvalget skal i den forbindelse overveje, om det er muligt - inden for de over-ordnede rammer for den nuværende klageordning - i endnu højere grad at sikreoffentlighedens tillid til, at sager vedrørende politiets personale behandles på be-tryggende vis, f.eks. ved at styrke politiklagenævnenes kompetence, eller om der- f.eks. i lyset af udenlandske erfaringer med andre klageordninger - i givet fald erbehov for mere vidtgående ændringer af klageordningen.Udvalget skal være opmærksomt på vigtigheden af, at klageordningen i videstmuligt omfang sikrer en hurtig gennemførelse af sagernes behandling, og udval-get anmodes om at overveje forslag, der kan bidrage hertil.

Det forudsættes, at udvalgets anbefalinger kan gennemføres inden for rammerneaf den almindelige tjenestemandslovgivning.I det omfang udvalget finder, at der er behov for lovændringer, skal udvalgetkomme med forslag til lovbestemmelser.. . .”I sommeren 2008 opstod der i forbindelse med en konkret sag om politiets undladelse af atsende en patruljevogn trods opkald fra et vidne en betydelig offentlig debat om borgernesmuligheder for at klage over politiets dispositioner uden for strafferetsplejen. Justitsministe-riet anmodede på denne baggrund ved et tillægskommissorium af 6. august 2008 udvalgetom i forbindelse med gennemgangen og vurderingen af den gældende ordning tillige atgennemgå og vurdere, om også spørgsmålet om klager over politiets dispositioner uden forstrafferetsplejen bør indgå i et eventuelt nyt klagesystem. Tillægskommissoriet er sålydende:”Ved kommissorium af 11. december 2006 nedsatte Justitsministeriet et udvalgmed henblik på at foretage en gennemgang og vurdering af den gældende ordningmed behandling af klager over politiet.Den nugældende klageordning omfatter straffesager mod politiet og klager overpolitiets adfærd, jf. retsplejelovens kapitel 93 b - 93 d.Uden for klageordningen falder klager over dispositioner og afgørelser, der ertruffet af politidirektøren eller på dennes ansvar. Disse sager angår en lang rækkeforskelligartede forhold og omfatter både dispositioner som led i ordenshåndhæ-velsen mv. (dispositioner uden for strafferetsplejen) - f.eks. beslutninger om atopløse en demonstration eller anden offentlig forsamling, afspærring af et områdei forbindelse med et færdselsuheld, bortvisning af en borger fra en bestemt loka-litet eller lignende samt beslutning om, hvorvidt der skal sendes et udrykningskø-retøj i anledning af et alarmopkald - og dispositioner inden for strafferetsplejen,herunder beslutning om at benytte et bestemt efterforskningsskridt (f.eks. en an-holdelse eller en ransagning). Klager over politiets dispositioner uden for straf-feretsplejen behandles i almindelighed af Rigspolitiet, mens klager over politietsdispositioner inden for strafferetsplejen behandles af statsadvokaterne.Den seneste tids presseomtale af borgeres klager over politibetjeningen - herun-der ønsker om politimæssig bistand (”udrykning”) - har givet anledning til over-vejelser om, hvorvidt klager over politiets dispositioner uden for strafferetsplejenbør være omfattet af den samme klageordning som den, der gælder for klagerover politiets adfærd i tjenesten.

På denne baggrund skal Justitsministeriet anmode om, at udvalget om behandlingaf klager over politiet i forbindelse med gennemgangen og vurderingen af dengældende ordning tillige gennemgår og vurderer, om også spørgsmålet om klagerover politiets dispositioner uden for strafferetsplejen bør indgå i et eventuelt nytklagesystem. ”1.2. Udvalgets sammensætningUdvalgets medlemmer blev udpeget af Justitsministeriet i december 2006. Under ud-valgets arbejde er der sket nogle ændringer i sammensætningen af udvalget, der vedafgivelsen af denne betænkning har følgende sammensætning:Landsdommer Svend Bjerg Hansen, Vestre Landsret (formand)Professor, lic.jur. Gorm Toftegaard Nielsen, Århus Universitet - udpeget af Justitsmini-sterietStatsadvokat Jesper Hjortenberg - indstillet af RigsadvokatenStatsadvokat Peter Brøndt Jørgensen - indstillet af Foreningen af StatsadvokaterPolitimester Lene Frank - indstillet af RigspolitichefenPolitidirektør Hanne Bech Hansen - indstillet af RigspolitichefenVicestatsadvokat Mette Vestergaard - indstillet af Foreningen af Offentlige Anklagere iDanmarkForbundsformand Peter Ibsen - indstillet af PolitiforbundetByretsdommer Steen Friis Nielsen - indstillet af Den Danske DommerforeningAdvokat Michael Abel - indstillet af Landsforeningen af PolitiklagenævnSekretær Eva Amdisen - indstillet af Landsforeningen af PolitiklagenævnAdvokat Ulla Degnegaard - indstillet af AdvokatrådetAdvokat Mona Martens - indstillet af Landsforeningen af Beskikkede AdvokaterProfessor Claus Haagen Jensen - indstillet af Institut for MenneskerettighederJuridisk konsulent Christel Petersen - indstillet af Kommunernes LandsforeningAfdelingschef Ole Hasselgaard, JustitsministerietSom sekretær for udvalget blev i december 2006 udpeget konsulent, nu vicestatsadvokat PerFiig, der i september 2007 blev afløst af fuldmægtig Karoline Normann. Fra august 2008 harfuldmægtig, nu konsulent Anne Fode, Justitsministeriet, fungeret som udvalgets sekretær.Statsadvokat, nu generalauditør Lars Stevnsborg, var medlem af udvalget fra december2006 til december 2007, hvor han blev afløst af statsadvokat Jesper Hjortenberg.Byretsdommer Tine Vuust var medlem af udvalget fra december 2006 til februar 2008,hvor hun blev afløst af byretsdommer Steen Friis Nielsen.Afdelingschef, nu landsdommer Jens Kruse Mikkelsen, var medlem af udvalget fra de-

cember 2006 til november 2008, hvor han blev udnævnt til landsdommer i Østre Lands-ret. Han blev afløst af afdelingschef Ole Hasselgaard.I forbindelse med udvalgets nedsættelse blev Amnesty International tilbudt at indstille etmedlem af udvalget. Ved brev af 17. oktober 2006 foreslog Amnesty International, at ud-valgets arbejde skulle tage udgangspunkt i en forudgående uafhængig vurdering af dennuværende klageordning, hvor der blev gennemgået et antal konkrete klagesager fra desenere år med henblik på at efterprøve bevisvurderingen og lovfortolkningen i sagerne.Da Justitsministeriet ikke ønskede at imødekomme dette ønske, har Amnesty Interna-tional ikke ønsket at være repræsenteret i udvalget, men har i forbindelse med et afudvalgets møder haft lejlighed til at fremkomme med sine synspunkter for udvalget, jf.nedenfor under afsnit 1.3.1.3. Udvalgets arbejdeUdvalget påbegyndte sit arbejde i januar 2007 og har holdt 14 halvdagsmøder og 5 hel-dagsmøder.Udvalgets formand har i foråret 2007 aflagt besøg i Rigsadvokaturen og i Statsadvoka-turen for Midt- og Vestjylland, hvor han blev orienteret om og havde lejlighed til at stillespørgsmål om behandlingen af klagesager over politiet i praksis.Den 14. juni 2007 blev der hos statsadvokaterne i Jens Kofoeds Gade i København holdtet møde, hvor udvalgets formand, sekretariat og nogle af medlemmerne havde lejlighedtil at drøfte og stille spørgsmål til medarbejdere i statsadvokaturerne og medlemmer afpolitiklagenævnene om arbejdet i statsadvokaturerne og politiklagenævnene og samar-bejdet mellem statsadvokaturerne og politiklagenævnene.Ved udvalgets møde den 6. september 2007 deltog chefen for den norske ”Specialen-heten for politisaker”, Jan Egil Presthus, der redegjorde for specialenhedens opbyg-ning, kompetence og arbejde, ligesom udvalgets medlemmer havde lejlighed til at stillespørgsmål til ham.I forbindelse med udvalgets møde den 17. april 2008 havde repræsentanter for AmnestyInternational lejlighed til at forelægge den rapport om behandlingen af klager over politi-et i Danmark, som Amnesty International har udarbejdet i marts 2008, ligesom udvalgetsmedlemmer havde lejlighed til at stille spørgsmål til og drøfte rapporten med Amnestysrepræsentanter. Om Amnesty Internationals synspunkter henvises til kapitel 5.4.Den 28. april 2008 var udvalgets formand, sekretariat og nogle af udvalgets medlem-mer på besøg hos den engelske ”Independent Police Complaints Commission” (IPCC) i

London, hvor en af kommissærerne og tre andre medarbejdere fra IPCC orienterede omkommissionens opgaver og arbejde, ligesom der var lejlighed til at stille spørgsmål oggenerelt drøfte de engelske erfaringer vedrørende klager over politiet.Den 26. og 27. maj 2008 deltog udvalgets sekretariat i en ekspertworkshop om ”Policecomplaints mechanisms: ensuring independence and effectiveness”, der blev afholdt afEuroparådets Kommissær for Menneskerettigheder i Strasbourg.Den 30. maj 2008 var udvalgets formand på besøg hos Rigspolitiet, hvor han havdelejlighed til at drøfte behandlingen af klager over politiet og navnlig behandlingen afdisciplinærsager med rigspolitichefen og chefen for Rigspolitiets personaleafdeling.Udvalgets formand og sekretariat aflagde den 12. juni 2008 besøg hos den svenske ”Rik-senheten för polismål” i Malmø, hvor der var lejlighed til at få et nærmere indblik i densvenske ordning vedrørende behandling af klager over politiet.Den 25. juni 2008 aflagde udvalgets formand og sekretariat et opfølgende besøg i Hamari Norge hos ”Specialenheten for politisaker”, hvor der var lejlighed til at få mere detalje-ret indsigt i den norske klageordning.Til brug for udvalgets arbejde har forskere ved Aalborg Universitet foretaget en bruge-rundersøgelse af politiklagesystemet. Rapporten om undersøgelsen er optrykt som bilag10 til betænkningen.Beskrivelserne i betænkningen af konkrete sager og af udenlandsk ret er ajourført til ogmed efteråret 2008.Med denne betænkning afslutter udvalget sit arbejde.København, februar 2009Svend Bjerg Hansen (formand)Hanne Bech HansenOle HasselgaardLene FrankClaus Haagen JensenUlla DegnegaardPeter IbsenEva AmdisenGorm Toftegaard NielsenSteen Friis NielsenJesper HjortenbergMette VestergaardPeter Brøndt JørgensenMona MartensMichael AbelChristel PetersenAnne Fode (sekretær)

Kapitel 2. Sammenfatning af betænkningenUdvalget foreslår, at der oprettes en helt ny myndighed - Den Uafhængige Politiklage-myndighed - der skal overtage statsadvokaternes opgaver efter retsplejelovens kapitel 93b med at undersøge og træffe afgørelse i sager om politipersonalets adfærd i tjenesten(adfærdsklager). Den nye myndighed skal endvidere overtage statsadvokaternes opgaveefter retsplejelovens kapitel 93 c med at efterforske dels eventuelle strafbare forhold be-gået af politipersonale i tjenesten, dels alle tilfælde, hvor en person er afgået ved dødeneller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågæl-dende var i politiets varetægt, jf. retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Det vil efter udvalgetsforslag derimod stadig være anklagemyndigheden (statsadvokaterne og Rigsadvokaten),der skal tage stilling til tiltalespørgsmålet.2.1. Kapitel 3 til 8I kapitel 3 beskriver udvalget den gældende politiklageordning. Kapitlet indeholder enoversigt over den historiske udvikling, herunder den lokalnævnsordning, der var gælden-de indtil den 1. januar 1996. Kapitlet indeholder endvidere en oversigt over de gældenderegler om statsadvokatens behandling af henholdsvis adfærdsklagesager og straffesagermod politipersonale og om politiklagenævnenes sammensætning og kompetence.I forbindelse med gennemgangen af gældende ret beskriver udvalget udførligt en rækkeproblemstillinger, som er af mere generel karakter, f.eks. spørgsmålet om advokatbe-skikkelse og klagerens og indklagedes retsstilling i forbindelse med politiklagesager.Beskrivelsen indeholder bl.a. en gennemgang af en del praksis, som også efter en reformaf politiklagesystemet vil være relevant. Det samme gælder udvalgets beskrivelse af af-grænsningen mellem dispositionsklager og politiklager i kapitel 3.6 og beskrivelsen aferstatningskrav i kapitel 3.8.Kapitel 3 indeholder endelig oplysning om udtalelser fra Folketingets Ombudsmand ompolitiklageområdet og en gennemgang af Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tions betydning for området og i forbindelse hermed to principielle afgørelser fra DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstol.Kapitel 4 indeholder en gennemgang af 8 konkrete danske sager, hvor en person er dødeller kommet alvorligt til skade i politiets varetægt eller som følge af skud afgivet af po-litiet. Sagerne har alle givet anledning til betydelig offentlig omtale, og nogle af sagernevar af væsentlig betydning for beslutningen om at nedsætte udvalget.Kapitel 5 indeholder en gennemgang af den debat, der har været om den gældende poli-tiklageordning, og af den kritik, der har været rettet mod ordningen. Kapitlet indeholderbl.a. oplysning om spørgsmål fra Folketinget til justitsministeren. Der er også i kapitlet

en gennemgang af de anbefalinger om indretningen af politiklagesystemet, som AmnestyInternational er fremkommet med, navnlig i en rapport fra marts 2008 om ”Behandlingenaf klager over politiet i Danmark”. Endelig indeholder kapitlet oplysning om anbefalin-ger til Danmark fra FN’s Komité mod tortur og Europarådets Kommissær for Menne-skerettigheder.Kapitel 6 indeholder de statistiske oplysninger, som udvalget har modtaget til brug forsit arbejde. Der er bl.a. statistikker vedrørende antallet af indkomne og afgjorte poli-tiklagenævnssager opdelt i adfærdsklager, straffesager og § 1020 a, stk. 2-sager. Derer endvidere statistikker om politiklagenævnenes og Rigsadvokatens sagsbehandling påpolitiklageområdet. Statistikkerne viser bl.a., at antallet af politiklagenævnssager harværet svagt stigende de senere år.Kapitel 7 indeholder oplysninger om udenlandsk ret. Det fremgår heraf, at udviklingen i defleste lande går i retning af at etablere en særskilt myndighed, der er uafhængig af politiet,til at efterforske sager om polititjenestemænds eventuelle strafbare forhold i tjenesten.Kapitlet indeholder en gennemgang af politiklageordningerne i Norge, Sverige og Stor-britannien. I Norge blev der i 2005 etableret en selvstændig enhed ”Specialenheten forpolitisaker”, som forestår efterforskningen i straffesager mod polititjenestemænd og af-gør tiltalespørgsmålet. I Sverige finder efterforskningen sted i særskilte interne efter-forskningsenheder, men ledes af ”Riksenheten för polismål”, der blev oprettet i 2005,og som er en særskilt enhed inden for anklagemyndigheden, der også tager stilling tiltiltalespørgsmålet. I Storbritannien blev der i 2004 etableret en ny myndighed ”The In-dependent Police Complaints Commission” (IPCC), der dels undersøger og efterforskerklager over politiet, herunder strafbare forhold, eller leder undersøgelser, der foretages afpolitiet, dels har en rolle som en almen tilsynsmyndighed vedrørende politiet.I kapitel 8 overvejer udvalget mulige modeller for et ændret politiklagesystem. Udvalgetgennemgår de hensyn, der må indgå i vurderingen ved overvejelserne om at ændre poli-tiklagesystemet. Politiklageordningen skal være egnet til at skabe tillid i befolkningen,men det er også vigtigt, at sagerne behandles med den fornødne sagkundskab, ligesomder må lægges vægt på hensynet til de involverede polititjenestemænds retssikkerhed.Udvalget skitserer i kapitel 8 tidligere modeller og løsningsforslag, som har været frem-me i den offentlige debat, ligesom udvalget opstiller nogle generelle forudsætninger, derskal gælde for en ny politiklageordning.Der opstilles derefter 4 modeller, som efter udvalgets opfattelse kunne tænkes at dannegrundlag for et ændret klagesystem, og som vil kunne være egnet til at styrke tilliden tilpolitiklagesystemet. Disse modeller er følgende:

1. Den nuværende statsadvokatmodel med udvidet kompetence for politiklagenævnene.2. En særskilt undersøgelses- og efterforskningsmyndighed, der skal undersøge og ef-terforske alle klagesager over politiet, og hvor afgørelseskompetencen i relation til ad-færdsklager er hos myndigheden, mens tiltalekompetencen er hos anklagemyndigheden(statsadvokaterne og Rigsadvokaten).3. En særskilt myndighed, der skal undersøge og efterforske alle klagesager, træffe af-gørelse i adfærdsklagesager og tage stilling til tiltalespørgsmålet med klageadgang tilRigsadvokaten.4. En fritstående, særskilt myndighed uden klageadgang til Rigsadvokaten.Udvalget beskriver i kapitel 8.4-8.7 de 4 modeller nærmere.2.2 Kapitel 9 SagsbehandlingstidenI kommissoriet er det nævnt, at udvalget skal være opmærksomt på vigtigheden af dentid, som det tager at behandle politiklagesagerne, og udvalget anmodes om at overvejeforslag, der kan bidrage til en hurtig sagsbehandlingstid. Udvalget gennemgår på denbaggrund problemstillingen med for langsom sagsbehandling, herunder de faktorer, derer med til at forlænge sagsbehandlingstiden, ligesom udvalget beskriver de initiativer,der de seneste år er taget for at forkorte sagsbehandlingstiden.Udvalget foreslår i relation til straffesager mod politipersonale, at der i retsplejelovenskapitel 93 c indsættes en bestemmelse om, at en anmelder af et strafbart forhold mod enpolititjenestemand - hvis der ikke inden 1 år er truffet afgørelse i sagen - skriftligt skalunderrettes om, hvorpå sagen beror, og hvornår det kan forventes, at der vil blive truffetafgørelse i sagen. I tilfælde, hvor der ikke er nogen anmelder, men hvor nogen er dødeller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben eller i politiets varetægt,vil der ligeledes skulle gives underretning til den forurettede eller de efterladte. Er enpolititjenestemand sigtet i sagen, skal den pågældende ligeledes efter 1 år underrettes omsagens stilling. Der skal gives underretning på ny, hvis der 6 måneder efter den senesteunderretning fortsat ikke er truffet afgørelse.I kapitel 93 b om adfærdsklager foreslår udvalget, at der indsættes en bestemmelse i lig-hed med retsplejelovens § 718 a, stk. 1, således at det fremgår direkte af retsplejeloven,at også adfærdsklagesager skal afgøres inden rimelig tid.Det foreslås endvidere, at der også i adfærdsklagesager indføres en underretningspligt,således at der skal gives underretning til klageren og til den polititjenestemand, der erklaget over, hvis der ikke inden 6 måneder er taget stilling til klagen. Underretningen

skal indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror, og hvornår det kan forventes, at dervil blive truffet afgørelse. Der skal gives underretning på ny, hvis der 6 måneder efter denseneste afgørelse fortsat ikke er truffet afgørelse.Udvalget foreslår endelig, at der i kapitel 93 b indsættes en særskilt bestemmelse omafvisning af klager, hvor det er åbenbart, at der ikke er grundlag for at indlede eller fort-sætte en undersøgelse. Det skal af afgørelsen fremgå, at der er tale om en afgørelse, derer truffet efter denne særlige fremgangsmåde.2.3. Kapitel 10 og 11 Dispositionsklager og nogle generelle spørgsmål uanset valgaf modelI kapitel 10 behandles det tillægskommissorium om dispositionsklager uden for straf-feretsplejen, som udvalget fik i august 2008. Udvalget beskriver de mange forskelligedispositioner, som træffes af politiet, dels ledelsesmæssige dispositioner, dels dispositio-ner i forbindelse med en konkret politiforretning. Udvalget beskriver også, hvordan enklage kan indeholde både en dispositionsklage inden for og uden for strafferetsplejen, enadfærdsklage og en anmeldelse for strafbart forhold.Udvalget kan ikke anbefale, at alle dispositionsklager uden for strafferetsplejen skalvære omfattet af politiklageordningen. Der er ikke tale om magtmisbrug eller overgreb,men om et skøn, som eventuelt burde have været udøvet anderledes. Hertil kommer, aten sådan udvidelse af politiklageordningen vil nødvendiggøre tilførsel af meget betyde-lige ressourcer til politiklageområdet.Udvalget finder dog, at det i visse tilfælde vil være hensigtsmæssigt, at dispositionskla-ger som et accessorium til en politiklage vil kunne behandles i politiklageordningen.Det foreslås derfor, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvis der er en naturligsammenhæng mellem en dispositionsklage og en adfærdsklage eller mellem en disposi-tionsklage og en igangværende efterforskning, skal have mulighed for også at behandleog for så vidt angår adfærdsklager afgøre dispositionsklagen, hvis det skønnes hensigts-mæssigt.I kapitel 11 behandler udvalget nogle generelle spørgsmål om politiklageordningen.Det foreslås, at adgangen til at afslutte adfærdsklagesager ved en samtale mellem klage-ren og en overordnet polititjenestemand - den såkaldte notitssagsbehandling - udvidesog lovreguleres.Det foreslås ligeledes, at den allerede gældende administrative forenkling af sagsbe-handlingen i sager om polititjenestemænds hastighedsovertrædelser lovreguleres, såle-des at hastighedsovertrædelser, der begås af politipersonale i tjenesten, ikke efterforskes

af Politiklagemyndigheden, hvis den pågældende polititjenestemand erkender sig skyldig,hastighedsovertrædelsen ikke skønnes at ville medføre anden sanktion end bøde eller be-tinget frakendelse af førerretten og ikke berører tredjemand. Andre sager om politiperso-nales overtrædelser af færdselsloven skal derimod efterforskes af Politiklagemyndigheden.Udvalget foreslår videre, at fremgangsmåden i retsplejelovens kapitel 93 a for behand-ling af erstatningskrav på begæring kan anvendes i forbindelse med erstatningskrav frapersoner, der er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mensden pågældende var i politiets varetægt, eller fra nære pårørende til en person, der erafgået ved døden under de nævnte omstændigheder. Forslaget indebærer, at det bliverstatsadvokaten (og eventuelt) Rigsadvokaten, der skal tage stilling til sådanne krav ogsørge for, at de bliver indbragt for retten, hvis der fremsættes anmodning herom.Kapitel 11 indeholder endvidere udvalgets overvejelser og forslag om nogle andrespørgsmål. Der foreslås ikke ændringer i klageordningens personmæssige eller klage-typemæssige afgrænsning. I relation til advokatbeskikkelse foreslås der nogle mindreændringer bl.a. i relation til beskikkede advokaters rettigheder, men udvalget foreslårikke ændringer i den nuværende praksis med advokatbeskikkelse.2.4. Kapitel 12-14 Udvalgets overvejelser, forslag og lovudkast ompolitiklageordningenKapitel 12 indeholder udvalgets vurdering af den nuværende klageordning. Det konklu-deres, at ordningen for så vidt har fungeret tilfredsstillende, og at der ikke generelt ergrundlag for at fastslå, at tiltalepraksis i forhold til polititjenestemænd har været for hård-hændet eller for liberal. Udvalget finder ikke anledning til at foreslå, at en særskilt myn-dighed skal have tiltalekompetencen, som derfor fortsat bør være hos statsadvokaterne.Udvalgets flertal finder, at det for at forøge befolkningens tillid til klagesystemet er vig-tigt, at den myndighed, der forestår undersøgelse og efterforskning af politipersonalebåde funktionelt og personelt løsrives fra politiet og anklagemyndigheden. Det foreslås,at det sker ved, at der oprettes en selvstændig og uafhængig myndighed, der tillæggeskompetencen til at efterforske straffesager mod politipersonale og undersøge og afgøreadfærdsklager. Der er i den forbindelse også lagt vægt på, at det også internationalt ersåledes, at der i de lande, som Danmark normalt sammenlignes med, for at styrke be-folkningens tillid til politiet og til klagesystemet er sket en styrkelse af den myndighedsuafhængighed, som forestår efterforskning mod politipersonale.Udvalget har også overvejet den del af den gældende klageordning, der indebærer, at dersom kontrolorgan er knyttet et politiklagenævn til hver af statsadvokaturerne, jf. retsple-jelovens kapitel 93 d. Flertallet finder efter en samlet vurdering, at det med forslaget omen ny uafhængig politiklagemyndighed med bl.a. et politiklageråd ikke vil være nød-

vendigt at opretholde den nuværende ordning med politiklagenævn som kontrolinstans.Et mindretal af udvalgets medlemmer finder, at den nuværende klageordning med noglejusteringer vil kunne optimeres. Hvis det skønnes påkrævet at gennemføre ændringer,der ikke kan rummes inden for den nuværende ordning, kan mindretallet tilslutte sigforslaget om at etablere en politiklagemyndighed. Der henvises til kapitel 12.1.2.Kapitel 12 indeholder også udvalgets overvejelser om, hvorvidt der på politiklageområ-det er mulighed for at gennemføre parallelle klageordninger, således som det kendes fraf.eks. sundhedsområdet, og om der i et sådant system kan indgå elementer med frit lejdetil polititjenestemænd. Udvalgets flertal kan på grund af politiets særlige opgaver ikkeanbefale et sådant system.Kapitel 12 indeholder endvidere udvalgets vurdering af de 4 modeller i kapitel 8. Ud-valget finder ikke, at en statsadvokatmodel med udvidet kompetence for politiklagenæv-nene vil være tilstrækkelig og kan ikke anbefale en fritstående særskilt myndighed udenklageadgang til Rigsadvokaten, idet en sådan model efter udvalgets opfattelse vil giveanledning til en lang række vanskeligheder og principielle betænkeligheder.Udvalget anbefaler, at model 2 gennemføres, således at der oprettes en uafhængig poli-tiklagemyndighed, der skal undersøge og efterforske klagesager over politiet og træffeafgørelse i adfærdsklagesager, mens tiltalekompetencen som i andre sager er hos ankla-gemyndigheden (statsadvokaten).Et af udvalgets medlemmer (Gorm Toftegaard Nielsen) er enig i, at model 2 er den bed-ste model ud fra de præmisser, som udvalgets arbejde bygger på. Han finder det imidler-tid tvivlsomt, om forslaget vil medføre en væsentlig forøgelse af offentlighedens tillidtil klagesystemet, og han fremkommer i kapitel 12.3 med en mindretalsudtalelse, derindebærer, at Politiklagemyndigheden kan opgive en sigtelse i samme omfang, som poli-tiet og politidirektøren efter retsplejeloven kan i almindelige statsadvokatsager, altså nårsigtelsen er grundløs. Det foreslås, at Politiklagemyndigheden kan træffe samme afgø-relse vedrørende disciplinæransvar. Det foreslås endelig, at det udtrykkelig lovreguleres,at en polititjenestemand - i det omfang det ikke strider mod selvinkrimineringsforbuddet- har pligt til under strafansvar at afgive forklaring til undersøgelsesmyndigheden. I straf-fesager gennemtvinges pligten om nødvendigt ved indkaldelse til at afgive indenretligforklaring. Efter mindretallets opfattelse vil disse forslag øge mulighederne for rigtigereafgørelser i klagesagerne og samtidig styrke den enkelte polititjenestemands retssikker-hed. Ulemperne er alene, at teoretiske - men i praksis irrelevante - muligheder for at gøreet formelt personligt ansvar gældende mistes.Kapitel 13 indeholder udvalgets forslag om en ny uafhængig politiklagemyndighed, ogkapitel 14 indeholder udvalgets lovudkast med bemærkninger.

Det foreslås, at den nye myndighed betegnes Den Uafhængige Politiklagemyndighed,men i daglig tale omtales som Politiklagemyndigheden. Myndigheden skal i sin virk-somhed være fuldstændig uafhængig af politiet og anklagemyndigheden og have tilopgave at undersøge og efterforske klager over politipersonalets adfærd og strafbareforhold i tjenesten samt træffe afgørelse i adfærdsklagesagerne. Det foreslås, at DenUafhængige Politiklagemyndighed skal ledes af et råd, der betegnes Politiklagerådet, ogaf en direktør.Forslaget indebærer, at statsadvokaterne (og Rigsadvokaten) ikke længere skal have op-gaver i relation til adfærdsklagesager, at statsadvokaterne ikke længere skal efterforskestrafbare forhold mod polititjenestemænd, og at politiklagenævnene nedlægges.Kompetencen til at rejse tiltale mod en polititjenestemand skal fortsat være hos ankla-gemyndigheden, dvs. statsadvokaterne og Rigsadvokaten og i særlige tilfælde justitsmi-nisteren.Udvalget foreslår, at bestemmelserne om Den Uafhængige Politiklagemyndighed for atunderstrege myndighedens uafhængighed indsættes i et nyt afsnit i retsplejeloven.Det foreslås, at Politiklagerådet, der skal have det overordnede ansvar for Politiklage-myndighedens virksomhed og fastlægge generelle overordnede retningslinjer for myn-dighedens arbejde, skal bestå af 5 medlemmer. Det daglige ansvar for myndighedensarbejde påhviler direktøren. Det er ikke tanken, at rådet skal involveres i alle konkretesager, men det vil være op til rådet selv at fastlægge de nærmere regler for, hvilke sagerder skal forelægges for rådet.Udvalget foreslår, at formanden for Politiklagerådet skal være landsdommer, og at deøvrige medlemmer skal være en advokat, en universitetslærer i retsvidenskab og to re-præsentanter for offentligheden. Herved får Politiklagerådet en bred sammensætning,hvori også det læge element, som i dag kendetegner politiklagenævnene, indgår.Politiklagemyndigheden kan på et hvilket som helst stadium afvise en adfærdsklage,hvis det findes åbenbart, at der ikke er grundlag for at give klageren medhold. Hvis derikke sker afvisning, træffer Politiklagemyndigheden, når undersøgelsen er tilendebragt,afgørelse i adfærdsklagesagen og tager i forbindelse hermed stilling til, om der er grund-lag for at udtale kritik.Udvalget finder i lyset af forslaget om et særligt Politiklageråd ikke grundlag for at fore-slå en særlig klageadgang for adfærdsklagesagerne eller at opretholde et særligt kontrol-organ i form af et politiklagenævn. Det afgøres derfor endeligt af Politiklagemyndighe-den, om der er grundlag for kritik i anledning af en klage.

Kompetencen til at tage stilling til, om der skal rejses tiltale i sager mod politipersonale,vil efter udvalgets forslag fortsat være hos statsadvokaten (eventuelt rigsadvokaten ellerjustitsministeren). Hverken politiet eller Politiklagemyndigheden vil have kompetencetil at tage stilling til tiltalespørgsmålet. Det gælder også beslutning om at indstille enefterforskning efter retsplejelovens § 749, stk. 2. Det foreslås dog, at Politiklagemyndig-heden tillægges afvisningskompetencen efter § 749, stk. 1, i relation til anmeldelser omstrafbare forhold mod politipersonale, men at afgørelsen kan påklages til den regionalestatsadvokat.Har Politiklagemyndigheden afsluttet efterforskningen i en sag, hvor der er indgivet an-meldelse om et strafbart forhold, hvor en polititjenestemand har været sigtet eller afhørtmed en sigtets rettigheder, eller hvor myndigheden i øvrigt finder, at der er eller harværet rimelig grund til at antage, at der har været tale om et strafbart forhold, sendessagen til den regionale statsadvokat til afgørelse af tiltalespørgsmålet. I forbindelse medfremsendelsen af sagen til statsadvokaten udfærdiger Politiklagemyndigheden en rede-gørelse om efterforskningen. Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af forløbetaf efterforskningen og oplysning om de faktiske omstændigheder, der er af betydningfor sagens afgørelse. Det foreslås, at Politiklagemyndigheden i forbindelse med rede-gørelsen til statsadvokaten kan fremkomme med en vurdering af de fremkomne beviser,men myndigheden har ikke pligt hertil. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal rejses tiltale,afgøres herefter af anklagemyndigheden på samme måde som i enhver anden straffesagefter retsplejelovens bestemmelser herom. Statsadvokatens afgørelse vil kunne påklagestil Rigsadvokaten.Udvalget finder i lyset af forslaget om et særligt uafhængigt efterforskningsorgan, hvordet læge element i betydelig grad vil være repræsenteret i Politiklagerådet, heller ikke,at der i relation til straffesager er behov for at opretholde et eller flere politiklagenævnsom kontrolinstans.Udvalget finder ikke anledning til at foreslå særlige regler om sammensætningen af per-sonalet i Politiklagemyndigheden, f.eks. i relation til tidligere arbejde i politi eller ankla-gemyndighed.

Kapitel 3. Gældende ret3.1. Den historiske udvikling3.1.1. Oversigt over retsudviklingenIndtil 1973 var det politiet selv, der foretog undersøgelser af klager over politiet. I 1973blev der i hver politikreds oprettet et lokalnævn vedrørende politiets virksomhed.Baggrunden herfor var, at det i 1960’erne i den offentlige debat var blevet kritiseret, atpolitiet selv foretog undersøgelser af klager over politipersonale, og at der var røsterfremme om, at der var behov for kontrol med disse undersøgelser.Det blev derfor overvejet, om der var behov for en nyordning på området. Spørgsmåletblev gjort til genstand for behandling i betænkning nr. 507/1968 af Justitsministerietsudvalg vedrørende undersøgelser mod personer ansat i politiets tjeneste (Politiauditørud-valget), i Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 622/1971 om efterforskning i straffe-sager mv. samt i en indstilling fra Justitsministeriets Strukturudvalg vedrørende politiet,optrykt i Folketingstidende 1972-73, tillæg A, sp. 4825-4846.Både Politiauditørudvalget og Justitsministeriets strukturudvalg gav udtryk for, at dengældende ordning for klagesager i det store og hele virkede tilfredsstillende. Når deralligevel blev gennemført en ordning, hvorefter kontrollen med undersøgelser af klagerover politiet skulle overgå til et organ, hvis flertal var folkevalgt, skyldtes dette i førsterække hensynet til at styrke tillidsforholdet mellem politiet og befolkningen. Det i 1973gennemførte lovforslag var i alt væsentligt identisk med strukturudvalgets forslag.De regler om lokalnævn og om behandling af klager over politipersonalets adfærd underudførelsen af tjenesten, der blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 325 af 13. juni 1973,var med visse ændringer gældende frem til 1995, hvor det nuværende politiklagesystemblev indført. Om lokalnævnsordningen henvises til afsnit 3.1.2 nedenfor.På baggrund af den kritik, der fra flere sider havde været rejst mod den lokalnævnsord-ning, der var blevet gennemført i 1973, blev der i 1981 gennemført ændringer i reglerneom lokalnævnenes behandling af klagesager mv., navnlig således at en advokat, der varudpeget af Advokatrådet blandt politikredsens beskikkede advokater, skulle medvirkeved lokalnævnenes behandling af klager over politiet.Der henvises om udviklingen i øvrigt til side 27-33 i betænkning nr. 1278/1994 om be-handlingen af klager over politipersonalet.De gældende regler om behandlingen af klager over politipersonale blev indsat i retsple-jeloven ved lov nr. 393 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af

klager over politipersonalet m.v.) og trådte i kraft den 1. januar 1996. Herom henvisestil afsnit 3.2 nedenfor.3.1.2. LokalnævnsordningenVed gennemførelsen af lokalnævnsordningen blev der i hver politikreds oprettet et lo-kalnævn vedrørende politiets virksomhed. En hovedopgave for lokalnævnet var at vedli-geholde og udbygge kontakten mellem politiet og befolkningen. En anden hovedopgavefor lokalnævnet var at træffe bestemmelse om undersøgelse af klager over politipersona-lets adfærd under udførelsen af tjenesten.3.1.2.1. Lokalnævnenes sammensætningUden for København bestod lokalnævnet af politimesteren, 2 medlemmer valgt af ogblandt politipersonalet i politikredsen samt borgmestrene i de kommuner, som politi-kredsen omfattede. Derudover var der fastsat regler om valg af yderligere kommunalemedlemmer. De kommunale medlemmer af nævnet blev valgt af og blandt kommunal-bestyrelsens medlemmer.I København bestod nævnet af politidirektøren, 2 medlemmer valgt af og blandt poli-tipersonalet i politikredsen, en af borgmestrene, der blev valgt af magistraten, samt 4medlemmer, der blev valgt af og blandt borgerrepræsentationens medlemmer.Ved behandlingen af klager over politipersonalets adfærd under udførelsen af tjenestenbestod nævnet endvidere af et medlem udpeget af Advokatrådet blandt politikredsensbeneficerede advokater.De kommunale medlemmer udgjorde altid flertallet i lokalnævnet. Nævnet valgte sinformand og næstformand blandt de kommunale medlemmer.3.1.2.2. Undersøgelse af klager over politipersonalets adfærdLokalnævnet traf bestemmelse om undersøgelse af klager over politipersonalets adfærdunder udførelsen af tjenesten. Nævnet kunne endvidere bestemme, at en undersøgelseskulle foretages, hvis en offentlig interesse tilsagde, at omstændighederne i forbindelsemed politiets virksomhed ved en bestemt lejlighed skulle søges fastlagt.Det centrale område for nævnets virksomhed var det samme som efter det nuværendekapitel 93 b i retsplejeloven. Der henvises herom til afsnit 3.4.1.Nævnet kunne afvise at iværksætte en undersøgelse, hvis klagen fandtes åbenbart grund-løs, eller hvis sagen blev anset for tilstrækkeligt oplyst. Nævnet kunne endvidere afviseat iværksætte en undersøgelse, hvis klagen angik forhold af uvæsentlig betydning, hvisklageren undlod efter opfordring at fremkomme med oplysninger om grundlaget for kla-

gen, eller hvis klagen blev indgivet mere end 6 måneder efter, at det forhold, som klagenangik, havde fundet sted.Fandt nævnet, at der burde iværksættes en undersøgelse, bestemte det, om undersøgelsenskulle foretages ved retten eller af den regionale statsadvokat.Når undersøgelsen var afsluttet, tog nævnet stilling til, om sagen kunne anses for tilstræk-keligt oplyst. Fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at kræve bestemte yderligereundersøgelser iværksat, blev materialet videresendt til politimesteren (politidirektøren),der traf afgørelse i sagen. Afgørelse af selve klagen faldt således uden for lokalnævnetskompetence.3.1.3. Straffesager mod politipersonaleRetsplejeloven indeholdt forud for 1995 ikke særregler om behandlingen af anmeldel-ser mod politipersonale eller efterforskning i straffesager mod politipersonale. Det varsåledes de almindelige regler i retsplejeloven, der fandt anvendelse også i disse tilfælde.I praksis var hovedreglen vedrørende efterforskningen i straffesager mod politiperso-nale, at politimesteren ved anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonalerettede henvendelse til vedkommende statsadvokat. Herefter blev det afklaret, om efter-forskning skulle iværksættes, og om det skulle ske ved personale fra RigspolitichefensRejseafdeling eller ved personale fra en anden kreds. Kun i meget store kredse villeefterforskningen kunne ske ved personale fra egen kreds. Efterforskningen blev i øvrigtløbende drøftet mellem politimesteren og statsadvokaten.I København, hvor afdeling A - drabsafdelingen - i praksis forestod efterforskningen isager mod politipersonale, vurderede politikredsens ledelse selv ved modtagelsen af kla-gen/anmeldelsen, om sagen skulle behandles i lokalnævnet eller undersøges/efterforskesaf kriminalpolitiet.Sager, hvor personer ansat i politiet var sigtet eller kunne sigtes for strafbart forhold, skullesom hovedregel forelægges vedkommende statsadvokat til afgørelse af tiltalespørgsmålet.Indstilling om påtaleopgivelse skulle ligeledes forelægges for statsadvokaten.3.2. Betænkning nr. 1278/1994 og lov nr. 393 af 14. juni 19953.2.1. Reformen i 1995De gældende regler om behandlingen af klager over politipersonalet blev indsat i rets-plejeloven ved lov nr. 393 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven (Behandlingenaf klager over politipersonalet m.v.) og trådte i kraft den 1. januar 1996. Der henvisestil Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne, s. 5167 ff., 5400 ff., 6437 ff., 6644 ff.,tillæg A, s. 3542 ff., tillæg B, s. 755 ff., og tillæg C, s. 720 ff.

Reglerne bygger på anbefalingerne i betænkning nr. 1278 om behandlingen af klagerover politipersonalet, der i 1994 blev afgivet af et udvalg nedsat af Justitsministeriet.Udvalget beskrev tre mulige modeller – en statsadvokatmodel, en statsadvokatmodelmed tilknyttet kontrolorgan og en model med særlige efterforskningsorganer. Alle ud-valgets medlemmer kunne anbefale en gennemførelse af statsadvokatmodellen, idet tomedlemmer dog primært anbefalede kontrolorgansmodellen. Ingen udvalgsmedlemmerkunne derimod anbefale en gennemførelse af modellen med særlige efterforskningsor-ganer.I det lovforslag, som justitsministeren fremsatte i Folketinget, foreslog ministeren i over-ensstemmelse med udvalgets mindretal en statsadvokatmodel med tilknyttet kontrolor-gan. Forslaget blev vedtaget af Folketinget uden ændringer. Om baggrunden for lovfor-slaget anføres det i forslagets pkt. 4.1.1-4.1.2:”Statsadvokatmodellen opfylder hovedformålet med indførelsen af en nyordning,nemlig at politiet ikke skal stå for undersøgelsen/efterforskningen i sager modpolitipersonale, og at politiet heller ikke skal træffe afgørelse i sagerne.[…]Statsadvokatmodellen indebærer, at den samme instans skal behandle såvel ad-færdsklagesager som straffesager mod politipersonale. Når dertil kommer, atstatsadvokaten i forvejen behandler klager over politiets efterforskning i straffe-sager, og at statsadvokaten efter lovforslaget også som udgangspunkt skal træffeafgørelse i 1. instans i sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning,vil en gennemførelse af lovforslaget indebære en betydelig og tiltrængt forenk-ling af hele klagesystemet på dette område. Ikke mindst af hensyn til den borger,der ønsker at klage over politiet, er det overordentlig hensigtsmæssigt, at man vedhenvendelse til en og samme myndighed kan få behandlet disse mange forskelligemulige aspekter af en sag. Derved undgås vanskelige afgrænsningsspørgsmål ogen opsplitning af sagen på flere forskellige instanser.Statsadvokatmodellen har ydermere den fordel, at tiltalespørgsmålet afgøres afstatsadvokaten eller eventuelt af den overordnede anklagemyndighed. Justitsmi-nisteriet kan således tiltræde udvalgets principielle opfattelse, hvorefter tiltale-kompetencen i straffesager mod politipersonale ikke bør henlægges til særmyn-digheder uden for den almindelige strafferetspleje.[…]Endelig er det Justitsministeriets opfattelse, at statsadvokatmodellen vil kunne

opfylde de krav til fleksibilitet, effektivitet, sagkundskab og grundighed i sagsbe-handlingen, der må stilles til en ny klageordning.[…]Justitsministeriet er enig med udvalget i, at kontrolorganmodellen som udgangs-punkt har de samme fordele som statsadvokatmodellen. Hertil kommer som enyderligere fordel, at kontrolorganernes virke kan medvirke til at skabe tillid tilklageordningen. Heroverfor står, at en ordning med kontrolorganer - som ogsåpåpeget af udvalget - set i forhold til den rene statsadvokatmodel fører til tungeresagsgange.Hensynet til at skabe tillid til, at adfærdsklagesager og straffesager mod politi-personale behandles på betryggende vis, taler imidlertid efter Justitsministerietsopfattelse med afgørende vægt for, at en ordning, hvorefter statsadvokaterne be-handler disse sager, suppleres med, at der oprettes kontrolorganer (”politiklage-nævn”), der løbende fører tilsyn med sagsbehandlingen.”3.2.2. Senere lovændringerDer er efterfølgende alene foretaget nogle mindre ændringer i regelgrundlaget.Ved lov nr. 428 af 31. maj 2000 blev bl.a. retsplejelovens § 1019 h, stk. 3, om aktindsigtindsat, således at klager over aktindsigt er omfattet af to-instansprincippet og en kla-gefrist på 4 uger. Som følge af, at retsplejelovens §§ 21 og 21 a blev ophævet ved lovnr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner, blev der endvidere foretaget enændring i retsplejelovens § 1019 i, stk. 1, nr. 3. Der henvises til Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne, s. 498 ff., 6607 ff., og 6991 ff., tillæg A, s. 133, tillæg B, s. 479og tillæg C, s. 715.Ved lov nr. 145 af 25. marts 2002 blev retsplejelovens § 1021, stk. 3, ændret som følgeaf sammenlægningen af de bornholmske kommuner. Der henvises til Folketingstidende2001-02, forhandlingerne, s. 2305 ff., 3017 ff. og 3624 ff., tillæg A, s. 1926, tillæg B, s.257 og tillæg C, s. 46.Ved lov nr. 256 af 8. maj 2002 blev § 1021, stk. 2, der gør det muligt for medlemmer afpolitiklagenævn at færdigbehandle en verserende sag, selv om den 4-årige udpegnings-periode er udløbet, indsat i retsplejeloven. Der henvises til Folketingstidende 2001-02,2. samling, forhandlingerne, s. 2345 ff., 5446 ff. og 5757 ff., tillæg A, s. 2070 ff., tillægB, s. 535 ff. og tillæg C, s. 299.Ved lov nr. 215 af 31. marts 2004 blev bl.a. retsplejelovens § 1019 h, stk. 3, om aktindsigt

ændret som konsekvens af en ændring i retsplejelovens § 102, stk. 2, således at bestem-melserne gælder for klager over afgørelser om aktindsigt i det hele taget og ikke kunafgørelser om aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven. Der henvises tilFolketingstidende 2003-04, forhandlingerne, s. 800 ff., 6210 ff. og 7011 ff., tillæg A, s.589, tillæg B, s. 960 og tillæg C, s. 364.Ved lov nr. 552 af 24. juni 2005 blev der i forbindelse med kommunalreformen foretagetændringer i bestemmelsen i retsplejelovens § 1021 om udpegning af lægmænd til politik-lagenævnene. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne, s.1017 ff., 4092 ff. og 2914 ff., tillæg A, s. 2010 ff., tillæg B, s. 892 ff. og tillæg C, s. 790 ff.Den mest betydningsfulde ændring i ordningen skete ved lov nr. 558 af 24. juni 2005,hvor der i retsplejelovens § 1020 e, stk. 2, blev indsat hjemmel til, at der i straffesagermod politipersonale - når forholdene taler for det - kan beskikkes en bistandsadvokat fornære pårørende til en person, der er død i politiets varetægt eller som følge af politietsindgriben. Beskikkelse kan ske, uanset om de pårørende i øvrigt måtte have partsstatus isagen. Ændringen indebærer bl.a., at bistandsadvokaten har ret til aktindsigt i det mate-riale, der tilvejebringes ved en undersøgelse, uanset om der er rejst tiltale eller ej. Hjem-melen blev indsat i retsplejeloven, fordi der efter den tidligere retstilstand ikke var hjem-mel til sådan beskikkelse, jf. U 2000.390 H, hvor der var tale om et detentionsdødsfaldpå en københavnsk politistation. Der henvises til Folketingstidende 2004-05, 2. samling,forhandlingerne, s. 2725 ff., 4243 ff. og 4450 ff., tillæg A, s. 7282 ff., tillæg B, s. 1042ff. og tillæg C s. 442.Ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 blev der i forbindelse med politi- og domstolsreformenforetaget konsekvensændringer i bl.a. retsplejelovens § 1020 c. Der henvises til Folke-tingstidende 2005-06, forhandlingerne, s. 4666 ff., 7775 ff. og 8137 ff., tillæg A, s. 5137,tillæg B, s. 1482 og tillæg C, s. 824.3.2.3. Det gældende regelsætRegelsættet for behandling af klager over politipersonalet mv. består af tre kapitler iretsplejeloven. Kapitel 93 b og kapitel 93 c regulerer henholdsvis behandlingen af ad-færdsklager over politipersonalet og behandlingen af straffesager mod politipersonalet,mens kapitel 93 d vedrører politiklagenævnene.Den nuværende ordning med behandling af klager over politiet indebærer, at statsad-vokaterne undersøger og afgør adfærdsklager. Statsadvokaterne efterforsker endviderestraffesager mod politipersonale og afgør tiltalespørgsmålet i disse sager. Til hver stats-advokat er der tilknyttet et kontrolorgan – benævnt politiklagenævn – der består af enadvokat og to lægmænd, der har indseende med statsadvokaternes behandling af ad-færdsklager og straffesager mod politipersonale.

Nedenfor redegøres for reglerne i retsplejelovens kapitel 93 d om politiklagenævnene(afsnit 3.3), reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b om behandlingen af adfærdsklagerover politipersonalet (afsnit 3.4) og bestemmelserne i retsplejelovens kap 93 c om be-handlingen af straffesager mod politipersonale (afsnit 3.5). I afsnit 3.6 og 3.7 er hen-holdsvis behandlingen af dispositionsklager og disciplinærsager mod politipersonalebeskrevet. I afsnit 3.8 er der redegjort for, at der i relation til klager over politipersonaleogså er et erstatningsretligt aspekt. Afsnit 3.9 vedrører Folketingets Ombudsmands ind-seende med politiklageordningen, mens den menneskeretlige regulering af behandlingenaf klager over politiet omtales i afsnit 3.10. I afsnit 3.11 er der afslutningsvis redegjortfor den information, der er givet om den gældende ordning.Sagsbehandlingstiden i politiklagesagerne er i udvalgets kommissorium særskilt omtaltsom et emne, udvalget skal beskæftige sig med, og er behandlet nedenfor i kapitel 9, hvorbl.a. de tiltag, der inden for rammerne af den gældende ordning er taget for at forkortesagsbehandlingstiden, er beskrevet.3.3. PolitiklagenævnDer er etableret seks politiklagenævn, der organisatorisk er afgrænset i overensstem-melse med de regionale statsadvokaters stedlige kompetence.3.3.1. Politiklagenævnets sammensætningHvert politiklagenævn består af en advokat som formand og to lægmænd. Medlemmerneaf politiklagenævnene udpeges af justitsministeren efter indstilling fra Advokatrådet ogKommunernes Landsforening, jf. retsplejelovens § 1021, stk. 1. Folketingets Retsudvalgfår tilsendt en liste over de indstillede personer. Inden udpegningen af medlemmerneorienterer justitsministeren i et samråd retsudvalget om den påtænkte sammensætning afpolitiklagenævnene.Funktionsperioden for medlemmerne er 4 år, og genbeskikkelse kan kun finde sted éngang, jf. retsplejelovens § 1021, stk. 1. En person kan derfor højst virke i et politikla-genævn i 8 år. Dette gælder også, selv om den pågældende starter som suppleant i enperiode og derefter bliver medlem i den næste periode. Medlemmer af politiklagenævnkan dog fortsætte behandling af en verserende sag efter udløbet af det tidsrum, for hvilketde pågældende medlemmer er udpeget, hvis hensynet til en hensigtsmæssig ressour-ceudnyttelse i nævnet taler for det, og sagen forventes afgjort inden for kortere tid, jf.retsplejelovens § 1021, stk. 2.Formanden udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, jf. retsplejelovens § 1021, stk. 3.Det forudsættes, at formanden har erfaring med behandlingen af straffesager.Lægmændene udpeges efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, jf. retsple-

jelovens § 1021, stk. 4. De skal repræsentere offentligheden og særligt varetage sam-fundets interesse i, at sager mod politipersonale behandles og afgøres på en saglig ogtillidsskabende måde. Det er derfor nødvendigt, at de har en betydelig indsigt i almin-delige samfundsforhold. Det er endvidere af væsentlig betydning for nævnets samledeautoritet, at de ikke udpeges som repræsentanter for bestemte interessegrupper, menudpeges i kraft af deres integritet og personlige egenskaber. De bør så vidt muligtudgøre et repræsentativt udsnit af befolkningen med hensyn til alder, uddannelse ogerhverv. Der bør endvidere ved udvælgelsen af lægmænd til politiklagenævn læggesvægt på, at de er alment respekterede og nyder bred tillid i det område, hvor de skalvirke.Lægmændene må ikke være medlemmer af en kommunalbestyrelse, et regionsråd el-ler Folketinget, jf. retsplejelovens § 1021, stk. 5. Bestemmelsen i retsplejelovens § 70om nævninger og domsmænd finder tilsvarende anvendelse på lægmændene. Det følgeraf denne bestemmelse, at visse stillinger er uforenelige med hvervet som lægt medlemaf politiklagenævn. Det gælder f.eks. ministre, advokater, advokatfuldmægtige, central-administrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, politiets og fængselsvæsenetstjenestemænd og øvrige personale samt folkekirkens og de anerkendte trossamfundsgejstlige. Betegnelsen lægmænd udelukker i øvrigt ikke i denne sammenhæng, at de kanvære jurister.For at sikre medlemmernes lokale tilknytning skal advokaten have kontor, og lægmæn-dene skal have bopæl i det område, der hører under vedkommende politiklagenævn, jf.retsplejelovens § 1021, stk. 6.Justitsministeriet har i bekendtgørelse nr. 1042 af 15. december 1995 om politiklage-nævn som ændret ved bekendtgørelse nr. 1377 af 12. december 2006 fastsat nærmereregler om bl.a. politiklagenævnenes sammensætning og udpegning af medlemmer tilnævnene. Bekendtgørelserne er optrykt som bilag 3 og 4 til betænkningen.3.3.2. Politiklagenævnets opgave og kompetencePolitiklagenævnet fører tilsyn med statsadvokatens behandling af klager over politiper-sonale og straffesager mod politipersonale og tilkendegiver, hvordan disse sager efternævnets opfattelse bør afgøres.Statsadvokaten underretter straks politiklagenævnet om klager og anmeldelser, der skalbehandles efter kapitel 93 b eller kapitel 93 c, jf. retsplejelovens § 1021 a. Politikla-genævnet kan over for statsadvokaten tilkendegive, at der efter nævnets opfattelse børindledes en undersøgelse efter reglerne i kapitel 93 b eller efterforskning efter reglernei kapitel 93 c.

Politiklagenævnet skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, statsadvokatentilvejebringer i forbindelse med undersøgelsen af de i kapitel 93 b nævnte sager og efter-forskningen i de i kapitel 93 c nævnte sager, jf. retsplejelovens § 1021 b. Statsadvokatenorienterer i øvrigt løbende politiklagenævnet om alle væsentlige beslutninger, der træffesi forbindelse med undersøgelsen eller efterforskningen.Politiklagenævnet kan anmode statsadvokaten om at foretage bestemte yderligere under-søgelses- eller efterforskningsskridt, jf. retsplejelovens § 1021 c. Hvis sigtede eller stats-advokaten i en sag, der behandles efter kapitel 93 c, modsætter sig nævnets anmodningom foretagelse af bestemte yderligere efterforskningsskridt, forelægges spørgsmålet forretten til afgørelse.Statsadvokaten udfærdiger en redegørelse til politiklagenævnet om resultatet af under-søgelsen efter kapitel 93 b eller efterforskningen efter kapitel 93 c, jf. retsplejelovens §1021 d. Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af forløbet af undersøgelsen ellerefterforskningen og de faktiske omstændigheder af betydning for sagens afgørelse samten vurdering af vægten af de fremkomne beviser. Det skal fremgå af redegørelsen, hvor-ledes statsadvokaten finder, at sagen bør afgøres.Politiklagenævnet meddeler statsadvokaten, hvordan sagen efter nævnets opfattelse børafgøres, jf. retsplejelovens § 1021 e. I tilfælde af uenighed mellem medlemmerne skaldette fremgå af nævnets udtalelse. Det skal fremgå af statsadvokatens efterfølgende af-gørelse, om den er i overensstemmelse med politiklagenævnets opfattelse. I praksis refe-reres politiklagenævnets udtalelse i statsadvokatens afgørelse. Afgørelsen skal sendes tilden, der har indgivet klage eller anmeldelse.Politiklagenævnet kan påklage statsadvokatens afgørelser til rigsadvokaten, jf. retsple-jelovens § 1021 f. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justits-ministeren.Justitsministeriet har i bekendtgørelse nr. 1041 af 15. december 1995 om forretningsor-den for politiklagenævn fastsat nærmere regler om nævnenes arbejde. Bekendtgørelsener optrykt som bilag 5 til betænkningen.3.4. Adfærdsklager – retsplejelovens kapitel 93 b3.4.1. Klageordningens afgrænsningKlager over politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager) behandles af statsad-vokaterne, jf. retsplejelovens § 1019, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at statsadvokatenskal undersøge og afgøre klager over politipersonalets adfærd i tjenesten.Klageordningen omfatterpolitipersonale,dvs. den del af de ansatte ved politiet, der har

politimyndighed. Omfattet af ordningen er således det politiuddannede personale og po-litiets jurister. Ordningen omfatter derimod hverken det juridiske personale hos statsad-vokaterne og Rigsadvokaten eller politiets og anklagemyndighedens kontorpersonale ogcivilmedarbejdere.Da sagerne oftest drejer sig om det politiuddannede personale, vil betegnelsen polititje-nestemand i det følgende blive anvendt synonymt med betegnelsen politipersonale.Klageordningen omfatter udelukkendeforhold, der er begået i tjenesten,og ikke forhold,der er begået uden for tjenesten. Hvorvidt en handling er foretaget i tjenesten, vil af-hænge af en konkret vurdering. På grund af polititjenestens særlige karakter bør begrebet”i tjenesten” efter lovens forarbejder i denne sammenhæng tolkes temmelig vidt. Kravetom at være i tjeneste vil almindeligvis være opfyldt, når polititjenestemanden har optrådti uniform, har legitimeret sig som politimand eller i øvrigt har tilkendegivet sig som po-litimand og påberåbt sig sin særlige myndighed over for en borger.I Rigsadvokatens beretninger om behandlingen af klager over politiet er der gengivet enrække konkrete eksempler på afgrænsningen af begrebet ”i tjenesten”. Der kan henvisestil f.eks. beretningen for 2005, side 49-52, hvor der som eksempler på tilfælde, hvor derer handlet i tjenesten, er nævnt en sag om en polititjenestemand, der indtrådte i tjenesten,da han som gæst på et værtshus angav at ville skrive en beværternotits, en sag om en po-litimester, der kørte spirituskørsel i frokostpausen, og en sag om en polititjenestemand,der brugte politilegitimation i forbindelse med en taxakørsel efter en julefrokost. Der kanogså henvises til eksemplerne i Eva Smith, Jørgen Jochimsen, Michael Kistrup og JakobLund Poulsen, Straffeprocessen, 2. udgave, 2008, side 926-927.Begrebetadfærdsklageromfatter som hidtil, jf. Justitsministeriets vejledning nr. 7 af 18.januar 1982, bl.a.:A. Klager over vold og anden hårdhændet behandling i forbindelse med anholdelse,under opløb og lignende.B. Klager over myndighedsmisbrug, f.eks. i forbindelse med anholdelse ellerransagning.C. Klager over anden ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen af tjenesten.D. Klager over uhøflig tiltale eller anden ukorrekt personlig optræden.Uden for klageordningen falder klager over materielle afgørelser og politipersonaletsdispositioner i forbindelse med sagsbehandlingen (dispositionsklager). Om sondringenmellem adfærdsklager og dispositionsklager henvises til afsnit 3.6.En ofte forekommende situation er den, at der samtidig er indledt en strafferetlig efter-

forskning mod en person, der klager over politiets adfærd. Det kan f.eks. være en person,der mener, at en anholdelse har været unødigt hårdhændet, hvor der samtidig er rejstsigtelse mod klageren for overtrædelse af straffelovens § 119. I praksis sker det ofte, atklagesagen afventer anklagemyndighedens stillingtagen til tiltalespørgsmålet og sagenseventuelle afgørelse i retten mod klageren. Statsadvokaten bør dog være opmærksompå, at straffesagen mod klageren ikke trækker ud, og hvis dette måtte være tilfældet, måstatsadvokaten overveje sin beslutning om udsættelse, jf. FOB 2001.147, der er omtaltnedenfor i afsnit 3.9.Må en klage opfattes som en anmeldelse om et strafbart forhold, behandles sagen efterreglerne i retsplejelovens kapitel 93 c, jf. afsnit 3.5. Det er altså ikke afgørende, hvordanklageren betegner forholdet.3.4.2. NotitssagerSelv om det efter ordlyden af retsplejelovens § 1019, stk. 1, er statsadvokaten, der be-handler klager over politipersonalets adfærd, forudsættes det i lovens forarbejder, atmindre klagesager kan afgøres ved en samtale mellem en overordnet polititjenestemandog klageren. Modtager klageren i sådanne tilfælde en beklagelse af det passerede elleren forklaring med tilsagn om, at forholdet vil blive påtalt, og erklærer vedkommendesig tilfreds hermed, vil der ofte ikke være behov for at iværksætte nogen undersøgelse.Klageren skal dog vejledes af politiet om den formelle klagemulighed til statsadvokaten,og politiet skal udfærdige en notits om det passerede, som forelægges statsadvokaten,således at statsadvokaten kan få lejlighed til eventuelt at iværksætte en nærmere under-søgelse af egen drift. Det forudsættes, at statsadvokaten sender en genpart af notitsen tilpolitiklagenævnet, der har mulighed for at anmode om yderligere undersøgelser.Denne særlige måde at behandle visse adfærdsklager på betegnes som notitssagsbehand-ling.Indtil 2002 var notitssagsbehandling forbeholdt klager, hvor borgeren valgte at henvendesig direkte til det lokale politi med sin klage.I en cirkulæreskrivelse af 30. september 2002 om forenkling af politiklagenævnsordnin-gen i Danmark har Rigsadvokaten udvidet muligheden for notitssagsbehandling, såledesat der gives statsadvokaten mulighed for at sende en modtaget bagatelklage til vedkom-mende politidirektør med henblik på den beskrevne notitsbehandling. Statsadvokatenkan tilbagesende en modtaget klage til politidirektøren under forudsætning af,atklage-ren overfor statsadvokaten erklærer sig indforstået med, at sagen søges afgjort på dennemåde,atklageren behørigt vejledes om, at sagen, hvis klageren ikke er tilfreds medudfaldet af samtalen med en overordnet polititjenestemand, kan behandles efter reglernei retsplejelovens kapitel 93 b, ogatsamtalen gennemføres kort tid efter, at klagen er ind-

givet. Politidirektøren skal også i dette tilfælde udfærdige en notits om det passerede, ogdet skal fremgå af notitsen, at klageren er vejledt om, at klagen, hvis klageren ikke er til-freds med udfaldet af samtalen med den overordnede polititjenestemand, kan behandlesaf statsadvokaten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b. Notitsen sendes til statsad-vokaten, der underretter politiklagenævnet ved kopi af notitsen. Cirkulæreskrivelsen eroptrykt som bilag 7 til betænkningen.Notitssagsbehandling har i de senere år, som det fremgår af de statistiske oplysninger ikapitel 6, været anvendt i en ikke uvæsentlig del af adfærdsklagesagerne.3.4.3. Behandling af en klage over politiets adfærd3.4.3.1. Sagens startEnklage over politipersonalets adfærd indgivestil vedkommende statsadvokat, jf. rets-plejelovens § 1019 a. Hvis klagen modtages af politiet eller en anden myndighed, må denvideresendes til statsadvokaten som rette vedkommende.Klage over myndighedsmisbrug fra politiets side under behandlingen af en straffesagkan endvidere fremsættes mundtligt til retsbogen under straffesagens behandling, jf. §1019 a, stk. 1, 2. punktum. Retten sender i så fald en udskrift af retsbogen til statsadvo-katen, der foretager det videre fornødne i klagesagen.Retsplejelovens § 1019 a indeholder ikke en nærmere regulering af, hvem der kan klage.Typisk vil en klage blive indgivet af den, der anser sig for forulempet af politiet, ellereventuelt af en advokat for den pågældende. Klagen vil imidlertid også kunne indgivesaf andre, f.eks. af den pågældendes forældre eller af forbipasserende, der har overværetden episode, klagen vedrører.Statsadvokaten kan afvise at behandle en klage, hvis klagen indgives mere end 6 måne-der efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted, jf. retsplejelovens § 1019 a,stk. 2. Dette er begrundet i, at mulighederne for at gennemføre en undersøgelse i anled-ning af en klage kan være væsentligt forringede, hvis klagen indgives længe efter denepisode, der giver anledning til klagen. Bestemmelsen er dog fakultativ, og statsadvo-katen kan derfor beslutte at realitetsbehandle sagen, selv om fristen er overskredet, hvisomstændighederne taler derfor.Statsadvokaten kan ikke afvise at indlede en undersøgelse efter kapitel 93 b i anledningaf en klage, fordi fristen er sprunget, uden at sagen forinden har været forelagt for poli-tiklagenævnet.Statsadvokaten kan endvidere afegen drift iværksætte en undersøgelseefter reglerne ikapitel 93 b, jf. retsplejelovens § 1019 k. Bestemmelsen indebærer, at statsadvokaten af

egen drift kan beslutte at foretage en undersøgelse efter bestemmelserne i kapitel 93 b,f.eks. hvis en offentlig interesse tilsiger, at omstændigheder i forbindelse med politietsvirksomhed ved en bestemt lejlighed bør søges fastlagt. Der kan f.eks. være anledninghertil, hvis politiets adfærd ved en bestemt lejlighed har været kritisk omtalt i medierne.Statsadvokaten kan bestemme, at forklaring skal afgives i retten, jf. §§ 1019 f og 1019g. Det anføres i lovens forarbejder, at det i de nævnte tilfælde formentlig ofte vil værerelevant, at forklaringerne afgives i offentlige retsmøder.Politiklagenævnetkan over for statsadvokatentilkendegive,at der efter nævnets opfat-telse bør indledes en undersøgelse efter reglerne i kapitel 93 b, jf. retsplejelovens § 1021a, stk. 2. Dette indebærer, at politiklagenævnet, selv om derikkeforeligger en klage elleren anmeldelse, kan tilkendegive over for statsadvokaten, at der efter nævnets opfattelsebør foretages en undersøgelse efter reglerne i kapitel 93 b. Dette kan - ligesom i sager,hvor statsadvokaten af egen drift iværksætter en undersøgelse - f.eks. være tilfældet, hvisen offentlig interesse tilsiger, at omstændigheder i forbindelse med politiets virksomhedved en bestemt lejlighed bør søges fastlagt.I sådanne tilfælde har statsadvokaten som nævnt også selv mulighed for at indlede enundersøgelse. Det er således ikke en forudsætning for, at statsadvokaten kan indlede enundersøgelse, at politiklagenævnet forinden er kommet med en tilkendegivelse herom.Statsadvokaten underretterstraks politiklagenævnet om adfærdsklager, der skal behand-les efter retsplejelovens kapitel 93 b. Derved sikres det, at politiklagenævnet fra startenkan følge disse sager.Statsadvokaten underretter endvidere vedkommende politidirektør og Rigspolitiet, nårder indledes en adfærdsklagesag, jf. retsplejelovens § 1019 j. Derved får ansættelses-myndigheden lejlighed til at tage stilling til, om den indklagede polititjenestemand skalsuspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, mens sagen verserer.Statsadvokaten færdigbehandler adfærdsklagesagen (dvs. træffer afgørelse i sagen), førder i givet fald indledes disciplinærsag. Statsadvokaten skal ikke fremkomme med nogenindstilling til ansættelsesmyndigheden om, hvorvidt der bør indledes disciplinærsag.3.4.3.2. Klagen undersøgesDet er statsadvokaten, derundersøgeren klage over politipersonalets adfærd i tjenesten.Politiet kan i adfærdsklagesager således udelukkende foretage uopsættelige undersøgel-sesskridt, dvs. undersøgelsesskridt, der ikke kan afvente, at statsadvokaten indleder sinundersøgelse af sagen, jf. retsplejelovens § 1019, stk. 3. Det kan f.eks. være iværksæt-telse af en lægeundersøgelse på en skadestue eller hos en praktiserende læge eller sikring

af vidners identitet i en situation, hvor en person umiddelbart i tilknytning til en episodetilkendegiver, at han eller hun vil klage. Formålet med bestemmelsen, der har et snævertanvendelsesområde, er at undgå bevistab som følge af den tid, der i praksis vil kunne gå,før statsadvokaten kan tage sig af sagen. Hvis politiet foretager sådanne undersøgelses-skridt, skal statsadvokaten snarest muligt underrettes herom.Statsadvokaten har dog mulighed for at anmode Rigspolitiet om bistand til undersøgel-sen, jf. retsplejelovens § 1019, stk. 2. Dette kan omfatte bistand fra Rigspolitiet, Natio-nalt Efterforskningscenter, Rejseholdet, og Rigspolitiets øvrige specialafdelinger, f.eks.Kriminalteknisk Afdeling. Bestemmelsen er fundet nødvendig navnlig med henblik påat sikre, at statsadvokaten altid råder over de fornødne ressourcer også til at behandlemeget omfattende eller komplicerede adfærdsklagesager. Undersøgelsen foretages ialle tilfælde for statsadvokaten og på dennes ansvar, og afgørelsen i adfærdsklagesagentræffes af statsadvokaten. Som hovedregel foretages undersøgelsen i adfærdsklagesagerimidlertid af statsadvokaten selv eller af det faste juridiske personale hos statsadvoka-ten.Modtager statsadvokaten en klage, beder denne politidirektøren om at identificere begi-venheden og den involverede polititjenestemand samt om at underrette indklagede (dvs.den klagen angår). Hvis oplysningerne allerede fremgår af klagen, underretter statsad-vokaten snarest muligt den involverede polititjenestemand om klagen. Indgives klagentil politidirektøren, identificerer denne begivenheden og den involverede polititjeneste-mand, underretter denne og fremsender materialet til statsadvokaten.Statsadvokaten undersøger herefter klagen og udarbejder en sagsfremstilling på grund-lag af de foreliggende oplysninger. Det forudsættes dog i lovens forarbejder, at der ikkeudarbejdes en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder i tilfælde, hvor en klageeller en anmeldelse afvises på det foreliggende grundlag, uden at der indledes en un-dersøgelse eller efterforskning, f.eks. fordi klagen må anses for åbenbart grundløs, ellerklagefristen er overskredet.Politiklagenævnet skal efter retsplejelovens § 1021 b løbende have tilsendt genpart af detmateriale, statsadvokaten tilvejebringer i forbindelse med undersøgelsen. Det påhvilerendvidere statsadvokaten løbende at orientere politiklagenævnet om alle væsentlige be-slutninger, der træffes i forbindelse med undersøgelsen. Statsadvokaten vil således skulleorientere nævnet, når der træffes mere betydningsfulde beslutninger om den videre tilret-telæggelse og gennemførelse af undersøgelsen, herunder hvis undersøgelsen udvides tilat omfatte flere personer eller flere forhold.Politiklagenævnet kan anmode statsadvokaten om at foretage bestemte yderligere under-søgelsesskridt - i princippet på ethvert stadium af sagen. Det forudsættes dog i lovens

forarbejder, at politiklagenævnet som hovedregel først benytter sig af muligheden for atanmode om foretagelse af bestemte yderligere undersøgelsesskridt efter, at statsadvoka-ten har afsluttet sin undersøgelse. Undtagelse vil f.eks. kunne gøres, hvis der er risikofor tab af beviser. Det forudsættes endvidere, at statsadvokaten i almindelighed vil efter-komme sådanne anmodninger.Såfremt statsadvokaten i en adfærdsklagesag modsætter sig politiklagenævnets anmod-ning, kan nævnet påklage statsadvokatens afgørelse til Rigsadvokaten, jf. retsplejelovens§ 1021 f og afsnit 3.4.3.7 nedenfor.3.4.3.3. Retsstillingen for indklagede og klagerenUdgangspunktet er, at en polititjenestemand (indklagede) er forpligtet til over for stats-advokaten at fremkomme med oplysninger om forhold vedrørende tjenesten. Det sammeudgangspunkt gælder over for dommeren, hvis forklaring afgives i retten.Heroverfor står hensynet til polititjenestemanden, der i nogle tilfælde kan tale imod, atden pågældende er forpligtet til at fremkomme med oplysninger. Det er således et grund-læggende princip, at ingen har pligt til at medvirke aktivt til sin egen ”domfældelse”gennem afgivelse af forklaring eller fremlæggelse af bevis (selvinkriminering).Der er derfor situationer, hvor den indklagede polititjenestemand ikke er forpligtet til atfremkomme med oplysninger, fordi han eller hun vil kunne udsætte sig selv for et disci-plinært eller et strafferetligt ansvar.Inden indklagede afhøres, skal han eller hun have udleveret statsadvokatens sagsfrem-stilling, således at den pågældende har mulighed for at danne sig et indtryk af, hvadklagen omfatter.Indklagede skal således have udleveret statsadvokatens fremstilling af sagens faktiskeomstændigheder og have adgang til at udtale sig om fremstillingen, jf. retsplejelovens §1019 b. Indklagede kan vælge at udtale sig mundtligt eller skriftligt om fremstillingen(eller at undlade at udtale sig).Sagens parter kan indkaldes til afhøring på statsadvokatens kontor eller et andet sted,som statsadvokaten skønner hensigtsmæssigt, men afhøringen kan også efter omstæn-dighederne ske telefonisk. Statsadvokaten kan bestemme, at forklaring skal afgives iretten, jf. § 1019 f, stk. 1. Statsadvokaten møder i givet fald i retsmøder, hvor sagenbehandles. Sagen behandles i strafferetsplejens former uden medvirken af domsmænd,jf. § 1019 g, stk. 4.Indklagede har ret til at møde med en bisidder ved afhøring hos statsadvokaten, jf. rets-

plej§ 1019 c. Der er ikke fastsat bestemmelser om, hvem der kan fungere som bisidder,jf. herved Folketingets Ombudsmands beretning 1990.356.Som beskrevet har indklagede ikke pligt til at afgive forklaring til statsadvokaten, hvisforklaringen antages at ville udsætte ham eller hende for strafansvar eller disciplinæran-svar, jf. retsplejelovens 1019 d, stk. 1 (selvinkriminering). Det samme gælder, hvis sagenbehandles i retten, jf. § 1019 g, stk. 3.Det må dog - som nævnt i betænkning 1278/1994, side 123 - antages, at en polititjene-stemand i et vist omfang må være forpligtet til at fremkomme med oplysninger af rentfaktisk karakter, f.eks. om forløbet af en politiforretning, også selv om denne måtte havegivet anledning til en klage eller en anmeldelse. Det er vanskeligt generelt at beskrivedenne forpligtelse. I øvrigt er problemstillingen ikke specifik for polititjenestemænd,men er også aktuel for andre grupper af offentligt ansatte.Disciplinæransvar omfatter i den forbindelse et formelt disciplinært ansvar, dvs. en for-mel irettesættelse eller advarsel, en bøde, overførelse til andet arbejde, andet arbejdsstedeller stilling, degradering eller afsked.En risiko for, at et forhold uden for det disciplinære område kan give anledning til entjenstlig tilkendegivelse fra ledelsen, forudsættes i lovens forarbejder ikke at medføre, atpligten til at udtale sig bortfalder.Om en polititjenestemands pligt til at udtale sig, hvis han eller hun risikerer straf ellerdisciplinære sanktioner henvises til betænkning 1278/1994, side 122-124, en rapport af2. februar 1995 fra et udvalg under Justitsministeriets Centrale Samarbejdsudvalg forPolitiet om polititjenestemænds retsstilling, Rigsadvokatens beretning for 2003, side 43-44 og side 48-49 og Rigspolitichefens kundgørelse I nr. 10 af 14. juli 1999 om discipli-nærsagers behandling, der er optrykt som bilag 9 til betænkningen.Hvis den pågældende tjenestemand undlader at afgive forklaring eller afgiver urigtigerklæring til statsadvokaten i en sag, hvor der ikke er risiko for straf eller formelt di-sciplinært ansvar, vil det efter omstændighederne kunne behandles som en selvstændigtjenesteforseelse. Hvis han eller hun undlader at afgive forklaring i retten, hvor der ikkeer risiko for straf eller formelt disciplinært ansvar, vil forholdet skulle bedømmes efter dealmindelige regler om vidners vægring ved at afgive forklaring, og tjenestemanden vil ef-ter omstændighederne kunne straffes for falsk forklaring for retten, jf. straffelovens § 158.Hvis der er risiko for straf eller disciplinær sanktion, vil tjenestemanden ikke ifalde straf-ansvar for urigtig erklæring eller falsk forklaring for retten, hvis han eller hun udtaler sigtil statsadvokaten eller afgiver forklaring i retten, jf. straffelovens § 159, stk. 1. Princip-

pet i § 159, stk. 1, fører også til straffrihed i tilfælde, hvor den, som har forklaret falsk,har haft føje til at antage, at han kunne blive sigtet ved at afgive sandfærdig forklaring,jf. U 1982.1090H. Det samme må antages at gælde, hvis polititjenestemanden har haftføje til at antage, at han kunne blive udsat for en disciplinær sanktion.Klagerener ikke forpligtet til at udtale sig udenretligt til statsadvokaten. Hvis sagenbehandles i retten, jf. retsplejelovens § 1019 f, vil klageren imidlertid som udgangspunktefter de almindelige regler i retsplejeloven være forpligtet til at afgive vidneforklaring.Hvis forklaringen afgives i retten, vil klageren efter omstændighederne kunne straffes forurigtig erklæring efter straffelovens § 163, falsk anklage efter § 164 eller falsk forklaringefter straffelovens § 158.3.4.3.4. AdvokatbeskikkelseAfgives forklaring i retten, beskikker retten en advokat for klageren og indklagede, jf.retsplejelovens § 1019 e, stk. 1. Advokatbeskikkelsen er obligatorisk. Som omtalt oven-for under afsnit 3.4.3.1 vil en klage kunne indgives af f.eks. tilfældigt forbipasserende,der har overværet den episode, klagen vedrører. I relation til spørgsmålet om advokatbe-skikkelse sigter udtrykket klageren imidlertid kun til den, der anser sig for forulempet afpolitiet, og som derfor kan betragtes som part i sagen.Retten kan endvidere i andre tilfælde, når forholdene taler derfor, på begæring beskikkeen advokat for klageren eller indklagede, jf. retsplejelovens § 1019 e, stk. 2, 1. punktum.Det må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om der skal ske advokatbeskik-kelse, og der må herved navnlig lægges vægt på karakteren af klagen. Der henvises tilbetænkning 1278/1994, side 121-125.Er der tale om en klage over hårdhændet behandling i forbindelse med anholdelse, underopløb og lignende, eller klager over myndighedsmisbrug, f.eks. i forbindelse med anhol-delse eller ransagning, vil advokatbeskikkelse ofte være indiceret, men der må i hvertenkelt tilfælde foretages en konkret vurdering.I TfK 2001.694V var der indgivet en klage til statsadvokaten over, at klageren i forbin-delse med en anmeldelse indgivet på politigården havde været udsat for hårdhændetbehandling. Klageren fremsatte anmodning om beskikkelse af advokat, men denne be-gæring blev afslået af byretten, idet den fysiske magt, som klageren anførte at have væretudsat for, var af så begrænset karakter, at der ikke var behov for beskikkelse af advokat.Landsretten fandt det rigtigst at beskikke en advokat for klageren, da han havde klagetover, at han var udsat for hårdhændet behandling fra politipersonale.I U 2008.2448Ø var der indgivet klage over påstået voldsom adfærd fra politiets side

i forbindelse med en anholdelse. Oplysningerne i klagen var ikke nærmere dokumen-teret, og der var trods opfordring hertil ikke indsendt dokumentation til at underbyggeklagen. Under disse omstændigheder var der ikke grundlag for advokatbeskikkelse forklageren.I U 2008.2464Ø klagede en person, der var efterlyst til afsoning, over hårdhændet be-handling og uberettiget brug af håndjern i forbindelse med, at han blev anholdt. Lands-retten tiltrådte byrettens afgørelse, hvorefter der ikke var tilstrækkeligt grundlag for atbeskikke en advokat for klageren.Endvidere kan der være anledning til at beskikke en advokat for klageren, hvis klagerener mindreårig, eller hvis klageren på grund af legemlig eller psykisk sygdom har et sær-ligt behov for bistand. Det er dog i alle disse tilfælde en forudsætning for advokatbeskik-kelse, at klagen ikke er åbenbart grundløs.Er der derimod tale om klager over anden ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen aftjenesten eller klager over uhøflig tiltale eller anden ukorrekt personlig optræden, vil dersom regel ikke være tilstrækkelig anledning til at beskikke advokat.I U 2000.444V, der vedrørte en klage over en politiassistents reaktion på en henvendelsetil ham i en patruljevogn, herunder klage over, at politiassistenten udviste dårlig opførselog manglende interesse i at søge at opklare en forbrydelse, blev anmodningen om advo-katbeskikkelse ikke taget til følge.I U 2003.1460Ø, der vedrørte en klage over en politibetjents uhøflige tiltale og hårdhæn-dede behandling, blev anmodningen om advokatbeskikkelse ikke taget til følge, idet dernavnlig blev lagt vægt på karakteren af adfærdsklagen.I U 2005.3008V, der vedrørte tonen i forbindelse med en anholdelse og frihedsberøvel-sen af de anholdte, blev anmodningen om advokatbeskikkelse ikke taget til følge.Parterne skal vejledes af statsadvokaten om muligheden for advokatbeskikkelse, jf. rets-plejelovens § 1019 e, stk. 2. Advokatbeskikkelsen sker uden udgift for parterne, jf. §1019 e, stk. 3.Den advokat, der beskikkes, skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, statsad-vokaten tilvejebringer som led i undersøgelsen, og har adgang til at overvære afhøringeraf sin klient såvel hos statsadvokaten som i retten og har ret til at stille yderligere spørgs-mål til sin klient.Den beskikkede advokats processuelle stilling i retten er ikke nærmere reguleret i rets-

plejeloven. Det vil således i vidt omfang være overladt til domstolene at fastlægge ad-vokatens beføjelser i forbindelse med den almindelige retsledelse. Det gælder bl.a. medhensyn til spørgsmålet om, hvorvidt og på hvilken måde advokaten kan stille spørgsmåltil andre end sin egen klient, dvs. til den anden part og eventuelle vidner.3.4.3.5. Sagen forelægges for politiklagenævnetStatsadvokaten udfærdiger en redegørelse til politiklagenævnet om resultatet af undersø-gelsen efter kapitel 93 b, jf. retsplejelovens § 1021 d.Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af forløbet af undersøgelsen og en gennem-gang af de faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse.Redegørelsens nærmere indhold og omfang må i øvrigt bero på karakteren af den kon-krete sag. I de tilfælde, hvor der ikke indledes en undersøgelse, f.eks. fordi klagen eråbenbart grundløs, skal statsadvokaten ikke udfærdige en redegørelse. Statsadvokatenmå imidlertid nærmere begrunde over for politiklagenævnet, hvorfor der ikke er fundetanledning til at indlede en undersøgelse.Det skal fremgå af redegørelsen, hvordan statsadvokaten finder, at sagen bør afgøres.Forelæggelsen af sagen for politiklagenævnet sker for det meste skriftligt, men kan, så-fremt nævnet eller statsadvokaten ønsker det, suppleres med en mundtlig forelæggelse,f.eks. hvis der er tale om en særlig kompliceret sag.Politiklagenævnet må herefter i første række vurdere, om der efter nævnets opfattelse erbehov for at foretage yderligere undersøgelser og i bekræftende fald fremsætte anmod-ning herom.Finder politiklagenævnet derimod i lighed med statsadvokaten, at sagen kan afgøres pådet foreliggende grundlag, meddeler nævnet statsadvokaten, hvordan sagen efter detsopfattelse bør afgøres. I adfærdsklager kan politiklagenævnet tilkendegive som sin op-fattelse, at statsadvokaten over for klageren bør beklage det passerede, eller at en klagebør afvises. Afvisning kan ske enten efter forudgående undersøgelse eller på det forelig-gende grundlag.Politiklagenævnet skal også inddrages i sagen, hvis der efter statsadvokatens afgørelsefremkommer nye oplysninger i sagen, der kan medføre, at statsadvokatens afgørelse børrevurderes. Dette vil navnlig være tilfældet, hvis de nye oplysninger er af så væsentligbetydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andetudfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med statsadvokatens og poli-tiklagenævnets oprindelige stillingtagen til sagen.

Er de nye oplysninger ikke af en sådan karakter, at statsadvokaten finder grundlag for atgenoptage sagens behandling med forelæggelse for politiklagenævnet, skal statsadvoka-ten alene orientere politiklagenævnet om oplysningerne.3.4.3.6. Sagens afgørelseEn sag vil normalt blive afsluttet, hvis klagen tilbagekaldes. Da en undersøgelse også kaniværksættes på statsadvokatens initiativ, jf. afsnit 3.4.3.1 ovenfor, kan behandlingen afklagen dog fortsætte, hvis statsadvokaten finder det nødvendigt.Statsadvokatenafviser en adfærdsklage,hvis der ved undersøgelsen ikke er fremskaffetoplysninger, der støtter klagen, eller klagen er åbenbart grundløs. Finder statsadvokatenpå baggrund af undersøgelsen, at der er grundlag for at give klageren helt eller delvistmedhold i klagen, vil statsadvokaten i sin afgørelsebeklage det passerede over for kla-geren.Statsadvokatens beklagelse af, at der er begået individuelle fejl, vil ofte munde ud ien kritik af den indklagede polititjenestemand. Dette behøver imidlertid ikke at væretilfældet. Beklagelsen kan også angå fejl af mere generel karakter, som undersøgelsenhar afdækket. I sådanne situationer kan statsadvokatens beklagelse følges op af en hen-vendelse til de relevante myndigheder, som oftest Rigspolitiet, politidirektørerne ellerJustitsministeriet med henblik på en kvalitetsforbedring af politiets arbejde og en vurde-ring af politiets metoder. Som eksempel herpå kan nævnes den såkaldte Løgstørsag, hvorstatsadvokaten henstillede til Rigspolitiets overvejelse, om sagen måtte give anledningtil ændring af politiets uddannelse i selvforsvarsgreb og teknikker. Løgstørsagen er be-skrevet nærmere nedenfor i kapitel 4.2.Statsadvokaten har endvidere i nogle sager beklaget et hændelsesforløb eller et forholdover for klageren, selvom der ikke har været grundlag for at bebrejde den indklagedepolititjenestemand noget (objektive beklagelser).Endvidere er der tilfælde, hvor statsadvokatens undersøgelse er mundet ud i, at der erudvist kritisabel adfærd eller endog strafbart forhold, men hvor den pågældende politi-tjenestemand ikke har kunnet identificeres.En adfærdsklagesag overgår til at blive behandlet som en straffesag efter retsplejelovenskapitel 93 c, inden statsadvokaten træffer afgørelse, hvis der er grundlag for at rejsesigtelse mod indklagede, eller hvis indklagede er mistænkt for et strafbart forhold og for-langer sagen behandlet som straffesag, jf. retsplejelovens § 1019 i. Behandlingen af ad-færdsklagesagen genoptages, hvis tiltale ikke rejses eller gennemføres til fældende dom.Af hensyn til ensartetheden i afgørelserne i adfærdsklagesager har Rigsadvokaten fundet

det hensigtsmæssigt, at statsadvokaterne i praksis anvender det samme ordvalg for atbeskrive en given kritisabel adfærd. Dette vil tillige i højere grad give de disciplinæremyndigheder mulighed for at gennemskue, med hvilken alvor statsadvokaten har set påforholdet, når der skal foretages en reaktion over for den pågældende polititjenestemand.På den baggrund har Rigsadvokaten i en cirkulæreskrivelse af 30. maj 2000 vedrørendeforenkling og standardisering af formuleringen af afgørelser i adfærdssager fastsat ret-ningslinjer for, hvilke afgørelser undersøgelsen af en adfærdsklagesag kan munde ud i,herunder hvilke udtryk der som udgangspunkt bør anvendes ved beskrivelsen af en kriti-sabel adfærd. I cirkulæreskrivelsen er der fastsat en kritikskala i tre grader - kritik, alvor-lig kritik og meget alvorlig kritik. Cirkulæreskrivelsen er optrykt nedenfor som bilag 6.Som et eksempel på statsadvokatens udtale af kritik kan nævnes SA1-2003-323-0012,hvor statsadvokaten fandt en vicepolitikommissærs adfærdkritisabel,idet vicepoliti-kommissæren havde råbt til en buschauffør ”få så den bus væk for helvede”.Hvis statsadvokaten finder, at der ikke er tilstrækkeligt eller fuldt tilstrækkeligt grundlagfor at kritisere en adfærd, kan denne karakteriseres som uhensigtsmæssig. Der kan someksempler henvises til SA3-2004-323-0097, hvor statsadvokaten fandt detuhensigts-mæssigt,at en politiassistent havde forevist politiskilt i en situation, hvor han tog kontakttil nogle personer, som hans nevø havde følt sig truet af, og SA2-2004-323-0241, hvoranvendelsen af betegnelsen ”lille” foran klagerens navn fandtes uhensigtsmæssig.I Rigsadvokatens beretning for 2005 er der på side 37-47 en række eksempler på stats-advokaternes og Rigsadvokatens anvendelse i praksis af de forskellige grader af kritik.Får klageren helt eller delvist medhold i sin klage, er statsadvokatens reaktionsmulig-heder udtømte. Sagen oversendes til de disciplinære myndigheder, der herefter træfferafgørelse om, hvilke konsekvenser statsadvokatens afgørelse skal have.3.4.3.7. Klage over afgørelsenKlager over afgørelser truffet af statsadvokaterne vedrørende adfærdsklager behandlesaf Rigsadvokaten, hvis afgørelse i en klagesag ikke kan påklages til Justitsministeriet, jf.retsplejelovens § 1019 h.Det er kun sagens parter og politiklagenævnet, der kan klage over statsadvokatens afgø-relse til Rigsadvokaten.Som part anses efter forvaltningsloven den, der har en væsentlig, direkte, individuel ogretlig interesse i sagens afgørelse. Det kan f.eks. være en person, der har fremsat et er-statningskrav i anledning af sagen.

Om baggrunden for adgangen for politiklagenævnet til at klage over en afgørelse frastatsadvokaten bemærkes det i lovens forarbejder, at politiklagenævnets virksomhed skalmedvirke til at sikre, at befolkningen har tillid til, at sagerne i enhver henseende behand-les sagligt og korrekt. Der må således ikke kunne opstå mistanke om, at man holderhånden over politifolk, der har begået et strafbart eller kritisabelt forhold. Da parterneselv har mulighed for at påklage afgørelsen, forudsættes det i lovens forarbejder, at po-litiklagenævnets beføjelse til at klage opfattes som en form for ekstra garanti, der kunundtagelsesvis bringes i anvendelse, f.eks. hvis en sag er af principiel interesse.Det er politiklagenævnet som sådant - ikke det enkelte medlem - der har klageadgang,dvs. at en klage fra politiklagenævnet forudsætter, at mindst to af nævnets tre medlem-mer ønsker at klage.Sagens parter skal underrettes, hvis afgørelsen i en adfærdsklagesag påklages.Fristen for klager over afgørelser i adfærdsklagesager er 4 uger efter, at klageren har fåetmeddelelse om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, kan den kunbehandles, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig, jf. retsplejelovens §1019 h, stk. 2.Klageadgangen indebærer en helt ny realitetsbehandling af sagen. Således skal der på nyforetages en fuldstændig materiel prøvelse af beviserne, retsspørgsmål og skønsspørgs-mål. Rigsadvokaten kan som led i klagesagens behandling indhente nye oplysninger,herunder for at belyse omstændigheder, der er gjort gældende i forbindelse med klagen.Dette kan f.eks. være yderligere eller supplerende afhøringer af vidner, klageren ellerindklagede og indhentelse af fotografier eller rids.Rigsadvokaten påser ved sin behandling af en sag, både at afgørelsen materielt er rigtig,og at de formelle regler for sagsbehandlingen er overholdt. Dette indebærer i praksis, atRigsadvokaten f.eks. ikke er bundet af det forhold, at der har været enighed mellem stats-advokaten og politiklagenævnet om, hvilke faktiske omstændigheder der kan lægges tilgrund ved sagens afgørelse, bevisvurdering eller subsumption.3.5. Straffesager mod politipersonale - retsplejelovens kapitel 93 c3.5.1. Regelsættets anvendelsesområdeAnmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonale i tjenesten indgives til ved-kommende statsadvokat, jf. retsplejelovens § 1020. Reglerne i kapitel 93 c omfatter lige-som ved adfærdsklager de ansatte i politiet, der har politimyndighed, dvs. det politiud-dannede personale og politiets jurister. Der henvises til Rigsadvokatens meddelelse nr.2/99, hvor det også er beskrevet, hvordan sager om strafbare forhold mod politipersonale

begået uden for tjenesten og straffesager mod andre medarbejdere i politiet, f.eks. kon-torpersonale, behandles.Bestemmelsen indebærer, at anmeldelser om strafbare forhold begået af polititjenestemændi tjenesten skal indgives til vedkommende statsadvokat og ikke - som det ellers er tilfældeti andre straffesager - til politiet, jf. herved retsplejelovens § 742, stk. 1. Hvis anmeldelsenmodtages af politiet (eller en anden myndighed), må den videresendes til statsadvokaten.En henvendelse til statsadvokaten kan indeholde både en klage over en polititjeneste-mands adfærd, en anmeldelse om strafbart forhold og en klage over en disposition, der ertruffet af politiet. Der henvises herom til afsnit 3.4.1 og afsnit 3.6.Statsadvokaten afviser en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grundlag for at indle-de efterforskning, jf. retsplejelovens § 1020 g, jf. § 749, stk. 1. Henvendelsen vil imidler-tid efter omstændighederne kunne føre til, at statsadvokaten indleder en adfærdsklagesagefter reglerne i kapitel 93 b.Klageordningen omfatter udelukkendeforhold, der er begået i tjenesten,og ikke for-hold, der er begået uden for tjenesten. Hvorvidt en handling er foretaget i tjenesten, vilafhænge af en konkret vurdering og afgrænses på samme måde som ved adfærdsklager,jf. afsnit 3.4.1 ovenfor.For så vidt angår retsstillingen for indklagede og klageren vurderes denne på sammemåde som ved adfærdsklager, jf. afsnit 3.4.3.3 ovenfor.Rigsadvokaten kan bestemme, at en straffesag, der omfatter flere forhold eller flere sig-tede, i sin helhed skal behandles af statsadvokaten efter reglerne i retsplejelovens kapitel93 c, hvis en sådan behandling er påkrævet med hensyn til et af forholdene eller en afde sigtede, jf. retsplejelovens § 1020 f. Der vil f.eks. kunne forekomme tilfælde, hvor enpolititjenestemand har begået kriminalitet både i og uden for tjenesten, men hvor prakti-ske hensyn taler for, at sagen behandles under ét af statsadvokaten efter reglerne i kapitel93 c. Noget tilsvarende kan gøre sig gældende, hvis en polititjenestemand i tjenesten harbegået kriminalitet sammen med en eller flere medskyldige, der ikke hører til politiper-sonalet, og som derfor ikke er omfattet er regelsættet.Justitsministeren kan på den anden side bestemme, at en sag ikke skal behandles efterreglerne i dette kapitel, hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til frem-mede magter kræver det, jf. retsplejelovens § 1020 i. Bestemmelsen har efter lovens for-arbejder et snævert anvendelsesområde. Som eksempel kan nævnes, at justitsministerenbeslutter, at en sag mod en polititjenestemand, der mistænkes for spionagevirksomhed,skal efterforskes af Politiets Efterretningstjeneste.

3.5.2. Efterforskning af straffesager mod politipersonalet3.5.2.1. Iværksættelse af efterforskningStatsadvokaterne iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når dererrimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået et strafbart forhold,som forfølges af det offentlige, jf. retsplejelovens § 1020 a, stk. 1.Statsadvokaten kan således indlede efterforskning enten efter anmeldelse eller af egendrift. Det er ikke afgørende, om henvendelsen fra en borger betegner sig som en klageeller en anmeldelse. Hvis der er rimelig formodning om, at en polititjenestemand i tje-nesten har begået et strafbart forhold, må der indledes efterforskning i strafferetsplejensformer. Dette er i overensstemmelse med de almindelige regler om iværksættelse af ef-terforskning af straffesager.Betingelsen for at iværksætte efterforskning er, at der er rimelig formodning om, at etstrafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået. Denne betingelse for at ind-lede efterforskning svarer til, hvad der gælder i straffesager, som efterforskes af politiet,jf. retsplejelovens § 742, stk. 2, og skal ses i sammenhæng med det såkaldte objektivi-tetsprincip, jf. § 96, stk. 2, hvorefter de offentlige anklagere ikke blot skal påse, at straf-skyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.Efterforskningen har til formål at klarlægge, om betingelserne for at pålægge strafansvareller anden strafferetlig retsfølge er til stede, og at tilvejebringe oplysninger til brug forsagens afgørelse samt forberede sagens behandling ved retten. Statsadvokaten udfærdi-ger snarest rapport om de afhøringer, der foretages, og om andre efterforskningsskridt,medmindre oplysninger herom foreligger på anden måde.Statsadvokaten underretter straks politiklagenævnet om sager, der skal behandles efterretsplejelovens kapitel 93 c, jf. § 1021 a, stk. 1. Derved sikres det, at politiklagenævnetfra starten kan følge disse sager.Ligesom ved sager, der behandles efter retsplejelovens kapitel 93 b, kanpolitiklage-nævnetimidlertid over for statsadvokatentilkendegive,at der efter nævnets opfattelsebør indledes efterforskning efter reglerne i kapitel 93 c, jf. retsplejelovens § 1021 a, stk.2. Dette indebærer, at politiklagenævnet, selv om derikkeforeligger en klage eller enanmeldelse, kan tilkendegive over for statsadvokaten, at der efter nævnets opfattelse børforetages en efterforskning efter reglerne i kapitel 93 c, f.eks. hvis en offentlig interessetilsiger, at omstændighederne i forbindelse med politiets virksomhed ved en bestemtlejlighed søges fastlagt. Der kan f.eks. være anledning hertil, hvis politiets adfærd ved enbestemt lejlighed giver anledning til kritisk omtale i medierne.Denne kompetence for politiklagenævnet til at tilkendegive, at der efter nævnets opfat-

telse bør indledes efterforskning er en specialbestemmelse i relation til politiets iværk-sættelse af efterforskning. En sådan kompetence tilkommer ifølge lovgivningen ikkeandre myndigheder.Statsadvokaten vil ikke kunneafviseat indlede efterforskning i anledning af en anmel-delse, uden at sagen forinden har været forelagt for politiklagenævnet, jf. retsplejelovens§ 1021 e, stk. 1.Hvis statsadvokaten finder, at sagen må behandles som enadfærdsklage,indledes enundersøgelse efter reglerne i kapitel 93 b, og politiklagenævnet underrettes herom.Finder politiklagenævnet i modsætning til statsadvokaten, at sagen i stedet bør efterfor-skes som en straffesag efter reglerne i kapitel 93 c, kan nævnet tilkendegive dette overfor statsadvokaten.Statsadvokaten underretter vedkommende politidirektør og Rigspolitiet, når der indledes ef-terforskning. Der indledes ikke disciplinærundersøgelse, før statsadvokatens efterforskninger afsluttet. Formålet hermed er at undgå, at sagen samtidig undersøges både som straffesagog som disciplinærsag. Dette er ikke til hinder for, at den pågældende suspenderes eller mid-lertidigt overføres til andet arbejde efter de almindelige regler herom, mens sagen verserer.Når efterforskningen er afsluttet, orienterer statsadvokaten ansættelsesmyndigheden medhenblik på dennes stillingtagen til, om der skal indledes disciplinærsag. Statsadvokatenskal ikke fremkomme med nogen indstilling om, hvorvidt der bør indledes disciplinærsag.3.5.2.2. FærdselsstraffesagerEn særlig gruppe af straffesager mod politipersonale er færdselssagerne. Denne gruppeomfatter dels sager, hvor der er sket færdselsuheld, dels andre typer af færdselsforseel-ser, herunder hastighedsovertrædelser. En stor del af færdselssagerne er rene bødesager,men gruppen omfatter også sager med betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten,f.eks. på grund af spirituskørsel, og sager, hvor nogen ved et færdselsuheld, hvor politieter indblandet, er blevet dræbt eller kommet alvorligt til skade.I Rigsadvokatens beretning for 1996 er det på side 157-158 oplyst, at der ved mindrefærdselsuheld (de såkaldte ”forsikringssager”), hvor der alene sker mindre skader påkøretøjerne, f.eks. parkeringsskader, almindeligvis kun optages rapport, hvis forholdetanmeldes som et strafbart forhold. I så fald kan der være tale om en overtrædelse affærdselslovens § 3, stk. 1.I overensstemmelse hermed har statsadvokaterne for polititjenestemænds vedkommendeikke fundet anledning til af egen drift at indlede efterforskning i disse sager, hvor det,

uden at der foreligger en anmeldelse, er kommet til statsadvokatens kundskab, at enpolititjenestemand kan have gjort sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1.En meget stor del af færdselssagerne er - som det fremgår af de statistiske oplysningeri kapitel 5 - hastighedsoverskridelser, herunder navnlig i forbindelse med automatisktrafikkontrol (ATK-sager). For at lette behandlingen af dette meget store antal sager ud-sendte Rigsadvokaten den 30. september 2002 den cirkulæreskrivelse om forenkling afpolitiklagenævnsordningen i Danmark, der også er omtalt ovenfor under afsnit 3.4.2.Cirkulæreskrivelsen er optrykt som bilag 7 til betænkningen.Når et ”uniformeret” tjenestekøretøj registreres i en hastighedskontrol, vil der efter Rigs-advokatens opfattelse i almindelighed være en formodning om, at der ikke er begået etstrafbart forhold i forbindelse med hastighedsoverskridelsen. Behandlingen af sådannesager er derfor forenklet, således at politidirektøren alene skal fremsende sagen til stats-advokaten i de tilfælde, hvor der kan være grundlag for at antage, at der ikke var tale omudrykningskørsel på gerningstidspunktet.Foretages hastighedsoverskridelsen i et civilt køretøj, gælder den forenklede procedureikke. Sagen skal derfor altid fremsendes til statsadvokaten med oplysning om, hvorvidtder var tale om udrykningskørsel.Sager, der berører tredjemand, er heller ikke omfattet af den forenklede ordning. Detgælder sager, hvor der er sket færdselsuheld, eller hvor der er indgivet anmeldelse modpolititjenestemanden.Om sager mod polititjenestemænd vedrørende automatisk trafikkontrol henvises i øvrigttil Rigsadvokatens beretning for 2005, side 91-94.En del af færdselssagerne drejer sig om, hvorvidt betingelserne for udrykningskørselefter bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 har været opfyldt, og om der er sket en over-trædelse af bestemmelserne i bekendtgørelsen. Reglerne i udrykningsbekendtgørelsen ernærmere beskrevet i Rigsadvokatens beretning for 1999, side 163-167.Øvelseskørsel er ikke omfattet af udrykningsbekendtgørelsen. Rigsadvokaten har dogtilkendegivet, at der i almindelighed ikke er anledning til at påtale polititjenestemændsovertrædelser af færdselsloven i forbindelse med øvelseskørsel, hvis reglerne for udryk-ningskørsel er overholdt, jf. Rigsadvokatens beretning for 2005, side 87-89.En anden gruppe sager, der i praksis i nogle tilfælde har givet anledning til uenighed mel-lem statsadvokaten og politiklagenævnet, er spørgsmålet, om der i det konkrete tilfældeskal nedlægges påstand om betinget frakendelse af førerretten.

3.5.2.3. Sager, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt tilskade (§ 1020 a, stk. 2-sager)På ét punkt fraviger regelsættet det almindelige krav om, at der skal bestå en rimeligformodning om et strafbart forhold, for at der kan indledes efterforskning. Efter rets-plejelovens § 1020 a, stk. 2, iværksætterstatsadvokaterne efterforskning, når en personer afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben,eller mens den pågældende var i politiets varetægt(f.eks. som anholdt eller detentions-anbragt). Efterforskningen skal i disse tilfælde altid foretages i strafferetsplejens former,uanset om der i det konkrete tilfælde er formodning om et strafbart forhold.Om baggrunden for denne bestemmelse anføres det i betænkning nr. 1278/1994, side 146-147, at der på den ene side er et påtrængende behov for en grundig undersøgelse i dissetilfælde, mens det på den anden side kan være unødigt belastende for de involverede poli-titjenestemænd, såfremt disse sager altid efterforskes i strafferetsplejens former, hvis dettenødvendigvis skulle indebære en formodning om, at der er begået et strafbart forhold.Efterforskningen har i de sager, der er omfattet af § 1020 a, stk. 2, et noget videre sigte,end det normalt er tilfældet efter retsplejelovens § 743. Begivenhedsforløbet bør søgesklarlagt således, at der tilvejebringes det fornødne grundlag for at vurdere ikke blot, omet strafferetligt eller disciplinært ansvar kan komme på tale, men også om man gennemændrede procedurer eller regler mv. bedre kan forebygge lignende hændelser. Hvis stats-advokatens efterforskning giver grundlag for at føre straffesag mod politipersonale, måstraffesagen behandles af statsadvokaten efter reglerne i kapitel 93 c.I Rigsadvokatens årsberetninger er der hvert år medtaget et afsnit om sager, hvor nogener afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade. Sagerne er her opdelt i nogle kate-gorier, nemlig detentionsdødsfald, sager om forsøg på selvmord i detentioner, venterummv., skudsager og andre sager, f.eks. sager, hvor nogen er afgået ved døden eller er kom-met alvorlig til skade i forbindelse med politiets eftersættelse af et køretøj.I Rigsadvokatens beretning for 2003 er der foretaget en gennemgang af, hvad der forståsved alvorlig skade, politiets indgriben og i politiets varetægt. Der er endvidere foretageten gennemgang af andre afgrænsningsspørgsmål i relation til bestemmelsen. Ved vurde-ringen af, hvornår en person må anses for at være kommet alvorligt til skade, tages derudgangspunkt i de skader, der er omfattet af straffelovens § 249, der omhandler uagtsomtilføjelse af betydelig skade på legeme eller helbred. Således vil skader, der medførervarige mén i almindelighed være betydelige, mens det for eksempel ikke gælder ukom-plicerede armbrud. Den omstændighed, at en person rammes af skud fra politiet, inde-bærer efter praksis, at der – uanset om skaden er omfattet af § 249 – iværksættes en efter-forskning efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Der henvises i øvrigt til den pågældendeberetning side 68-75, der også indeholder en række illustrerende eksempler.

3.5.2.4. Gennemførelse af efterforskningenEt af kritikpunkterne før indførelsen af den gældende ordning var, at undersøgelser afklager blev varetaget af politiet selv. Det var således et væsentligt element i forbindelsemed overvejelserne om den nuværende ordning, at efterforskningen af straffesager modpolitipersonale ikke bare blev flyttet til en anden politikreds, men at den blev løftet heltud af politiets hænder.Som resultat heraf er udgangspunktet, at efterforskningen foretages af statsadvokatenselv eller det juridiske personale i statsadvokaturerne.Ved behandlingen af straffesager mod politipersonale kan statsadvokaterne udøve de be-føjelser, som ellers tilkommer politiet, jf. retsplejelovens § 1020 b. Det vil navnlig sige,at statsadvokaterne kan foretage afhøringer (retsplejelovens kapitel 68) og anholdelse(kapitel 69), foranledige sigtede varetægtsfængslet (kapitel 70) samt foretage indgreb imeddelelseshemmeligheden (kapitel 71), legemsindgreb (kapitel 72), ransagning (kapi-tel 73) og beslaglæggelse (kapitel 74).I særlige tilfælde kan statsadvokaten imidlertid anmode Rigspolitiet om bistand underefterforskningen. Formålet hermed er navnlig at sikre, at statsadvokaterne altid råderover de fornødne ressourcer også til at behandle meget omfattende eller kompliceredestraffesager. Efterforskningen foretages i alle tilfælde for statsadvokaten og på dennesansvar. Der anvendes ikke advokater til at gennemføre efterforskningen.Politiet kan udelukkende foretage uopsættelige efterforskningsskridt, dvs. efterforsk-ningsskridt, der ikke kan afvente, at statsadvokaten indleder sin behandling af en konkretsag. Formålet hermed er at undgå bevistab som følge af den tid, der i praksis vil kunnegå, før statsadvokaten kan tage sig af sagen. Såfremt politiet foretager sådanne efter-forskningsskridt, skal statsadvokaten snarest muligt underrettes herom.Politiklagenævnetskal løbende have tilsendt genpart af det materiale, statsadvoka-ten tilvejebringer i forbindelse med efterforskningen. Det påhviler endvidere statsad-vokaten løbende at orientere politiklagenævnet om alle væsentlige beslutninger, dertræffes i forbindelse med efterforskningen. Statsadvokaten vil således skulle orienterenævnet, når der træffes mere betydningsfulde beslutninger om den videre tilrettelæg-gelse og gennemførelse af efterforskningen, herunder hvis der rejses sigtelse i enstraffesag, eller hvis efterforskningen udvides til at omfatte flere personer eller flereforhold.Efter retsplejelovens § 1021 c, stk. 1, er politiklagenævnet tillagt en særlig kompetence,som ikke tilkommer andre myndigheder, som anklagemyndigheden samarbejder med.Politiklagenævnet har efter bestemmelsen mulighed for at anmode statsadvokaten om at

foretage bestemte yderligere undersøgelses- eller efterforskningsskridt. Det forudsættesdog i lovens forarbejder, at politiklagenævnet som hovedregel først benytter sig af mu-ligheden for at anmode om foretagelse af bestemte yderligere efterforskningsskridt efter,at statsadvokaten har afsluttet sin efterforskning. Undtagelse vil f.eks. kunne gøres, hvisder er risiko for tab af beviser. Det forudsættes endvidere, at statsadvokaten i almindelig-hed vil efterkomme sådanne anmodninger.Statsadvokaten underretter sigtede eller dennes forsvarer om anmodninger fra nævnet.Hvis statsadvokaten, sigtede eller dennes forsvarer modsætter sig politiklagenævnetsanmodning, forelægges spørgsmålet for retten til afgørelse, jf. retsplejelovens § 1021 c,stk. 2. Retten kan vurdere lovligheden og hensigtsmæssigheden af det efterforsknings-skridt, som politiklagenævnet har anmodet om. Rettens afgørelse træffes på begæringved kendelse. Det forudsættes i lovens forarbejder, at formanden om fornødent møderfor politiklagenævnet i retten.3.5.2.5. Sagen forelægges for politiklagenævnetStatsadvokaten udfærdiger en redegørelse til politiklagenævnet om resultatet af efter-forskningen efter kapitel 93 c, jf. retsplejelovens § 1021 d.Det skal fremgå af redegørelsen, hvordan statsadvokaten finder, at sagen bør afgøres.Finder politiklagenævnet i lighed med statsadvokaten, at sagen kan afgøres på det fore-liggende grundlag, meddeler nævnet statsadvokaten, hvordan sagen efter nævnets opfat-telse bør afgøres. I straffesager kan politiklagenævnet tilkendegive som sin opfattelse,at der bør rejses tiltale, at der bør meddeles tiltalefrafald, at påtale bør opgives, at enpåbegyndt efterforskning bør indstilles, eller at en anmeldelse bør afvises.Finder politiklagenævnet derimod, at sagen ikke kan afgøres på det foreliggende grund-lag, kan nævnet anmode statsadvokaten om at foretage yderligere undersøgelses- ellerefterforskningsskridt, jf. retsplejelovens § 1021 c, stk. 1.Det skal fremgå af statsadvokatens efterfølgende afgørelse, om den er i overensstem-melse med politiklagenævnets opfattelse. Afgørelsen skal sendes til den, der har indgivetklage eller anmeldelse.3.5.3. Forsvarer- og advokatbeskikkelseRetten beskikker en forsvarer for den polititjenestemand, som sagen drejer sig om, nårforholdene taler derfor, eller såfremt det følger af bestemmelserne i retsplejelovens kapi-tel 66, jf. retsplejelovens § 1020 d. Det følger af bestemmelsens 2. led, at der som mini-mum skal beskikkes en forsvarer for den pågældende i alle de tilfælde, hvor dette følger

af de gældende regler i retsplejelovens kapitel 66 om sigtede og hans forsvar (navnlig§§ 731 og 732).Det anføres i forarbejderne til bestemmelsen, at det bør være den altovervejende hoved-regel, at der beskikkes en advokat for parterne, hvis der er en sådan mistanke om, at etstrafbart forhold er begået, at der er grundlag for at rejse sigtelse mod polititjenesteman-den. Forsvarerbeskikkelse efter bestemmelsens 1. led kan således efter omstændighe-derne komme på tale, selv om der endnu ikke er rejst sigtelse mod den pågældende. Derhenvises til U 2001.1392Ø, hvor retten ikke fandt, at forholdene talte for at beskikke enforsvarer for polititjenestemænd i forbindelse med efterforskningen af et detentionsdøds-fald, da der ikke var rejst eller forventedes at ville blive rejst sigtelse mod de pågældende.Retten beskikker efter anmodning en advokat for den forurettede, når forholdene talerderfor, eller såfremt det følger af bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 66 a om ad-vokatbistand til den forurettede. Der henvises eksempelvis til TfK 2002.271V, hvor ret-ten beskikkede en advokat for forurettede, der selv var advokat, og som havde indgivetanmeldelse mod en politiassistent for overtrædelse af straffelovens § 155. Landsrettenfandt efter sagens oplysninger, herunder at der var beskikket advokat for politiassisten-ten, at forholdene talte for, at der også blev beskikket advokat for forurettede.Er forurettede afgået ved døden, beskikker retten på begæring af den forurettedes nærepårørende en advokat for de pårørende, når forholdene taler derfor, jf. retsplejelovens §1020 e, stk. 2, der blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 558 af 24. juni 2005.I øvrigt finder bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 66 a om advokatbistand til denforurettede anvendelse for så vidt angår den advokat, der beskikkes for forurettede ellerde nære pårørende, jf. § 1020 e, stk. 4.Det fremgår af U 2007.938Ø, at en advokat under den i medfør af retsplejelovens § 1020e, stk. 2, meddelte beskikkelse ikke kun skal honoreres for arbejde udført i sagen efterbeskikkelsen, men også for arbejde udført før beskikkelsen, selv om dette er udført førden 1. juli 2005, hvor § 1020 e, stk. 2, trådte i kraft.3.5.4. Afgørelse vedrørende en strafferetlig efterforskningStatsadvokaten afviser en anmeldelse, hvis den er åbenbart grundløs. Derudover indstil-ler statsadvokaten efterforskningen, hvis den ikke har bragt oplysninger frem, der giveren rimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af detoffentlige.Har statsadvokaten foretaget en undersøgelse efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, kanstatsadvokaten på samme måde indstille efterforskningen. Det sker, når sagens omstæn-

digheder er fuldt oplyst, og der ikke herved er skabt en rimelig formodning om, at der erbegået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige.Statsadvokaten kan også afgøre straffesagen ved at rejse tiltale, opgive påtale eller fra-falde tiltale mv. Afgørelsesformerne er således de samme som i andre sager inden forstrafferetsplejen.Offentlig påtale i straffesager mod politipersonale vedrørende forhold begået i tjenestentilkommer som hovedregel statsadvokaten. Påtalen tilkommer dog rigsadvokaten ellerjustitsministeren, hvis dette følger af retsplejeloven eller regler fastsat i medfør af rets-plejeloven. Derimod er det i intet tilfælde politidirektøren, der rejser tiltale i disse sager.Adgangen til at opgive påtale tilkommer statsadvokaten eller - hvis påtalekompetencentilkommer dem - rigsadvokaten eller justitsministeren. Dette indebærer, at politidirektø-ren ikke kan opgive påtale, heller ikke i de tilfælde, hvor sigtelsen har vist sig grundløs,således som det ellers er tilfældet efter retsplejelovens § 721, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr.1.Statsadvokaterne varetager udførelsen af straffesager mod politipersonale vedrørendeforhold begået i tjenesten såvel ved byretterne som ved landsretterne. Dette indebæ-rer en fravigelse af retsplejelovens § 104, stk. 1, hvorefter politidirektørerne varetagerudførelsen af straffesager ved byretterne. Det følger af retsplejelovens § 99, stk. 1, atRigsadvokaten varetager udførelsen af de pågældende straffesager ved Højesteret ogDen Særlige Klageret.3.6. DispositionsklagerDispositionsklager er ikke omfattet af den gældende politiklageordning. Afgørelser ogdispositioner, der er truffet af politidirektørerne eller på disses ansvar er således under-givet et andet klagesystem.Klage over politimæssige dispositioner uden for strafferetsplejen skal ske til rigspoli-tichefen, hvis der er tale om rent politimæssige (operationelle) dispositioner uden forstrafferetsplejen. Rigspolitichefens afgørelser kan ikke indbringes for Justitsministe-riet, jf. retsplejelovens § 109, stk. 2. En operationel disposition kan f.eks. være bortvis-ning af en person fra en lokalitet, afspærring af et område, anbringelse i detentionen,anvendelse af tåregas eller indsættelse af politihunde, jf. herved kapitel 4 i lov om po-litiets virksomhed. Også en klage over manglende politimæssig bistand (”udrykning”)er en dispositionsklage, der i første instans afgøres af politidirektøren, og hvor klageskal ske til Rigspolitiet.Er dispositionen foretaget som led i en strafferetlig efterforskning, er der tale om en

disposition inden for strafferetsplejen, og afgørelsen kan påklages til den regionale stats-advokat. Det kan være afgørelsen om at benytte bestemte efterforskningsskridt, herunderf.eks. at anholde en person, ligesom der kan klages over, at bestemte efterforsknings-skridt ikke er foretaget. Også politiets sagsbehandlingstid i forbindelse med en straf-feretlig efterforskning, at en sag er utilstrækkeligt eller urigtigt oplyst, eller at en rap-port indeholder en ukorrekt gengivelse af en afgivet forklaring, kan der klages over tilstatsadvokaten.Sondringen mellem adfærdsklager og dispositionsklager har i praksis givet anledningtil ikke ubetydelige afgrænsningsvanskeligheder. Det er ikke ualmindeligt, at en klagekan indeholde både en dispositionsklage inden for og uden for strafferetsplejen, en ad-færdsklage og en anmeldelse for strafbart forhold. Som eksempel kan nævnes, at enperson mener sig uberettiget bortvist fra et sted, og at han i forbindelse hermed bliveranholdt. Klagen over bortvisningen vil være en dispositionsklage uden for strafferetsple-jen, mens en klage over selve det, at der er sket anholdelse, vil være en dispositionsklageinden for strafferetsplejen. Begge dispositionsklager vil falde uden for politiklagenævns-ordningen. En klage over, at anholdelsen har været unødvendigt hårdhændet eller overpolititjenestemandens sprogbrug i forbindelse med anholdelsen, vil derimod være enadfærdsklage efter kapitel 93 b. Hvis der stilles krav om erstatning for uberettiget anhol-delse, skal kravet behandles efter kapitel 93 a om erstatning i anledning af strafferetligforfølgelse. Er der tale om, at klageren mener, at en polititjenestemand i forbindelse medanholdelsen har begået et strafbart forhold, må dette spørgsmål behandles efter kapitel93 c.Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens beretninger for 1997, side 31-33, for 2003, side28-33, og for 2004, side 42-43, hvor de forskellige typer af klager er beskrevet, og der ergivet eksempler på, hvad der er omfattet af politiklageordningen.3.7. DisciplinærsagerReglerne om behandlingen af disciplinærsager mod politipersonale fremgår navnlig afkapitel 4 i lov om tjenestemænd samt af Rigspolitiets kundgørelse I, nr. 10, af 14. juli1999 om disciplinærsagers behandling. Kundgørelsen er (uden de 3 bilag til kundgørel-sen) optrykt som bilag 9 til betænkningen.Efter tjenestemandslovens § 19 kan der indledes disciplinær undersøgelse mod enhvertjenestemandsansat. For politiets vedkommende er det politiuddannede personale, dettjenestemandsansatte kontorpersonale og det tjenestemandsansatte juridiske personaleomfattet af tjenestemandslovens regler herom.Det er Rigspolitiets opfattelse, at enhver kritik eller beklagelse af en polititjenestemandsadfærd over for borgerne skal have tjenstlige konsekvenser, uanset om der er tale om en

adfærdsklagesag eller en straffesag, jf. kundgørelsen om disciplinærsagers behandlingog Rigsadvokatens beretning for 2003, side 34ff.Disciplinær forfølgning indledes som følge af manglende overholdelse af tjenesteman-dens pligter. Der kan i den forbindelse navnlig henvises til tjenestemandslovens § 10,hvorefter tjenestemanden til enhver tid samvittighedsfuldt skal overholde de regler, dergælder for vedkommendes stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig tilden agtelse og tillid, som stillingen kræver.Det fremgår af tjenestemandslovens § 24, at der som disciplinær straf for en tjenstlig for-seelse kan anvendes advarsel, irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige 1/2 månedsløn, tvangsforflyttelse, degradering eller afsked. Sanktionsvalget sker ud fra en konkretvurdering af sagens omstændigheder, hvorunder der bl.a. vil blive lagt vægt på forseel-sens grovhed og eventuelle tidligere disciplinære afgørelser.Disciplinærsager behandles alt efter sagens karakter henholdsvis af politidirektøren,Rigspolitiet eller Justitsministeriet.I alvorligere sager skal der efter tjenestemandslovens § 20, stk. 2, når disciplinær under-søgelse indledes mod en tjenestemand, udpeges en forhørsleder, der skal forestå tjenst-ligt forhør.Mens sagen verserer, kan tjenestemanden eventuelt overføres til andet arbejde eller sus-penderes.Polititjenestemænds retsstilling i forbindelse med undersøgelse af tjenstlige forhold erovervejet i en rapport, der er afgivet den 2. februar 1995 af et udvalg under Justits-ministeriets Centrale Samarbejdsudvalg for Politiet. Som bilag til rapporten er optryktto udtalelser fra Folketingets Ombudsmand (FOB 1990.417 og FOB 1991.233), hvorombudsmanden bl.a. redegør for sin opfattelse vedrørende tjenestemænds vidnepligt ogsandhedspligt i forbindelse med tjenstlige forhør.På www.politi.dk offentliggøres årligt en oversigt over disciplinærsager vedrørende po-lititjenestemænd med et resumé af afgørelserne.Der kan om disciplinærsager mod politipersonale endvidere henvises til Ib Henricson,Politiret, 4. udgave 2007, side 692-702.3.8. Erstatningskrav3.8.1. Behandlingen af erstatningskravErstatningskrav, der rettes mod politiet som sådan (staten), kan fremsættes og behandles

efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 93 a, hvis der er tale om erstatning i an-ledning af strafferetlig forfølgning. Kapitel 93 a indebærer en særlig let adgang til at fåerstatning for personer, der har været udsat for en strafferetlig forfølgning, men som ikkeer dømt for noget strafbart forhold, og hvis krav på erstatning ikke er imødekommet afRigsadvokaten. Kravet skal på begæring af den erstatningssøgende indbringes for rettenaf statsadvokaten, og det er således ikke den erstatningssøgende, der nægtes erstatning,der selv skal anlægge sag mod staten, jf. retsplejelovens § 1018 f, stk. 1. Ansvarsgrund-laget er bortset fra § 1018 h objektivt.Det er en betingelse for at behandle et erstatningskrav efter kapitel 93 a, at der er tale omerstatning i anledning af strafferetlig forfølgning. Hvis politiet som led i ordenshåndhæ-velsen afgiver skud som en nødværgehandling, vil et erstatningskrav i forbindelse her-med ikke kunne behandles efter kapitel 93 a, jf. U 1997.242Ø, mens et erstatningskravved skudafgivelse i forbindelse med en anholdelse vil kunne behandles efter de særligeregler i kapitel 93 a, jf. U 2003.1442Ø.Efter retsplejelovens § 1018 h kan erstatningskrav, der på grundlag af dansk rets almin-delige erstatningsregler rejses i anledning af en strafferetlig forfølgning, på begæringbehandles efter reglerne i kapitel 93 a. Det betyder, at kravet også i denne situation skalindbringes for retten af statsadvokaten, jf. § 1018 f, stk. 1, at der på begæring beskikkesen advokat for den erstatningssøgende, jf. § 1018 f, stk. 2, og at sagen behandles i straf-feretsplejens former, jf. § 1018 f, stk. 3. Det er således også i dette tilfælde anklagemyn-digheden, der repræsenterer staten.I betænkning 801/1977 om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning, side 56,hedder det om § 1018 h, at ”den er medtaget, fordi det må anses for hensigtsmæssigt, atden fremgangsmåde, som anvendes ved behandlingen af erstatningskrav på de særligeansvarsgrundlag efter udkastets §§ 1018 a -1018 c, også kan finde anvendelse, hvor detgøres gældende, at erstatningskravet udspringer af en ulovlig embedshandling inden forstrafferetsplejen, som kan lægges vedkommende tjenestemand eller myndighed til last”.Bestemmelsen indebærer, at det vil være muligt for en erstatningssøgende at anmodestatsadvokaten om, at et erstatningskrav mod politiet skal behandles efter de særlige pro-cessuelle regler i kapitel 93 a. Det kræver dog, at der er tale om et erstatningskrav indenfor strafferetsplejen. Erstatningskrav i forbindelse med detentionsdødsfald vil såledesf.eks. ikke kunne behandles efter kapitel 93 a. Den lette adgang til at få behandlet et er-statningskrav mod staten omfatter både sager, hvor det gøres gældende, at der foreliggeren ansvarspådragende fejl fra en bestemt polititjenestemand eller fra en uidentificeretpolitimand, og hvor det gøres gældende, at der er tale om myndighedsfejl.Som det fremgår af retsplejelovens § 1018 h, er der intet til hinder for, at den erstatnings-

søgende, der gør gældende, at der er handlet erstatningspådragende, vælger at anlæggeen civil sag i stedet for at fremsætte anmodning om erstatning efter kapitel 93 a.Der er ikke herudover i reglerne om behandlingen af klager over politiet særlige be-stemmelser om erstatningskrav. Sådanne krav vil statsadvokaten kunne tage stilling til iforbindelse med afgørelsen af en adfærdsklagesag eller ved stillingtagen til tiltalespørgs-målet i en straffesag efter kapitel 93 c. Afvises erstatningskravet af statsadvokaten, vildet kunne gøres gældende i forbindelse med en eventuel straffesag mod en polititjene-stemand, idet der kan fremsættes anmodning herom over for retten, jf. retsplejelovenskapitel 89.I adfærdsklagesager kan et erstatningskrav, som ikke imødekommes, gøres gældendeved et civilt søgsmål. Det samme kan den erstatningssøgende vælge at gøre for så vidtangår erstatningskrav i forbindelse med efterforskning i en straffesag mod politiperso-nale, herunder § 1020 a, stk. 2-sager, hvor der ikke rejses tiltale. Sagen skal i så faldanlægges i den borgerlige retsplejes former. Den, der mener sig berettiget til erstatning,har mulighed for at søge fri proces til sagsanlægget. Staten vil under erstatningssagen,der behandles efter de almindelige regler om civile sager i retsplejelovens kapitler 32-34,almindeligvis være repræsenteret af Kammeradvokaten.Muligheden for at anlægge en civil sag har i øvrigt den konsekvens, at der normalt børses bort fra eventuelle overskridelser af 2-måneders fristen i retsplejelovens § 1018 e,stk. 1, og eventuelle overskridelser af klagefristen i § 1018 e, stk. 5, hvis det er oplagt,at der er handlet erstatningspådragende. Alternativet for den erstatningssøgende i dissesituationer er nemlig at anlægge en civil sag, hvor det offentlige nødvendigvis må tagebekræftende til genmæle.De særlige processuelle regler i kapitel 93 a anvendes i en vis udstrækning ved erstat-ningskrav i forbindelse med klager mod politipersonale, hvis der er tale om en sag indenfor strafferetsplejen. Der anlægges også i den civile retsplejes former jævnligt sager medpåstand om erstatning i sager, hvor anklagemyndigheden ikke har fundet grundlag for atrejse tiltale mod en polititjenestemand.Erstatningsgrundlaget i disse sager vil være et almindeligt culpaansvar, dog således atder i sager om ulovlig magtanvendelse og ved tredjemandsskader vil være tale om enstreng culpabedømmelse. Der er altså ikke tale om et objektivt ansvar. Erstatningskravetkan vedrøre både tingsskade og personskade, f.eks. mén, erhvervsevnetab, tabt arbejds-fortjeneste og svie og smerte. Hvis det er de efterladte til en person, der er død i politietsvaretægt eller som følge af politiets indgriben, der anlægger sagen, kan der også rejseskrav om erstatning for tab af forsørger og for begravelsesudgifter.

Der vil efter omstændighederne også kunne blive tale om godtgørelse for tort oggodtgørelse til de efterladte efter den særlige bestemmelse herom i erstatningsansvars-loven.3.8.2. Eksempler på erstatningssagerSom eksempler på erstatningssager mod politiet i forbindelse med polititjenestemændsanvendelse af magt kan henvises til U 1970.491H og til U 1996.353Ø om politiets anhol-delse af en ung mand nytårsaften, der i den forbindelse fik hjertestop (Benjaminsagen).I sagen fra 1970 havde en mand nogle dage før et kongeligt bryllup i Holmens Kirke iKøbenhavn indfundet sig inden for politiets afspærring af området omkring kirken. Dahan nægtede at efterkomme politiets påbud om at fjerne sig, blev han anholdt. I forbin-delse med anholdelsen tildelte en betjent ham to slag i maven og tog førergreb på ham.Ved anholdelsen brækkede den pågældende sit håndled.Ved Højesterets dom i sagen fandt et flertal (7 dommere), at betjenten ikke havde hand-let strafbart, da han ikke havde forsæt til vold. Flertallet fandt imidlertid, at politiet varerstatningsansvarligt, idet polititjenestemanden under de foreliggende omstændighederhavde optrådt for hårdhændet. Et mindretal på 6 dommere fandt det ikke bevist, at be-tjenten havde udvist et uforsvarligt forhold, som kunne anses som skadesårsag.Benjaminsagen drejer sig om en ung mand, der kort efter midnat den 1. januar 1992 blevanholdt af 3 civilklædte betjente, som umiddelbart forinden havde overmandet ham oglagt ham i håndjern på Rådhuspladsen i København, fordi han havde kastet en flaske moden uniformeret kollega. Kl. ca. 00.12 blev Benjamin slæbt hen og lagt bag en delingsbus,som holdt på H.C. Andersens Boulevard. Kl. ca. 00.20 ankom en af politiets transport-vogne, hvori Benjamin blev anbragt. Kl. 00.24 blev der efter anmodning fra betjentene itransportvognen rekvireret en ambulance, og senere kom der en læge til stede. Inden kl.00.35 havde Benjamin normal hjertefunktion. Benjamin blev under ledsagelse af lægenbragt til Rigshospitalet. Her konstaterede man bl.a. blodudtrædninger i øjnene og mu-skelreaktioner som tegn på svær hjerneskade.Sagen blev indbragt for Østre Landsret med påstand om erstatning. Retten lagde tilgrund, at Benjamin havde haft hjertestop, og at det var opstået, mens han lå bag bus-sen. Retten lagde endvidere til grund, at uanset den voldsomme uro, der fortsat var påRådhuspladsen, og som med rette gav de anholdende betjente anledning til at have deresopmærksomhed rettet mod omgivelserne, herunder raketter, eventuelle yderligere fla-skekast eller andre negative reaktioner fra menneskemængden på pladsen, fandtes detillige at burde have haft opmærksomheden rettet mod Benjamins tilstand i de minutter,han var i deres varetægt bag bussen. Retten bemærkede herved, at ingen af dem havdehørt Benjamin sige noget, og at han blev rolig uanset den smertefulde benlås, samt at

det - selv under de kaotiske forhold - måtte antages, at livløshed kunne være konstateretved ukomplicerede undersøgelser.Landsretten fandt, at sagsøgte, Politidirektøren i København, var erstatningsansvarlig forde indtrådte skader, idet det efter den nære sammenhæng mellem Benjamins alvorligehjerneskade og varigheden af hjertestoppet måtte antages, at skaderne kunne være und-gået eller begrænset ved tidligere reaktion fra de anholdende betjente, f.eks. ved at deselv havde sørget for tilkaldelse af ambulance.Der kan endvidere henvises til U 1966.90H, U 1985.475Ø, U 1997.1667H og U2003.1442Ø.Ved Vestre Landsret verserer 2 civile erstatningssager, som er anlagt af nære pårørendetil henholdsvis en person, der døde i politiets varetægt, og en person, der blev skudt ogdræbt af politiet. Der henvises til beskrivelsen nedenfor under kapitel 4.2 af den såkaldteLøgstørsag og under kapitel 4.3 af den såkaldte Tilstsag.Om erstatningskrav mod politiet henvises i øvrigt til Thomas Elholm, Politiets brug afskydevåben, juridiske aspekter, side 75 ff.3.8.3. Politikommissionens betænkning nr. 1410/2002I politikommissionens betænkning nr. 1410/2002 om politilovgivning behandles på side135-139 og side 148 spørgsmålet om erstatning i anledning af politiets indgreb.Der blev i kommissionen rejst spørgsmålet om, hvorvidt personer, der rejser krav omerstatning som følge af politiets indgreb uden for strafferetsplejen, burde have adgang tilat få prøvet kravet ved domstolene i lighed med den ordning, der gælder inden for straf-feretsplejen, jf. herved afsnit 3.8.1 ovenfor.Et flertal i kommissionen fandt, at det rejste spørgsmål ikke var omfattet af kommissio-nens kommissorium, og at en behandling af spørgsmålet - der efter flertallets opfattelsebl.a. forudsatte en nærmere analyse af virkningerne af ændrede regler på området - igivet fald i øvrigt burde foretages i et andet regi. Man fandt derfor ikke grundlag for attage nærmere stilling til spørgsmålet.Et mindretal i kommissionen var dog ikke enige og afgav følgende udtalelse:”Vi finder, at den borger, der påstår at have lidt et tab ved politiets indgreb efterpolitiloven, ikke bør henvises til at rejse civil sag mod det offentlige. Borgerenbør ligestilles med den, der har lidt et tilsvarende tab ved politiets indgreb indenfor strafferetsplejen. Principielt bør denne fordel indrømmes, fordi politiet ved

politiloven er tillagt beføjelse til mere indgribende foranstaltninger, end nogenanden forvaltningsmyndighed kan foretage. Dette er naturligt begrundet i, at po-litiet (sammen med militæret) er den eneste myndighed i staten, som er udstyretmed fysisk magt. Politiet kan således i yderste fald være berettiget til at dræbe enborger, f.eks. en gidseltager. Som modstykke til disse betydelige magtbeføjelserbør en borger have en rimelig praktikabel mulighed for domstolsprøvelse, såfremthan lider et økonomisk tab i forbindelse med en politiforretning. At henvise bor-geren til at anlægge civil sag er oftest ensbetydende med at fratage ham en reelmulighed for domstolsprøvelse. I hvert fald vil han ofte være helt afhængig af, omdet offentlige vil give ham fri proces. For borgeren kan det i nogle tilfælde væreuden betydning, om et indgreb foretages i eller uden for straffeprocessen. Hvispolitiet under eftersøgning af en undvegen varetægtsfængslet tror, at han opholdersig i en bestemt lejlighed, og sprænger døren ind til denne, kan beboeren begæresit erstatningskrav prøvet efter retsplejelovens kap. 93 a. Hvis sprængningen skerfor at finde en undvegen afsoner, skal beboeren i dag selv anlægge civil sag.Når politiet er i aktion, vil det som nævnt ovenfor i kapitel 4.4.1 undertiden af-hænge af et skøn, om der skal rejses sigtelse og altså skrides ind efter straffe-processens regler, eller om der skal foretages indgreb efter politiloven. I detteskøn kan indgå polititaktiske hensyn. Det er både rimeligt og nødvendigt at givepolitiet en sådan skønsmargin, men der er næppe rimeligt at lade dette skøn væreafgørende for, om borgeren kan begære sit erstatningskrav pådømt, eller om hanselv skal anlægge civil sag.”3.9. Folketingets OmbudsmandStatsadvokaterne og politiklagenævnene er undergivet Folketingets Ombudsmandskompetence i overensstemmelse med de almindelige regler herom.Folketingets Ombudsmand har da også gennem årene i flere tilfælde udtalt sig om sags-behandlingsmæssige spørgsmål i forbindelse med politiklageordningen.I FOB 1999.218 udtalte ombudsmanden sig således om grænserne for notitssagsbehand-lingen og i sagen FO j.nr. 2003-2940-601 beklagede ombudsmanden nogle forhold iforbindelse med Rigsadvokatens og Justitsministeriets behandling af en anmodning omaktindsigt.I FOB 2001.147, som drejede sig om en sag, hvor en statsadvokat udsatte behandlingen afen politiklagenævnssag, indtil en straffesag mod klagerne var afgjort, fandt ombudsmandenikke, at der var grundlag for at kritisere denne beslutning. Ombudsmanden mente hellerikke, at der var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at forvaltningslovens bestemmelser ombegrundelse fandt anvendelse på beslutningen om udsættelse, men udtalte dog, at det efter

hans opfattelse havde været bedst stemmende med god forvaltningsskik, om statsadvokatenefter principperne i forvaltningslovens §§ 22 og 24 over for sagens parter havde givet enbegrundelse for sin beslutning. Ombudsmanden udtalte endvidere, at statsadvokaten i ensag som den foreliggende bør være særligt opmærksom på, at den sag, hvis udfald afventes,ikke unødigt trækker ud til skade for den udsatte sag. Hvis straffesagen trækker væsentligtud, må statsadvokaten løbende overveje sin beslutning om at udsætte klagesagen.Ombudsmanden har endvidere i nogle sager, f.eks. FO j.nr. 2002-4010-626, haft lejlig-hed til at udtale sig i forbindelse med undersøgelser af dødsfald i detentioner.Folketingets Ombudsmand har i 2006 i den såkaldte Røde Mellemvej-sag, jf. nedenforafsnit 4.5, haft lejlighed til at tage stilling til den omgørelsesfrist, der gælder efter rets-plejelovens § 724, stk. 2. I en udtalelse af 17. januar 2006 tilkendegav ombudsmanden, athan var enig i Rigsadvokatens vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt der i den konkretesag gjaldt en omgørelsesfrist.Der er ikke de seneste år trykt udtalelser om politiklageordningen i beretningerne fraFolketingets Ombudsmand.3.10. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention3.10.1. Konventionens regler og Menneskerettighedsdomstolens praksisEfter artikel 2, stk. 1, 1. pkt., i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal et-hvert menneskes ret til livet beskyttes ved lov. Artikel 2 beskytter ikke alene retten tillivet, men fastslår også, i hvilke situationer det kan være berettiget at frarøve en personlivet. Bestemmelsen tager først og fremmest sigte på handlinger og undladelser, der med-fører eller vil medføre døden for personer. Hvis politiet under en anholdelse skyder ad-varselsskud op i luften, og det ikke resulterer i dødsfald eller risiko herfor, vil brugen afskydevåben ikke rejse spørgsmål i forhold til artikel 2. Domstolen har endvidere udtalt,at mishandling begået af myndighedspersoner, der ikke resulterer i dødsfald, kun underhelt særlige omstændigheder kan udgøre en krænkelse af artikel 2.Myndighedspersoners magtanvendelse er imidlertid ikke i strid med artikel 2, selv omden resulterer i dødsfald, når den sker for at varetage et af de formål, der er nævnt ibestemmelsen (litra a, b eller c), og magtanvendelsen ikke går ud over ”det absolut nød-vendige”.Artikel 2 har praktisk betydning i tilfælde, hvor personer afgår ved døden under anhol-delse eller frihedsberøvelse. I sådanne tilfælde gælder der efter Menneskerettighedsdom-stolens praksis en formodning til skade for staten, og bevisbyrden for, at magtanvendel-sen var absolut nødvendig, påhviler staten. Domstolen har udtalt, at staten har pligt til atfremkomme med en plausibel forklaring på de begivenheder, der førte til dødsfaldet, hvis

en person, der er ved godt helbred, anholdes af politiet og efterfølgende afgår ved døden,mens vedkommende er i politiets varetægt.Der kan også udledes en processuel beskyttelse af artikel 2. Denne beskyttelse skal navn-lig sikre myndighedspersoners ansvar for magtanvendelse, herunder brug af våben. Dom-stolen har udtalt, at der skal gennemføres en effektiv, offentlig undersøgelse i tilfælde,hvor en person dør som følge af politiets magtanvendelse. Undersøgelsen skal gennem-føres af personer, der er uafhængige af de personer, der er involveret i de begivenheder,der er genstand for undersøgelse. Undersøgelsen skal indeholde en tilstrækkelig gradaf offentlig kontrol, og afdødes pårørende skal involveres i processen i tilstrækkeligtomfang. Denne effektive, uafhængige og offentlige efterforskning skal være i stand tilat føre til identifikation og strafforfølgning af de ansvarlige, og herunder bedømme, ommagtanvendelsen var retfærdiggjort i de konkrete omstændigheder.Det er endvidere et krav, at der hurtigt indledes en undersøgelse, og at efterforskning ogeventuel strafforfølgning i øvrigt fremmes med den fornødne hurtighed.Menneskerettighedsdomstolen har i flere tilfælde statueret krænkelse af artikel 2, idetstaten ikke har været i stand til at fremkomme med en plausibel forklaring. Som eksem-pel kan nævnes sagen Ognyanova og Choban mod Bulgarien - dom af 23. februar 2006 -om en anholdt iført håndjern, der faldt ud af et vindue på en politistation, faldt ca. 10 me-ter ned og døde. Der var en række skader på den afdøde, og myndighederne hævdede, atden anholdte var hoppet ud. Domstolen fandt imidlertid ikke, at staten var fremkommetmed en tilstrækkelig forklaring på dødsfaldet og skaderne. Et andet eksempel er sagenTaïs mod Frankrig - dom af 1. juni 2006 - om en person, der var syg af aids. Han døde,mens han befandt sig i detentionen på grund af fuldskab og ophidselse. Domstolen fandtikke, at regeringen var kommet med en plausibel forklaring på uoverensstemmelser ilægelige rapporter eller på årsagerne til de skader, der var opstået, mens afdøde befandtsig i detentionen, hvorfor der blev statueret krænkelse af artikel 2.I visse tilfælde kan det give anledning til tvivl, om myndigheders magtanvendelse harforårsaget dødsfaldet, eller om dødsfaldet skyldes andre forhold. Det er en betingelsefor at bringe artikel 2 i anvendelse, at myndighedernes magtanvendelse har forårsa-get, fremprovokeret eller fremskyndet dødsfaldet, og at myndighedspersonerne medrimelighed kunne indse, at den anholdte befandt sig i en sårbar tilstand, der nødven-diggjorde udvisning af større forsigtighed ved valg af teknikker eller metode til atgennemføre en anholdelse. Som eksempel kan nævnes sagen Scavuzzo-Hager m.fl.mod Schweiz - dom af 7. februar 2006 - om anholdelse af en person, der var påvirketaf narkotika.Hvis en person alene påføres fysisk skade i forbindelse med en anholdelse vil forholdet

almindeligvis skulle vurderes efter artikel 3. Har klageren f.eks. været udsat for magtan-vendelse i forbindelse med en frihedsberøvelse, og resulterer dette i en alvorlig, men ikkedødelig, skade, f.eks. en permanent hjerneskade som følge af brug af våben, vil magtan-vendelsen derfor som udgangspunkt skulle vurderes i forhold til artikel 3.Artikel 3 forbyder i absolutte vendinger tortur og umenneskelig og nedværdigende be-handling eller straf. Forbuddet gælder uanset offerets adfærd eller handlinger.Nedenfor i afsnit 3.10.2 og 3.10.3 er mere udførligt omtalt 2 sager, hvor Den Europæi-ske Menneskerettighedsdomstol har truffet afgørelse vedrørende behandlingen af klagerover politiet i henholdsvis Grækenland og Holland. Der er ikke afgørelser fra Menneske-rettighedsdomstolen om den danske politiklageordning.Også danske domstole anvender ved deres afgørelser menneskerettighedskonventionen,der er inkorporeret i dansk ret. Der kan f.eks. henvises til TFK 2006.652Ø, hvor forsva-reren for en tiltalt gjorde gældende, at der forelå en krænkelse af tiltaltes ret efter kon-ventionen til hurtig sagsbehandling, idet en klage, som den tiltalte havde indgivet modpolitiet, havde ligget stille i mere end 1½ år. Østre Landsret udtalte, at retten efter detoplyste om politiklagenævnsbehandlingen ikke fandt grundlag for at anse menneskeret-tighedskonventionen for krænket.Der henvises i øvrigt til Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention for praktikere, 2. udgave 2007, side 162-173 og Den Europæiske Menneskeret-tighedskonvention med kommentarer af Peer Lorenzen m.fl., 2.udgave, side 81 ff.3.10.2. Celniku mod GrækenlandDen 5. juli 2007 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i sagen Cel-niku mod Grækenland.Celniku, der var albansk statsborger, blev den 21. november 2001 skudt og dræbt af enpolititjenestemand (P1) i Athen i Grækenland.Forud for episoden havde P1 telefonisk informeret en anden polititjenestemand (P2) omCelnikus opholdssted og om, at Celniku havde været involveret i en grov voldssag ogaltid var bevæbnet med kniv. P2 forbød P1 at deltage i anholdelsesaktionen. Polititjene-stemændene P2-P5 ankom til cafeteriet, hvor Celniku opholdt sig sammen med 4 andrealbanere. På opfordring fra politiet rejste de 4 albanere sig og rakte hænderne i vejret.Celniku blev siddende ved bordet. P1 var - trods forbuddet - fulgt efter P2-P5 og fik ind-tryk af, at Celniku var ved at tage en kniv frem fra sin frakke. P1 skønnede, at Celnikuudgjorde en fare for P2-P5, og gik hen imod Celniku med en pistol i højre hånd, og pi-stolløbet pegende op i luften. Celniku sparkede P1 på den højre albue, hvilket bevirkede,at pistolen gik af og et øjeblikkeligt dræbende skud ramte Celniku i hovedet.

Domstolen undersøgte, 1) om P1’s anvendelse af et dræbende magtmiddel kunne retfær-diggøres, og 2) om politiets operation blev gennemført med den tilstrækkelige agtpågi-venhed, således at man i størst mulig grad havde reduceret faren for at spilde Celnikusliv.Domstolen fandt (præmis 54), at der ikke havde været forsæt til det dræbende skud.Domstolen lagde vægt på (præmis 55), at P1 på eget initiativ havde bragt sig i fare i for-hold til Celniku ved at nærme sig Celniku så meget, at Celniku kunne ramme ham med etspark, at (præmis 56) der var tale om en planlagt politiaktion og ikke en pludseligt opståetnødsituation, hvorfor de involverede polititjenestemænd burde have taget de nødvendigeforholdsregler for at undgå, at aktionen kørte af sporet, at (præmis 57) de dagældenderegler om politiets anvendelse af våben var forældede og utilstrækkelige i forhold til etmoderne demokratisk samfund, og at P1’s ubetænksomme initiativer formentlig skyldtesmanglen på klare regler og uddannelse. Domstolen konkluderede herefter (præmis 58og 59), at den måde, operationen blev afviklet på, beviste, at myndighederne ikke havdeudvist den nødvendige agtpågivenhed med henblik på at reducere faren for Celniku ogde øvrige personer, der befandt sig på stedet for politiaktionen. Selvom Celnikus dødefter omstændighederne ikke direkte kunne tilregnes de nationale myndigheder, fandtdomstolen, at der var udvist en sådan forsømmelighed, at artikel 2 var krænket.For så vidt angår efterforskningen i sagen kritiserede domstolen (præmis 65), at den ikkevar gennemført med tilstrækkelig uafhængighed, fordi de polititjenestemænd, der havdeledet efterforskningen, gjorde tjeneste samme sted som P2-P5, ligesom P1’s tjenestestedhierarkisk hørte under efterforskernes tjenestested. Det blev endvidere kritiseret (præmis66 og 67), at efterforskningen ikke havde været tilstrækkelig effektiv, fordi indsamlingenaf beviser ikke var foregået på korrekt vis, idet gerningsstedet ikke blev behørigt sikret,bl.a. fordi P1 visiterede den afdøde Celniku med henblik på at finde kniven, der ikke blevtaget fingeraftryk fra. Hertil kom, at der ikke var klare regler og instruktioner vedrørendepolitiets opgaver i situationer som den foreliggende. Domstolen konkluderede (præmis69 og 70), at efterforskningens mangel på effektivitet og uafhængighed ligeledes ud-gjorde en krænkelse af artikel 2.3.10.3. Ramsahai m.fl. mod HollandDen 15. maj 2007 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som et storkam-mer med 17 dommere dom i sagen Ramsahai m.fl. mod Holland.Ramsahai, der var hollandsk statsborger, blev den 19. juli 1998 skudt og dræbt af enpolititjenestemand (P1) i Amsterdam.Forud for episoden havde Ramsahai tiltvunget sig en scooter ved et røveri. Ejeren afscooteren kontaktede to polititjenestemænd (P3 og P4), der over radioen meldte røveriet

til vagtcentralen, som herefter sendte et signalement af Ramsahai ud over radioen. P3 ogP4 eftersatte herefter forgæves Ramsahai.Et par minutter senere blev Ramsahai af P1 og en anden polititjenestemand (P2) påbaggrund af signalementet genkendt, og idet han stoppede scooteren, steg P1 og P2 udaf deres patruljebil med henblik på at anholde ham. Der var en kortvarig fysisk kon-frontation mellem Ramsahai og P2, men det lykkedes imidlertid Ramsahai at undslippe.P2 så herefter, at Ramsahai trak en pistol, hvorefter han selv trak sin tjenestepistol ogbeordrede Ramsahai til at lægge sit våben. Ramsahai lagde imidlertid ikke sit våben. Detblev efterfølgende fastslået, at Ramsahai derimod hævede pistolen og sigtede mod P1,der nu nærmede sig, og som trak sin pistol og affyrede et skud mod Ramsahai, der blevramt i nakken.Politiet i Amsterdam, der var den myndighed, hvor P1 gjorde tjeneste, foretog de indleden-de undersøgelser, herunder de indledende vidneafhøringer, hvorefter State Crime Investi-gation Department dagen efter hændelsen overtog sagen. P1 og P2 blev ikke efterfølgendeholdt adskilt, ligesom de først blev afhørt til sagen næsten tre dage efter episoden.Domstolen undersøgte, om der var sket en krænkelse af konventionens artikel 2, her-under blandt andet om undersøgelsen var tilstrækkelig effektiv, adækvat og uafhængig.Domstolen fandt (præmis 288), at P1’s skudafgivelse ikke gik ud over, hvad der varabsolut nødvendigt, og at drabet på Ramsahai derfor ikke var en krænkelse af konven-tionens artikel 2.Domstolen fandt (præmis 292), at P1 og P2 burde være afhørt tidligere, men at der ikkekonkret sås grundlag for at antage, at P1 og P2 havde afstemt deres forklaringer eller på an-den måde obstrueret sagens gang, hvorfor dette ikke i sig selv var en krænkelse af artikel 2.Domstolen fandt (præmis 295), at den omstændighed, at essentielle dele af undersøgel-sen, herunder gerningsstedsundersøgelsen og de indledende afhøringer af vidner, varudført under ledelse af ansatte fra det samme tjenestested, som P1 og P2 gjorde tjenesteved, ikke i tilstrækkelig grad sikrede den fulde uafhængighed, selv om (præmis 296)undersøgelsen var superviseret af et uafhængigt organ, hvorfor der blev statueret kræn-kelse af artikel 2. Domstolen præciserede (præmis 325), at der, for at en undersøgelsekan være tilstrækkelig effektiv, ikke kun kræves et fravær af hierarkisk eller institutionelforbindelse, men også en praktisk uafhængighed.Domstolen anførte endvidere (præmis 338), at staten ikke havde redegjort nærmere forårsagen til, at State Crime Investigation Departement først overtog sagen dagen efter,ligesom staten ikke havde redegjort for de særlige omstændigheder, der nødvendiggjordedet lokale politis øjeblikkelige handlinger udover en afspærring af området.

Endvidere fandt domstolen det betænkeligt (præmis 302), at den anklager, som supervi-serede undersøgelsen, og som skulle afgøre tiltalespørgsmålet, var tilknyttet det sammetjenestested som P1 og P2, men at dette på grund af muligheden for at påklage anklage-rens afgørelse dog ikke var en krænkelse af artikel 2.3.11. Information om den gældende ordningRigsadvokaten afgiver en årlig beretning om behandlingen af klager over politipersona-lets adfærd i tjenesten samt straffesager mod politipersonale til Folketinget og justitsmi-nisteren, jf. retsplejelovens § 1021 h. Beretningen offentliggøres og er bl.a. tilgængeligpå Rigsadvokatens hjemmeside.De årlige beretninger indeholder - udover en beskrivelse af politiklagenævnsordningenog sagsgangen i en politiklagenævnssag - Rigsadvokatens redegørelse for bl.a. aktuellegenerelle spørgsmål, debat samt folketingsspørgsmål om politiklagenævnsordningen.Herudover indeholder beretningen en gennemgang af udvalgte konkrete sager samt enredegørelse for behandlingen af klagesager hos Rigsadvokaten det pågældende år.Rigsadvokatens beretning indeholder endvidere oplysning om politiklagenævnenes sam-mensætning, en beretning fra formanden for Landsforeningen af Politiklagenævn samtde enkelte politiklagenævns delberetninger. Delberetningerne indeholder oplysning omnævnenes arbejde, herunder om sager, hvor nævnene har været uenige i statsadvokater-nes indstillinger.De 6 politiklagenævn afholder et årligt fællesmøde, hvor medlemmerne af nævneneblandt de 6 formænd vælger en landsformand, jf. § 13 i bekendtgørelse nr. 1041/1995.Denne har til opgave at indkalde til fællesmødet og afgive den ovenfor nævnte beretning.Herudover afholder politiklagenævnene hvert år et møde, der strækker sig over to dage,hvor der bl.a. er foredrag og paneldiskussioner, og hvor medlemmerne af nævnene harlejlighed til at udveksle synspunkter og erfaringer. Om fællesmødet i 2006 henvises tillandsformandens beretning i Rigsadvokatens beretning for 2006 side 137-140.I august 2006 deltog justitsministeren i et møde med politiklagenævnenes medlemmer,hvor de fik lejlighed til at fortælle, hvordan samarbejdet med statsadvokaterne fungerer,og hvordan nævnenes rolle kunne styrkes.Igennem årene har Rigsadvokaten endvidere taget en række juridiske spørgsmål op tilbehandling i årsberetningerne, herunder spørgsmål der er afgjort af domstolene. Der hen-vises herom til beretningerne.Rigsadvokaten har endvidere udarbejdet en del informationsmateriale om politiklage-

Kapitel 4. Nogle konkrete sager4.1. IndledningDebatten om og kritikken af politiklagesystemet har i høj grad været baseret på og præ-get af nogle enkelte sager, hvor personer dels er døde i politiets varetægt, dels er blevetskudt og i nogle tilfælde dræbt af politiet. I nogle af disse sager er der rejst tiltale mod deinvolverede polititjenestemænd.Udvalget medtager på denne baggrund i dette kapitel en beskrivelse af hændelsesforløbeti nogle af de sager, der de senere år har været mest omtalt.I 2 tilfælde er polititjenestemænd i 2008 blevet fundet skyldige i overtrædelse af hen-holdsvis straffelovens § 246 og § 245, stk. 1. I begge sager bestemte retten, at straffenskulle bortfalde. Der henvises til afsnit 4.8 om Rådvadsvejsagen og afsnit 4.9 om Hanst-holmsagen. Det var efter det for udvalget oplyste første gang, at polititjenestemænd iforbindelse med afgivelse af skud blev anset skyldige i overtrædelse af bestemmelser istraffeloven siden dommen i U 1930.544Ø, hvor en kriminalbetjent blev anset skyldigi uagtsomt manddrab, idet han under affyring af et skræmmeskud efter en undveget ar-restant, snublede og affyrede skuddet horisontalt, hvorved arrestanten blev dræbt.4.2. LøgstørsagenDen 14. juni 2002 døde en ung mand M i politiets varetægt i forbindelse med en anhol-delse. To politiassistenter havde anholdt den unge mand, der var anmeldt for at have øvetvold mod en anden ung mand ved en halfest i Løgstør. Anholdelsen blev gennemført,efter at M havde udvist aggressiv adfærd over for politifolkene, med assistance fra civileborgere og med betydelig magtanvendelse, idet M gjorde voldsom modstand.M blev herefter af politiassistenterne kørt mod Aalborg med henblik på indsættelse idetentionen, idet politistationen i Løgstør kort efter lukkede. Undervejs blev M ustyrlig,og politiassistenterne anmodede om en transportvogn fra politiet i Aalborg. De fik end-videre af vagthavende ved politiet i Løgstør besked på at stoppe patruljebilen, idet denvagthavende vurderede, at videre transport var for risikabel.Politiassistenterne holdt herefter ind på en rasteplads, hvor M på ny blev ustyrlig ogherunder smadrede en rude i politibilen. Politiassistenterne tog ham ud af bilen og underde efterfølgende bestræbelser på at få bragt ham til ro, blev M pludselig livløs og dødekort efter.Der blev ikke ved obduktionen påvist nogen sikker dødsårsag. Det fremgår af obdukti-onsrapporten, at det ud fra sagens oplysninger og de foretagne fund tydede på, at dødenskyldtes akut hjertesvigt opstået som følge af voldsom fysisk aktivitet hos den kraftige

mand i forbindelse med indtagelse af alkohol og hash. Som en muligt medvirkende årsagtil udløsning af hjertestoppet blev det i obduktionserklæringen anført, at den anholdtehavde ligget delvist fastholdt på maven og forsøgt lagt i benlås.Statsadvokaten indstillede efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2. Po-litiklagenævnet var enig i afgørelsen. Sagen blev påklaget til Rigsadvokaten, der tiltrådtestatsadvokatens afgørelse.Blandt andet på baggrund af en tv-udsendelse ”Magtens billeder” fra Danmarks Radio ifebruar 2004 genoptog statsadvokaten efterforskningen i sagen. Der blev herefter foreta-get nye afhøringer, ligesom sagen blev forelagt Retslægerådet med spørgsmål om såveldødsårsag som anvendelse af førstehjælp.Om dødsårsagen udtalte Retslægerådet, at det ikke var muligt at fastslå den endeligedødsårsag. Rådet anførte, at der imidlertid var holdepunkter for at antage, at M’s uvente-de hjertestop skyldtes en kombination af voldsom fysisk aktivitet sammen med indtagel-se af alkohol og cannabis og iltmangel forårsaget af en hæmmet vejrtrækning på grundaf lejring på maven med armene fikseret på ryggen. Retslægerådet udtalte endvidere, atdet kan være vanskeligt for ikke-fagfolk at afgøre, om brystkassen på en kraftig person,som ligger på maven, bevæger sig. Retslægerådet fandt det ikke muligt at fastsætte detnøjagtige tidspunkt for dødens indtræden.Statsadvokaten besluttede i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, på ny at indstille ef-terforskningen. Statsadvokaten anførte, at det fortsat var hendes opfattelse, at der ikke varforøvet vold eller anvendt unødig magt i forbindelse med anholdelsen og transporten afM. Statsadvokaten anførte endvidere, at det var hendes opfattelse, at politiassistenterneanvendte relevant førstehjælp henset til, at de mente at konstatere puls og vejrtrækning, ogat det ikke kunne kritiseres, at de ikke ydede yderligere førstehjælp. Da lejring på mavenefter såvel statsobducentens som Retslægerådets opfattelse har været en medvirkende år-sag til hjertestoppet, fremsendte statsadvokaten redegørelsen til Rigspolitiet med henblikpå en vurdering af, om der var anledning til at ændre politiets teknikker eller uddannelse.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Sagen blev påklaget til Rigsadvokaten.Efter klagen til Rigsadvokaten sendte Danmarks Radio i november 2005 tv-udsendelsen”Hævet over mistanke”. Udsendelsen vedrørte en række spørgsmål, som M’s mor havderejst i sin klage, herunder vedrørende den lægelige vurdering af den mulige dødsårsag ogstatsadvokatens habilitet.

Rigsadvokaten traf afgørelse den 17. januar 2006 og fandt ikke efter den fortsatte efter-forskning i sagen, herunder ved supplerende afhøring af de fire involverede polititjene-stemænd, indhentelse af supplerende skriftligt materiale og afhøring af de to falckredde-re samt forelæggelse for Retslægerådet, grundlag for at ændre statsadvokatens afgørelse.Rigsadvokaten lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på de samme forhold, som statsadvo-katen anførte som begrundelse for sin afgørelse.Rigsadvokaten anførte bl.a., at den endelige dødsårsag ikke havde kunnet fastlægges påbaggrund af de lægelige oplysninger i sagen, og at der ikke var grundlag for at foretageen fornyet forelæggelse for Retslægerådet.Rigsadvokaten fandt for så vidt angår statsadvokatens habilitet, at der ikke var grundlagfor at betvivle, at sagen var behandlet under iagttagelse af den uvildighed og objektivitet,der er både grundlæggende og påkrævet ved behandlingen af klager over politiet.Det fremgik af tv-udsendelsen ”Hævet over mistanke”, at en af politiassistenterne fraAalborg politi i en intern telefon/radiosamtale havde omtalt afdøde som ”et stort fedtlæs”. Dette gav anledning til en tjenstlig samtale med politiassistenten, og politimesterenbeklagede, at udtalelsen i forbindelse med undersøgelsen var gengivet for afdødes mor,som i høj grad måtte have følt sig krænket, og beklagede at udtalelsen herefter via TVvar gengivet offentligt. Rigsadvokaten udtalte, at politiassistentens udtalelse måtte ka-rakteriseres som uacceptabel.Politiskolen udsendte på baggrund af statsadvokatens henvendelse i april 2005 en rundskri-velse til politiet og anklagemyndigheden vedrørende selvforsvarsgreb og teknikker. I skri-velsen blev det blandt andet anført, at lejring på maven af overvægtige personer, der even-tuelt tillige er hyperaktive og/eller påvirkede, skal være af så kort varighed som muligt.Ved Vestre Landsret verserer der for øjeblikket civile erstatningssager mod Justitsmini-steriet og Nordjyllands Politi, som i 2006 er anlagt af den unge mands bo og hans mor,der har fri proces. Sagen involverer bl.a. spørgsmålet om undersøgelsesforløbets forholdtil Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.4.3. TilstsagenNatten til den 29. december 2001 skød og dræbte politiet to personer i Tilst ved Århus.Skuddene blev afgivet, efter at en politipatrulje havde set nogle personer klædt i hvidekedeldragter med hætter over hovedet. De pågældende var kørende i tre 4-hjulstræk-kere. Politipatruljen måtte foretage en undvigemanøvre for ikke at blive påkørt af en af4-hjulstrækkerne, der blev genkendt som meldt stjålet tidligere på aftenen. Patruljevog-nen blev herefter påkørt af de 2 andre 4-hjulstrækkere. I den forbindelse afgav den enepolitiassistent 2 skud mod hver af de 2 biler - en grøn jeep og en Mercedes. Føreren af

jeepen blev ramt i hovedet og døde samme dag. Kort efter så en af politiassistenterneen person i Mercedesen række efter en genstand, som han opfattede som et oversavetjagtgevær, og da den pågældende ikke efterkom opfordringen til at slippe genstanden,afgav politiassistenten to skud mod Mercedesen, hvorved føreren blev dræbt. Der blevi forbindelse med episoden afgivet i alt 7 skud direkte mod bilerne samt 5 skud modbilernes dæk og 3 forsøg herpå.Statsadvokaten besluttede den 4. april 2002 at indstille efterforskningen i medfør af rets-plejelovens § 749, stk. 2. Ved sin afgørelse lagde statsadvokaten navnlig vægt på, atskuddene mod de 2 biler måtte anses som nødværge, og at grænserne for lovlig nødværgeikke var overskredet.I forbindelse med afgørelsen henstillede statsadvokaten til politimesteren om at overvejeog drøfte med politipersonalet, om politiaktionen ”set i bakspejlet” blev afviklet opti-malt, herunder i hvilket omfang den første patrulje på stedet burde have grebet ind strakseller forholdt sig afventende, indtil fornøden forstærkning var nået frem. Statsadvokatentilføjede, at de nævnte polititaktiske spørgsmål ikke var omfattet af hans eller politikla-genævnets kompetence.Politiklagenævnet var delvis enig i statsadvokatens afgørelse, idet nævnet dog fandt, atanvendelsen af nødværgebestemmelserne for så vidt angik de dræbende skud mod perso-nen i Mercedesen var tolket så vidt, at afgørelsen af hensyn til alle involverede gennemtiltalerejsning burde være truffet af domstolene.Foranlediget af en henvendelse fra pressen den 13. november 2002 vedrørende en be-stemt våbenteknisk erklæring rettede statsadvokaten den 20. november 2002 henven-delse til Rigspolitiets Kriminaltekniske Afdeling med henblik på at få afklaret eventu-elle uklarheder i erklæringen vedrørende to af de skud, som blev afgivet. Uklarhedenvedrørte spørgsmålet om, hvem af de to politiassistenter der havde afgivet skud modhenholdsvis højre fordæk på Mercedesen og et skud, som ikke havde ramt perso-ner, gennem forruden på jeepen. Statsadvokaten forelagde spørgsmålet for våbensek-tionen, hvis svar gav grundlag for at antage, at en del af det hændelsesforløb, somstatsadvokaten havde lagt til grund, ikke var overensstemmende med våbensektionenserklæring.Statsadvokaten besluttede herefter at genoptage efterforskningen i sagen. På baggrundaf den fornyede efterforskning fandt statsadvokaten, at skuddet mod højre fordæk påMercedesen var afgivet af politiassistent A og ikke som tidligere antaget af politiassistentB. Statsadvokaten fandt, at politiassistent A’s skud mod Mercedesens højre fordæk varafgivet for at forhindre bilen i at køre fra stedet, og at skuddet var afgivet i overensstem-melse med Rigspolitiets kundgørelse om politiets brug af skydevåben.

For så vidt angår skuddet gennem forruden på jeepen fandt statsadvokaten på baggrundaf den fornyede efterforskning, at skuddet var afgivet af politiassistent B og ikke somtidligere antaget af politiassistent A. Hverken vidneforklaringer eller tekniske undersø-gelser kunne bidrage til nærmere at fastlægge omstændighederne ved skuddet, herunderom der har været tale om et vådeskud eller lignende.Statsadvokaten indstillede herefter efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749,stk. 2. Statsadvokaten beklagede, at han ikke tidligere havde været opmærksom på uklar-hederne i de våbentekniske erklæringer, som havde givet anledning til at genoptage sa-gen.Politiklagenævnet var enig i, at skuddet mod Mercedesens højre fordæk var afgivet ioverensstemmelse med Rigspolitiets kundgørelse om politiets brug af skydevåben. Etflertal af politiklagenævnets medlemmer lagde til grund, at de nærmere omstændighederomkring afgivelsen af skuddet, som gik gennem forruden på jeepen, ikke kunne klarlæg-ges. Mindretallet fandt, at der på grund af den uklarhed, der var opstået i forbindelsemed de seneste tekniske konklusioner, burde rejses tiltale mod politiassistent B for at fåforetaget en domstolsmæssig afgrænsning af straffelovens bestemmelser om nødværge.Rigsadvokaten tiltrådte statsadvokatens afgørelse.Også vedrørende denne sag er der anlagt civil erstatningssag ved Vestre Landsret. Sagen eranlagt mod Justitsministeriet, Østjyllands Politi og Rigsadvokaten. Sagen involverer lige-som Løgstørsagen bl.a. spørgsmål om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.4.4. ØlbysagenDen 20. november 2002 blev der begået et røveri af tre maskerede, men ubevæbnedegerningsmænd mod en DSB kiosk i Ølby ved Køge. En kriminalassistent K, der til-fældigt var til stede, affyrede i alt fire skud med sin tjenestepistol og ramte herved topersoner. Det første skud ramte en 17-årig dreng, der få dage senere døde som følge afen skudlæsion i maven. To andre skud ramte en 16-årig dreng i venstre fod. Den 16-årigedreng havde ikke deltaget i røveriet, men var løbet ind i kiosken umiddelbart herefter.Statsadvokaten blev underrettet om sagen af politimesteren og indledte en undersøgelseaf episoden i medfør af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.Statsadvokaten rejste tiltale mod kriminalassistenten for overtrædelse af straffelovens§ 246, jf. § 154, § 245, jf. § 154, og § 252, stk. 1, i forbindelse med skuddene mod den16-årige.Denne afgørelse blev af kriminalassistentens advokat indbragt for Rigsadvokaten, derikke fandt grundlag for at tilsidesætte statsadvokatens vurdering af sagen og omgøre

beslutningen. Rigsadvokaten lagde herved vægt på, at statsadvokatens afgørelse om til-talerejsning træffes efter en konkret, skønsmæssig vurdering af mulighederne for at førebevis, der er tilstrækkelig til domfældelse i en straffesag. Rigsadvokaten fandt ikke, atder forelå oplysninger i sagen, der gav anledning til at tilsidesætte det af statsadvokatenudøvede skøn.Sagen mod K blev afgjort ved dom afsagt den 19. juni 2003 af Retten i Køge.For så vidt angår det første skud fandt to dommere, at K, der i medfør af retsplejelovens§ 108 var undergivet handlepligt, var straffri i medfør af straffelovens § 13, stk. 1. De todommere fandt således ikke, at det gik ud over, hvad der var nødvendigt og forsvarligt isituationen. En dommer fandt, at K var gået ud over, hvad der var nødvendigt og forsvar-ligt i situationen. Der blev afsagt dom efter stemmeflertallet.For så vidt angik det andet skud lagde retten til grund, at der var tale om et varselsskud.For så vidt angik det tredje skud fandt retten, at K var straffri i medfør af straffelovens §13, stk. 1, idet retten lagde til grund, at skuddet var afgivet som et skud mod den 16-åri-ges ben. For så vidt angik det fjerde skud fandt retten ikke, at K var straffri i medfør afstraffelovens § 13, stk. 1, eller § 13, stk. 3. Retten lagde herved vægt på, at den 16-årigenu var på vej ud af kiosken, hvorfor det ikke var en nødvendig og forsvarlig handling.Det ændrede ikke herpå, at K var af den opfattelse, at den 16-årige kunne hente våbeneller eventuelt øvrige medgerningsmænd. Retten fandt imidlertid, at K var straffri i med-før af straffelovens § 13, stk. 2. Retten lagde herved vægt på karakteren og omfanget afrøveriet, og at episoden løbende var blevet optrappet.Kriminalassistenten blev herefter i det hele frifundet.Byrettens dom blev ikke anket til landsretten.4.5. Røde Mellemvej-sagenDen 1. april 2003 afgav en politiassistent P på Røde Mellemvej i København et skudmod M, der som følge af skuddet afgik ved døden. Den 23. september 2003 indstilledestatsadvokaten efterforskningen i sagen. Efterforskningen blev indstillet i medfør af rets-plejelovens § 749, stk. 2, idet statsadvokaten ikke fandt, at der var en rimelig formodningom, at et strafbart forhold, der forfølges af det offentlige, var begået, idet det blev lagttil grund, at P havde handlet i, hvad han selv havde opfattet som lovligt nødværge. Pforklarede bl.a., at M umiddelbart inden skudafgivelsen havde forsøgt at påkøre ham.To medlemmer af politiklagenævnet var enig i statsadvokatens afgørelse, mens et medlemikke fandt, at betingelserne for nødværge efter straffelovens § 13, stk. 1, var opfyldt, og atvurderingen af, om P var straffri efter § 13, stk. 2, principielt burde foretages af domstolene.

Statsadvokatens afgørelse blev påklaget af M’s mors advokat ved skrivelse af 21. okto-ber 2003. Statsadvokaten indledte herefter yderligere efterforskning i sagen blandt andetved at indhente en udtalelse fra Statens Bilinspektion og ved afhøring af vidner. Efterafslutningen af den fornyede efterforskning fremsendte statsadvokaten den 1. marts 2004sagen til Rigsadvokaten og henholdt sig til afgørelsen af 23. september 2003.Det fremgik af sagen, at P blev afhørt første gang den 1. april 2003 under tilstedeværelseaf sin advokat. Det fremgik endvidere, at afhørte var gjort bekendt med, at han blev af-hørt ’med en sigtets retsstilling’.Både statsadvokaten og Rigsadvokaten fandt på den baggrund, at det ville have væretmere hensigtsmæssigt, at statsadvokaten i forbindelse med afhøringer af P - i stedet forblot helt generelt at have tilkendegivet over for ham, at han blev afhørt ”med en sigtetsrettigheder” - havde præciseret, hvilke af en sigtets rettigheder han skulle tillægges, her-under navnlig i form af en tilkendegivelse om, at han ikke havde pligt til at udtale sig ogom hans ret til at få beskikket en advokat (forsvarer) til at bistå sig.Både statsadvokaten og Rigsadvokaten fandt, at den i retsplejelovens § 724, stk. 2, nævn-te omgørelsesfrist på to måneder var udløbet den 23. november 2003.Rigsadvokaten udtalte endvidere, at opmærksomheden bør være rettet mod de retsvirk-ninger, der følger af undersøgelsesformen. Rigsadvokaten fandt det på denne baggrundbeklageligt, at opmærksomheden i den foreliggende sag ikke havde været rettet mod denomgørelsesfrist, der gælder efter retsplejelovens § 724, stk. 2. Omgørelsesfristen var irealiteten udløbet, da Rigsadvokaten modtog sagen fra statsadvokaten efter genoptagel-sen af efterforskningen, hvorved mulighederne for eventuelt at omgøre påtaleopgivelsenvar forpasset.Sagen blev indbragt for Folketingets Ombudsmand, som den 17. januar 2006 traf af-gørelse i sagen. Han tilkendegav bl.a., at han var enig i Rigsadvokatens vurdering afspørgsmålet om, hvorvidt der i den konkrete sag gjaldt en omgørelsesfrist.4.6. RefshalevejsagenDen 8. juni 2004 affyrede en polititjenestemand P1 et skud med sin tjenestepistol mod enbrugsstjålet personbil i forbindelse med eftersættelse af bilen. Føreren A og passagerenB blev begge ramt.Forud for skudepisoden var der foregået en biljagt på den brugsstjålne bil med delta-gelse af adskillige politibiler. Under biljagten, der foregik med hastigheder på mere end100 km/t, kørte den brugsstjålne bil ned ad en større vej, der endte blindt. For endenaf den blinde vej vendte bilen og kørte tilbage. Under denne kørsel passerede bilen tre

politiafspærringer, og politipersonale måtte springe til siden for at undgå påkørsel. Denfjerde afspærring var foretaget af P1 og P2. De havde placeret deres patruljevogn midtpå vejen, mens de selv befandt sig på henholdsvis højre og venstre side af vognen. Denbrugsstjålne bil påkørte P2, der blev slynget op i luften. I samme forbindelse påkørtesden parkerede patruljebil, og hastigheden på den brugsstjålne bil blev væsentligt nedsat.P1 løb op på siden af den brugsstjålne bil og afgav herefter et skud på få meters afstand.B blev ramt i højre hånd, og projektilet fortsatte og ramte A i højre side. Både A og B blevsamme dag opereret og i øvrigt udskrevet fra hospitalet få dage senere.Statsadvokaten blev umiddelbart efter episoden underrettet og iværksatte efterforskning.Statsadvokaten sigtede den 31. august 2004 P1 for overtrædelse af straffelovens § 252og drabsforsøg efter straffelovens § 237, jf. § 21. Statsadvokaten rejste den 6. maj 2005tiltale dels principalt for forsøg på manddrab og subsidiært legemsangreb af særlig farligkarakter efter straffelovens § 245, stk. 1, dels for overtrædelse af straffelovens § 252,stk. 1.Politiklagenævnet erklærede sig enig i tiltalespørgsmålet.P1 påklagede afgørelsen om tiltalerejsning til Rigsadvokaten. Rigsadvokaten opgav på-tale for forsøg på manddrab, men således at tiltalen i øvrigt blev opretholdt.P1 blev ved Københavns Byrets dom af 20. oktober 2005 frifundet for den rejste tiltale.Retten lagde til grund, at der ikke havde været tid til at afgive hverken advarselsråb el-ler -skud, hvis flugtbilisten skulle standses inden forbikørsel. Rettens flertal fandt, at derbestod en overhængende fare for påkørsel af tilskuere, hvis flugtbilisten kørte videre, ogat P1 var forpligtet til at handle, og at skud mod føreren var påkrævet og forsvarligt forat standse bilen. P1 havde således handlet i lovligt nødværge.En dommer fandt ikke, at der havde bestået en overhængende risiko for personpåkørsel,men fandt, at P1 havde været berettiget til at gå ud fra, at der bestod en overhængendefare for tilskuernes liv og helbred. Denne dommer kunne således tilslutte sig, at P1 havdehandlet i lovligt nødværge.4.7. 7–eleven-sagenDen 19. juni 2006 kl. 5 om morgenen affyrede to politiassistenter P1 og P2 hver et skudmod en mand i en 7-eleven kiosk på Frederiksberg. Politiassistenterne var blevet tilkaldttil kiosken, idet det var blevet oplyst, at M var gået amok. M blev ramt i henholdsvisvenstre skulder og højre lår og afgik kort efter ved døden som følge af indre forblødning.Den 18. december 2006 indstillede statsadvokaten undersøgelsen i medfør af retsplejelo-

vens § 749, stk. 2, under henvisning til, at der hverken var begået strafbare eller kritisableforhold fra de to politiassistenters side.Politiklagenævnets flertal var enig i afgørelsen, mens et medlem fandt, at der burde rejsestiltale mod P1 og P 2.Statsadvokatens afgørelse blev af M’s mor påklaget til Rigsadvokaten, der besluttede, atder skulle rejses tiltale mod de 2 politiassistenter for overtrædelse af straffelovens § 246,jf. § 245 og § 252, stk. 1.Ved dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 7. september 2007 blev P1 og P2 beggefrifundet.Rettens begrundelse for frifindelsen er i dommen gengivet således:”Ved de afgivne forklaringer sammenholdt med videooptagelserne kan det læg-ges til grund, at de tiltalte efter at have modtaget meldinger om ”overfaldsalarm”og ”mand amok” i den pågældende 7-Eleven kørte til stedet, hvor de ankom somførste patruljevogn. Tiltalte 1 med sin tjenestehund og tiltalte 2 gik ind i forretnin-gen, hvor der lå knuste genstande og varer på gulvet. De to skræmte ekspedienterstod bag disken, mens forurettede stod på den anden side af kasselinjen med enkølle i højre hånd og en ølflaske i venstre hånd. De tiltalte, der opfattede foruret-tede som truende, beordrede ham mange gange til at smide køllen bl.a. undertrussel om anvendelse af hund, uden at forurettede reagerede herpå. Derefter gavtiltalte 1 sin hund kommando til at bide. Hunden, der fortsat var i stram line, bedsig fast i forurettedes venstre underben og rykkede lidt bagud, hvorved foruret-tede faldt bagover og landede på ryggen, ligesom han tabte køllen. Herefter grebforurettede - fortsat med hunden i benet - med venstre hånd ud efter sin foldekniv,der lå udfoldet på gulvet ud for hans højre arm. Uanset at tiltalte 1 forsøgte at for-hindre det ved at træde ham på venstre skulder, lykkedes det forurettede at få fati kniven, som tiltalte 1 forgæves forsøgte at få ham til at smide ved at træde ellersparke ham på venstre arm eller hånd. Efter at forurettede havde fået fat i kniven,kom han gradvist med højre arm i gulvet op i siddende stilling samtidig med, athan bevægede sig fremad og gjorde udfald med kniven mod tiltalte 1.Efter bevisførelsen er det uafklaret, om kniven på dette tidspunkt var fuldt ud-foldet, men uanset om dette var tilfældet eller ej, finder retten bl.a. på baggrundaf retsmedicinerens forklaring, at kniven med det 8,3 cm lange blad kunne havemedført livsfarlig skade, såfremt den havde ramt tiltalte 1 i låret eller mellemgul-vet.

Det kan endvidere lægges til grund, at de tiltalte, da de så forurettede med kniven,trak deres pistoler og flere gange råbte, at forurettede skulle smide kniven, lige-som i hvert fald tiltalte 2 råbte til forurettede, at han ville blive skudt, hvis ikkehan smed kniven. Da forurettede ikke efterkom ordren om at smide kniven, men istedet stak ud efter tiltalte 1, afgav begge tiltalte stort set samtidigt et sigtet skudmod forurettede i 1 til 1,5 meters afstand. Det af tiltalte 1 afgivne skud var rettetmod og ramte forurettede på venstre skulder og var i følge obduktionserklæringendræbende. Det af tiltalte 2 afgivne skud var rettet mod og ramte forurettede påvenstre side af højre knæ og fortsatte ud gennem højre lår. Der foreligger derforsom udgangspunkt en overtrædelse af straffelovens § 246 for tiltalte 1’s vedkom-mende og af straffelovens § 245, stk. 1, for tiltalte 2’s vedkommende.Under hensyn til, at de tiltalte i kort afstand affyrede sigtede skud, uden at der varandre personer i skudretningen, samt til, at den anvendte ammunition har begræn-set indtrængningsevne og derfor oftest forbliver i kroppen, finder retten ikke, atde tiltalte på hensynsløs måde har forvoldt nærliggende fare for hinandens ellerandre tilstedeværendes liv eller førlighed. Der foreligger derfor ikke en overtræ-delse af straffelovens § 252, stk. 1.Efter den ovenfor anførte beskrivelse af de faktiske forhold finder retten ikke,at der er grundlag for at tilsidesætte de tiltaltes vurdering, hvorefter forurettedereagerede aggressivt, truende og uventet i situationen, samt hvorefter tiltalte 1 pågrund af hunden og pladsforholdene i butikken ikke havde mulighed for at rykkelængere bagud, og ved forurettedes udfald med kniven var i overhængende fare,hvilket i øvrigt støttes af, at de to skud blev affyret stort set samtidigt.Retten finder herefter, at de tiltalte, der var underlagt en handlepligt, og som sig-tede mod ikke-vitale dele af kroppen, er straffri i medfør af straffelovens § 13,stk. 1.”Dommen blev ikke anket til landsretten.4.8. RådvadsvejsagenDen 19. august 2006 ca. kl. 6 om morgenen affyrede to politiassistenter P1 og P2 på Råd-vadsvej i København i alt 20 skud mod føreren af en personbil, der blev ramt af mindstseks skud og afgik ved døden. I bilen befandt sig udover føreren yderligere to personer,hvoraf den ene var sigtet for drab og var på flugt fra politiet. De 2 politiassistenter havdeeftersat bilen på grund af den eftersøgte, der efter det oplyste var farlig, bevæbnet og for-mentlig påvirket af stoffer. På et tidspunkt standsede flugtbilen, og de 2 politiassistentergik hen til bilen for at foretage anholdelse. I forbindelse med at bilen på ny satte i gang,afgav politiassistenterne en række skud mod bilen.

Statsadvokaten rejste den 19. januar 2007 tiltale mod de to politiassistenter P1 og P2 forovertrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, og § 252, stk. 1, ved under tjenestenat have affyret henholdsvis 13 skud og 7 skud mod føreren af personbilen.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Ved dom afsagt af Retten på Frederiksberg den 18. oktober 2007 blev de 2 politiassisten-ter frifundet.For så vidt angik P1 fandt byretten, at de afgivne skud ikke åbenbart var gået ud over,hvad der måtte anses for forsvarligt. Herefter havde P1 ved afgivelsen af alle skuddenehandlet inden for grænserne af lovligt nødværge og var derfor straffri i medfør af straf-felovens § 13, stk. 1.For så vidt angik P2 fandt byretten, at P2 inden for et meget kort tidsrum og i en særde-les presset og kaotisk situation skulle tage stilling til, hvor han befandt sig i forhold tilde parkerede biler, hvorledes han skulle handle, og tillige hvornår han i givet fald ikkelængere var i fare. Retten fandt, at P2 under disse omstændigheder havde været berettigettil først at anse faren for overstået på det tidspunkt, hvor han med sikkerhed var kommetfri af de parkerede biler og helt op at stå. P2 var derfor ved afgivelsen af de 5 første skudåbenbart ikke gået ud over, hvad der måtte anses for nødvendigt og forsvarligt. For såvidt angik disse skud, havde P2 således handlet inden for grænserne af lovligt nødværge,og han var derfor straffri i medfør af straffelovens § 13, stk.1.For så vidt angik de sidste to skud, afgav han dem efter, at han var kommet på beneneigen og fri af de parkerede biler. Endvidere løb han ca. 8-10 meter fra flugtbilen, før hanaffyrede skuddene. Afgivelsen af disse skud ansås ikke for at have været nødvendigeeller forsvarlige, hvorfor denne handling ikke var omfattet af straffelovens § 13, stk. 1.To dommere fandt imidlertid efter en samlet vurdering af begivenhedsforløbet, herunderden korte tidsmæssige sammenhæng mellem de fem første skud og de to sidste, at P2måtte anses straks forinden at have været i livsfare, og at situationen var blevet optrappetsom følge af, at forurettede fortsatte sin hensynsløse kørsel trods flere muligheder for atovergive sig. P2’s afgivelse af de to sidste skud mod bagenden af flugtbilen var derforomfattet af straffelovens § 13, stk. 2.En dommer fandt, at P2 ved afgivelsen af de to sidste skud var gået videre end, hvad derkan henføres under straffelovens § 13, stk. 2, om overskridelse af grænserne for lovligtnødværge. Denne dommer stemte derfor for, at P2 for så vidt angik de to sidste skud,skulle dømmes for overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1. Denne dommerfandt imidlertid, at forholdet var omfattet af bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 3,

og at der efter omstændighederne skulle ske strafbortfald i medfør af straffelovens §83. Med hensyn til tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, fandt dennedommer, at de forurettede måtte anses at have bragt sig selv i den omhandlede situation,idet de flere gange under forløbet havde mulighed for at overgive sig, og idet den eneligefrem tilskyndede føreren af bilen - afdøde - til at fortsætte kørslen. De ansås såledesfor at have accepteret risikoen for, at noget alvorligt kunne ske, hvorfor denne dommerstemte for, at P2 blev frifundet i dette forhold.Der blev afsagt dom i byretten efter stemmeflertallet.Sagen blev af anklagemyndigheden anket til Østre Landsret, der stadfæstede byrettensdom for så vidt angår P1, mens dommen blev ændret, således at P2 blev fundet skyldig iovertrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, jf. § 21, og i overtrædelse af straffelovens§ 252. Landsretten fandt imidlertid, at forholdene var omfattet af straffelovens § 82, nr. 3,og at der efter omstændighederne skulle ske strafbortfald i medfør af straffelovens § 83.Den sidste del af landsrettens begrundelse er i dommen gengivet således:”Landsretten finder navnlig under hensyn til den korte afstand mellem T1’s pla-cering og det sted, hvor flugtbilen ville være ’fri af’ de parkerede biler, og såledesikke længere til fare for T2, derimod ikke, at det kan anses for nødvendigt atafgive så mange som 9 skud.Afgivelsen af den første del af disse skud er straffri efter straffelovens § 13, stk. 1,hvorimod afgivelsen af den sidste del af disse skud efter omstændighederne somovenfor anført, herunder det ganske kortvarige tidsforløb, må anses for omfattetaf straffelovens § 13, stk. 2. T1 frifindes således for tiltalen mod ham, også forovertrædelse af straffelovens § 252.For så vidt angår T2 må det lægges til grund, at de to patronhylstre, der stammerfra hans pistol, og som blev fundet i og på flugtbilen, stammer fra hans 2 førsteskud. De øvrige 5 patronhylstre fra T2’s pistol blev fundet på vejbanen. Efterfindestedet for disse 5 patronhylstre sammenholdt med T2’s ovenfor anførte pla-cering til højre for flugtbilen ved afgivelsen af hans første 2 skud må landsrettenanse det for bevist, at flugtbilen var kommet ’fri af’ de parkerede biler, og såledesikke længere til fare for ham, da han afgav disse skud. Disse skud kan såledesikke anses for nødvendige.For så vidt angår de 3 patronhylstre, der er fundet inden for en afstand af 2½meter bag den blå/hvide VW Transporter, finder landsretten efter omstændighe-derne som ovenfor anført, herunder det ganske kortvarige tidsforløb, at disse måstamme fra skud, som må anses for omfattet af straffelovens § 13, stk. 2.

For så vidt angår de 2 patronhylstre, der er fundet henholdsvis ca. 7 og ca. 11meter bag den blå/hvide VW Transporter, finder landsretten, at disse må stammefra skud, der ikke kan anses for rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldteskræk eller ophidselse. Disse skud er således ikke omfattet af straffelovens § 13,stk. 2.For så vidt angår afgivelsen af disse 2 sidste skud findes T2 således at have over-trådt straffelovens § 246, jf. § 245, jf. § 21, i forhold 2, idet det ikke kan anses forbevist, at mindst et af disse 2 skud ramte D, og at have overtrådt straffelovens §252 i forhold 3.”Dommen er gengivet i U 2008.1299Ø.Afgørelsen har efter det, der er oplyst for udvalget, ikke fået disciplinære konsekvenserfor T2.4.9. HanstholmsagenDen 27. april 2007 afgav politiassistent P1 skud mod en mand S, der blev ramt mindst 3gange. S var i overhængende livsfare, men overlevede skuddene.Forud for skudepisoden var politiassistenterne P1 og P2 blevet sendt til et butikscen-ter, hvor der var et voldsomt slagsmål mellem S og hans far F. Da P1 og P2 ankom tilcentret, lå F på gulvet, og S sad sitrende og tilbagelænet i en stol. Ingen havde pådragetsig alvorlige skader i forbindelse med slagsmålet. S spurgte P1, om han måtte låne hanstjenestepistol, ligesom han truede med at slå F ihjel.Der var tilkaldt en ambulance, og F blev lagt op på en båre med tæpper rundt om ham,der blev spændt fast med seler, således at F ikke kunne bevæge armene.Pludselig kastede S en flaske mod F, mens han lå på båren, og kort efter løb han hen modF med en stol hævet over hovedet. En falckredder kastede imidlertid en falcktaske efterS, hvilket bevirkede, at S tabte stolen.Herefter gik S over mod F og slog på ham med knyttede næver. P1 afgav varselsråb ogaffyrede herefter to skud, der ramte S i benet. Da disse skud ikke umiddelbart havdenogen effekt på S, afgav P1 et skud, der gik tværs gennem brystkassen.Statsadvokaten rejste tiltale mod P1 for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1.Politiklagenævnet var enig i afgørelsen.Retten i Holstebro fandt ved dom af 29. februar 2008 politimanden skyldig i overtræ-

delse af straffelovens § 245, stk. 1, under henvisning til, at skuddene ikke kunne karak-teriseres som lovlig nødværge. Retten fandt, at polititjenestemanden - eventuelt sammenmed sin kollega på stedet - skulle have forsøgt at tage fat i manden eller slå ham medstav, før der blev skudt mod den ubevæbnede mand, også selv om manden var stor ogophidset. Da politimanden ikke gjorde dette, kunne skuddene ikke anses for nødvendigefor at stoppe manden.Retten fandt imidlertid, at straffen mod politimanden skulle bortfalde, fordi der forelåsærligt formildende omstændigheder, bl.a. at politimanden havde pligt til at handle oggreb ind for at beskytte faderen, der lå på båren og ikke kunne værge for sig selv.Dommens præmisser er sålydende:”Efter tiltaltes egen forklaring lægger retten til grund, at han sigtede og skød modO’s ben to gange og en gang mod dennes overarm, og at O blev ramt af disseskud. Tiltalte har herefter haft forsæt til at skyde og ramme som sket, og tiltaltehar derfor overtrådt straffelovens § 245 som beskrevet i anklageskriftet.Spørgsmålet er herefter, om tiltaltes handling er straffri i henhold til straffelovens§ 13, stk. 1.Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at F ved politibetjentenesankomst sad stille på en stol. Han virkede ophidset og vred og afviste at giveoplysninger til begge politibetjente, men sagde til tiltalte og J, at han ville slå sinfar ihjel og ønskede at låne tiltaltes pistol. Tiltalte skønnede, at F var påvirket afalkohol eller andet, men ønskede at undgå konfrontation med ham for at bevarero på situationen, indtil den tilskadekomne … (fader)… var kørt ud. Tiltalte fandtikke anledning til at kontakte kollegaen, der opholdt sig sammen med de falck-reddere, der var kommet til og havde lagt …(faderen)… op på en båre og spændtham fast. F rejste sig herefter op fra sin stol og kom hen til båren med en colafla-ske, hvorefter han trak sig tilbage for kort efter at komme hen mod båren med encafestol i hænderne oppe over hovedet.Det må efter de afgivne forklaringer endvidere lægges til grund, at F blev stoppeti sin fremfærd med stolen, inden han kom hen til båren, men det kan efter bevis-førelsen ikke nærmere fastlægges hvordan. Det kan dog efter tiltaltes egen for-klaring lægges til grund, at han forsøgte at værge for, at F skulle komme frem tilbåren med stolen, og at tiltalte fik en hudafskrabning på tommelfingeren af stolen.Retten lægger dernæst efter blandt andet tiltaltes og vidnerne A, B og C’s for-klaringer til grund, at F uden stolen nåede hen til båren og tildelte faderen flere

knytnæveslag, hvorefter han bevægede sig væk fra båren igen og fra den andenside af torvet kom tilbage imod bårens fodende. Tiltalte råbte til F, at han skullestoppe, og da denne i en afstand af formentlig 8 meter fra båren fortsatte hen modden, afgav tiltalte det første af de nævnte skud.Selv om hændelsesforløbet efter de afgivne forklaringer udviklede sig ganskehurtigt, og tiltalte derfor kun havde meget kort tid til at vurdere, hvordan hankunne stoppe F’s uretmæssige angreb på faderen, der lå fastspændt på båren, læg-ger retten afgørende vægt på, at det i skudøjeblikket stod tiltalte klart, at F - uansetdennes størrelse og ophidselse - var ubevæbnet. Retten lægger endvidere vægt på,at tiltalte trods truslerne om at ville slå faderen ihjel alene havde set F slå medknytnæver mod faderen, ligesom tiltalte ved sin ankomst alene havde bemærket,at faderen havde blod i ansigtet og så temmelig forslået ud, men ikke i øvrigthavde konkret grundlag for at tro, at faderen var tilføjet alvorlige skader. Dervar tre personer ved båren, da F tog retning mod dennes fodende, og den ene vartiltaltes erfarne kollega, D, som hverken efter sin egen eller de andre vidners for-klaringer på noget tidspunkt har ligget hen over båren. Da tiltalte hverken aleneeller sammen med kollegaen forsøgte at tage fat i eller bruge staven mod F, indentiltalte afgav skud, kan det ikke lægges til grund, at det var nødvendigt at skyde iden foreliggende situation - trods den rimelige skønsmargen for magtanvendelse,som en politimand i tjeneste må overlades i en presset situation.Retten bemærker i den forbindelse, at der hverken efter tiltaltes egen forklaringeller vidnet D’s forklaring sammenholdt med de tilvejebragte oplysninger om ef-fekt af brug af staven er grundlag for at statuere, at det på forhånd kunne udeluk-kes, at brug af stav mod F ville have effekt.Den af tiltalte foretagne handling kan efter det anførte ikke anses for straffri imedfør af straffelovens § 13, stk. 1.Ved vurderingen af sanktionen for tiltaltes handling har retten lagt vægt på, attiltalte som led i sit arbejde havde handlepligt i den foreliggende situation, og attiltalte handlede for at hindre overgreb mod en person, der lå på en båre og varuden mulighed for at værge for sig selv. Der foreligger herefter sådanne formil-dende omstændigheder, at straffen skal bortfalde, jf. straffelovens § 83, 2. pkt., jf.til dels § 82, nr. 3.”Byrettens dom blev ikke anket til landsretten.Dommen har efter det, der er oplyst for udvalget, ikke fået disciplinære konsekvenser forden pågældende polititjenestemand.

Kapitel 5. Debat om og kritik af den gældende ordning5.1. IndledningI de første år efter vedtagelsen af den nye klageordning i 1995 gav ordningen ikke an-ledning til nogen særlig omfattende debat. I de seneste år har klageordningen imidlertidværet genstand for tiltagende offentlig debat. Kritikken har navnlig - som tidligere - dre-jet sig om befolkningens manglende tillid til ordningen og de afgørelser, som statsadvo-katerne træffer, herunder hvorvidt politiet har for tætte bånd til efterforskningen, og omstatsadvokaterne i tilstrækkelig grad er uafhængige af politiet. Der har også været rejstkritik fra politiets organisationer af en for liberal tiltalepolitik, ligesom sagsbehandlings-tiden i politiklagenævnssagerne har givet anledning til en del debat.Debatten har navnlig drejet sig om og været foranlediget af nogle alvorlige enkeltsagermed dødelig udgang, herunder især den såkaldte Løgstørsag, der vedrører en ung mand,der afgik ved døden i forbindelse med en anholdelse i juni 2002. Forløbet i Løgstørsagener beskrevet i kapitel 4.2 ovenfor.5.2. FolketingetAf Folketingets Retsudvalgs betænkning i 1995 om den nye klageordning fremgår det,at der efter 3 år skulle foretages en evaluering af politiklagenævnsordningen. I over-ensstemmelse hermed fremsendte Justitsministeriet den 2. juli 1999 en evaluering afordningen til retsudvalget. I evalueringen konkluderede Justitsministeriet i lighed medbl.a. Rigsadvokaten, politiklagenævnene og Advokatrådet, at der ikke var behov for æn-dringer.De konkrete sager med dødelig udgang har de seneste år givet anledning til en rækkespørgsmål til justitsministeren om den gældende ordning vedrørende behandlingen afklager over politiet, og der har været samråd i retsudvalget om spørgsmålet.I 2004 og 2005 gav Løgstørsagen - ikke mindst efter 2 TV-udsendelser om sagen - så-ledes anledning til en række spørgsmål til justitsministeren om den konkrete sag og omklageordningen mere generelt.Retsudvalget har bl.a. interesseret sig for klageordningen i andre lande. Rigsadvokatenudarbejdede derfor i 2005 en redegørelse om, hvorledes klager over politiet behandles iandre lande, herunder Norge, Sverige og Storbritannien.Politiklagenævnenes rolle og beføjelser har ikke været særlig central i forbindelse medfolketingsspørgsmålene, men justitsministeren har dog i 2004 besvaret spørgsmål herom,ligesom debatten i sommeren 2005 foranledigede politiklagenævnenes daværende lands-formand, advokat Michael Abel, til at rette henvendelse til Folketingets Retsudvalg, hvor

han bl.a. redegjorde for politiklagenævnenes uafhængighed og deres indflydelse på sags-behandlingen og afgørelserne.Justitsministeren besvarede den 17. februar 2006 et spørgsmål fra Folketingets Retsud-valg (spørgsmål 126) i anledning af en henvendelse og et notat af 29. november 2005fra Amnesty Internationals danske afdeling om behandlingen af klager over politiet. Inotatet slår Amnesty International til lyd for, at der etableres en særskilt myndighed til atbehandle klager over politiet, og at kompetencen til at træffe afgørelse - også om tiltale-rejsning - henlægges til politiklagenævnene.I sit svar på dette spørgsmål gav justitsminister Lene Espersen udtryk for, at den gæl-dende klageordning efter hendes opfattelse fungerede tilfredsstillende, og at hun derforikke fandt grundlag for at ændre ordningen.I juli 2006 besvarede justitsministeren en række yderligere spørgsmål fra retsudvalgetom bl.a. de foreliggende statistiske oplysninger om politiklagesager.I et samråd i retsudvalget den 12. oktober 2006 redegjorde justitsministeren for den gæl-dende ordning, som hun fortsat fandt velfungerende, og for baggrunden for udvalgetsnedsættelse.5.3. MedierneBehandlingen af klager over politiet har de seneste år givet anledning til en meget bety-delig debat i de skrevne medier. Debatten har navnlig været foranlediget af nogle kon-krete sager, herunder især Løgstørsagen, jf. kapitel 4.2.Navnlig Nordjyske Stiftstidende har i en række artikler og i en særlig temaavis gen-nemgået politiklageordningen og en række konkrete sager, dels Løgstørsagen, men ogsåmere almindelige sager. Kritikken har udover afgørelserne i sagerne bl.a. gået på, atder er for tætte forbindelser mellem det lokale politi og Statsadvokaten i Aalborg, dertidligere har været anklager i bl.a. Løgstør, ligesom Løgstørs daværende politimestertidligere har været ansat i statsadvokaturen.Også andre aviser har bragt artikler med kritik af den gældende politiklagenævnsordning.Kritikken har også her vedrørt spørgsmålet om, hvorvidt statsadvokaturerne er tilstræk-keligt uafhængige af politiet. Herudover har kritikken vedrørt sager, hvor der ikke er rejsttiltale mod polititjenestemænd, ligesom der har været rejst kritik på et mere generelt grund-lag af, at dansk politi i de alvorlige skudsager har været ”for hurtige på aftrækkeren”. Ogsåsagsbehandlingstiden har givet anledning til betydelig kritik, jf. nedenfor kapitel 9.På det seneste har der i nogle medier - efter frifindelserne af de tiltalte polititjenestemænd

i skudsagerne - baseret på udtalelser fra bl.a. advokater været rejst kritik af domstolenesafgørelser.Også i TV har der været en del debat om politiklagenævnsordningen, ikke mindst for-anlediget af to TV-udsendelser om Løgstørsagen, som blev sendt henholdsvis den 4.februar 2004 og den 9. november 2005.Fra bl.a. repræsentanter fra politiets organisationer er der ved flere lejligheder offentligtrejst kritik af tiltalepraksis. I forbindelse med Refshalevejsagen, jf. kapitel 4.6, hvor enpolititjenestemand blev frifundet, udtalte forsvareren for polititjenestemanden i relationtil anvendelse af straffelovens § 237 til pressen, at ”statsadvokaten er en trussel for poli-tifolks retssikkerhed, når han kan finde på at rejse den slags vanvittige tiltaler”.Formanden for de københavnske polititjenestemænd Claus Oxfeldt gav den 9. november2008 til dagbladet Politiken udtryk for, at der bør indføres en bestemmelse om, at klagerover politiet i større omfang bør kunne afvises som grundløse. Han henviste til, at derblev brugt urimelig tid på klager uden reelt indhold. Som eksempel nævner Claus Ox-feldt en klage over, at en polititjenestemand har lavet himmelvendte øjne.5.4. Amnesty InternationalI november 2005 henvendte Amnesty International sig til justitsministeren i forlæn-gelse af offentliggørelsen af visionsudvalgets rapport i maj 2005. I den forbindelseanbefalede Amnesty International, at justitsministeren overvejede en ordning, hvoref-ter klager over politiet behandles af et uafhængigt organ, som ikke organisatorisk erknyttet til politiet eller på anden måde hører under Justitsministeriet og det judiciellesystem. Amnesty International anbefalede endvidere, at man bevarede politiklagenæv-nene i den nuværende form, men med selvstændig kompetence til at udtale beklagelsereller kritik og med kompetence til at pålægge statsadvokaterne at rejse tiltale efterstraffeloven.I marts 2008 afgav Amnesty International en rapport om ”Behandlingen af klager overpolitiet i Danmark”. Rapporten indeholder en række anbefalinger om indretningen afpolitiklagesystemet. Rapporten angives at være baseret på officielle dokumenter, rappor-ter fra medier og dokumentarprogrammer, domsudskrifter og andre straffeprocessuelledokumenter, møder med repræsentanter for Justitsministeriet, Rigsadvokaten og politik-lagenævnene samt på interview med advokater, ofre eller deres slægtninge.Anbefalingerne omfatter - udover en adskillelse af politi og anklagemyndighed på alleniveauer - navnlig etableringen af et nyt klagesystem.Amnesty International anbefaler således, at statsadvokaterne erstattes af et uafhængigt

klageorgan med myndighed til at efterforske og afgøre klager over politiet, og at detteklageorgan skal være uden forbindelse eller sammenhæng institutionelt, strukturelt ellerpå anden vis med politiet eller anklagemyndigheden.Det anbefales, at klageorganet består af personer af anerkendt ekspertise, uafhængighedog retsindighed, og som ikke er medlemmer af politikorpset eller anklagemyndigheden.Klageorganet skal i efterforskningen have sit eget korps af uafhængige eksperter til sinrådighed.Derudover anbefales det, at klageorganet skal have myndighed til at træffe retligt bin-dende afgørelser i politiklagesager om, hvorvidt der skal udtrykkes beklagelse eller ud-tales kritik. Videre skal klageorganet have myndighed til at fremsætte anbefalinger omiværksættelse af disciplinære foranstaltninger. I den forbindelse anbefales det i øvrigt, atden myndighed, som træffer afgørelse om disciplinære foranstaltninger, skal have pligttil at rapportere tilbage til klageorganet om forløbet og resultatet.Endvidere anbefales det, at klageorganet skal have myndighed til at fremsætte anbefalin-ger til statsadvokaterne om, hvorvidt en klagesag skal afsluttes ved, at der ikke foretagesvidere, eller om den skal fortsætte ved, at der f.eks. indledes strafforfølgning. Klageor-ganet skal herefter kunne påklage statsadvokaternes eventuelle afgørelse til domstolene.Endelig anbefaler Amnesty International, at beskyttelsen af forurettedes rettighederstyrkes, således at forurettede får mulighed for at udøve sin ret til oprejsning, herundererstatning. Styrkelsen af forurettedes rettigheder omfatter anbefalinger om klagerens ad-gang til gratis advokatbistand, retten til at søge uafhængig lægelig ekspertise for at få ensupplerende lægelig vurdering og retten for slægtninge til en person, som er afgået veddøden i politiets varetægt, til at få en uafhængig retsmedicinsk ekspert til at overvære eneventuel obduktion eller til at foretage en uafhængig retsmedicinsk undersøgelse betaltaf det offentlige. Den styrkede beskyttelse af forurettedes rettigheder skal endvidere om-fatte retten til at påklage en hvilken som helst afgørelse om at indstille efterforskningeneller henlægge en klagesag til domstolene.5.5. Andre internationale organisationer5.5.1. FN’s Komité mod torturFN’s komité mod tortur, som på grundlag af rapporter fra de enkelte lande, der har ratifi-ceret konventionen mod tortur, udarbejder konklusioner om og anbefalinger til landene,kom den 16. maj 2007 på baggrund af oplysninger om politiets håndtering af urolighe-derne i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset i København og oplysninger omantallet af personer, der er afgået ved døden i politiets varetægt inden for de seneste to år,med følgende anbefaling til Danmark:

”The State party should review the existing framework to handle allegations ofexcessive use of force, including the use of weapons, by law enforcement offici-als to ensure its compliance with the Convention. The State party should ensureprompt and impartial investigations into all complaints or allegations of miscon-duct, in particular when a person dies or is seriously injured following contactwith law enforcement officials. In addition, the State party should review andstrengthen its education and training programmes relating to the use of force,including the use of weapons, by law enforcement officials in order to ensure thatthe use of force is strictly limited to that required to perform their duties.”5.5.2. EuroparådetEuroparådets daværende Kommissær for Menneskerettigheder Alvaro Gil Robles besøg-te Danmark i perioden fra den 13. til den 16. april 2004. Efter besøget udarbejdede hanen rapport, der blev offentliggjort den 8. juli 2004 med nogle anbefalinger til den danskeregering. En af anbefalingerne var en styrkelse af politiklagenævnenes uafhængighed ogrolle (anbefaling 8).Kommissærens bemærkninger om behandlingen af klager over politiet fremgår af rap-portens punkt 53-56. Menneskerettighedskommissæren anfører her, at politiklagenævns-ordningen hilses velkommen, men at det - på baggrund af de tætte bånd mellem anklage-myndigheden og politiet - bør overvejes at give politiklagenævnene større indflydelse påstatsadvokaternes efterforskning og afgørelser af denne type sager.I perioden fra den 5. til den 7. december 2006 aflagde den nuværende kommissær Tho-mas Hammarberg Danmark et såkaldt ”follow-up” besøg. Efter besøget udarbejdede hanet memorandum til den danske regering med en vurdering af udviklingen siden den for-rige kommissærs besøg i 2004. Det fremgår heraf, at Thomas Hammarberg fastholdervigtigheden af, at politiklagenævnenes indflydelse og uafhængighed styrkes.På baggrund af en ekspertworkshop afholdt i Strasbourg den 26.-27. maj 2008 om ’Po-lice complaints mechanisms: ensuring indepence and effectiveness’ afgav kommissærThomas Hammarberg den 20. juni 2008 en rapport, der belyser de mange hensyn, derbør være genstand for overvejelse i forbindelse med organer, der behandler klager overpolitiet og straffesager mod politipersonale, herunder uafhængighed, tillid, ressourcer,effektivitet osv.Den 11. juni 2008 besøgte kommissær Thomas Hammarberg på ny Danmark, hvor hanbl.a. udtrykte tilfredshed med udvalgtes nedsættelse og de danske overvejelser om enændring af klageordningen.Europarådets racismekomité, European Commission against Racism and Intolerance

(ECRI), fremlagde den 29. juni 2007 en rapport, der henvender sig til samtlige af rådetsmedlemslande. I rapporten fremkommer komitéen med 20 anbefalinger, som landenefremover bør følge i forbindelse med behandling af sager om racediskriminerende ad-færd fra politiets side. Racediskriminerende adfærd defineres i denne sammenhæng sompolitiets brug uden objektiv eller rimelig begrundelse af grunde som race, farve, sprog,religion, nationalitet eller national eller etnisk herkomst i forbindelse med kontrol-, over-vågnings- eller efterforskningsaktiviteter.En af anbefalingerne (anbefaling 10) vedrører undersøgelse af sager mod politipersonalefor racediskrimination og indeholder følgende anbefaling til medlemslandene:“To provide for a body independent of the police and prosecution authorities,entrusted with the investigation of alleged cases of racial discrimination and raci-ally-motivated misconduct by the police.”

Kapitel 6. Statistik6.1. IndledningRigsadvokatens årsberetninger indeholder statistiske opgørelser over behandlingen afkonkrete klagesager hos statsadvokaterne og Rigsadvokaten. Det drejer sig om statistikover indkomne politiklagenævnssager (afsnit 6.2), statistik over afgjorte politiklage-nævnssager (afsnit 6.3), statistik over afgjorte adfærdsklagesager (afsnit 6.4) og statistikover afgjorte straffesager (afsnit 6.5). Der er endvidere medtaget statistik om undersøgel-sessager efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2 (afsnit 6.6) og statistik over sager påklagettil Rigsadvokaten (afsnit 6.9).I afsnit 6.9 er der tillige medtaget oplysninger om, hvor stor en del af klagerne der fårmedhold i en klage til Rigsadvokaten.Herudover er der til brug for udvalgets overvejelser tilvejebragt statistiske oplysningerom politiklagenævnenes sagsbehandling (afsnit 6.7), herunder oplysninger om, i hvorstor en del af sagerne der har været enighed mellem statsadvokaten og politiklagenævnet.Der er endvidere medtaget et afsnit om opfølgningen på adfærdsklagesager, hvor klage-ren har fået helt eller delvist medhold, herunder sammenhængen mellem udtalt kritik iadfærdsklagesagerne og disciplinærsager mod de involverede polititjenestemænd (afsnit6.8).Endelig er der som afsnit 6.10 medtaget nogle statistiske oplysninger om sagsbehand-lingstiden.6.2. Indkomne politiklagenævnssagerAntallet af indkomne politiklagenævnssager er, som det fremgår af tabel 1, i perioden fra1997 til 2007 vokset med ca. 50 % - fra 645 sager i 1997 til 1023 sager i 2007.Sammensætningen af de indkomne politiklagenævnssager har ændret sig siden 1997,hvor klager over politipersonalets adfærd udgjorde 52 %, og straffesager mod politiper-sonalet udgjorde 48 % af de indkomne sager. I 2007 udgjorde klager over politipersona-lets adfærd 45 % og straffesager mod politipersonalet 55 % af samtlige indkomne sager.Denne forskydning skyldes navnlig en stigning i antallet af færdselssager siden 2002 ogmå bl.a. ses på baggrund af etableringen af ordningen med automatisk hastighedskontrol(ATK).Den geografiske fordeling af de indkomne politiklagenævnssager er ikke ligelig, idetmere end halvdelen af de indkomne sager i perioden fra 1997 til 2007 blev modtaget hosStatsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby (nu Statsadvokaten for Køben-havn og Bornholm) og Statsadvokaten for Sjælland (nu Statsadvokaten for Nordsjælland

6.3. Afgjorte politiklagenævnssagerI perioden fra 1997 til 2007 er antallet af afgjorte politiklagenævnssager steget fra 603sager i 1997 til 1140 sager i 2007, jf. tabel 2. Antallet af afgjorte sager følger såledesnogenlunde udviklingen for antallet af indkomne sager, jf. tabel 1. Tallene viser dog, atder i 2006 var oparbejdet en ”pukkel” af ubehandlede sager, men at denne ”pukkel” ernedbragt i 2007 på grund af omorganiseringen af statsadvokaturerne og en øget tilførselaf personale, jf. kapitel 9.2.Tabel 2. Afgjorte politiklagenævnssager 1997 - 2007Antal sager afgjort iKlager overpolitipersonalets adfærdStraffesager modpolitipersonale- heraf færdselssager- heraf undersøgelser efterrpl. § 1020 a, stk. 2I alt sager omfattet afordningen1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 20073202891066609282330103761238044910618829302413139137153635641741692740047412111874366514207888042455117969753875792591096637952724611906489651263201140

Det fremgår af tabel 3, at antallet af afgjorte adfærdsklagesager har ligget nogenlundestabilt på mellem 300 og 400 sager årligt i perioden fra 1997 til 2006. I 2007 er der dogafgjort et noget større antal sager.Andelen af klager over politipersonale, der er sluttet som notitssager, har gennem deseneste år udgjort omkring en tredjedel af alle afgjorte klagesager over politipersonalesadfærd. Tidligere blev alene godt 15 % af sagerne afgjort på denne måde. Stigningenskyldes, at mulighederne for at afgøre adfærdsklagesager på denne måde blev udvidetved Rigsadvokatens cirkulæreskrivelse af 30. september 2002 om forenkling af politik-lagenævnsordningen i Danmark (bilag 7 til betænkningen).I perioden fra 1997 til 2007 er årligt mellem 47 % og 72 % af alle afgjorte sager blevetafvist som ubegrundede, og denne gruppe af sager udgør dermed en relativt stor del afdet samlede antal klagesager.I samme periode er der årligt udtalt kritik eller beklagelse i 4-11 % af de afgjorte sager.6.5. Afgjorte straffesagerStatistikken over afgjorte straffesager indeholder oplysning om sager, hvor anmeldelsener afvist uden realitetsbehandling, og sager, hvor statsadvokaten har indstillet efterforsk-ningen eller opgivet påtale, jf. tabel 4.Endvidere indgår der oplysninger om de sager, hvor statsadvokaten har fundet, at der varet tiltalegrundlag. Denne kategori omfatter både sager, hvor der er rejst tiltale, sager der

er mundet ud i et tiltalefrafald, eller sager, hvor polititjenestemanden har fået en advarselefter retsplejeloven.Endelig indgår der oplysninger om de sager, hvor statsadvokaten har beklaget forholdet,selv om der ikke har været et tiltalegrundlag i sagen.Tabel 4. Statsadvokaternes afgørelse af straffesager mod politipersonale, herunder sager,der er behandlet efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2Fordelingen efter afgørelsensindholdAnmeldelsen afvistEfterforskningen indstilleteller påtale opgivetTiltalegrundlagForholdet beklaget, men ikketiltalegrundlagAndetI alt sager1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 200778150375192898416158021324127216780104311002287357413106320116111156496282793144749627311452150911224617041955197268189101557974261173712527693881681412651

Det fremgår af tabel 4, at antallet af straffesager mod politipersonalet er mere end for-doblet i perioden fra 1997 til 2007 - fra 289 sager i 1997 til 651 sager i 2007. Heraf harandelen af færdselsstraffesager dog - som anført under afsnit 6.3 ovenfor - været kraftigtstigende fra 106 i 1997 til 263 i 2007, jf. tabel 2.Den del af sagerne, hvor anmeldelsen afvises, efterforskningen indstilles, eller påtaleopgives, udgør i perioden gennemsnitligt ca. 75 % af samtlige sager. Der er således fun-det tiltalegrundlag i gennemsnitligt ca. en fjerdedel af sagerne. Det fremgår imidlertidaf tabel 5, at sager om automatisk hastighedskontrol (ATK) udgør omkring 80 % af desager, hvor der er fundet tiltalegrundlag i 2007.

Der foreligger ikke egentlig statistisk materiale om, i hvilket omfang der sker domfæl-delse i sager, hvor der er rejst tiltale mod polititjenestemænd for overtrædelser af straf-felovens §§ 244-246, men Rigsadvokaten har oplyst, at det efter en gennemgang af sagerfra de seneste 5 år er konstateret, at der i 10 sager, hvor der var rejst tiltale, skete frifin-delse i 7 af sagerne, mens der i 3 sager skete hel eller delvis domfældelse. I 2 af dissesager bestemte retten, at straffen skulle bortfalde. Disse to sager er nærmere omtalt ikapitel 4.8 og 4.9.6.6. Sager efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2Dette afsnit omhandler sager, som statsadvokaterne og Rigsadvokaten har behandlet ef-ter bestemmelsen i retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Efter denne bestemmelse iværksæt-ter statsadvokaten efterforskning, når en person er afgået ved døden eller er kommetalvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var ipolitiets varetægt. I disse tilfælde skal der indledes efterforskning, uanset om der i detkonkrete tilfælde er formodning om et strafbart forhold. Rigsadvokaten har oplyst, atder i den overvejende del af sagerne har foreligget enighed mellem politiklagenævn ogstatsadvokat om sagens afgørelse. I det omfang sagerne er påklaget til Rigsadvokaten,har Rigsadvokaten i de fleste tilfælde tiltrådt statsadvokatens afgørelse. Rigsadvokatenhar dog bl.a. i foråret 2007 ændret statsadvokatens afgørelse i én af de indkomne sagerfra 2006 og besluttet, at der skulle rejses tiltale mod de involverede polititjenestemænd.Som det fremgår af tabel 6 var antallet af § 1020 a, stk. 2 sager i 2007 på niveau med det

I 2006 var der i 11 af de 20 sager tale om undersøgelser af skudepisoder, og i 4 af sagerneafgik personen ved døden. I 2007 var der alene tale om 6 skudsager, og ingen personerafgik ved døden som følge af politiets skud.Tabel 7 vedrører fordelingen af indkomne § 1020 a, stk. 2-sager på statsadvokaterne,mens tabel 8 indeholder oplysning om afgørelserne i disse sager.Tabel 7. Fordelingen af indkomne undersøgelsessager efter retsplejelovens § 1020 a, stk.2, pr. statsadvokaturAntal sager indkommet iStatsadvokaten for Københavnog BornholmStatsadvokaten for Nordsjællandog Københavns VestegnStatsadvokaten for Midt-,Vest- og Sydsjælland mv.Statsadvokaten i Nord-og ØstjyllandStatsadvokaten i Midt-, Vest-og SydøstjyllandStatsadvokaten for Fyn,Syd- og SønderjyllandI alt sager1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 200721110165003311242121414140211916112617021313104020107311001632001393523522052175121

6.7. Politiklagenævnenes sagsbehandlingRigsadvokatens beretninger indeholder ikke statistik om politiklagenævnenes arbejde,herunder oplysninger til belysning af i hvilket omfang nævnene har været enige elleruenige i statsadvokatens konklusion, om der har været enighed i det enkelte nævn omvurderingen af de forelagte sager, og om nævnenes udtalelser har fået statsadvokaternetil at ændre deres afgørelser.Det fremgår af Rigsadvokatens årsberetning for 2005, side 140, at Rigsadvokaten tilbrug for besvarelsen af et folketingsspørgsmål (nr. S 1816/2003-4) har udtalt følgende:”Det er min erfaring fra de årlige drøftelser med statsadvokaterne om behandlin-gen af politiklagenævnssager, at statsadvokaterne i almindelighed følger nævnetsanmodninger om yderligere efterforskning.Der foreligger ikke statistiske oplysninger om antallet af tilfælde, hvor nævnenesforslag til afgørelse har fået statsadvokaten til at forandre sin konklusion.[…]Det fremgår ikke af statsadvokaternes indberetninger til mig, i hvilket omfang

nævnene har været enige henholdsvis uenige i statsadvokatens forslag til afgø-relse, ligesom omfanget af eventuelle dissenser af enkelte nævnsmedlemmer hel-ler ikke fremgår. Nævnene har heller ikke i de selvstændige delberetninger, somnævnene efter § 14 i bekendtgørelsen om forretningsorden for politiklagenævn,skal udarbejde, anført statistiske oplysninger herom.”Som det fremgår af udtalelsen, vil statsadvokatens endelige afgørelse af en klagesagkunne påvirkes af drøftelser med politiklagenævnet samt nævnets udtalelse, såledesat statsadvokatens oprindelige indstilling til nævnet ikke er i overensstemmelse medden endelige afgørelse i sagen. I sådanne tilfælde vil der tilsyneladende være enig-hed mellem statsadvokaten og politiklagenævnet, selv om nævnet har været uenig istatsadvokatens oprindelige indstilling til nævnet. Rigsadvokaten peger i overensstem-melse hermed i årsberetningen for 2005, side 140, på, at eventuelle drøftelser mellempolitiklagenævnet og statsadvokaten ikke altid vil komme til udtryk i en statistik over,i hvilket omfang nævnene har været enige henholdsvis uenige i statsadvokaternes for-slag til afgørelse.Til brug for udvalgets evaluering af det nuværende system med behandling af klagerover politiet i Danmark, har udvalget anmodet politiklagenævnene om at fremkommemed oplysninger om, i hvilket omfang nævnene har været enige med statsadvokaterne ivurderingen af de forelagte sager i 2006.Formanden for Politiklagenævnet i København har oplyst, at nævnet i 2006 færdigbe-handlede 290 sager, hvoraf statsadvokatens udkast til afgørelse blev tiltrådt i 278 sager.I 12 sager var nævnet uenig i statsadvokatens afgørelse. I 3 af disse sager har statsad-vokaten ændret sin afgørelse i overensstemmelse med nævnets forslag. I 6 af sagernefastholdt statsadvokaten sin afgørelse, mens 3 af sagerne endnu ikke var afsluttet, daformanden udarbejdede sit svar. Formanden har tilføjet, at der hertil kommer et antal sa-ger, hvor nævnet har haft bemærkninger i form af en tilføjelse eller en bibemærkning, li-gesom sager, hvor nævnet kommenterede sagsbehandlingstiden heller ikke er medtaget.Af oplysningerne fra formændene for de andre politiklagenævn fremgår det, at nævnenealene i nogle få sager har været uenige i statsadvokatens udkast til afgørelse. Hertil kom-mer, at nævnene i et mindre antal sager har anmodet statsadvokaterne om supplerendeefterforskning.6.8. Opfølgning på sager, hvor klageren får medholdRigspolitiet udarbejder hvert år et resumé over disciplinærsager mod polititjenestemænd,der er afgjort af Rigspolitiet/Justitsministeriet eller af politikredsene. Disciplinærsagsre-suméerne omfatter både sager, som først er behandlet af statsadvokaterne efter reglernei retsplejelovens kapitel 93 b og kapitel 93 c, og disciplinærsager, som skyldes andre

forhold, f.eks. alkoholproblemer, eller at polititjenestemanden er udeblevet fra tjenesteeller som vidne mv.En oversigt over disciplinærsagerne med et resume af sagerne offentliggøres hvert år påwww.politi.dk.Af oversigten for 2007 fremgår det, at der i 2007 blev indberettet 46 sager mod ansatte ipolitiet mod 77 i 2006. 9 polititjenestemænd blev suspenderet mod 5 i 2006. Der blev truf-fet 39 afgørelser, der fordeler sig således, at 1 polititjenestemand blev afskediget, 1 blevoverført til andet arbejde, 9 blev idømt bøde, 6 fik en irettesættelse og 16 fik en advarsel.Disse tal omhandler ikke alene sager efter kapitel 93 b og 93 c, men også strafbare for-hold begået uden for tjenesten, f.eks. spirituskørsel, og interne forhold, hvor der ikke ernogen klager, f.eks. tilfælde hvor en polititjenestemand uden lovligt forfald udebliver fraet retsmøde.Rigspolitiet følger internt op på alle sager, hvor statsadvokaterne udtaler kritik, og allestraffesager, som er afgjort med beklagelse eller kritik. Der udarbejdes derimod ikkeopgørelser eller statistik over, hvilke disciplinære eller andre tjenstlige reaktioner sager,hvor der er udtalt kritik eller beklagelse af en polititjenestemands adfærd over for enborger, er endt med.Rigspolitiet har imidlertid til brug for udvalgets arbejde med udgangspunkt i Rigsadvo-katens årsberetning for 2006 og 2007 foretaget en undersøgelse af 20 adfærdsklagesager,hvor der har været grundlag for kritik, og 14 adfærdsklager, hvor der ikke har væretgrundlag for kritik, men hvor forholdet er beklaget, jf. tabel 4b i Rigsadvokatens årsbe-retning for 2007, samt af 21 straffesager, hvor der ikke har været tiltalegrundlag, menhvor forholdet er beklaget, eller hvor der er udtalt kritik, jf. tabel 5c i Rigsadvokatensårsberetning for 2007. Der er tale om i alt 55 sager.1Undersøgelsen viser, at af de 55 sager endte 69 % med enten en disciplinær reaktion ellermed afholdelse af en tjenstlig samtale. Således endte 31 % med en disciplinær reaktionog 38 % med en tjenstlig samtale. 31 % af sagerne medførte ikke nogen disciplinær re-aktion, ligesom Rigspolitiet heller ikke er blevet orienteret om, at der har været afholdttjenstlige samtaler i sagerne.2

Det bemærkes, at det er Rigspolitiets opfattelse, at der i alle sager, hvor statsadvokatenhar udtalt kritik eller udtrykt beklagelse, bør følges op på sagen i form af en disciplinærreaktion eller en tjenstlig samtale. Rigspolitiet har i 2008 indskærpet dette over for po-litikredsene.6.9. Sager påklaget til RigsadvokatenRigsadvokaten har i perioden fra 1998 til 2007 årligt modtaget ca. 150 klager over stats-advokaternes afgørelser. I 2007 modtog Rigsadvokaten 170 klager. Dette er en stigningpå ca. 27 % i forhold til 2006. Set i forhold til det samlede antal afgørelser, der er truffetaf statsadvokaterne i 2007, er ca. 14,9 % af afgørelserne indbragt for Rigsadvokaten.Denne klagefrekvens har været nogenlunde stabil de senere år.Tabel 9 viser fordelingen af klager, der er blevet indbragt af sagens parter (henholdsvispolititjenestemænd og borgere) samt politiklagenævnene. Det fremgår heraf, at politik-lagenævnene i 2007 påklagede 5 afgørelser (3 %), polititjenestemænd påklagede 8 afgø-relser (ca. 5 %), mens borgerne stod for resten af klagerne (92 %).Tabel 9. Fordelingen af indkomne sager hos RigsadvokatSag indkommet iSagen påklaget afpolititjenestemanden- straf- adfærdpolitiklagenævnet- straf- adfærdborgeren*- straf- adfærdKlager i altAfgørelser i altKlageprocent4346111--66511466052463411368111658591437152080441489271699461518741792391508801763571369751487401409661483451349061510453170114014,915314612211483103021213032046399658532133676404261997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Kapitel 7. Udenlandsk ret7.1. IndledningTil brug for sine overvejelser har udvalget indhentet oplysninger om behandlingen afpolitiklagesager i andre lande. Udvalget har modtaget oplysninger fra en række lande,men det er karakteristisk, at opbygningen af politi og anklagemyndighed er så forskelligfra land til land, at en sammenligning kan være vanskelig. Det er samtidig karakteristisk,at indretningen af politiklagesystemet i mange lande har givet og fortsat giver anledningtil betydelig debat.Den generelle udvikling i de fleste lande går i retning af, at der etableres en særskiltmyndighed, der er uafhængig af politiet, til at efterforske sager om polititjenestemændseventuelle strafbare forhold i tjenesten. Senest har f.eks. Irland i 2007 etableret ”GardaOmbudsman Commission”, hvis opgave er ”to provide the public with an independentand effective oversight of policing and to deal with the public’s complaints ... fairly andefficiently so that everyone can have confidence in the complaints system”. Disse sær-skilte myndigheder er organisatorisk placeret forskelligt, men det er karakteristisk, at deer uafhængige af politiet. Efter udvalgets oplysninger er Norge, jf. afsnit 7.2, det enesteland, hvor tiltalekompetencen i sager mod polititjenestemænd er tillagt den særlige myn-dighed. En række af myndighederne har det som sin vigtigste opgave at undersøge ogbekæmpe korruption, der i nogle lande, navnlig i Østeuropa må betragtes som et langtstørre problem end her i landet.Internationalt er der ved at blive etableret et samarbejde mellem de europæiske poli-tiklagemyndigheder, dels i the International Network for the Independent Oversight ofPolicing (INIOP) og dels i EU’s National Police Oversight Bodies and Anti-CorruptionAgencies (EPAC).I de følgende 3 afsnit foretages der en gennemgang af opbygningen af klagesystemeti de 3 lande, der for udvalget fremstår som de lande, hvorfra der kan hentes betydeliginspiration, nemlig Norge, Sverige og Storbritannien.7.2. NorgeKlager over politiets optræden og adfærd henhører i Norge under politimesteren som ar-bejdsgiver og personaleansvarlig. Der er således ikke i Norge en særskilt ordning for be-handling af adfærdsklager, der på samme måde som klager over f.eks. en polititjeneste-mands sagsbehandling henhører under den lokale politichefs kompetence. Efter det, derer oplyst for udvalget, har dette ikke givet anledning til væsentlige problemer i Norge.Behandlingen af straffesager mod politiet har i de senere år været genstand for debat iNorge på samme måde, som det er tilfældet i Danmark. Debatten har ført til en omorga-

nisering af behandlingen af disse sager, der siden den 1. januar 2005 har fundet sted i enselvstændig enhed, ”Specialenheten for politisaker”, der forestår efterforskningen i straf-fesager mod polititjenestemænd og afgør tiltalespørgsmålet. Enheden er organisatoriskunderordnet Rigsadvokaten.Indtil den 1. januar 2005 afgjorde de regionale statsadvokater tiltalespørgsmålet i straf-fesager mod politipersonale. Afgørelsen blev truffet på grundlag af en indstilling frasærlige efterforskningsorganer (SEFO). Hvert efterforskningsorgan bestod af en person,der opfyldte kravene til at blive dommer, en advokat og en person med efterforsknings-baggrund.SEFO kunne iværksætte en efterforskning på eget initiativ, men havde ikke tiltalekom-petence og kunne udelukkende afgive indstilling til statsadvokaten om, hvordan tiltale-spørgsmålet burde afgøres. Under efterforskningen havde SEFO den myndighed og deopgaver, som ellers tilkommer politimesteren. I tilfælde, hvor politiets tjenesteudøvelseresulterede i tilskadekomne eller dødsfald, havde SEFO pligt til at efterforske - også selvom der ikke var grund til mistanke om strafbar handling. Om SEFO henvises i øvrigt tilside 98-101 i betænkning nr. 1278 /1994 om behandlingen af klager over politipersona-let.Udgangspunktet for den norske debat var ikke langt fra den danske, idet der blandtflertallet af professionelle aktører var enighed om, at ordningen overvejende fungeredeudmærket. Der var imidlertid sået tvivl om befolkningens tillid til systemet, og derafudsprang behovet for en reform. De overvejelser, som fandt sted om behandlingen afstraffesager mod politiet, og som førte til afskaffelsen af SEFO-ordningen og etablerin-gen af specialenheden, er beskrevet nedenfor i afsnit 7.2.2.Den norske regering har efterfølgende nedsat et udvalg, som skal gennemgå og evalu-ere bl.a. Specialenheten for politisaker for at belyse, i hvilken grad specialenheden harnået de mål, som blev opstillet i forbindelse med etableringen, og for at komme medanbefalinger til, hvordan befolkningens tillid til politiklagesystemet kan opretholdes ogforbedres. Undersøgelsen skal bl.a. omfatte specialenhedens organisering, herunder denregionale organisering, kompetencesammensætning og forholdet mellem fast ansættelseog ansættelse på hverv. Endvidere skal undersøgelsen omfatte specialenhedens arbejds-metoder, sagsbehandlingsrutiner og sagsbehandlingstid. Til brug for undersøgelsen skaludvalget bl.a. gennemgå et repræsentativt udvalg af konkrete klagesager. Udvalget skalaflevere sin rapport senest den 1. april 2009.Afsnit 7.2.1 indeholder en kort beskrivelse af organiseringen af politi og anklagemyn-dighed i Norge. I afsnit 7.2.3 redegøres der nærmere for det nuværende norske politi–klagesystem.

7.2.1. Organisering af politi og anklagemyndighedI Norge er anklagemyndigheden ligesom i Danmark delvist integreret i politiet. Den del afanklagemyndigheden, der er integreret i politiet, er underlagt Rigsadvokaten, hvorimod po-litiets øvrige virksomhed er underlagt Justits- og Politidepartementet og Politidirektoratet.Politidirektoratet er politiets centrale forvaltningsorgan. Politidirektoratet er i modsæt-ning til Rigsadvokaten underlagt Justits- og Politidepartementet. Politidirektoratet ledesaf en direktør, der udpeges af Kongen i statsråd (dvs. regeringen). Norge har 27 politi-kredse, der hver ledes af en politimester. Der findes 7 særenheder for særlige anliggen-der. Politikredsene og særenhederne er med undtagelse af säkerhetspolisen alle underlagtPolitidirektoratet.Anklagemyndigheden ledes af Rigsadvokaten. Den del af politiets virksomhed, der ved-rører strafferetsplejen, er således ikke underlagt Justits- og Politidepartementet og Politi-direktoratet. Rigsadvokaten har det overordnede ansvar for opklaring af forbrydelser ogafgør klager over statsadvokaternes afgørelser.7.2.2. Overvejelser om ændringer i det norske politiklagesystemSom nævnt ovenfor blev SEFO-ordningen afskaffet ved lov nr. 13 af 5. marts 2004, ogden nuværende ordning trådte i kraft den 1. januar 2005. Det fremgår af lovforslaget, atder med jævne mellemrum havde været mistillid til og rejst kritik af SEFO-ordningen,men at det var vanskeligt at få klarlagt, hvori det kritikværdige bestod. Lovforslaget byg-ger bl.a. på en rapport afgivet af en arbejdsgruppe (Rønnebergudvalget), der blev nedsataf Rigsadvokaten i 2000 med den opgave at undersøge kvaliteten og sagsbehandlingeni SEFO-ordningen.Rønnebergudvalgets rapport«SEFOs etterforskning - en undersøkelse av kvaliteten»blevafgivet den 20. december 2001. Udvalget konkluderer i rapporten, at SEFO udfører et til-fredsstillende arbejde i den forstand, at der ikke er afdækket et behov for omorganiseringaf efterforskningen af strafbare handlinger begået af ansatte i politi- og anklagemyndighed.Men udvalget mente imidlertid, at der forelå et klart forbedringspotentiale inden for deeksisterende rammer. Det var derfor arbejdsgruppens opfattelse, at SEFO’s arbejde burdestyrkes gennem oplæring og tilførsel af betydelige ressourcer for at lette arbejdssituationen.Det norske justitsministerium fulgte imidlertid ikke udvalgets anbefalinger, men fore-slog i stedet, at Specialenheten for Politisaker blev oprettet. Der henvises til ot.prp. nr.96 (2002-2003) om lov om endringer i straffeprosessloven (ny organisering av et egetetterforskningsorgan for politiet og påtalemyndigheten).Udvalgets anbefalinger og det norske justitsministeriums overvejelser er gengivet iafsnit 7.2.2.1 - 7.2.2.3.

7.2.2.1. TiltalekompetencenDa det i praksis kunne virke som om, at der eksisterede lidt for nære bånd mellem statsad-vokaterne og politiet, og måske særligt i forhold til politijuristerne foreslog Rønneberg-udvalget at overføre kompetencen til at rejse tiltale i SEFO-sagerne fra statsadvokaternetil SEFO’s organer, idet udvalget i den forbindelse betonede, at en overførsel af ansvarettil statsadvokaten i nabodistriktet kun delvis ville afhjælpe eventuelle indsigelser.Afgørelsen af spørgsmålet om tiltalerejsning foreslog udvalget overladt til SEFO-orga-nets advokatmedlem:”Arbeidsgruppen ser ingen problemer med å overlate dette til organets advokat-medlem. Det vil neppe dreie seg om noen stor økning i arbeidsbyrden, og nød-vendig opplæring eller veiledning kan gis gjennom det opplæringsprogram somarbeidsgruppen foreslår nedenfor.”I forlængelse af en høringsrunde over udvalgets rapport og en efterfølgende høring overdet norske justitsministeriums høringsnotat blev grundlaget for den nugældende ordningdannet, hvor tiltalekompetencen er overført til et centraliseret organ, der samtidig fore-står efterforskningen i politiklagesagerne.Det fremgår således af lovforslaget, at Justitsministeriet lagde til grund, at en overførselaf tiltalekompetencen til et centraliseret (efterforsknings)organ ville understrege orga-nets selvstændige stilling. Der ville ikke længere være grundlag for spekulationer omfor nære og for tætte bånd mellem statsadvokaterne og ansatte i politiet inden for sammepolitikreds.”Dessuten kan overføring unnta de lokale statsadvokater fra vanskelige situasjo-ner og rollekonflikter, hvor de den ene dagen kan måtte prosedere straffesak moten tjenestemann, for i neste omgang å prosedere en vanlig straffesak hvor sammetjenestemann opptrer som vitne for politi- og påtalemyndighet.[...]En overføring av påtalekompetansen vil derfor etter departementets syn kunnebidra til å styrke den allmenne tilliten til etterforskingsorganet.”Justitsministeriet pegede samtidig på, at en overførsel af tiltalekompetencen til SEFOkunne rejse nogle principielle spørgsmål:”Uavhengig av hvordan ordningen organiseres, vil det kunne innvendes mot for-slaget at en ordning med påtalekompetanse plassert hos et eget organ for særskilte

grupper, vil stride mot det som til nå har vært tradisjonen i norsk straffeprosess.Somriksadvokatenpåpeker i høringsuttalelsen til Rønnebergutvalgets rapport,risikerer man at det utvikler seg en egen praksis i etterforskingsorganet, noe somvil stride mot prinsippet om likebehandling.”I den forbindelse og i forlængelse af spørgsmålet om, hvorvidt det centrale organs afgø-relser af tiltalespørgsmålet skulle kunne påklages til Rigsadvokaten - på linje med hvadder ellers gælder for statsadvokatens afgørelser i sådanne sager - fremkom Justitsmini-steriet med følgende overvejelser:”Løsningen innebærer en rettssikkerhetsgaranti, som er særlig viktig i en situ-asjon som her der man løfter påtalekompetansen ut av den ordinære påtalemyn-digheten. Denne typen saker er ofte svært viktige for de impliserte partene, ogderes rettssikkerhet bør ikke svekkes. Løsningen innebærer også at det blir godsammenheng og klare linjer i påtalesystemet, hvilket departementet legger avgjø-rende vekt på.[...]Departementet går videre inn for at organet skal være undergitt riksadvokatensalminnelige instruksjonsmyndighet ved etterforsking og påtale. Det vil sikre atman på en tilfredsstillende måte ivaretar både hensynet til organets uavhengighetog hensynet til kontroll med organet. Departementet har tillit til at riksadvokatenbare vil benytte adgangen til å gripe inn i den enkelte sak når dette anses påkrevetfor å gjennomføre etterforskingen på en tilfredsstillende måte.”7.2.2.2. Organisering af specialenhedenPå baggrund af udvalgets indstilling og de indkomne høringssvar opstillede det nor-ske justitsministerium følgende alternative modeller for organisering af en selvstændigenhed, der efterforsker straffesager mod polititjenestemænd og tager stilling til tiltale-spørgsmålet i disse sager:Model 1 Udvidelse af SEFO-ordningen med etablering af en Sentralenhet for SEFOEn overbygning på SEFO-ordningen, som skulle fungere som det faglige og administrativebindeled til Rigsadvokaten og Justitsministeriet. Efter denne model skulle den daværendeordning med regionale efterforskningsorganer inddelt efter statsadvokatdistrikt bevares.Model 2 Et centralt landsdækkende organEt centralt landsdækkende organ med ansvaret for det samme sagsområde, som SEFO

havde. Organet skulle bestå af et vist antal fastansatte personer til at varetage efterforsk-ningen. Et centralt organ for efterforskning af anmeldelser mod ansatte i politiet og an-klagemyndigheden ville kunne opbygge den nødvendige kompetence og erfaring for atkunne varetage efterforskningen af denne type sager.Det centrale organ skulle operere med et vist antal efterforskningsteams, som kunneforestå efterforskningen og have hele landet som arbejdsområde, og håndtere både un-dersøgelsessager og de mest centrale afhøringer i andre sager. Ansvaret for efterforsknin-gen i undersøgelsessøger skulle ligge hos distriktets politimester, indtil repræsentanterfor organet ankom.Model 3 Et centralt organ organiseret i afdelinger efter geografisk princip.Et centralt organ med hele landet som ansvarsområde. For at sikre behovet for en visregional tilstedeværelse skulle organet organiseres i fem afdelinger i henhold til et geo-grafisk princip. De regionale afdelinger skulle forestå efterforskningen.På baggrund af de indkomne høringssvar foreslog det norske justitsministerium model 3med følgende begrundelse:”Den nye ordning for etterforsking av anmeldelser mot ansatte i politiet og påta-lemyndigheten som her er foreslått vil forventes å gi et godt grunnlag for å ivaretade prinsipper som bør ligge til grunn for slik etterforsking. Den vil etter departe-mentets mening bidra til en rettssikker og mer ensartet behandling av dem somvil anmelde ansatte i politiet eller påtalemyndigheten. Tilsvarende vil den bidratil en rettssikker behandling av ansatte i politiet eller påtalemyndigheten som blirbeskyldt for straffbare handlinger. Ordningen vil sikre høy faglig kompetanse hosdem som skal utføre etterforskingen. Videre vil en slik ordning gi større uavhen-gighet for organet som skal lede etterforskingen og avgjøre påtalespørsmålet. Denvil også gi organisatorisk avstand mellom etterforsker og anmeldt embets- ellertjenestemann. Økt publikumstilgjengelighet og bedre informasjonsformidling vilogså gi publikum bedret innsikt i og kontroll med behandlingen og resultatet avetterforskingen. Dette er viktig for organets legitimitet. Departementet mener atrelativt omfattende endringer av organiseringen samtidig som man tar vare påsider ved den tidligere ordningen om har vist seg å fungere tilfredsstillende, vil gien meget bedre og effektiv måte å behandle denne type saker på enn tidligere.”7.2.2.3. Specialenhedens sammensætningRønnebergudvalget understregede behovet for, at enhedens ansatte skulle besidde ensærlig efterforsknings- og afhøringskompetence, idet de mistænkte almindeligvis selvhar disse kompetencer. Det forhold, at vedkommende mistænkte polititjenestemand i

mange tilfælde er kollega med andre mistænkte eller vidner, og hvor der derfor kanforeligge både kollegiale og andre bånd, stiller også særlige krav til enhedens kompe-tence.På baggrund af udvalgets anbefalinger og de indkomne høringssvar fremkom det norskejustitsministerium med et forslag om, at Specialenheden bør kunne anmode om bistandog bestille tjenester til fagområder, hvor det ikke kan forventes, at enheden selv har denpågældende kompetence.”Foreksempel besitter politiets særorganer særlig god kompetanse innen sinefagområder, noe som kan være en ressurs også i Spesialenhetens saker.”I relation til spørgsmålet om en eventuel karantæne for medarbejdere mv. i specialen-heden i forhold til ansættelse i politiet og om forholdet mellem efterforskning og tiltaleudtalte Justitsministeriet følgende:”Departementet har merket seg de prinsipielle og praktiske argumentene motforslaget om karantenetid. Samtidig taler en rekke argumenter for en slik regelfremfor en regel om at en viss andel skal være uten erfaring fra politi- og påta-lemyndighet. Det sentrale bør, slik departementet ser det, være å fremskaffe debest kvalifiserte personene, samtidig som man gjennom karantenetid kan ivaretahensynet til tilliten. Departementet finner det således hensiktsmessig å foreslåkarantenetid på 2 år for de av avdelingenes medlemmer som rekrutteres fra stil-linger som dommere eller advokater. Videre har departementet merket seg skep-sisen mot at tjenestegjørende polititjenestemenn skal kunne rekrutteres til det nyeorganet. Hensynet til allmennhetens tillit kan tilsi at tjenestegjørende polititje-nestemenn ikke bør rekrutteres til verv i regionale avdelinger. Hensynet til denmest oppdaterte politifaglige kompetansen taler derimot for at tjenestegjørendepolititjenestemenn bør rekrutteres. Dersom tjenestegjørende polititjenestemennikke skal være medlemmer kan dette svekke etterforskingskompetansen. Dette vili sin tur kunne medføre en redusert rettssikkerhet både for dem som etterforskesfor mulige straffbare handlinger, og for dem som har anmeldt ansatte i politiet ogpåtalemyndigheten. Dette kan imidlertid motvirkes gjennom særskilt kurs for nyemedlemmer.[...]Departementet ser det som helt nødvendig at lederen av Spesialenheten har juri-disk embetseksamen og bred juridisk erfaring for å kunne utøve påtaleansvaret.I utøvelsen av påtaleansvaret vil lederen og eventuelt de andre som tildeles på-talemyndighet være underordnet Riksadvokaten. Lederen av enheten bør etter

departementets oppfatning ikke ta del i etterforskingsledelsen i de konkrete saker,men vurdere påtalespørsmålet når innstilling foreligger fra en av de regionaleavdelinger.”Resultatet blev, at der blev etableret en organisatorisk adskillelse i Specialenheden mel-lem efterforskning og tiltale. Efterforskningen varetages nu af en efterforskningsafde-ling, som ledes af en efterforskningsleder. Lederen af efterforskningsafdelingen, der skalvære jurist, har kompetence som politimester på efterforskningsstadiet og afgiver indstil-ling om, hvorledes sagen bør afgøres til chefen for Specialenheden. Efterforskningsaf-delingen er delt i regioner.7.2.3. Den gældende norske ordning om straffesager mod politipersonaleFra den 1. januar 2005 er det Specialenheten for politisaker, hvis hovedkontor er placereti Hamar, der forestår efterforskningen i sager mod politipersonale og har kompetencentil at træffe afgørelse om, hvorvidt der skal rejses tiltale. Den centrale bestemmelse omspecialenheden er straffeproceslovens § 67, der nu har følgende ordlyd:”I saker som gjelder anmeldelse av embets- eller tjenestemenn i politiet eller på-talemyndigheten for å ha begått en straffbar handling i tjenesten, skal etterfor-skingen foretas og ledes av et eget sentralt organ etter nærmere fastsatte regler.Det samme gjelder når påtalemyndigheten finner at det foreligger mistanke omstraffbar handling i tjenesten som tilsier at etterforsking igangsettes mot noenperson som nevnt i første punktum eller når en mistenkt selv begjærer etterfor-sking. Lederen eller en annen i organet med juridisk embetseksamen som lederengir fullmakt i henhold til generelle retningslinjer gitt av riksadvokaten, avgjørspørsmålet om tiltale når påtalespørsmålet ikke hører under Kongen i statsrådeller riksadvokaten. I saker der organet avgjør spørsmålet om tiltale, utføres ak-toratet av lederen av organet eller av en annen i organet som lederen gir fullmakt.Riksadvokaten kan instruere organet.Kongen kan bestemme at det etableres regionale kontorer underlagt den sentraleenheten hvor de som utøver etterforsking er ansatte i etterforskingsenheten oguavhengig fra politi- og påtalemyndigheten.”Den nyoprettede specialenhed er således en central myndighed for hele Norge med re-gionalt placerede efterforskningsafdelinger. Specialenheden er ikke en del af politieteller anklagemyndigheden. Chefen for specialenheden træffer egenhændigt beslutningom iværksættelse af efterforskning og har, når efterforskningen er afsluttet, tiltalekom-petence på statsadvokatniveau. Chefen afgør selv tiltalespørgsmålet, undtagen når dettehenhører under Kongen i statsråd eller Rigsadvokaten, f.eks. ved forbrydelser mod statenog forbrydelser, som kan straffes med fængsel i op til 21 år.

Specialenhedens afgørelse af tiltaletalespørgsmålet kan på samme måde som statsadvo-katernes afgørelser påklages til Rigsadvokaten, jf. straffeproceslovens § 59 a.Specialenheden er endvidere undergivet Rigsadvokatens almindelige faglige instrukti-onsbeføjelse i relation til efterforskning og tiltalerejsning.Specialenheden behandler sager, hvor der er mistanke om, at en ansat i politiet eller an-klagemyndigheden har begået en strafbar handling i tjenesten. Specialenheden behandlerderudover alle sager, hvor en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt tilskade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets vare-tægt, uanset om der er formodning om, at der er begået et strafbart forhold.Adfærdsklagesager er - som hidtil - ikke omfattet af ordningen, og specialenhedens op-gave er i første række at klarlægge, om der er begået noget strafbart. Specialenhedenbehandler ikke sager, som kan afgøres med forenklet bødeforelæg, f.eks. i mere simplefærdselssager, eller som behandles af sikkerhedspolitiet.Efterforskningen foretages af regionale kontorer. Oprindelig var der 5 sådanne kontorer,men det er nu ved at blive reduceret til 3. Hvert af kontorerne ledes af en efterforsknings-leder, der kommer med en indstilling om tiltalespørgsmålet til specialenhedens ledelsei Hamar. Ved hvert kontor er der endvidere ansat et antal specialefterforskere, som harefterforskningsmæssig viden og erfaring. Der er til hvert kontor endvidere knyttet et an-tal advokater, der i nogle tilfælde udpeges til at forestå efterforskningen i konkrete sager(advokater på hverv). Dommere anvendes derimod, i modsætning til hvad der gjaldt forSEFO-ordningen, ikke længere i forbindelse med efterforskningen.Specialenheden kan ansætte personer fra politiet eller anklagemyndigheden. Personeransat i specialenheden kan dog ikke samtidig være ansat hos politiet eller anklagemyn-digheden. For personer, der ikke ansættes, men blot aflønnes (på hverv) for at foretagekonkrete, afgrænsede arbejdsopgaver, gælder der en karantæne på to år fra eventuel tid-ligere ansættelse i politiet eller anklagemyndigheden. Der gælder ikke noget krav omkarantæne for fastansatte medarbejdere i specialenheden.Anmeldelser om strafbare forhold begået i tjenesten af en ansat i politiet eller anklagemyn-digheden skal indgives til specialenheden, politiet eller anklagemyndigheden. Indgivesanmeldelse til politiet eller anklagemyndigheden, skal anmeldelsen hurtigst muligt vide-regives til specialenheden. Indgives anmeldelse direkte til specialenheden, bør enhedensom hovedregel tage kontakt til lederen af den instans, hvor den anmeldte person er ansat.7.3. SverigeBehandlingen af straffesager mod politiet har inden for de senere år været genstand for

debat i Sverige på samme måde som i Danmark og Norge. Debatten førte til, at densvenske regering den 22. december 2004 besluttede at nedsætte et udvalg, som fik tilopgave at undersøge reguleringen, organiseringen og sagsbehandlingen af anmeldelsermod ansatte i politiet og anklagemyndigheden. Udgangspunktet for udvalgets arbejdeskulle være at sikre den størst mulige tillid i befolkningen til behandlingen af disse sager.I januar 2007 afgav udvalget betænkningen”Summa Summarum - en fritstående myn-dighet för utredning av anmälninger om brott av poliser och åklagara?”.Betænkningener nærmere omtalt i afsnit 7.3.3 om overvejelserne om en reform af det svenske klage-system.I afsnit 7.3.1 beskrives organiseringen af politi og anklagemyndighedi Sverige kortfat-tet, mens der i afsnit 7.3.2 redegøres for de gældende bestemmelser for behandlingen afklager over politiet i Sverige.7.3.1. Organisering af politi og anklagemyndighedI Sverige er anklagemyndigheden i modsætning til i Danmark og Norge ikke integrereti politiet. Det indebærer, at organiseringen af politi og anklagemyndighed er noget an-derledes end i Norge og Danmark, og at samspillet mellem politi og anklagemyndighedi straffesager, herunder sager mod politipersonale, får en hel anden karakter end her ilandet.Det svenske politi er inddelt i et centralt og et lokalt niveau. Rigspolitistyrelsen er dencentrale forvaltningsmyndighed for politiet. Hvert len udgør et politidistrikt, og i hvertdistrikt findes en politimyndighed, som har ansvaret for politivirksomheden inden fordistriktet. Lenspolitimesteren er chef for den lokale politimyndighed og har ansvaret forpolitiets virksomhed i politidistriktet.Strukturen i den lokale politimyndighed kan variere, men normalt findes der under lens-politimesteren en stedfortræder, en stabsfunktion, en lenskriminalafdeling og en ordens-afdeling.Pr. 1. januar 2005 er der sket en reorganisering af den svenske anklagemyndighed, derfremover består af ”Åklagermyndigheten” og ”Ekobrottsmyndigheten”, der er en lands-dækkende organisation med en generaldirektør i spidsen, der varetager bekæmpelsen aføkonomisk kriminalitet. Den største forandring i forhold til tidligere er, at de seks regio-nale myndigheder er ophørt med at eksistere. Dette indebærer, at alle 43 anklagerkamre”åklagerkammer” er direkte underlagt Rigsanklageren.Den centrale ledelsesfunktion består nu af Rigsanklagerens kontor samt fire helt nyeudviklingscentre. Udviklingscentrene findes i Umeå, Stockholm, Göteborg og Malmø

og har til opgave at beskæftige sig med metode- og retsudvikling inden for hvert sit spe-cialområde samt opfølgning og tilsyn.Kammerorganisationen består af 35 almene kamre, seks internationale kamre, og tolandsdækkende enheder, ”Riksenheten mot korruption” og ”Riksenheten för polis-mål”.7.3.2. De gældende regler om behandlingen af klager over politietI det svenske politi findes der 6 særskilte interne efterforskningsenheder. Disse enhederer placeret i Stockholm, Göteborg, Malmö, Umeå, Västerås og Linköping. Enhederneforestår under ledelse af en forundersøgelsesleder efterforskningen af sager mod po-litipersonale. Ifølge betænkningenSumma Summarumfra 2007 var der på daværendetidspunkt ansat i alt 34 efterforskere og 12 administrative medarbejdere ved de 6 interneefterforskningsenheder. Disse efterforskere har efter det oplyste alle en politimæssigbaggrund. Den enkelte efterforsker behandler ikke sager fra den politikreds, hvor haneller hun senest har gjort tjeneste.”Riksenheten för polismål” er oprettet pr. 1. januar 2005 i forbindelse med reorganise-ringen af den svenske anklagemyndighed. Ordningen indebærer, at den anklagermæssigedel af sager, hvor polititjenestemænd er mistænkt for et strafbart forhold i eller uden fortjenesten nu er samlet i én enhed, der er placeret i Malmø. Efterforskningen foretages afde interne efterforskningsenheder i politiet, men ledes af rigsenheden, der alene består afchargerede anklagere. De interne efterforskningsenheder kommer efter det oplyste ikkemed en indstilling til rigsenheden.Rigsenheden består af 10 erfarne anklagere, der alle har deres baggrund i andre anklage-funktioner, samt 5 administrative medarbejdere.Det retlige grundlag vedrørende behandlingen af sager mod politiet findes i politiforord-ningen (1998:1558), kap. 5, hvoraf det blandt andet fremgår, at en sag hurtigst muligtskal overlades til anklagemyndigheden med henblik på afgørelse af, om der skal indledesen forundersøgelse eller ej.Politiet skal således overdrage sagen til anklagemyndigheden, hvisa) det i en anmeldelse til politiet gøres gældende, at en ansat inden for politiet har gjortsig skyldig i en strafferetlig overtrædelse i tjenesten, eller hvis den pågældende på nogenanden måde har handlet fejlagtigt i sin myndighedsudøvelse,b) en person er kommet til skade enten gennem noget, som en ansat inden for politiet hargjort i tjenesten eller under ophold i detentionen, og skaden er alvorlig, eller

c) det i noget andet tilfælde kan komme på tale at indlede en forundersøgelse mod enansat inden for politiet for lovovertrædelser, der har sammenhæng med tjenesten.Politiet behøver dog ikke at overdrage sagen til anklagemyndigheden, hvis der er taleom en færdselsovertrædelse (bortset fra forseelser af meget alvorlig karakter), eller hvispolitiet allerede har besluttet at indlede en forundersøgelse.Det fremgår videre af forordningen, at afhøring normalt ikke må foretages af en polititje-nestemand, der gør tjeneste ved samme tjenestested som den, der skal afhøres. Hvis ikkelederen af efterforskningen særskilt bestemmer noget andet, skal den, der foretager af-høringen, normalt mindst være kommissær og have en højere rang end den, der afhøres.En sag skal endvidere overlades til anklagemyndigheden for at afgøre, om der skal ind-ledes en forundersøgelse, hvis det gennem en politianmeldelse eller på anden måde erkommet på tale, at en ansat inden for politiet har gjort sig skyldig i en lovovertrædelse,der ikke har sammenhæng med jobbet. En sådan sag mod en polititjenestemand for enhandling uden for tjenesten skal efter de gældende regler ikke behandles af Riksenhetenför Polismål, men vil dog ofte i praksis blive overgivet til dette særlige anklagekammer.Sagen behøver ikke at blive overladt til anklagemyndigheden, hvis politiet beslutter atindlede en forundersøgelse.Beslutningen om at afslutte forundersøgelsen træffes af anklagemyndigheden. Afgørel-sen kan påklages.Regler om disciplinæransvar findes i lag om offentlig anställning; 1994:260, der gælderinden for hele statsadministrationen. Kompetencen tilkommer lenspolitimesteren, derhar mulighed for at få bistand til undersøgelsen af sådanne sager fra en af de interneefterforskningsenheder.Behandlingen af anmeldelser for strafbart forhold mod medarbejdere i anklagemyndig-heden forestås almindeligvis i det hele af ”Riksenheten för Polismål”.Begrebet adfærdsklage har en lidt anden mening end i Danmark, idet f.eks. en sag, hvoren polititjenestemand har kaldt nogen ”jävla idiot” normalt vil udløse en strafferetligsanktion i form af en bøde.7.3.3. ReformovervejelserDet udvalg, som den svenske regering besluttede at nedsætte den 22. december 2004med henblik på at undersøge reguleringen, organiseringen og sagsbehandlingen af an-meldelser mod ansatte i politiet og anklagemyndigheden, fik den bundne opgave at præ-sentere et forslag til, hvordan et i forhold til politiet og anklagemyndigheden fritstående

og uafhængigt undersøgelsesorgan til behandling af straffesager mod ansatte i politiet oganklagemyndigheden kunne udformes og organiseres. Udvalget kunne dog frit foreslåden løsning, som man fandt bedst, og skulle redegøre for de hensyn, som talte for ogimod et sådant organ.Som nævnt afgav udvalget i januar 2007 betænkningen”Summa Summarum - en frit-stående myndighet för utredning av anmälninger om brott av poliser och åklagara?”.I overensstemmelse med kommissoriet fremkom udvalget i betænkningen med en be-skrivelse af en sådan ”Särskilda utredningsmyndigheten” (SUM), der skulle tage sig afsamtlige anmeldelser mod ansatte i politiet og anklagemyndigheden. SUM ville blive encentral forvaltningsmyndighed direkte under regeringen. Ifølge forslaget skulle SUMledes af en generaldirektør, der skulle bistås af en statsadvokat, efterforskere og admi-nistrativt personale. Statsadvokaten skulle have tilsvarende beføjelser som andre ankla-gere, lede efterforskningen, rejse tiltale og føre sagerne ved domstolene. En uafhængigefterforsker skulle have tilsvarende beføjelser som politiet.Generaldirektøren for SUM, der skulle kunne efterprøve de beslutninger, som statsadvo-katen og andre træffer, skulle sidestilles med Rigsadvokaten og skulle således f.eks. op-træde som anklager i Højesteret i sager mod politipersonale. Efter forslaget forventedesantallet af medarbejdere i SUM at ville blive på omkring 70.Efter forslaget skulle der til SUM knyttes et tilsynsråd med generaldirektøren som for-mand og højst 7 yderligere medlemmer. Det ville være nødvendigt, at SUM’s virksom-hed delvist udførtes decentralt.Udvalget overvejede fordele og ulemper ved en sådan særskilt udredningsmyndighed.Udvalget anførte på den ene side, at der med SUM ville blive skabt en mere omfattendeog enstrenget styring af politiklagesager. På den anden side fandt udvalget, at SUM ikkeville have mulighed for selv med eget personale at løse alle de opgaver, som der erbehov for i forbindelse med en efterforskning. Det ville derfor stadig i et vist omfangvære nødvendigt med bistand fra politi og anklagemyndighed. Det måtte også kræves,at efterforskningen i SUM skulle gennemføres med høj kvalitet og på en måde, sombåde polititjenestemænd og befolkningen opfattede som legitim. Det ville derfor værenødvendigt, at der ved myndigheden arbejdede efterforskere og jurister med erfaring frapoliti og anklagemyndighed.Udvalget fandt efter en samlet vurdering ikke at kunne anbefale en sådan fritståendemyndighed. I betænkningens sammenfatning hedder det side 19 herom, at der - bortsetfra den tillidsskabende effekt, som uafhængigheden i sig selv kan have - ikke kan påvisesegentlige gevinster ved at udskille ”internutredningsverksamheten” fra politi og ankla-

gemyndighed. Efter udvalgets opfattelse vil en sådan udskillelse indebære en mindrerationel håndtering af sagerne end i dag, og den fordel ud fra et tillidssynspunkt, som derkan være ved den fritstående myndighed, opvejes ikke af ulemperne herved.Udvalgets bemærkninger findes i betænkningen på side 267-268, hvoraf det fremgår:”Personalen inom polisen och åklagarväsendet intar en särställning i förhållandetill andra offentligt anställda genom att brottsudredningar sker under medverkanav den egna myndigheten. Det är därför viktigt att internutredningsverksamhetenorganiseras på sådant sätt att den inte bara är utan också av gemene man up-plevs vara skild från övrig polis- och åklagarverksamhet. Detta är det avgörandemotivet till att för internutredningsverksamheten inrätta en myndighet som ärorganisatoriskt fristående från polis- och åklagarväsendena. Handläggningen avanmälningar mot polis- och åklagaranställda måste utformas på ett sätt som vin-ner allmänhetens förtroende samtidigt som den uppfattas som legitim av de polis-och åklagaranställda som är föremål för utredning. Men en fristående myndighetinnebär inte att grunden för ett misstroende helt kan elimineras; myndighetenkommer i vissa avseenden att bli beroende av främst polisen.Syftet med att förlägga verksamheten i en fristående myndighet är att vinna all-mänhetens förtroende för verksamheten. Någon mätning av allmänhetens för-troende för just internutredningsverksamheten i dess nuvarande utformning haremellertid inte gjorts och torde inte heller kunna göras så att ett tillförlitligt re-sultat uppnås. Såvitt framgår av de undersökningar SOM-institutet vid Göteborgsuniversitet genomfört (se avsnitt 9.5) är dock fötroendet för polisens arbete gene-rellt sett tämligen stort.Vid sidan av den förtroendeskapande effekt själva friståendet kan innebära kan,som framgått av det föregående, några egentliga vinster med en utbrytning avinternutredningsverksamheten inte påvisas, däremot flere nackdelar. Den fördelfrån förtroendesynspunkt som bildandet av en fristående myndighet utgör tordei allt väsentligt kunna uppnås genom justeringar inom ramen för nuvarande ord-ning. En utbrytning av internutredningsverksamheten från åklagar- och polisvä-sendena innebär enligt vår mening en mindre rationell hantering än i dag ochden fördel från förtroendesynspunkt som en fristående myndighet kan innebäravägs inte upp av de nackdelar som uppkommer. Vi kan därför inte förorda att enfristående myndighet bildas.Det kan emellertid inte förnekas att ett större organisatoriskt avstånd mellan po-lisens internutredningsverksamhet och den övriga polisen vore att föredra. Ävenom det inte ligger inom vårt utredningsuppdrag vill vi därför peka på att nuva-

rande organisation av internutredningsverksamheten vid polisen skulle kunna påett tydligare sätt än i dag skiljas från den övriga polisverksamheten.Efter det att vi påbörjade vårt arbete har Riksenheten för polismål inrättats. Rik-senheten är en del av Åklagarmyndigheten och sorterar under riksåklagaren menarbetar självständigt och endast med frågor som rör brottslighet bland anställdainom polisen och åklagarväsendet. Internutredningsverksamheten vid polismyn-digheterna skulle kunna samlas i en organisation inom Rikspolisstyrelsen. Inter-nutredningsverksamheten skulle därmed inte höra till någon eller några polis-myndigheter. Verksamheten skulle kunna bedrivas fristående från den ordinariepolisverksamheten utan att de nackdelar som en helt fristående myndighet förmed sig skulle uppkomma. Även om internutredningsverksamheten förs över tillRikspolisstyrelsen så finns det inget som hindrar att verksamheten liksom i daglokaliseras till flera orter i landet.Från allmänhetens synspunkt är det naturligtvis viktigt att internutredningsverk-samheten uppfattas som självständig och avskild från den övriga verksamheten.Den modell som finns i Malmø där åklagare och poliser är samlokaliserade ien byggnad skild från såväl polismyndighetens som åklagarmyndighetens övrigalokaler är ett praktiskt sätt att markera ett oberoende. Enligt vår bedömning finnsdet således en utvecklingspotential för att öka förtroendet i de nuvarande organi-sationerna som bör tas till vara som ett alternativ till att inrätta en ny myndighet.”Der er endnu ikke taget stilling til, om betænkningen vil udmønte sig i et lovforslag, menefter de oplysninger, der foreligger for udvalget, er det ikke sandsynligt, at der vil bliveoprettet en fritstående politiklagemyndighed.7.4. StorbritannienStorbritannien er inddelt i et antal jurisdiktioner, herunder England og Wales, Skotlandog Nordirland. I det følgende beskrives alene politiklageordningen i England og Wales.Afsnit 7.4.1 indeholder en kortfattet beskrivelse af organiseringen af politi og anklage-myndighed i England og Wales, og i afsnit 7.4.2 redegøres der for reglerne om behand-lingen af klager over politiet.7.4.1. Organisering af politi og anklagemyndighedPolitiet i England & Wales omfatter 43 uafhængige politikredse (Police Forces), der hverledes af en Chief Constable. London Metropolitan Police og City of London Police ledesdog hver af en Commissioner. Hver politikreds er underlagt en uafhængig lokal politi-myndighed (Police Authority), der fører tilsyn med politiet. Myndigheden er sammensataf kommunalbestyrelsesmedlemmer, lægdommere og borgere og vælges for en periodepå fire år. Politiet henhører under Home Office.

Anklagemyndigheden i England og Wales ”The Crown Prosecution Service” (CPS) er enuafhængig offentlig organisation, der er ledet af en direktør for den offentlige anklager-virksomhed (Director of Public Prosecution). Anklagemyndigheden henhører under denaf premierministeren udpegede Attorney General.CPS arbejder tæt sammen med politiet, der efterforsker sagerne. CPS er ansvarlig fortiltalerejsningen i sager, hvor politiet har sigtet en person.CPS består af områder, der hver ledes af en Chief Crown Prosecutor. Hvert af disse om-råder svarer til en politikreds.7.4.2. Behandling af klager over politietI 2004 blev der introduceret et nyt system for behandling af klager over politiet i Englandog Wales. Bestemmelserne herom trådte i kraft den 1. april 2004. Det fremgår af en ud-talelse fra Home Office, at”[…] det nye system er en integreret del af regeringens poli-tireform med henblik på at styrke tilliden til vores politi ved at sikre, at klager behandlespå en åben, hurtig og fair måde […]Det nye klageorgan ”The Independent Police Complaints Commission” (IPCC) er eta-bleret i henhold til The Police Reform Act 2002 og afløser ”The Police Complaints Au-thority” (PCA). IPCC har en dobbelt funktion, dels som en almen tilsynsmyndighed, derskal sikre, at hele systemet virker effektivt, dels ved at spille en rolle i enkeltsager. Deter tanken, at IPCC gradvis skal udvikle dets kapacitet, således at organisationen udviklersig på baggrund af de erfaringer, der indhøstes undervejs.I en udtalelse fra Home Office i forbindelse med introduktionen af det nye system anfø-res det, at det har til formål at forbedre erfaringer og styrke tilliden til de, der er invol-veret i klagesystemet samtidig med, at der leveres et fair og retfærdigt resultat. Det erfremhævet, at centrale elementer i det nye system omfatter:- IPCC skal sikre, at hele politisystemet er velfungerende, åbent og tilgængeligt- Politiet er ansvarlige for at optage klagerne og fastholde den lokale ansvar-lighed- Øget anvendelse af lokale afgørelser (”local resolution”)- Klagerne holdes informeret under hele processen- Klagerne har forskellige muligheder for at appellere til IPCC, hvis en klage ikkeoptages, eller det ikke viser sig muligt at få klagen afgjort lokalt

- IPCC har en række vidtrækkende beføjelser og vil om nødvendigt kunne trækkepå politiets ressourcer og oplysninger og vil være i stand til at overvåge og inspi-cere politiet med henblik på at sikre, at systemet fungerer effektivt- IPCC kan indkalde sager, der er under politimæssig undersøgelse, og om nød-vendigt overtage sagerne og anvende egne efterforskere- IPCC er en uafhængig enhed, hvis afgørelser alene kan ændres af domstolene- Hele politipersonalet er omfattet af ordningen- IPCC har regionale kontorer- IPCC har i visse sager beføjelser til at intervenere i disciplinære processerDet fremgår i øvrigt af IPCC’s informationsmateriale og IPCC’s hjemmeside (www.ipcc.gov.uk), at organet består af et antal kommissærer, der ikke må være ansat eller havegjort tjeneste i politiet. Formanden for IPCC udpeges af Dronningen, mens de øvrigemedlemmer udpeges af Secretary of State. IPCC er uafhængig af regeringen og politiet.IPCC er organiseret således, at den daglige drift varetages af en direktør, der refererer tilkommissionen, og fem underdirektører, der har ansvaret for henholdsvis undersøgelser,policy-spørgsmål og forskning, kommunikation, organisation samt juridiske forhold.Der er etableret et hovedkontor i London og tre regionale kontorer i England og Wales,der ledes af regionale direktører. Kontorerne har hver tilknyttet særlige undersøgelses-enheder, der fører tilsyn med eller leder visse undersøgelser foretaget af politiet, ligesomde foretager selvstændige undersøgelser med fuld politimyndighed i forbindelse medalvorlige hændelser eller beskyldninger om uredelig embedsførelse. En stor del af efter-forskerne har en baggrund i politiet, men der er også efterforskere, der kommer fra andreoffentlige myndigheder og det private erhvervsliv. Der er efter det oplyste ikke nogenkarantæneperiode for tidligere ansatte i politiet, ligesom der ikke er noget til hinder for,at en efterforsker efterfølgende vender tilbage til politiet.De fleste klager vil fortsat blive behandlet af politiet på lokalt niveau ved ”local resolu-tion”. Det gælder f.eks. klager over sprogbrug og lignende. Det lokale politi er i øvrigtunderlagt standarder fastsat af IPCC.”Local resolution” tilsigter at muliggøre en hurtig og fleksibel procedure for klager afmindre betydning. ”Local resolution” kan kun finde anvendelse med klagerens godken-delse.

De enkelte politienheder har deres egen procedure for ”local resolution”, og de underret-ter klageren herom. Hvis klageren finder, at proceduren ikke følges, har han eller hun rettil at påklage forholdet til IPCC.Klager, der nødvendiggør en formel undersøgelse kan iværksættes og gennemføres på treforskellige måder, enten som en undersøgelseovervåget (supervised)af IPCC, en under-søgelseledet (managed)af IPCC eller en undersøgelseforetaget (independent)af IPCC.Overvåget undersøgelseforetages af politiet under overvågning af en IPCC kommissær,og den bliver ledet af en undersøgelsesleder fra politiet. Valget af undersøgelseslederskal godkendes af IPCC. I visse sager kan kommissæren vælge at anvende en undersø-gelsesleder fra en anden politiafdeling.Gennem hele undersøgelsen vil IPCC kommissæren følge udviklingen og yde bistand til un-dersøgelseslederen, men det er undersøgelseslederen, der står for tilrettelæggelsen af under-søgelsen. En klager har ret til efter undersøgelsens afslutning at påklage afgørelsen til IPCC.EnIPCC ledetundersøgelse bliver foretaget af politiet, men således at IPCC varetagerden overordnede styring. Den regionale IPCC direktør styrer undersøgelsen, godkenderefterforskningsplanen og har med jævne mellemrum møder med politiet for at følgeundersøgelsen.En klager har ikke ret til at klage til IPCC over afgørelser truffet efter undersøgelser ledetaf IPCC.Undersøgelse foretaget af efterforskere i IPCCforetages af de uafhængige efterforskere iIPCC, der er baseret i de fire regioner. En IPCC efterforsker bliver udpeget til at foretageundersøgelsen og vil rapportere til den regionale IPCC direktør. En IPCC kommissærfører tilsyn med hele sagen.Politiet henviser alvorlige sager til IPCC, der herefter beslutter, om en sag skal efterfor-skes af IPCC. Alvorlige sager omfatter hændelser med død eller alvorlig skade til følge.Denne kategori omfatter endvidere sager, hvor der er fremsat særlige beskyldninger omalvorlig eller organiseret korruption, sager mod overordnet personale, sager, der involve-rer racisme, og sager om at forvride eller fordreje en retfærdig rettergang.I modsætning til det tidligere system omfatter det nye system klager mod alle polititjene-stemænd i England og Wales uanset rang samt øvrige ansatte i politiet.Enhver, der har været udsat for kritisabel adfærd eller var til stede, da det skete, var ven

eller pårørende til den forurettede, eller som har fået fuldmagt hertil fra den forurettede,kan klage til IPCC.IPCC og politiet er forpligtet til at underrette klagere om sagen gennem hele undersø-gelsesperioden. Politiet eller IPCC er herefter forpligtet til at underrette om, hvordanklagen bliver undersøgt, hvilket samarbejde med politiet eller IPCC klagen medfører forklageren, hvordan en afgørelse vil blive truffet, og hvad følgen bliver af afgørelsen. Nårundersøgelsen er slut, bliver klageren underrettet om udfaldet.Resultatet af undersøgelsen kan være, at der ikke foreligger det fornødne bevis for at op-retholde klagen, at politiet kan beslutte at forbedre eller justere procedurer på baggrundaf klagen, eller at politiet indleder formelle disciplinære skridt eller træffer ledelsesbe-slutninger over for en polititjenestemand eller andre ansatte i politiet.IPCC er derimod ikke kompetent til at træffe afgørelse om tiltalespørgsmålet. FinderIPCC, at en sag kan give anledning til at rejse tiltale, overdrages sagen til anklagemyn-digheden, der herefter træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet. IPCC udfærdiger ikkeen indstilling til CPS om tiltalespørgsmålet. Finder CPS, at der er behov for yderligereefterforskningsskridt, kan CPS anmode IPCC herom. Der er ikke noget til hinder for,at IPCC allerede under efterforskningen tager kontakt med CPS, og det sker da også ialvorlige og komplicerede sager.IPCC har efter det for udvalget oplyste ikke kompetence til at tage stilling til erstatnings-krav.

Kapitel 8.Løsningsmodeller8.1. Hensyn ved opstilling af modellerVed udvalgets vurdering af og stillingtagen til, om der skal ske ændringer i den måde, hvor-på klager over politiet behandles, er der en lang række hensyn, der må indgå i vurderingen.Politiets opgaver medfører i sagens natur, at polititjenestemænd kan komme i modsæt-ningsforhold til eller i konflikt med en borger. Politiet er den eneste myndighed, der harkompetence til at udøve fysisk magt over for borgerne. Det er derfor vigtigt, at befolk-ningen i et demokratisk samfund har tillid til, at politiet udfører sine opgaver på en godog forsvarlig måde, hvor der ikke sker unødvendige eller urimelige indgreb i den enkelteborgers rettigheder eller overgreb mod hans eller hendes person.Et led i at skabe denne tillid er, at borgeren har mulighed for at få en klage over påståetmyndighedsmisbrug og overgreb fra politiet behandlet og afgjort på en effektiv, hurtigog upartisk måde.Det første meget væsentlige hensyn - og vel i virkeligheden afgørende også for andrehensyn - er derfor, at klager over politiet behandles således, at behandlingen eregnet tilat skabe tillid i befolkningen.Hvis en stor del af befolkningen mener eller oplever, at enbestemt måde at behandle klagesager på ikke indebærer en tilstrækkelig upartisk, grun-dig og saglig behandling, er det i sig selv et problem, som må få afgørende betydning forudvalgets overvejelser.I denne forbindelse må det også indgå i vurderingen, om og i givet fald hvordanlæg-mænds medvirkeni klagesystemet kan være med til at sikre tilliden til systemet. Ogsåsystemets gennemskuelighed,herunder offentlighedshensyn, må indgå i vurderingen.Tilsvarende erklagesystemets overskuelighedi sig selv et moment, som udvalget måhave for øje. Det er uheldigt, hvis klageordningen er så sofistikeret, at ingen kan finde udaf den. Der må derfor tilstræbes et så enkelt system som muligt.Politiklagesystemet må udformes således, at det haren betydelig grad af uafhængighedaf politiet.Det vil ikke være acceptabelt, at politiet undersøger sig selv. Uafhængighe-den gælder både rent organisatorisk, men også mere konkret ved vurderingen af, hvilkepersoner der skal forestå behandlingen af klager. I den forbindelse må det navnlig indgåi vurderingen, om de personer, der behandler og afgør en klagesag, er tilstrækkeligt uaf-hængige af politiet, således at der ikke er risiko for sammenspisthed, og således at be-folkningen har tillid til, at der ikke er en sådan sammenspisthed eller risiko herfor.Behandlingen af klager over politiet skal forestås af en myndighed og af personer, der

har tilstrækkeligsagkundskab og er i stand til at behandle sagerne grundigt og sagligt.Dette blev udtrykt af commissioner Deborah Glass, da nogle af udvalgets medlemmerbesøgte det engelske IPCC, på følgende måde: ”The competent body must not be soindependent, that it is incompetent”. Det vil ikke være acceptabelt, at sager mod poli-tipersonale, herunder spørgsmålet om tiltalerejsning, skal afgøres efter andre kriterierend tilsvarende sager mod andre borgere. Den enkelte polititjenestemand har som enselvfølge ret til samme retssikkerhed som enhver anden. I denne forbindelse er det ogsåvigtigt at overveje, i hvilket omfang det er jurister eller personer med en efterforsknings-mæssig baggrund, der skal forestå undersøgelse og efterforskning af sager mod polititje-nestemænd, der jo i kraft af deres uddannelse og arbejde ofte har betydelig erfaring mednetop efterforskning af sager mod enkeltpersoner.Derudover er det karakteristisk for de afgørelser, som polititjenestemænd træffer, i mod-sætning til de fleste andre afgørelser, som træffes af offentligt ansatte, at de tit skaltræffespå brøkdele af sekunderi tilspidsede situationer ofte i konfrontation med borgere, og at dis-se afgørelser kan involvere liv og død, f.eks. i forbindelse med politiets afgivelse af skud.Der må endvidere ved udvalgets overvejelser tages hensyn til, at der i Danmark ikke påalle niveauer er en adskillelse af politi og anklagemyndighed, som man kender det fra defleste andre lande.Klagesystemetseffektivitet og anvendelighed i den praktiske hverdagmå også indgå somet væsentligt moment. Det er - som det fremgår af undersøgelsen fra Aalborg Universitet– meget væsentligt for den enkelte klager, at sagerne afgøres hurtigt. Det kan altså ikkenytte noget, at klageordningen gøres så indviklet, at sagerne ”sander til” i systemet.Økonomiske hensynmå også indgå i vurderingen. De ressourcer, der kan anvendes tilretshåndhævelse, er ikke ubegrænsede, og det er derfor vigtigt, at de ressourcer, der af-sættes til klager over politiet, anvendes på den rigtige måde.Det må også indgå i udvalgets overvejelser, at det navnlig er i de meget alvorlige sager,hvor nogen er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade i politiets varetægteller som følge af politiets indgreb, at der har været rejst kritik af klagesystemet. Det måderfor være naturligt, at det overvejes, om netop disse sager skal undergives en endnugrundigere behandling.Endelig må det indgå i vurderingen, at klagesystemet indeholder dels en undersøgelses-og efterforskningsdel, dels en afgørelsesdel, og at den myndighed, der undersøger ogefterforsker en klage, ikke behøver at være sammenfaldende med den, der afgør klagen,eller tager stilling til, om der skal rejses tiltale. Tværtimod kan det være en fordel, hvisder er en organisatorisk adskillelse.

8.2. Tidligere overvejelser8.2.1. Før 1994Betænkning nr. 1278/1994 om behandlingen af klager over politipersonalet indeholderi kapitel 9 (side 75-93) en oversigt over de modeller og løsningsforslag, som på davæ-rende tidspunkt havde været fremme i den offentlige debat.De væsentligste af disse forslag var følgende:1.En auditørordning for hele landet2.Et centralt klageudvalg for hele landet3.Advokatordninger, hvor undersøgelsen foretages enten af en advokat alene eller af enadvokat i samarbejde med politiet4.Indenretlige undersøgelser5.Politiombudsmand og politiklagenævn6.Undersøgelse ved retten i kombination med et klagenævn7.Undersøgelse ved statsadvokaten eventuelt i kombination med et politiklagenævnUdvalgets overvejelser vedrørende disse forslag fremgår af kapitel 12 (side 131-141) ibetænkning nr. 1278/1994.8.2.2. De 3 forslag i betænkning nr. 1278/1994Det udvalg, der afgav betænkning i 1994, beskriver indgående 3 modeller, henholdsvisen statsadvokatmodel, en statsadvokatmodel med tilknyttet kontrolorgan og en modelmed særlige efterforskningsorganer.8.2.2.1. StatsadvokatmodellenDenne model svarer for så vidt til den gældende ordning, idet der dog ikke til modellenvar knyttet et kontrolorgan med lægmænd. Der henvises til betænkning 1278/1994, side143-159.I betænkning 1278/1994 overvejede udvalget forskellige muligheder for eventuelt atknytte politiudannet personale til statsadvokaturerne. Udvalget fandt imidlertid ikke,at der burde ansættes politiuddannede efterforskere i statsadvokaturerne. Udvalget be-mærkede samtidig, at politiets deltagelse i sager mod politipersonale ikke helt kunneundværes, idet der ville være behov for, at politiet kunne gennemføre gerningsstedsun-

dersøgelser og foretage uopsættelige efterforskningsskridt, ligesom politiets specialaf-delinger måtte kunne foretage tekniske undersøgelser og lignende. Det nævnes videre,at statsadvokaten skal kunne anmode om bistand fra Rigspolitiets rejsehold. Det er stats-advokaten, der træffer bestemmelse om, hvordan efterforskningen mest hensigtsmæssigtgennemføres.Udvalget drøftede i betænkningen også disciplinærundersøgelser og fastslog, at stats-advokaten ikke skal udtale sig om disciplinære forhold, der henhører under ansættelses-myndighedens kompetence.8.2.2.2. Statsadvokatmodellen med tilknyttet kontrolorganDenne model, hvor der til statsadvokatmodellen knyttes et kontrolorgan med lægmænd,svarer i alt væsentligt til den gældende ordning vedrørende klager over politiet. Derhenvises til betænkning 1278/1994, side 161-184, og til kapitel 3 i nærværende betænk-ning.8.2.2.3. Modellen med særlige efterforskningsorganerModellen er beskrevet i betænkning 1278/1994, side 185-204. Efter denne model, derbyggede på den daværende norske politiklageordning, skulle nogle særlige efterforsk-ningsorganer lede efterforskningen af strafbare handlinger begået i tjenesten af politi-tjenestemænd. Efterforskningsorganerne skulle ikke selv afgøre tiltalespørgsmålet, menafgive indstilling herom til vedkommende statsadvokat.Efter udvalgets beskrivelse skulle formanden for efterforskningsorganet være dommer.Organet skulle herudover bestå af en polititjenestemand og en advokat med erfaring frastraffesager.Udvalget fandt ikke at kunne anbefale en sådan model, navnlig på grund af de princi-pielle betænkeligheder, der knytter sig til dommeres rolle i efterforskningsorganer. Hertilkom, at erfaringerne fra Norge viste, at det kunne være vanskeligt for både dommere ogadvokater at være så meget borte fra deres ordinære arbejde, som hvervet i et efterforsk-ningsorgan kan kræve.8.3. Mulige modeller for en ændret klageordning8.3.1. IndledningUdvalget har indgående drøftet de mange modeller, der kan tænkes for opbygningen afpolitiklagesystemet.I dette arbejde har udvalget inddraget den kritik, der har været rejst mod den nuværendeklageordning, tidligere forslag, jf. navnlig betænkning 1278/1994, og erfaringerne fraudlandet, navnlig Norge, Sverige og Storbritannien, jf. herved kapitel 7.

Udvalget har på baggrund heraf og efter en grundig gennemgang og drøftelse af model-lerne valgt at koncentrere sig om 4 modeller, som efter udvalgets opfattelse kunne tæn-kes at danne grundlag for et ændret dansk klagesystem, og som vil kunne være med til atstyrke tilliden til politiklageordningen.Disse modeller er følgende:1.Den nuværende statsadvokatmodel med udvidet kompetence for politiklagenævnene.2.En særskilt undersøgelses- og efterforskningsmyndighed, der skal undersøge og ef-terforske alle klagesager over politiet, og hvor afgørelseskompetencen i relation til ad-færdsklager er hos myndigheden, mens tiltalekompetencen er hos anklagemyndigheden(statsadvokaterne og Rigsadvokaten).3.En særskilt myndighed, der skal undersøge og efterforske alle klagesager, træffe af-gørelse i adfærdsklagesager og tage stilling til tiltalespørgsmålet med klageadgang tilRigsadvokaten.4.En fritstående, særskilt myndighed uden klageadgang til Rigsadvokaten.De 4 modeller er nærmere beskrevet nedenfor i afsnit 8.4 – 8.7.Det er udvalgets opfattelse, at der ved valget mellem de 4 modeller gælder nogle grund-læggende forudsætninger, som er ens for alle 4 modeller. Disse forudsætninger er be-skrevet i afsnit 8.3.2.Udvalgets opstilling af de 4 modeller indebærer et fravalg af andre mulige modeller. Iafsnit 8.3.3 beskrives udvalgets overvejelser i forbindelse hermed.8.3.2. Nogle forudsætninger uanset modelDe grupper af sager, som i det nuværende klagesystem behandles af statsadvokaterne ogpolitiklagenævnene, kan opdeles i notitssager, andre adfærdsklagesager, færdselsstraffe-sager, andre straffesager og sager, hvor nogen er afgået ved døden eller kommet alvorligtil skade, uanset om der er rimelig formodning om et strafbart forhold (§ 1020 a, stk.2-sager).I nogle af disse grupper af sager er der nogle forhold, som efter udvalgets opfattelse børtillægges betydning uanset valg af model. Disse forhold er beskrevet i det følgende.8.3.2.1. NotitssagerNotitssagsordningen er beskrevet i kapitel 3.4.2. Behandling af en adfærdsklagesag som

notitssag er en hurtig, effektiv og billig måde at afgøre sagen på, og antallet af klagere,der er tilfredse med undersøgelsen og resultatet af deres klage, må derfor formodes atvære væsentligt højere end i tilfælde, hvor der træffes en egentlig afgørelse i sagen. Her-til kommer, at det af brugerundersøgelsen fra Aalborg Universitet (bilag 10, pkt. 2 og pkt.6.5) fremgår, at mange klagere forud for indgivelsen af deres klage ikke havde forvent-ninger om, at der skulle iværksættes et stort undersøgelsesapparat, og at 44 % af klagernei undersøgelsen ville have foretrukket en mere uformel samtale med en overordnet politi-tjenestemand og en kort behandlingstid frem for det sagsforløb, som de faktisk oplevede.I alle de 4 modeller, der er beskrevet nedenfor i afsnit 8.4 – 8.7, er det derfor forudsat,at notitssagsbehandling skal kunne anvendes i videre omfang end i dag. Om udvalgetsforslag om notitssagsbehandling henvises for en uddybende beskrivelse til kapitel 11.2.8.3.2.2. FærdselssagerUdvalget forudsætter ligeledes, at der i relation til polititjenestemænds hastigheds-overskridelser, ikke mindst de såkaldte ATK-sager, hvor den pågældende erkender sigskyldig, og hvor der ikke er involveret nogen tredjemand, kan blive tale om en enklerebehandling. Der henvises til kapitel 11.3, der indeholder en nærmere beskrivelse af ud-valgets overvejelser og forslag herom.8.3.2.3. Sager, hvor nogen er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skadeUdvalget finder, at der fortsat er behov for, at sager, hvor nogen er afgået ved døden ellerkommet alvorligt til skade i politiets varetægt eller som følge af politiets indgriben, skalundersøges/efterforskes som straffesager, uanset at der ikke umiddelbart er grundlag formistanke eller sigtelse mod nogen polititjenestemand, jf. den gældende bestemmelse iretsplejelovens § 1020 a, stk. 2.Det er navnlig i disse sager, der har været rejst kritik mod den gældende ordning, ogdet er derfor - og på grund af de meget alvorlige følger - særdeles vigtigt, at disse sa-ger undergives en meget grundig behandling. Det er derfor en forudsætning ved alle 4modeller, at undersøgelsen/efterforskningen i disse sager i hvert fald ikke bliver mindregrundig end hidtil.8.3.3. Udvalgets fravalg af mulige modellerUdvalget foretager i kapitel 12 en vurdering af det nuværende klagesystem. Udvalgetsflertals konkluderende vurdering er, at klageordningen for så vidt fungerer tilfredsstil-lende, men at der dog for at forøge tilliden i befolkningen til klagesystemet er grundlagfor at foreslå ændringer. Der henvises til kapitel 12.1.Udvalget har i sit arbejde forudsat, at de hidtidige erfaringer ikke giver grundlag for model-ler, hvor det lokale politi tillægges øget kompetence til at undersøge og efterforske klager

over politiet, idet dette i forhold til den nuværende ordning ville betyde en mindre grad afuafhængighed. Det gælder efter udvalgets opfattelse også adfærdsklager, selv om sådanneklager i en række andre lande, herunder Norge, behandles og afgøres af politiet selv.Udvalget kan ikke anbefale modellen med særlige efterforskningsorganer, som den erbeskrevet ovenfor i afsnit 8.2.2.3. Denne model bygger på den tidligere norske ordning,som nu er opgivet. Modellen har ikke vist sig særlig effektiv, er omkostningstung og res-sourcekrævende og rejser en række principielle spørgsmål om dommeres og advokatersmedvirken i undersøgelses- og efterforskningsfasen.Det er ikke i overensstemmelse med dansk retstradition at lade en dommer deltage i enpolitimæssig efterforskning eller i forbindelse med stillingtagen til, om der skal rejsestiltale for et strafbart forhold. Udvalget kan derfor ikke anbefale en ordning, hvor det eret organ med en dommer som formand, der skal træffe afgørelse om tiltalespørgsmålet.Dommernes rolle må efter retsplejelovens regler være at træffe afgørelse i de straffe-sager, hvor der rejses tiltale, og i de sager inden for strafferetsplejen eller i den civileretsplejes former, hvor der gøres erstatningskrav gældende mod politiet.Udvalget finder dog, at der ikke vil være afgørende principielle betænkeligheder ved, aten dommer udpeges som formand for et politiklageråd, også selv om Politiklagemyndig-heden får mulighed for at fremkomme med en vurdering af bevisernes vægt, inden sagensendes til statsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet. Der henvises om udvalgetsovervejelser herom til kapitel 13.3.2 og 13.4.3.I adfærdsklagesager forholder det sig noget anderledes. Det er en dommer, der er formandfor Advokatnævnet, jf. retsplejelovens § 144, og dommere er også formænd for kollegialeklageorganer, der tager stilling til klager inden for andre erhverv, f.eks. i relation til reviso-rer. Udvalget finder derfor ingen betænkelighed ved at pege på, at en dommer kan fungeresom formand for et råd, der har afgørelseskompetencen i adfærdsklagesager. Tværtimodmå det antages, at et sådant organ med en dommer som formand vil være med til at skabetillid til de afgørelser, der træffes vedrørende klager over politiets adfærd.Det har endvidere ved udvalgets stillingtagen til modellerne været en afgørende for-udsætning, at kompetencen til at rejse tiltale mod en polititjenestemand fortsat er hosanklagemyndigheden (statsadvokaten og Rigsadvokaten). Udvalget kan således ikke an-befale en ordning, hvor kompetencen til at efterforske en straffesag eller tage stilling tiltiltalespørgsmålet tilkommer et nævn eller et lignende kollegialt organ. Stillingtagen tiltiltalespørgsmålet kræver betydelig erfaring og sagkundskab. Politiklagenævnene i deresnuværende sammensætning eller med en ændret sammensætning har efter udvalgets op-fattelse ikke denne erfaring. Hertil kommer, at afgørelsen af tiltalespørgsmålet ikke børtræffes af et organ med flere medlemmer.

Udvalget finder, at denne forudsætning er i god overensstemmelse med den generelleretsudvikling, der gennem en årrække er gået i retning af, at kompetencen til at rejsetiltale er hos anklagemyndigheden og ikke hos særmyndigheder.8.4. Model 1 - Statsadvokatmodellen med udvidet kompetence forpolitiklagenævnene8.4.1. IndledningEn enkel måde, hvorpå den nuværende ordning kunne ændres, ville være fortsat at ladestatsadvokaterne forestå undersøgelsen i adfærdsklagesager og så ”vende afgørelses-kompetencen”, således at det i tilfælde af uenighed mellem statsadvokaten og politik-lagenævnet - i modsætning til i dag - ville være politiklagenævnets opfattelse, der varafgørende.Denne mulighed for inden for det nuværende systems overordnede rammer at styrkepolitiklagenævnenes kompetence er udtrykkelig nævnt i udvalgets kommissorium, jf.kapitel 1.1.Som nævnt ovenfor i afsnit 8.3.3 kan udvalget ikke anbefale en model, hvor det er po-litiklagenævnene i deres nuværende eller i en ændret sammensætning, der tager stillingtil, om der skal rejses straffesag mod en polititjenestemand. Udvalget har herved navnliglagt vægt på, at den endelige stillingtagen til, om der skal rejses tiltale, ikke er velegnettil afgørelse i et kollegialt organ med et flertal af læge medlemmer, samt på, at der medet sådan helt særligt afgørelsesforum ville være risiko for, at der kunne udvikle sig entiltalepraksis mod polititjenestemænd, der var anderledes end i forhold til andre. Hertilkommer, at det umiddelbart ville være vanskeligt at opfylde det koordineringsbehov, derville være nødvendigt i relation til nævnenes afgørelser, medmindre nævnsafgørelserskulle kunne påklages til Rigsadvokaten, hvilket vil være principielt betænkeligt, eller tilet særligt overpolitiklagenævn, hvilket næppe forekommer hensigtsmæssigt.Den følgende beskrivelse af, hvilke justeringer der kunne foretages af den nugældendeordning, inden for den eksisterende struktur, der indebærer, at statsadvokaterne efter-forsker og behandler klager over politiet samt straffesager mod politiet, og at politik-lagenævnene samvirker med statsadvokaterne i denne sagsbehandling, omfatter derforkun adfærdsklagesagerne. Straffesager mod politipersonale vil således efter denne modelskulle behandles på samme måde som hidtil.8.4.2. Adfærdsklagesager8.4.2.1. Indgivelse af klageUdvalget om behandlingen af klager over politipersonalet overvejede i betænkning nr.1278/1994, side 165 ff., om klager over politiets adfærd i tjenesten skulle indgives tilstatsadvokaten eller til det tilknyttede kontrolorgan (politiklagenævnet).

Udvalget pegede på statsadvokaten og anførte i den forbindelse ud fra en overordnetbetragtning, at det ville give et enkelt og let forståeligt klagesystem - i retning af et en-strenget klagesystem - idet statsadvokaten i forvejen er klageinstans i relation til de afgø-relser, der træffes af politimesteren (nu politidirektøren) i relation til strafforfølgning, ogfordi statsadvokaten i øvrigt fører tilsyn med politiets behandling af straffesager, ligesomstatsadvokaten behandler klager over politiets efterforskning og sagsbehandling og træf-fer afgørelse om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.Udvalget bemærkede endvidere, at der kan tænkes tilfælde, hvor det er af afgørendebetydning, at der omgående iværksættes efterforskning for at sikre beviser. Indgivelseaf klage eller anmeldelse til kontrolorganet (politiklagenævnet) ville kunne føre til enforsinkelse af sagen, der i værste fald kunne være til skade for efterforskningen.Når statsadvokaterne i dag modtager en klage over politipersonale eller en anmeldelseom et strafbart forhold forøvet af politipersonale, må statsadvokaten indledningsvis vur-dere, om sagen skal behandles som en klagesag efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93b eller som en straffesag efter reglerne i kapitel 93 c.Da statsadvokaten i dag er kompetent til at behandle sagen, uanset om der er tale om enadfærdsklage eller en anmeldelse om et strafbart forhold, er det ikke afgørende, om detallerede i den helt indledende fase bliver entydigt fastlagt, hvordan sagen skal behandles.Sagen skal således under alle omstændigheder behandles af statsadvokaten.For at tydeliggøre politiklagenævnenes eksistens og rolle i behandlingen af klager overpolitiets adfærd i tjenesten kunne det overvejes at ændre proceduren for modtagelse afadfærdsklager, således at de fremover skal indgives til politiklagenævnene.Det kan imidlertid anføres, at dette vil fratage statsadvokaten muligheden for indled-ningsvist at vurdere, om sagen skal behandles som en adfærdsklage eller som en straffe-sag, ligesom det vil gøre det vanskeligere hurtigt at få taget stilling til, om sagen er egnettil at blive behandlet som notitssag.Ved en ændring af beslutningskompetencen i denne type sager, således at politiklage-nævnene skal træffe afgørelse i klager over politipersonalets adfærd, og statsadvokatu-rerne skal fungere som sekretariat for politiklagenævnene, vil klagen dog naturligt kunneindgives til politiklagenævnene på statsadvokaturernes adresser.8.4.2.2. Sagens afgørelseUdvalget om behandlingen af klager over politipersonalet overvejede i betænkning nr.1278/1994, side 180 ff., om man eventuelt kunne tillægge kontrolorganet kompetence tilat afgøre adfærdsklager. Udvalget bemærkede, at det måtte forudsætte, at der i organerne

sad personer med nærmere kendskab til politiets arbejdsforhold og til de forskrifter, dergælder for politiets virke. Med den påtænkte sammensætning af kontrolorganerne (ud-valgets forslag svarede til den senere vedtagne ordning) ville organerne efter udvalgetsopfattelse ikke være egnede til at træffe afgørelse i adfærdsklagesager.I den forbindelse anførte udvalget, at begrebet adfærdsklager spænder vidt, lige fra sagerom uhøflig tiltale til klager over hårdhændet behandling i forbindelse med anholdelse,under opløb og lignende. I hvert fald sager af alvorligere karakter, der ligger i grænse-området til sager, der må efterforskes i strafferetsplejens former, burde efter udvalgetsopfattelse afgøres af statsadvokaten.Udvalget overvejede, om kontrolorganerne alene skulle afgøre sager vedrørende uhøfligtiltale og anden ukorrekt personlig optræden, men fandt, at dette ville indebære en megetupraktisk ordning, da klager over politiet ofte er sammensatte, idet der samtidig klagesover flere forskellige forhold.Det blev også anført, at en ordning, hvor kontrolorganerne skulle tillægges kompetencetil at afgøre visse sagstyper, ville komplicere systemet og dermed gøre det vanskeligereat skabe almen forståelse for, hvorledes klageordningen fungerer.Statsadvokaten udfærdiger efter de gældende regler en redegørelse til politiklagenævnetom resultatet af den undersøgelse, der er foretaget i anledning af en klage over politietsadfærd. Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af forløbet af undersøgelsen og afde faktiske omstændigheder af betydning for sagens afgørelse.Politiklagenævnene har nu på tilfredsstillende vis fungeret i en årrække, og for atstyrke tilliden til afgørelserne i adfærdsklagesager kunne den nuværende model forafgørelse af klager over politipersonalets adfærd i tjenesten ændres, således at politik-lagenævnene fremover på grundlag af statsadvokatens redegørelse træffer afgørelsei sagerne.Efter denne model vil statsadvokaturerne reelt i adfærdsklagesagerne komme til at vare-tage en sekretariatsfunktion for politiklagenævnene, således at statsadvokaten - som detogså er tilfældet i dag - sender sagen til politiklagenævnet, når den efter statsadvokatensopfattelse er klar til afgørelse. Statsadvokaten vil i den forbindelse skulle redegøre forsagens faktiske omstændigheder, eventuelle retlige spørgsmål og komme med en indstil-ling om, hvordan sagen bør afgøres.En sådan ordning kunne udformes således, at det foreskrives, at politiklagenævnenesafgørelser skal træffes i et møde, hvor nævnets medlemmer er til stede og efter drøftelsetræffer afgørelse i sagen.

De afgørelser, som politiklagenævnene skal træffe, vil i vidt omfang komme til at beståaf vurderinger af politipersonalets skøn og sagens bevisligheder. Det kunne på den bag-grund overvejes, om en sammensætning af nævnene med en advokat og to lægmænd vilhave tilstrækkelig erfaring eller kompetence til at afgøre sådanne spørgsmål, eller ompolitiklagenævnene i givet fald skal styrkes med medlemmer med særlig politimæssigindsigt.Opretholdes en struktur, hvor statsadvokaten modtager både klager over politiperso-nalets adfærd og anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonalet, vil derikke opstå de problemer, som udvalget beskrev i betænkning nr. 1278/1994, hvor en sagkunne vandre frem og tilbage mellem statsadvokaten og kontrolorganet afhængigt af, omklagen ændrede karakter fra en adfærdsklage til en anmeldelse om et strafbart forhold.Det synes således at være forudsat i denne betænkning, at kontrolorganet skulle overtageen større del af arbejdet med at undersøge og forberede sagerne til afgørelse, herunderved selvstændigt at sammenholde de foretagne handlinger med politiets regler for for-skellige tjenestehandlinger.Den kompetence, som politiklagenævnene inden for den givne struktur for behandlingaf klager over politiet vil kunne tillægges, er spørgsmålet om, hvorvidt der skal givesudtryk for kritik af politiet eller udtales en beklagelse til klageren. Allerede i dag kommersåvel statsadvokatens opfattelse som politiklagenævnets opfattelse til klagerens og denindklagedes kundskab, og det er således i hovedsagen spørgsmålet, om det er statsadvo-katens ellers politiklagenævnets opfattelse af sagen, der skal være den endelige afgørelseaf sagen. Det vil stadig være op til ansættelsesmyndigheden at tage stilling til eventuelledisciplinære konsekvenser.De berørte parter, ansættelsesmyndigheden og offentligheden har således i dag mulighedfor at drage konklusioner på baggrund af såvel den ene som den anden (indstilling til)afgørelse. Det synes imidlertid at være således, at det i offentligheden opfattes negativt,at det er statsadvokaten, der træffer den endelige afgørelse i sagerne. Det vil derfor kunnevære med til at styrke befolkningens tillid til klagesagsbehandlingen, hvis politiklage-nævnene fik mulighed for at afgøre adfærdsklagerne, og således at statsadvokatens ind-stilling til afgørelse alene kommer til at fremgå af sagsfremstillingen.Ved udformningen af detaljerne i denne model må det haves for øje, at et differentieretklagesystem, hvor statsadvokaten afgør spørgsmålet om tiltalerejsning, mens politik-lagenævnet afgør adfærdsklager, ikke gør klagesystemet så kompliceret, at det - somantaget i betænkning nr. 1278/1994 - bliver vanskeligere at skabe almen forståelse for,hvordan klageordningen fungerer.En meget vanskelig problemstilling ved at tillægge politiklagenævnene afgørelseskom-

petence i adfærdsklagesagerne er, om der skal være en klageadgang i forhold til nævne-nes afgørelser, og i givet fald til hvem klage skal indgives. Problemet er, at der på den eneside som udgangspunkt for både klageren og polititjenestemanden bør være mulighed forat få sagen prøvet i 2 instanser. Man kunne derfor opretholde den nuværende 2. instansbehandling i uændret form, således at sagen endeligt afgøres af Rigsadvokaten. Dette vilimidlertid betyde, at en nævnsafgørelse - i modsætning til hvad der almindeligvis er til-fældet - vil kunne indbringes for en myndighed, der ikke er sammensat af flere personer.Det bemærkes i den forbindelse, at udvalget finder, at klageadgangen - hvis den skalhave nogen realitet - må indebære en helt ny realitetsbehandling af sagen, således at derskal foretages en fuldstændig materiel prøvelse af bevisbedømmelsen, retsspørgsmål ogskønsspørgsmål, og således at klageinstansen kan indhente nye oplysninger. Fremkom-mer der i forbindelse med 2. instansens behandling af sagen nye oplysninger, kan detendvidere føre til, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos statsadvokaten og poli-tiklagenævnet.8.4.3. StraffesagerEfter denne model vil kompetencen til at efterforske straffesager og foretage undersø-gelse i sager, hvor nogen er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade i politietsvaretægt eller som følge af politiets indgriben, som nævnt stadig være hos statsadvo-katen. Det vil også være statsadvokaten (eller i særlige tilfælde Rigsadvokaten eller ju-stitsministeren), der træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet efter de almindelige reglerherom i retsplejeloven. Politiklagenævnets rolle vil som hidtil være, at sagen som be-skrevet i kapitel 3.5 skal forelægges for nævnet, inden statsadvokaten tager stilling tiltiltalespørgsmålet.8.5. Model 2 - En særskilt undersøgelses- og efterforskningsmyndighedmed afgørelseskompetence i adfærdsklagesager og tiltalekompetence hosanklagemyndighedenDenne model indebærer, at der som nævnt i afsnit 8.3.1 oprettes en helt ny myndig-hed – en særskilt undersøgelses- og efterforskningsmyndighed – der skal undersøge ogefterforske alle klagesager over politiet, og hvor afgørelseskompetencen i relation tiladfærdsklager er hos myndigheden, og hvor tiltalekompetencen er hos anklagemyndig-heden (statsadvokaterne og Rigsadvokaten).Ved en nærmere beskrivelse af denne model skal der tages stilling til myndighedensorganisatoriske placering. Der skal endvidere tages stilling til myndighedens sammen-sætning, herunder om der til myndigheden skal knyttes et råd eller et politiklagenævn,og til muligheden for at klage over rådets afgørelser. Der skal endvidere tages stilling tilmyndighedens kompetence og opgaver, herunder forholdet mellem en ny myndighed oganklagemyndigheden.

I de følgende afsnit beskriver udvalget hovedpunkterne i en sådan model. Modellen ernærmere beskrevet i kapitel 13.8.5.1. Myndighedens organisatoriske placering og sammensætningDenne model vil indebære, at der i lighed med den engelske IPCC oprettes et særligtundersøgelses- og efterforskningsorgan, der skal være uafhængig af politiet og anklage-myndigheden. Myndigheden vil for at fremhæve dens selvstændighed kunne betegnesDen Uafhængige Politiklagemyndighed. At lade betegnelsen uafhængig indgå i myndig-hedens navn vil også være i overensstemmelse med tendensen i andre europæiske landeog i internationale organisationer, hvor det fremhæves, at den myndighed, der efterfor-sker sager mod polititjenestemænd, skal være ’independent’.Myndigheden skal i administrativ henseende placeres direkte under Justitsministeriet. Irelation til straffesager vil myndigheden høre under anklagemyndigheden på den måde,at det er statsadvokaterne, der ligesom efter den hidtidige ordning vil skulle træffe af-gørelse om tiltalespørgsmålet, men på grundlag af den særlige undersøgelses- og ef-terforskningsmyndigheds efterforskning. Statsadvokaten skal således ikke længere selvforetage efterforskning.Myndigheden vil kunne have karakter af en sædvanlig administrativ myndighed med endirektør som leder, men vil også som f.eks. Datatilsynet og Konkurrencemyndighedenkunne organiseres med et kollegialt organ – et Politiklageråd – tilknyttet som en art be-styrelse. Dermed vil det være muligt at bevare det læge element i politiklageordningenog nedlægge politiklagenævnene, som med en sådan ny selvstændig og uafhængig myn-dighed næppe bør opretholdes. Der henvises herom nærmere til kapi8.5.2. Myndighedens kompetenceDen Uafhængige Politiklagemyndighed skal have kompetence til at undersøge ad-færdsklagesager og efterforske alle sager, hvor der er mistanke om strafbart forhold moden polititjenestemand. Klager og anmeldelser, der modtages af politiet eller statsadvo-katurerne, vil således skulle oversendes til Politiklagemyndigheden. Myndigheden skalogså have kompetence til af egen drift at tage sager op og skal gennemføre en undersø-gelse/efterforskning i sager, hvor nogen er død eller kommet alvorligt til skade i politietsvaretægt eller som følge af politiets indgriben - også selv om der ikke er mistanke om, aten polititjenestemand har begået et strafbart forhold.Under efterforskningen af et strafbart forhold skal Politiklagemyndigheden have sammebeføjelser som politiet, herunder i relation til at anmode retten om straffeprocessuelleindgreb.Når efterforskningen er afsluttet, skal Politiklagemyndigheden sende sagen til den regio-

nale statsadvokat. Det skal overvejes, om Politiklagemyndigheden i forbindelse hermedskal have pligt til eller mulighed for at komme med en indstilling om tiltalespørgsmålet.Statsadvokaten skal, hvis han eller hun finder, at der mangler oplysninger i sagen, kunneanmode myndigheden om at foretage yderligere efterforskning.I adfærdsklagesager skal Politiklagemyndigheden have kompetence til at træffe afgø-relse og således, når undersøgelsen er tilendebragt, tage stilling til, om der er grundlagfor at udtale kritik. Eventuelle disciplinære reaktioner i anledning af kritikken skalfortsat henhøre under ansættelsesmyndigheden. Det bør overvejes, om det vil være for-svarligt at lade Politiklagemyndigheden træffe den endelige afgørelse om adfærdskla-gen, eller om der skal være mulighed for at klage over afgørelsen, f.eks. til et politik-lagenævn.8.5.3. Myndighedens personaleDen særlige undersøgelses- og efterforskningsenhed vil skulle ledes af en jurist. Der-udover vil det formentlig være nødvendigt med en souschef. Der vil endvidere til af-delingen skulle tilknyttes yderligere et antal juridiske medarbejdere. Myndigheden vilendvidere skulle bestå af en eller flere efterforskningsledere, et antal faste efterforskereog administrativt personale.Antallet af faste efterforskere skal ikke være stort - måske 5-10 medarbejdere. Hvis derer brug for det, vil Politiklagemyndigheden kunne anmode om bistand fra Rigspolitiet,Nationalt Efterforskningscenter, Rejseholdet. Myndigheden vil også i andre sammen-hænge, f.eks. i relation til kriminalteknisk bistand i form af gerningsstedsundersøgelserog lignende, kunne trække på Rigspolitiets specialafdelinger.Det må overvejes, om der for medarbejdere i enheden skal gælde en periode i karantænei forhold til tidligere eller efterfølgende ansættelse i politi eller anklagemyndighed. Detmå også overvejes, hvordan det sikres, at der kan rekrutteres tilstrækkeligt personalemed efterforskningsmæssig baggrund til enheden.8.5.4. Andre spørgsmålDen Uafhængige Politiklagemyndighed skal kunne rykke ud med meget kort varsel,f.eks. i forbindelse med § 1020 a, stk. 2-sagerne. Det må derfor overvejes, om myndig-heden skal have et eller flere lokale kontorer rundt om i landet. Under alle omstændighe-der må der etableres en vagtordning, således at medarbejdere fra myndigheden med kortvarsel kan være til stede over alt i landet, når der er brug for det.Politiklagemyndigheden vil som specialmyndighed også naturligt skulle varetage enrække opgaver af informativ og udannelsesmæssig karakter i relation til klager overpolitiet.

8.6. Model 3 - En særskilt myndighed, der skal undersøge og efterforske alleklagesager, træffe afgørelse i adfærdsklagesager og tage stilling til tiltale-spørgsmålet med klageadgang til Rigsadvokaten.8.6.1. IndledningDenne model indebærer, at behandlingen af politiklagesager koncentreres i forhold til idag, hvor det er de 6 regionale statsadvokater, der forestår undersøgelse og efterforsk-ning og træffer afgørelse i både adfærdsklagesager og straffesager.En mulighed kunne være at koncentrere sagerne hos færre statsadvokater, f.eks. en iJylland og en i København. Disse 2 (eller flere) statsadvokaturer skulle så behandle kla-gesager for et større geografisk område end i dag - dækkende flere af de nuværendestatsadvokaturer.Efter denne model vil ikke alle regionale statsadvokater, men kun et par statsadvokater,skulle behandle klager over politiet og straffesager mod polititjenestemænd. Det for-udsættes, at klagerne behandles i en særskilt enhed i de pågældende statsadvokaturer.Koncentrationen skal omfatte alle klagesager.Sagsbehandlingen vil skulle finde sted på samme måde som i dag, idet politiklagenæv-nene forudsættes opretholdt i deres nuværende form, idet der dog naturligvis må ske entilsvarende reduktion i antallet af nævn. En sådan model ville kunne kombineres med enudvidet afgørelseskompetence for politiklagenævnene i adfærdsklagesager, jf. afsnit 8.4.Der vil også være mulighed for ved denne model at knytte et antal efterforskere til de sær-lige politiklageenheder i statsadvokaturerne, såfremt dette måtte findes hensigtsmæssigt.En anden og mere nærliggende mulighed vil være at lade alle klagesager henhøre underen særskilt myndighed, hvortil der så knyttes et antal efterforskere. Myndigheden vil påsamme måde som statsadvokaterne i dag skulle undersøge og efterforske og tage stillingtil klager over politiet og vurdere, om der er grundlag for tiltalerejsning. Denne modelvil have meget væsentlige lighedspunkter med den norske ordning med Specialenhedenfor Politisager.Det må overvejes, om en sådan særskilt myndighed skal være en del af anklagemyn-digheden på samme måde som de særlige statsadvokaturer for økonomisk kriminali-tet (SØK) og internationale straffesager (SAIS), eller om myndigheden i organisatoriskhenseende skal stå uden for anklagemyndigheden. Myndighedens afgørelser skal dog ibegge tilfælde kunne indbringes for Rigsadvokaten, ligesom Rigsadvokaten - i hvert faldi faglig henseende - skal have instruktions- og tilsynsbeføjelse over for myndigheden.Efter denne model vil sagsbehandlingen i meget væsentligt omfang komme til at foregå

som i dag, blot koncentreret i en enkelt myndighed i stedet for at være fordelt på 6 regio-nale statsadvokaturer.Efter udvalgets opfattelse hænger udformningen af denne models detaljer nøje sammenmed statsadvokaturernes fremtid. Udvalget er bekendt med, at der i forbindelse medpolitireformen var overvejelser om ændringer i forhold til statsadvokaturernes fremtid,men at Justitsministeriet valgte at udskyde dette spørgsmål til senere.Hvis der på længere sigt alene opretholdes nogle ganske få regionale statsadvokaturer,vil det i sig selv være et argument for ikke at oprette en ny særskilt myndighed med tilta-lekompetence, idet et væsentligt færre antal statsadvokaturer vil tage højde for den kritik,der har været af lokal sammenspisthed.Udvalget har valgt i det følgende og i kapitel 13 at beskrive en model med en enkeltsærskilt myndighed, men beskrivelsen heraf vil uden større vanskelighed kunne tilpas-ses den situation, at der alene opretholdes nogle ganske få statsadvokaturer, som man såvælger at lade beholde kompetencen til at undersøge adfærdsklager og efterforske straf-fesager mod politipersonale.8.6.2. En særskilt myndighed uden tilknyttet kontrolorganDenne model svarer stort set til den norske ordning og indebærer, at der etableres en sær-skilt central myndighed, der får til opgave at behandle klager over politiet. I modsætningtil i Norge skal myndigheden dog ikke blot foretage efterforskning i straffesager, menogså i overensstemmelse med dansk tradition forestå undersøgelse af adfærdsklager. Un-der efterforskningen af straffesager skal myndigheden have samme kompetence sompolitiet. Myndigheden skal endvidere have afgørelseskompetence i adfærdsklagesagerog tiltalekompetence i relation til strafbare forhold på samme måde som en statsadvokat.Efter udvalgets opfattelse bør myndigheden - som i Norge - ikke være en del af ankla-gemyndigheden, men dog være undergivet Rigsadvokatens kompetence, både i relationtil afgørelsen i konkrete sager og i generel instruktorisk sammenhæng, idet det dog for-udsættes, at Rigsadvokaten i forhold til myndighedens almindelige, daglige arbejde vilvære tilbageholdende med at udøve denne instruktionsbeføjelse.En sådan myndighed vil på samme måde, som det er beskrevet i afsnit 8.5, kunne beteg-nes Den Uafhængige Politiklagemyndighed. For at understrege dens uafhængighed ogsæregne karakter ville også betegnelsen ”Politiauditøren” kunne overvejes.8.6.2.1. Organisatorisk placeringMyndigheden skal i administrativ henseende placeres under Justitsministeriet. Fagligtvil myndighedens afgørelser kunne påklages til Rigsadvokaten. Myndigheden vil i sam-

arbejde med Rigsadvokaten endvidere skulle forestå en række generelle opgaver i rela-tion til klager over politiet og straffesager mod politipersonale, herunder information ompolitiklagesystemet.Internt vil der som en del af en sådan særskilt myndighed kunne etableres en særligundersøgelses- og efterforskningsenhed under ledelse af en efterforskningsleder, jf. ne-denfor afsnit 8.6.2.3.Det må overvejes, om myndigheden skal have et eller flere lokale kontorer rundt om ilandet, og om disse lokalkontorer i givet fald alene skal have efterforskningsmæssigeopgaver. Under alle omstændigheder må der etableres en vagtordning, således at medar-bejdere fra myndigheden med kort varsel kan være til stede over alt i landet, når der erbrug for det, f.eks. i forbindelse med § 1020 a, stk. 2-sagerne.8.6.2.2. KompetenceDen særskilte myndighed skal have kompetence til at undersøge og efterforske alle sa-ger, hvor der klages over en polititjenestemands adfærd, eller hvor der er mistanke om, aten polititjenestemand har begået et strafbart forhold. Anmeldelser herom, der modtagesaf politiet eller anklagemyndigheden, vil skulle oversendes til myndigheden. Politi oganklagemyndighed vil kun kunne foretage uopsættelige efterforskningsskridt. Myndig-heden skal også gennemføre en undersøgelse i sager, hvor nogen er afgået ved døden el-ler er kommet alvorligt til skade i politiets varetægt eller som følge af politiets indgriben.Når efterforskningen eller undersøgelsen er afsluttet, træffer den særskilte myndighedafgørelse i sagen, herunder om der er grundlag for at rejse tiltale.8.6.2.3. PersonaleChefen for den særskilte myndighed vil skulle være jurist. Det vil formentlig endvidere værenødvendigt med en souschef. Ledelsen vil skulle have erfaring fra anklagemyndigheden,men forudsættes herudover tillige at have en bred erfaring fra andet juridisk arbejde. Dervil endvidere til myndigheden skulle tilknyttes et yderligere antal juridiske medarbejdere.Der vil som en del af en sådan myndighed kunne etableres en særlig efterforsknings-enhed under ledelse af en efterforskningsleder. Enheden vil endvidere skulle bestå af etpassende antal faste efterforskere. Det forudsættes, at der vil være et nært samarbejdemellem embedets jurister og efterforskere, idet der herved vil kunne findes inspiration iden måde, hvorpå sagsbehandlingen finder sted i SØK og SAIS.Hvis der er brug for det, vil den særskilte myndighed kunne anmode om bistand fra Rej-seholdet, ligesom der vil kunne anmodes om kriminalteknisk bistand fra Rigspolitietsøvrige specialafdelinger.

Det må overvejes, om der for medarbejdere i den særskilte myndighed skal gælde enperiode i karantæne i forhold til tidligere eller efterfølgende ansættelse i politi eller an-klagemyndighed. Det må også overvejes, hvordan det sikres, at der vil kunne rekrutterestilstrækkeligt kvalificeret personale.8.6.3. En særskilt myndighed med tilknyttet kontrolorganDenne model er i det væsentlige sammenfaldende med modellen omtalt under afsnit8.6.2, idet der dog tilknyttes et kontrolorgan i form af et eller flere politiklagenævn, derenten skal have samme kompetence som de nuværende politiklagenævn eller yderligerekompetence i form af afgørelseskompetence i adfærdsklagesager.Udvalget finder derimod ikke, at denne model kan kombineres med et politiklageråd,idet det som nævnt i afsnit 8.3.3 ikke bør være et kollegialt organ - og slet ikke med endommer som formand - der skal tage stilling til, om der skal rejses tiltale.Det vil også i denne model være Rigsadvokaten, der har den endelige afgørelse i relation tilspørgsmålet om tiltalerejsning, men modellen rejser de samme problemer vedrørende klagerover myndighedens afgørelser i adfærdsklagesager, som er beskrevet under afsnit 8.4.2.2.8.7. Model 4 - En fritstående, særskilt myndighed uden klageadgang tilRigsadvokatenDenne model indebærer oprettelse af en fritstående, særskilt myndighed helt uden foranklagemyndigheden og uden klageadgang til Rigsadvokaten.En sådan myndighed vil i relation til både undersøgelse og efterforskning af klagesager ogtil afgørelsen af sagerne, herunder tiltalerejsning, få en meget betydelig kompetence - påsamme niveau som Rigsadvokaten. Det vil f.eks. indebære, at myndighedens chef får denendelige kompetence til at træffe afgørelse om tiltalerejsning mod polititjenestemænd, og atchefen eller den, der bemyndiges hertil, vil skulle give møde for Højesteret i sådanne sager.Der vil heller ikke gælde nogen generel instruktions- eller tilsynsbeføjelse for Rigsad-vokaten, og der vil således i denne - forholdsvis lille - myndighed være behov for atopbygge en meget betydelig selvstændig strafferetlig og efterforskningsmæssig videnog erfaring.Myndighedens personale eller i hvert fald en del heraf - må nødvendigvis have en elleranden form for erfaring fra politi eller anklagemyndighed, men det må overvejes, om derskal være en forudgående eller efterfølgende periode i karantæne.Organisatorisk og administrativt i relation til personale og økonomi vil myndighedenskulle placeres direkte under Justitsministeriet.

Kapitel 9. Sagsbehandlingstiden9.1. ProblemstillingenI udvalgets kommissorium er det udtrykkelig nævnt, at udvalget skal være opmærksomtpå vigtigheden af, at klageordningen i videst muligt omfang sikrer en hurtig gennem-førelse af sagernes behandling. Det fremgår også, at udvalget anmodes om at overvejeforslag, der kan bidrage hertil.Der er ingen tvivl om, at sagsbehandlingstiden på alle forvaltningsområder opfattes somvigtig af mange borgere, der ikke kan forstå, hvorfor det skal tage halve eller hele år atfå afgjort deres sag. En meget langvarig sagsbehandling kan også betyde, at afgørelses-grundlaget i den enkelte sag svækkes, idet parter og vidner efterhånden kan have vanske-ligt ved detaljeret at huske begivenhedsforløbet. Der har derfor også de senere år væretmere fokus på sagsbehandlingstiden i form af opstilling af målsætninger herfor m.v.For så vidt angår politiklageområdet fremgår det da også af brugerundersøgelsen fra Aal-borg Universitet (bilag 10 til betænkningen), at en meget stor del af klagerne anser sagsbe-handlingstiden for en meget vigtig faktor. 63 % af de klagere, der deltog i undersøgelsen,var således utilfredse eller meget utilfredse med sagsbehandlingstiden. 52 % vurderer, atsagsbehandlingstiden er meget vigtig, og kun et mindre antal af klagerne vurderer, at sags-behandlingstiden ikke er væsentlig. Der henvises til pkt. 6.6 i undersøgelsen.Sagsbehandlingstiden i politiklagesager har fra politiklagenævnsordningens start i 1996været kritiseret. Rigsadvokatens årlige beretninger indeholder afsnit herom. Der kanf.eks. henvises til beretningen for 2001, side 93-95, med eksempler på sager, der hargivet anledning til kritik, og til beretningen for 2004, side 12-14. Om statistiske oplys-ninger om sagsbehandlingstiden henvises til kapitel 6.10.Politiklagenævnene har ved flere lejligheder kritiseret sagsbehandlingstiden i statsadvo-katurerne. Navnlig det københavnske politiklagenævn har givet udtryk for, at den megetlange sagsbehandlingstid er utilfredsstillende og har medført, at politiklagenævnsordnin-gen i København i modsætning til andre steder i landet ikke kan siges at have fungerettilfredsstillende. I politiklagenævnets delberetning for 2006, der er gengivet i Rigsadvo-katens årsberetning for 2006, side 140-141 angives det, at årsagen hertil efter nævnetsopfattelse måtte søges i manglende ressourcer og i, at der blev foretaget en nedpriorite-ring af politiklagesager i forhold til de øvrige opgaver, som påhviler statsadvokaturen.I Rigsadvokatens beretning 1998, side 142-162, er de problemer med sagsbehandlingsti-den, som gjorde sig gældende fra ordningens start, beskrevet.Beretningen omtaler bl.a. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 4. juni 1997 om mål

for hurtig sagsbehandling m.v. og ministeriets cirkulæreskrivelse af 22. december 1997,der udmøntede cirkulæreskrivelsen fra juni 1997 for politi og anklagemyndighed. Detfremgår heraf, at der for sager, der behandles hos de regionale statsadvokater under poli-tiklagenævnsordningen, ikke blev fastsat egentlige målsætninger for sagsbehandlingsti-derne, men statsadvokaten burde hurtigst muligt orientere sagens parter om modtagelsenaf en klage eller anmeldelse og efterfølgende orientere parterne om sagens afgørelse.En lang række faktorer, der er med til at forlænge den tid, det tager at behandle og afgøreen sag, spiller ind, når sagsbehandlingstiden skal vurderes.For det første indgårde personalemæssige ressourcersom en meget væsentlig faktor. Hvisantallet af medarbejdere ikke hele tiden afpasses til antallet af sager, siger det sig selv, atsagsbehandlingstiden vil blive forlænget. I denne forbindelse må der også tages hensyn til,at medarbejderne i statsadvokaturerne har andre arbejdsopgaver, herunder først og frem-mest de almindelige straffesager. Hvis der ikke tages højde for, at en medarbejder, derbehandler politiklager, i en periode kan være stort set fuldstændig optaget af en større straf-fesag, vil det selvsagt kunne indebære en forlængelse af sagsbehandlingstiden.Forhold hos klagere og vidnerkan være med til at forlænge sagsbehandlingstiden. Detkan f.eks. være i form af deciderede modvillige klagere, der udebliver fra aftalte afhørin-ger, hvor der så må bruges tid på et finde et nyt tidspunkt, hvor afhøring kan finde sted.Der kan også være tale om, at det ikke er muligt at finde klagere og vidner, f.eks. fordi depågældende er flyttet eller bortrejst uden at oplyse om deres opholdssted.Ogsåforhold i relation til den eller de indklagede polititjenestemændkan bevirke enforlængelse af sagsbehandlingstiden. Det kan f.eks. bestå i, at den eller de pågældendebenytter sig af retten til ikke udtale sig.Før en klage kan behandles, skal der skeidentifikation af den episode, der klages over, ogde involverede polititjenestemænd.I de fleste sager er det ikke et problem, men i enkeltesager kan denne identifikation af f.eks., hvilke polititjenestemænd der deltog i en bestemtpolitiforretning, dog være så vanskelig og tidkrævende, at det i sig selv kan være med tilat forlænge sagsbehandlingstiden.Advokatbeskikkelseer også en faktor, der kan være med til at forlænge sagsbehandlings-tiden. Som udgangspunkt kan en klager eller en indklaget polititjenestemand vælge denadvokat, som han eller hun ønsker beskikket. Sagsbehandlingstiden kan derfor påvirkesaf, hvornår der bliver beskikket en advokat, og af den pågældende advokats mulighederfor at deltage i afhøringerne.I nogle tilfældeventer en klagesag på afgørelsen af en verserende straffesag.Det vil

selvsagt føre til, at sagsbehandlingstiden forlænges med den tid, det tager at gennemførestraffesagen ved retten. Dette vil navnlig være tilfældet i den situation, hvor en klagesagudspringer af en episode, som fører til en straffesag mod klageren, og hvor statsadvoka-ten vælger at udsætte behandlingen af klagesagen på afgørelsen af straffesagen, idet de 2sager i væsentligt omfang vedrører samme hændelsesforløb.De forvaltningsretlige papirgangei en politiklagesag skal i alle led være effektive, hvissagsbehandlingstiden skal være kort. I nogle sager skal der ske forelæggelse for eksternemyndigheder, f.eks. Retslægerådet, og for sagkyndige. Det kan indebære en betydeligforlængelse af sagsbehandlingstiden. Der skal også være partshøring, ske forelæggelsefor politiklagenævnet, og der er mulighed for at klage over statsadvokatens afgørelse tilRigsadvokaten - alt sammen forhold, der bevirker, at den samlede sagsbehandlingstidkan blive lang, hvis ikke alle led er lige effektive i samspillet.Indenretlige afhøringerkan være medvirkende til at forlænge sagsbehandlingstiden. Øn-sker sagens parter eller eventuelle vidner ikke at afgive forklaring til statsadvokaten,kan de indkaldes til at afgive forklaring i retten. Det er ikke ofte, at det er nødvendigtat afhøre parter eller vidner indenretligt, men i de tilfælde hvor det sker, vil den om-stændighed, at sagen skal fremsendes til retten og berammes være med til at forlængesagsbehandlingstiden.Som et konkret eksempel på en sag med en meget lang sagsbehandlingstid, der har med-ført en del offentlig omtale, kan nævnes sagen, hvor en gruppe fans af den svenskefodboldklub Malmø FF klagede over den behandling, som de blev udsat for af danskepolititjenestemænd i forbindelse med en fodboldkamp mod FC København i Parken iKøbenhavn den 28. april 2005.Den 31. maj 2005 indgav 25 svenskere klage til Statsadvokaten for København og Born-holm over politiets adfærd i forbindelse med fodboldkampen.I klagen blev det anført, at klagen vedrørte politiets adfærd, men da der tillige bl.a. blevklaget over politiets udøvelse af vold, blev hele sagen af statsadvokaten behandlet somen straffesag efter retsplejelovens kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale.Før kampen var der foretaget en nøje planlægning af den politimæssige indsats bådeforud for og i forbindelse med afviklingen af kampen. Kampen var kategoriseret som enhøjrisiko kamp, og civilklædt politi var vejledt om at holde særligt øje med uroelementerblandt de svenske tilskuere.I forbindelse med det forløb, som gav anledning til klagen, blev der anholdt tre personer,og stav blev anvendt i ca. 50 tilfælde. Flere tilskuere begyndte at slå og kaste med møn-

ter, fyldte ølkrus, papstykker, møtrikker og stolesæder. Episoden blev videooptaget afbåde tilskuere fra deres mobiltelefoner og af Parkens overvågningskamera.I februar 2007 var sagen endnu ikke afgjort, og TV-avisen bragte den 4. februar 2007et indslag, hvor bl.a. dele af videooptagelserne blev vist, og hvor statsadvokaten blevbeskyldt for at have syltet sagen, idet de involverede polititjenestemænd fortsat ikke varidentificeret, mens de svenske tilskuere for længst var blevet afhørt. To dage senere ret-tede Folketingets Ombudsmand henvendelse til Rigsadvokaten. Ombudsmanden skrevtil Rigsadvokaten, at han gik ud fra, at sagen havde givet eller ville give anledning tilovervejelser om iværksættelse af en undersøgelse.Den 16. februar 2007 skrev Rigsadvokaten til Ombudsmanden bl.a., at det hidtidige for-løb af sagen havde været uacceptabelt, at Rigsadvokaten i den anledning havde afholdtet møde med statsadvokaten og Rigspolitiets Rejsehold, og at der efterfølgende havdeværet kontakt til den øverste ledelse i Københavns Politi med henblik på at identificerede pågældende polititjenestemænd.Statsadvokaten, der den 14. maj 2008 traf afgørelse i sagen, fandt efter sin gennemgang afsagen en enkelt politiassistents adfærd særdeles kritisabel, da han med sin stav ramte entilskuer i hovedet. Statsadvokaten fandt imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at rejsetiltale for vold i anledning af dette slag under henvisning til, at der ikke ville kunne føresdet til domfældelse fornødne bevis for, at der havde foreligget forsæt til vold. Statsadvoka-ten fandt det endvidere meget kritisabelt, at en politiassistent uden at opdage det tabte sinskarpladte tjenestepistol i et område med mange mennesker og voldsomme uroligheder.Da afgørelsen først forelå 3 år efter, at urolighederne fandt sted, beklagede statsadvoka-ten i sin afgørelse ”den meget lange sagsbehandlingstid, der - uanset sagens omfang ellerkompleksitet - måtte betegnes som overordentlig utilfredsstillende”.Afgørelsen er både af klagerne og de indklagede påklaget til Rigsadvokaten.Erfaringerne fra kampen i Parken gav umiddelbart efter den 28. april 2005 KøbenhavnsPoliti anledning til at gennemføre forskellige ændringer med hensyn til politiindsatsen iforbindelse med afviklingen af tilsvarende arrangementer.9.2. Initiativer for at forkorte sagsbehandlingstidenDer har de seneste år været iværksat en række initiativer for at nedbringe sagsbehand-lingstiden i politiklagesager.I efteråret 2004 blev det på et statsadvokatmøde besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe,der bl.a. fik til opgave at fremkomme med forslag, der kunne effektivisere og nedbringe

sagsbehandlingstiden. Arbejdsgruppen, der bestod af en vicestatsadvokat fra hver af de 6regionale statsadvokaturer, afgav beretning den 27. februar 2006.Arbejdsgruppen foreslog, at nogle sagstyper, f.eks. notitssager og ATK-sager, blev und-taget fra forelæggelse for politiklagenævnene. Arbejdsgruppen foreslog endvidere, at deri de enkelte statsadvokaturer blev oprettet særlige afdelinger til at varetage politiklage-sagerne, og at der blev åbnet mulighed for mere systematisk anvendelse af bistand fraRigspolitiet, Nationalt Efterforskningscenter, Rejseholdet.Arbejdsgruppen anbefalede endvidere en række tiltag, der internt i statsadvokaturernekunne være med til at fremme sagsbehandlingen, f.eks. i relation til afhøring af vidner.Tiltagene er omtalt i Rigsadvokatens årsberetning for 2005, side 106-108.I november 2006 blev der indgået en flerårsaftale mellem størstedelen af Folketingetspartier om politiet og anklagemyndigheden i perioden 2007-2010. Som led i denne aftaleblev der afsat 14 mio. kr. til at styrke sagsbehandlingen i politiklagesager med henblik påen målrettet indsats for at nedbringe sagsbehandlingstiden væsentligt.Aftalen blev udmøntet i en udmøntningsplan af 23. februar 2007 fra Rigspolitiet og Rigs-advokaten, der som punkt 8 indeholder et særligt afsnit om politiklagenævn.Det fremgår af dette afsnit bl.a., at de regionale statsadvokaturer i 2007 ville blive styrketmed yderligere jurister til klagesagsbehandlingen, at der i løbet af 2007 ville blive etab-leret særlige enheder i de 6 regionale statsadvokaturer, hvor politiklagesagerne bliverhovedansvarsområdet, at der i løbet af 2007 ville blive etableret målesystemer, så udvik-lingen i sagsbehandlingstiden hele tiden kan følges, og at der ville blive gennemført enkonsulentanalyse med henblik på at afdække, hvordan og hvor meget sagsbehandlings-tiden realistisk kan nedbringes. På grundlag af konsulentanalysen angives det, at dervil blive opstillet konkrete mål for en betydelig nedbringelse af sagsbehandlingstiden ipolitiklagesager i perioden 2008-2010.Konsulentrapporten forelå den 4. juni 2007. Rapporten og det projektforløb, som den in-deholder, tager udgangspunkt i den i disse år meget anvendte procesoptimeringsmetodeLean.Rapporten indeholder side 25-29 en oversigt over flaskehalse og forbedringsmuligheder.Det nævnes bl.a., at der kan være ventetid på op til 8 uger, inden politidirektøren får fær-diggjort sin andel af sagsbehandlingen og fremsendt sagen til statsadvokaturen, men atdette problem formentlig kan afhjælpes via en bedre løbende dialog med politikredsene,der kan øge kredsenes fokus på problemstillingen.

Endvidere beskrives, at det ofte hænder, at afhøringer må aflyses eller flyttes, hvorforen øget anvendelse af telefoniske afhøringer bør overvejes. Derudover kunne det ifølgerapporten overvejes at tilføje i den første indkaldelse til en klager, at afgørelsen vil blivetruffet på det foreliggende grundlag, hvis man ikke har hørt fra den pågældende inden10 dage.Det fremgår også af rapporten, at der i starten af et sagsbehandlingsforløb kan være endel skift mellem sekretariatet og juristen, hvilket tager tid, hvorfor det foreslås, at det frastarten er en jurist, der får sagen til visitation og vurderer den fremtidige proces, indenden går til sekretariatet.Det beskrives også, at partshøring i højere grad bør styres, således at manglende partshø-ring ikke på et sent tidspunkt forårsager, at redegørelsen forsinkes.Andre opgaver har ofte medført, at juristen må nedprioritere politiklagenævnssagerne,hvilket dog skønnes at blive afhjulpet af, at en særlig enhed skal behandle politiklage-sagerne.Det beskrives, at der i flere statsadvokaturer kun er nogle få personer, som kender tilopgaverne, ligesom fravær af en jurist har kunnet paralysere sagsbehandlingen i kortereeller længere tid. Det er i den forbindelse vigtigt, at der tænkes fleksibilitet ind i fordelin-gen af opgaverne, ligesom der skal sikres retningslinjer for, hvad der skal ske ved bådeplanlagt og ikke planlagt fravær.Rapporten indeholder endvidere side 31-34 en oversigt over eksterne og interne mål forsagsbehandlingen.Den eksterne sagsbehandlingstid er den tid, som klageren oplever, at sagsbehandlingenvarer. I denne tid indgår den tid, som sagen eventuelt er ved politiet, inden den sendes tilstatsadvokaten, samt den tid, sagsbehandlingen i politiklagenævnet varer. Det er forvent-ningen, at 80 % af sagerne kan færdiggøres inden for 4 måneder. Målsætningen gælderfor både straffe- og adfærdsklagesager.Det interne mål er tiden fra klagens modtagelse i statsadvokaturen, og indtil der er sendten redegørelse til politiklagenævnet. Det er forventningen, at 80 % af sagerne kan fær-diggøres inden for 2 ½ måned.Målsætningen om 80 % af sagerne er fastsat for at tage højde for, at komplicerede sager,hvor mange parter er involverede, kan tage længere tid, ligesom det i forbindelse medisær sommerferien og julen kan være vanskeligt inden for den nævnte tidsramme at få

aftalt et tidspunkt med klageren, indklagede, deres eventuelle advokater og vidner, hvorafhøring af de pågældende kan finde sted.En lang række af de tiltag, som er beskrevet i det nævnte materiale, er gennemført i løbetaf 2007 og første halvdel af 2008. Således er der tilført statsadvokaterne yderligere res-sourcer til at behandle politiklagesager, og der er i alle statsadvokaturer oprettet særskilteafdelinger, der har politiklagesager som deres hovedansvarsområde. Disse afdelinger le-des af en vicestatsadvokat. Der arbejdes løbende i statsadvokaturerne med at gennemførede beskrevne effektiviseringstiltag, og de statistiske oplysninger viser da også en pænforbedring i antallet af afviklede sager og i sagsbehandlingstiden. Derudover er der etab-leret målesystemer, som gør det lettere at følge med i udviklingen på området.Senest har Rigsadvokaten fremlagt Anklagemyndighedens mål for 2008. Det fremgårbl.a. heraf, at anklagemyndigheden har fastsat mål for hurtigere behandling i 2008 afpolitiklagesager. Målet er, at statsadvokaterne i 60 % af sagerne træffer afgørelse indenfire måneder, og at Rigsadvokaten vedrørende klager over statsadvokaternes afgørelsertræffer afgørelse i 80 % af sagerne inden 60 dage.9.3. Betænkning nr. 1454/2004, betænkning nr. 1492/2007 og lov nr. 493af 17. juni 2008For lang sagsbehandlingstid er ikke et specifikt problem for politiklagesager, men erogså et problem i mange andre sagskategorier, herunder i straffesager i almindelighed.Betænkning nr. 1454/2004 om behandling af større straffesager om økonomisk krimina-litet (delbetænkning XI afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitetog datakriminalitet) indeholder således et afsnit 3.2.5 (side 48-57) om kontrol med lang-varige sager. Udvalgets forslag er gengivet i afsnit 5.6 (side 126-127). Betænkningen in-deholder endvidere side 137-152 et notat fra Justitsministeriets lovafdeling om effektiveretsmidler i forhold til for lang sagsbehandlingstid i straffesager. Det anbefales heri bl.a.,at der udarbejdes retningslinjer om muligheden for at klage til den overordnede anklage-myndighed over politiets sagsbehandlingstid. En sådan ordning ville efter Justitsministe-riets opfattelse kunne tillægges betydning ved vurderingen af, om Den Europæiske Men-neskerettighedskonventions artikel 13 om effektive retsmidler i tilfælde af en krænkelseaf konventionens artikel 6 om rettergang inden en rimelig frist var overholdt.Til støtte for at indføre domstolskontrol med langvarige sigtelser anførte udvalget bl.a.,at domstolskontrol ville kunne modvirke, at en efterforskning går i stå uden særlig grund.Heroverfor anførte udvalget bl.a., at en sådan domstolskontrolordning ville være megetressourcekrævende, idet det ikke ville være muligt for domstolene at tage stilling på etbegrænset grundlag. Udvalget pegede endvidere på, at det er tvivlsomt, om domstoleneer et egnet forum til at tage stilling til, om en sag, der ikke er gået i stå, fremmes med den

fornødne hurtighed. Hertil kom, at den overordnede anklagemyndighed i øvrigt alleredeer forpligtet til at føre kontrol og tilsyn med den underordnede anklagemyndigheds be-handling af sagerne, i hvilken forbindelse en sigtet kan klage til den overordnede ankla-gemyndighed over f.eks. sagsbehandlingstiden.På den baggrund anbefalede udvalget, at der blev etableret en administrativ kontrolord-ning, således at sager, hvor der 2 år efter, at sigtelse er rejst, ikke er truffet afgørelse omtiltalen, skal udløse en indberetning til den overordnede anklagemyndighed med rede-gørelse for det hidtidige forløb af efterforskningen og hindringer for sagens fremme,påtænkte efterforskningsskridt samt en vurdering af tidspunktet for tiltalebeslutning isagen.Rigsadvokaten har i overensstemmelse hermed udarbejdet særlige retningslinjer i Med-delelse nr. 3/2006 om indberetning af langvarige sigtelser og i Meddelelse nr. 4/2006 omsagsbehandlingstiden i straffesager, klager fra sigtede over lang sagsbehandlingstid samtindberetning af domme med vurdering af sagsbehandlingstiden.Strafferetsplejeudvalget har i betænkning nr. 1492/2007 om begrænsningen af langva-rige sigtelser og varetægtsfængslinger overvejet forskellige lovgivningsmæssige og ad-ministrative tiltag, som uden at tilsidesætte hensynet til en effektiv efterforskning ogkriminalitetsbekæmpelse vil kunne begrænse den tidsmæssige udstrækning af sigtelserog varetægtsfængslinger.Med henblik på at sikre, at tiltalespørgsmålet afgøres inden rimelig tid, herunder at sags-behandlingstiden frem til denne afgørelse ikke strækkes længere, end hvad der efter denenkelte sags karakter er nødvendigt til en grundig og forsvarlig undersøgelse, foreslogStrafferetsplejeudvalget, at det i retsplejeloven udtrykkeligt blev præciseret, at anklage-myndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet skal træffes inden rimelig tid. Er sigtedevaretægtsfængslet eller under 18 år, skal afgørelsen træffes hurtigst muligt. Der henvisestil betænkning nr. 1492/2007, side 113-115 og side 180-182.Udvalget foreslog endvidere, at det i retsplejeloven blev fastsat, at sigtede ved langvarigesigtelser skal underrettes om, hvorpå sagen beror, og hvornår afgørelsen kan forventestruffet. Ifølge forslaget skulle denne underretningspligt indtræde 1 år og 6 måneder eftersigtelsestidspunktet. Der henvises til betænkningens side 183-186.Ved lov nr. 493 af 17. juni 2008, der trådte i kraft den 1. juli 2008, foretoges flere ændringeraf retsplejeloven i overensstemmelse med Strafferetsplejeudvalgets forslag, herunder bl.a.,at anklagemyndighedens afgørelse af tiltalespørgsmålet skal træffes inden rimelig tid (§718 a, stk. 1), og at sigtede skal underrettes ved langvarige sigtelser (§ 718 a, stk. 2).

Derudover blev der i § 718 b indsat en ny bestemmelse i retsplejeloven om en vis, be-grænset domstolsprøvelse af den tidsmæssige udstrækning af langvarige sigtelser, lige-som der blev indsat en bestemmelse om, at retten efter en konkret vurdering kan nægteat beskikke den advokat, som sigtede ønsker, hvis advokatens medvirken vil medføre enforsinkelse af betydning for sagens fremme, jf. § 733, stk. 2.9.4. Udvalgets anbefalinger og forslag om sagsbehandlingstiden9.4.1. Udvalgets generelle overvejelserI udvalgets kommissorium fremhæves det, at det er vigtigt, at der sikres en hurtig gen-nemførelse af klagesager over politiet. Det betyder dels, at udvalget skal have sagsbe-handlingstiden for øje ved valg af klagemodel, jf. kapitel 8 og kapitel 12, men også atudvalget i øvrigt skal overveje, hvad der kan gøres for at få undersøgt og afgjort sagerneinden for rimelig tid.Både for den polititjenestemand, som en sag vedrører, og for klageren er det vigtigt, aten sag afgøres hurtigt og effektivt. Udvalget har derfor med tilfredshed konstateret, atder de senere år er iværksat en række tiltag med henblik på at nedbringe sagsbehand-lingstiden, jf. ovenfor afsnit 9.2. Som en væsentlig nyskabelse vil udvalget fremhæve, atklagesagerne nu i alle statsadvokaturer behandles af en særskilt afdeling. Herved er detdels sikret, at der er en særlig ekspertise vedrørende politiklagesagerne, og dels skabt enstørre fleksibilitet, idet den enkelte statsadvokatur let vil kunne overføre ekstra ressour-cer til denne sagskategori, hvis der er behov herfor.Udvalget anbefaler, at den gode udvikling, der herved er sat i gang, fortsættes med hen-blik på, at en endnu større del af sagerne opfylder de målsætninger, som er opstillet.Udvalget finder ikke behov for at udforme nærmere retningslinjer for den administrativeopfølgning på de tiltag, der allerede er sat i gang, men forudsætter, at de involveredemyndigheder intensivt vil følge op på de allerede iværksatte tiltag og løbende tilpassedem, hvis det måtte vise sig nødvendigt.Udvalget vil dog i den forbindelse pege på muligheden af, at der udformes nogle ret-ningslinjer, der sikrer, at der gøres en effektiv indsats for at få undersøgt og afgjort ”me-get gamle sager”, således at en så lang sagsbehandlingstid som i sagen med de svenskefodboldfans ikke gentager sig.Udvalget har overvejet, i hvilket omfang det som led i bestræbelserne på at fremmepolitiklagesagerne kan være nyttigt at anvende egentlige fristregler. Som angivet afStrafferetsplejeudvalget kan en fristregel, der indebærer en præcis grænse for, hvornår etbestemt skridt i sagsbehandlingen skal være tilendebragt, virke i retning af at opnå detønskede resultat, men det er væsentligt at være opmærksom på, at sådanne regler ogsårummer en række ulemper, jf. betænkning 1492/2007, side 107-109.

Udvalget har også overvejet, på hvilken måde lovregler, der uden at fastsætte bestemtefrister fastslår, hvem der har ansvaret (eller et medansvar) for sagernes fremme, kan væremed til at fremskynde sagsbehandlingen.Udvalget vil fremhæve, at enhver drøftelse af sagsbehandlingstider har sammenhængmed, hvilke ressourcer der stilles til rådighed for sagsbehandlingen. Det siger sig selv, atet stigende antal sager uden tilførsel af yderligere ressourcer kan være med til at forlængesagsbehandlingstiden. Det er derfor særdeles væsentligt at fremhæve, at der ved etable-ring af en uafhængig politiklagemyndighed som foreslået i kapitel 13 fra begyndelsenstilles de ressourcer til rådighed, som er nødvendige for, at en sådan ny myndighed kankomme godt fra start.Udvalget vil også fremhæve, at det ikke er muligt at opnå en god sagsbehandlingstid, med-mindre alle aktører ”spiller med”. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med f.eks. tilret-telæggelse af afhøringer udvises betydelig fleksibilitet, ligesom klagerens eller indklagedesønske om en bestemt forsvarer bør vurderes i forhold til sagens effektive fremme.Overvejelserne og forslagene er forskellige i relation til straffesager og adfærdsklagesa-ger, og udvalgets forslag er derfor også opdelt på disse 2 kategorier af sager.9.4.2. StraffesagerAnmeldelser om strafbare forhold mod polititjenestemænd indgives efter de gældenderegler til vedkommende statsadvokat, og statsadvokaterne kan også af egen drift iværk-sætte efterforskning, hvis der er rimelig formodning om, at en polititjenestemand harbegået et strafbart forhold.Uanset hvilken model, der vælges for en fremtidig klageordning, vil det stadig være så-dan, at straffesager - bortset fra uopsættelige efterforskningsskridt - skal efterforskes afen anden myndighed end politiet selv. Efterforskningen skal foregå i overensstemmelsemed de almindelige bestemmelser i retsplejelovens kapitel 67 og 68, og stillingtagen tiltiltalespørgsmålet skal ske i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser ompåtalen i kapitel 65.Det gældende kapitel 93 c om straffesager mod politipersonale indeholder således ikkesærregler om efterforskning, påtaleopgivelse og tiltalerejsning, og det er vigtigt at frem-hæve, at straffesager mod polititjenestemænd indholdsmæssigt skal efterforskes og afgø-res på samme måde som straffesager mod andre borgere.Udvalget finder på denne baggrund ikke, at det som udgangspunkt vil være rimeligt, atder i kapitlet om straffesager mod politipersonale indsættes særlige bestemmelser medkrav om en hurtigere sagsbehandling, end det er tilfældet i andre straffesager.

Også i straffesager mod polititjenestemænd vil den nye bestemmelse i retsplejelovens §718 a, stk. 1, om, at der skal træffes afgørelse inden rimelig tid, og underretningsforplig-telsen i § 718 a, stk. 2, være gældende, ligesom adgangen efter § 718 b til at indbringesagen for retten vil kunne anvendes af en sigtet polititjenestemand. Endvidere vil detefter § 733, stk. 2, være muligt at nægte beskikkelse af en bestemt forsvarer, hvis dennesmedvirken vil medføre en forsinkelse af sagen.For så vidt angår sagens behandling efter tiltalerejsning ved domstolene, følger det afden nye bestemmelse i retsplejelovens § 843 a, at hovedforhandlingen så vidt muligtskal berammes inden 2 uger fra indleveringen af anklageskriftet, og at det påhviler an-klagemyndigheden og forsvareren at tilrettelægge deres virke således, at sagen kan gen-nemføres inden for rimelig tid.Underretningsforpligtelsen i retsplejelovens § 718 a, stk. 2, retter sig kun mod den sig-tede. Udvalget har overvejet, om det i tilfælde, hvor der er indgivet en anmeldelse omstrafbart forhold, begået af en polititjenestemand, kunne være hensigtsmæssigt, at ogsåanmelderen skal underrettes, hvis sagsbehandlingen trækker ud. Almindeligvis har an-melderen efter dansk ret ikke nogen rolle i straffeprocessen, bortset fra at vedkommendei forbindelse med efterforskningen vil blive afhørt om hændelsesforløbet og indkaldtsom vidne i retten. Det gælder også i sager, hvor der er indgivet anmeldelse mod enpolititjenestemand, men netop i disse sager, hvor nogen påstår sig udsat for et strafbartforhold fra den myndighed, som skal håndhæve loven, kan der være et særligt behov for,at også anmeldere underrettes om sagens forløb.Udvalget foreslår derfor, at der i kapitel 93 c indsættes en særlig bestemmelse om, at enanmelder af et strafbart forhold mod en polititjenestemand - hvis der ikke inden en be-stemt frist er truffet afgørelse i sagen - skriftligt skal underrettes om, hvorpå sagen beror,og hvornår det kan forventes, at der vil blive truffet afgørelse i sagen. I tilfælde, hvor derikke er nogen anmelder, men hvor nogen er død eller kommet alvorlig til skade som følgeaf politiets indgriben eller i politiets varetægt, vil der ligeledes skulle gives underretningtil den forurettede eller til de efterladte.Udvalget har overvejet, hvornår underretningen skal gives og finder, at det for at frem-me sagsbehandlingen vil være rimeligt, at underretningen gives, hvis der ikke inden 1år efter anmeldelsen er truffet afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalerejsning. Er deren polititjenestemand, der er sigtet i sagen, skal den pågældende naturligvis ligeledesunderrettes om sagens stilling. Dette fører i forhold til den almindelige bestemmelse iretsplejelovens § 718 a, stk. 1, til, at underretningen til den sigtede i politiklagesagerskal gives 6 måneder tidligere. Udvalget finder imidlertid, at dette i lyset af sagenssærlige karakter er rimeligt, og at det også i forhold til en eventuel sigtet polititjene-stemand kun vil være en fordel, at sagsbehandlingen på denne måde søges fremmet.

Udvalget foreslår endvidere, at der skal gives underretning på ny, hvis der 6 månederefter den seneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.Der henvises til § 1020 f i udvalgets lovudkast i kapitel 14.1 og til bemærkningerne hertili kapitel 14.3.Udvalget finder ikke grundlag for at foreslå, at der skal tillægges anmelderen m.v. ensærlig ret til at indbringe sagen for retten, hvis der ikke er truffet afgørelse inden rimeligtid. En sigtet polititjenestemand kan derimod efter den almindelige bestemmelse i rets-plejelovens § 718 b indbringe sagen for retten efter 1 år og 6 måneder.I kapitel 12 anbefaler udvalget en model for en fremtidig klageordning. Modellen inde-bærer, at der oprettes en ny myndighed – Den Uafhængige Politiklagemyndighed. I kapitel13 foreslår udvalget, at denne myndighed tillægges kompetencen til at efterforske straffe-sager mod polititjenestemænd, mens tiltalekompetencen fortsat er hos anklagemyndighe-den. Der skal derfor tages stilling til, hvem der skal give underretningen. Udvalget foreslår,at underretningen skal gives af den myndighed, hvor sagen er under behandling. Er sagenunder behandling hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed, er det derfor denne myndig-hed, der skal give underretningen. Er sagen imidlertid sendt til statsadvokaten med henblikpå stillingtagen til tiltalespørgsmålet, er det statsadvokaten, der skal give underretningen.Fristen på 1 år og opfølgningerne hvert halve år skal tidsmæssigt ses under et. Der løberaltså ikke nogen ny frist fra sagens oversendelse til anklagemyndigheden.9.4.3. AdfærdsklagerDa adfærdsklagesager efter det nuværende kapitel 93 b i retsplejeloven ikke er straffesa-ger, er de ikke omfattet af retsplejelovens almindelige straffeprocessuelle bestemmelser,herunder om sagernes fremme. Disse sager vil ofte i deres omfang og problemstillingvære af mindre indgribende betydning for både klageren og indklagede, men derfor erdet alligevel af hensyn til tilliden til klageordningen vigtigt, at sagsbehandlingstidenogså i denne kategori af sager ikke bliver for lang.Udvalget foreslår derfor, at der i kapitlet om adfærdsklager indsættes en bestemmelse ilighed med § 718 a, stk. 1, om, at også adfærdsklagesager skal afgøres inden rimelig tid.Bestemmelsen er ikke nogen absolut fristregel. Dertil er sagerne alt for forskellige, ogder vil altid være nogle klager, som det af forskellige grunde, jf. ovenfor under afsnit 9.1,vil tage længere tid at tage stilling til. Udvalget finder derfor heller ikke, at det direkte ilovteksten bør angives, at der ”så vidt muligt” bør være truffet afgørelse inden en bestemttidsfrist. En sådan lovbestemmelse vil ikke have noget reelt indhold, og den tilsigtedefremskyndelse af sagsbehandlingstiden vil efter udvalgets opfattelse bedre kunne opnåsved de administrative målsætninger, som allerede er opstillet, og hvor der tages højde for,at der nødvendigvis er nogen sager, der trækker ud.

Udvalget foreslår endvidere, at der også i adfærdsklagesager indføres en underretnings-pligt, således at der skal gives underretning til klageren og til den polititjenestemand, derer klaget over, hvis der ikke inden 6 måneder er taget stilling til klagen. Underretningenskal indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror, og hvornår det kan forventes, at dervil blive truffet afgørelse.Der henvises til § 1019 n i udvalgets lovudkast i kapitel 14.1 og bemærkningerne hertili kapitel 14.3.I relation til adfærdsklagesagerne foreslår udvalget for at fremme sagsbehandlingen end-videre, at der indsættes en særskilt bestemmelse i kapitel 93 b om klager, hvor det eråbenbart, at der ikke er grundlag for at fortsætte en undersøgelse. Bestemmelsen skalgive Den Uafhængige Politiklagemyndighed mulighed for i sager, hvor det efter en ind-ledende undersøgelse er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold, at træffe enhurtig afgørelse uden yderligere undersøgelser og med en kort sagsfremstilling i detskriftlige svar. Bestemmelsen skal ses som et supplement til notitssagsbehandling i til-fælde, hvor det på grund af klagerens forhold ikke skønnes muligt at gennemføre ennotitssagsbehandling. Det skal af afgørelsen fremgå, at der er tale om en afgørelse, der ertruffet efter denne særlige fremgangsmåde.Der henvises til § 1019 d i udvalgets lovudkast i kapitel 14.1 og bemærkningerne hertili kapitel 14.3.

Kapitel 10. Dispositionsklager10.1. ProblemstillingenVed tillægskommissoriet af 6. august 2008 har udvalget fået til opgave i forbindelse medgennemgangen og vurderingen af politiklageordningen tillige at gennemgå og vurdere,om også spørgsmålet om politiets dispositioner uden for strafferetsplejen bør indgå i eteventuelt nyt klagesystem. Tillægskommissoriet er gengivet i kapitel 1.1.Dispositionsklager er ikke omfattet af den nuværende politiklageordning. Afgørelser ogdispositioner, der er truffet af politidirektørerne eller på disses ansvar, er således under-givet et andet klagesystem. I kapitel 3.6 har udvalget beskrevet de gældende klagemu-ligheder i relation til dispositionsklager. Disse kan kort gengives således, at klage overpolitimæssige dispositioner uden for strafferetsplejen skal ske til rigspolitichefen, mensklage over dispositioner som led i en strafferetlig efterforskning skal ske til den regionalestatsadvokat.Tillægskommissoriet omfatter kun politiets dispositioner uden for strafferetsplejen. Ud-valget har derfor som udgangspunkt ikke beskæftiget sig med de gældende bestemmelserom klage inden for strafferetsplejen til statsadvokaterne og eventuelt Rigsadvokaten.Udvalget bemærker, at disse klageregler også vil finde anvendelse i sager vedrørendestrafbare forhold begået af politipersonale i tjenesten, der af Den Uafhængige Politik-lagemyndighed er oversendt til anklagemyndigheden med henblik på stillingtagen tiltiltalespørgsmålet. Udvalget finder dog som nævnt i afsnit 10.2, at det i visse sammen-hænge ikke bør være udelukket, at Politiklagemyndigheden også beskæftiger sig meddispositioner inden for strafferetsplejen.Begrebet politimæssige dispositioner uden for strafferetsplejen omfatter et meget bety-deligt antal dispositioner af meget forskelligartet karakter. Det kan være meget genereltprægede ledelsesmæssige dispositioner f.eks. om, hvordan politiets ressourcer skal an-vendes. Skal Københavns Politi bruge flere eller færre ressourcer på Christiania og/ellerpå højrisikofodboldkampe? Det kan også være generelle overvejelser af operationel/po-lititaktisk karakter. Skal der anvendes politihunde eller tåregas ved en bestemt lejlighed?Der kan også være tale om konkrete dispositioner rettet mod en lille gruppe borgere elleren enkeltperson, f.eks. i form af bortvisning fra en lokalitet, afspærring af et område elleranbringelse i detentionen. Dispositionen kan indebære, at der skal foretages en handling,men dispositionen kan også være en undladelse, f.eks. den i offentligheden meget om-talte situation, at politiet ikke vil rykke ud i forbindelse med et alarmopkald. Også andreklager over manglende politimæssig bistand må karakteriseres som dispositionsklager.De dispositioner, der klages over, kan være truffet af politidirektøren eller andre medledelsesbeføjelser, men der kan også være tale om dispositioner, der træffes af den en-

kelte polititjenestemand uden særlige ledelsesmæssige beføjelser. Hvis dispositionen erbesluttet af en anden end politidirektøren, vil klagen i første omgang skulle rettes til po-litidirektøren, og kun i det omfang, klageren ikke herved får medhold, vil han eller hunkunne klage til Rigspolitiet.Rigspolitiet har oplyst, at der ikke finder en særskilt registrering sted i politikredsene afklager over dispositioner uden for strafferetsplejen. Politikredsene journaliserer såledesdisse sager sammen med andre klagesager, herunder klager over dispositioner inden forstrafferetsplejen. Politikredsene har i 2006 og 2007 journaliseret i alt knap 1.900 sådanneklagesager. Rigspolitiet har endvidere oplyst, at skønsmæssigt 60-70 af politikredsenesafgørelser af klager over dispositioner uden for strafferetsplejen årligt påklages til Rigs-politiet.Som nævnt i kapitel 3.6 har afgrænsningen mellem adfærdsklager og dispositionsklageri praksis givet anledning til vanskeligheder, og det kan ikke undgås, at der vil indgå etskøn heri. Som eksempel nævnes i Rigsadvokatens årsberetning for 2003, side 29, at enbeslutning om at indsætte politihunde i forbindelse med en politiforretning i alminde-lighed vil være en politimæssig disposition. Må det antages, at klagen går på, at brugenaf hunde er sket i chikanøst øjemed eller som led i magtmisbrug fra politiets side, kanklagen dog være omfattet af kapitel 93 b (eller eventuelt kapitel 93 c). Går klagen på,hvordan en hundefører anvender sin tjenestehund over for en borger, vil der almindelig-vis være tale om en klage, der er omfattet af politiklageordningen.Det er ikke ualmindeligt, at en klage kan indeholde både en dispositionsklage inden forog uden for strafferetsplejen, en adfærdsklage og en anmeldelse for strafbart forhold.Disse såkaldte ”blandede sager” håndteres af statsadvokaterne således, at klagen over-sendes til rette myndighed, såfremt der er tale om klage uden for strafferetsplejen, hvorstatsadvokaten ikke er kompetent. Resten af klagen kan statsadvokaten behandle, men erdet utvivlsomt, at der alene er tale om en dispositionsklage, inddrages politiklagenævnetikke. Indeholder en sag både en klage over en disposition inden for strafferetsplejen ogen adfærdsklage, er det kun adfærdsklagedelen, der forelægges for politiklagenævnet.Det er ikke afgørende, hvordan en klager betegner sin klage. Er det angivet, at der ertale om en klage over en politimæssig disposition, men er der i virkeligheden tale omen adfærdsklage, vil sagen blive behandlet som sådan, og indeholder en klage reelt enbeskyldning mod en polititjenestemand for strafbart forhold, vil den blive behandlet efterretsplejelovens kapitel 93 c.10.2. Udvalgets overvejelser og forslagUdvalget har drøftet, om alle dispositionsklager uden for strafferetsplejen skal være om-fattet af politiklageordningen. Udvalget finder ikke anledning til at stille forslag herom.

Udvalget har herved lagt vægt på, at antallet af dispositionsklager - som det fremgår afafsnit 10.1 - er meget stort, og at der er tale om meget forskelligartede klager. Der kandels være tale om klage over egentlige ledelsesmæssige vurderinger og beføjelser, og dermå nødvendigvis være forbundet et betydeligt polititaktisk og ledelsesmæssigt skøn medsådanne dispositioner. Hertil kommer, at en stor del af klagerne over politiets dispositio-ner slet ikke vil være egnede til at indgå i politiklagesystemet. Ofte er der tale om klagerover dagligdags dispositioner, der klares med en samtale med borgeren, og hvor der sletikke træffes nogen afgørelse.Hertil kommer, at dispositionsklager er karakteriseret ved, at klagen ikke vedrører magt-misbrug fra politiets eller en enkelt polititjenestemands side, men derimod ved, at detskøn, som er udøvet i forbindelse med en bestemt disposition, ved en efterfølgende vur-dering viser sig at burde have været udøvet anderledes. De hensyn, der ligger bag, atder er etableret en særlig klageordning i forbindelse med dårlig adfærd, magtmisbrugeller strafbare forhold fra politiets side, gør sig således ikke på samme måde gældendei relation til dispositionsklager. Det bemærkes i denne forbindelse, at sagen - hvis derer mulighed for, at der foreligger magtmisbrug eller tjenesteforsømmelse, eller der ertale om dårlig adfærd fra politiets side i forbindelse med en dispositionsklage - alleredeefter de gældende regler kan og vil overgå til at blive behandlet som en adfærdsklage ipolitiklagesystemet. Er der tale om en disposition med et åbenbart fejlskøn med fatalekonsekvenser, vil der også allerede efter de gældende regler være mulighed for, at sagenkan behandles efter kapitel 93 c, hvis der er mistanke om et strafbart forhold i form afovertrædelse af f.eks. straffelovens § 155.Hvis statsadvokaterne i den nuværende politiklageordning eller en uafhængig politik-lagemyndighed i en ny klageordning skulle overtage alle dispositionsklager, ville detindebære, at der skulle tilføres meget betydelige ressourcer til politiklageordningen, ogder ville være risiko for, at der ville blive åbnet op for et uoverskueligt klagesystem, hvorde afsatte ressourcer og indsatsen efter udvalgets opfattelse slet ikke ville stå mål medde opnåede resultater.I relation til de tilfælde af manglende udrykning, som er den reelle anledning til, atudvalget er blevet anmodet om at drøfte, om dispositionsklager skal være omfattet afpolitiklageordningen, er det udvalgets opfattelse, at det vil være forbundet med betænke-ligheder, hvis alle klager over manglende politibetjening skulle rettes til en ny uafhængigpolitiklagemyndighed med den følge, at Politiklagemyndigheden bl.a. detaljeret skullevurdere opbygningen af politikredsenes vagtcentraler, herunder hvilke ressourcer, derskal afsættes hertil, og størrelsen og prioriteringen af det politimæssige beredskab i øv-rigt.Selv om de rene dispositionsklager således fortsat bør holdes uden for politiklagesyste-

met, finder udvalget dog, at der kan være tilfælde, hvor det vil være rimeligt, hensigts-mæssigt og forsvarligt, at dispositionsklager som et accessorium til en politiklage vilkunne behandles i politiklageordningen.Det vil være tilfældet i de situationer, hvor der i forbindelse med en adfærdsklage elleren anmeldelse om strafbart forhold tillige klages over en disposition, som en agerendepolititjenestemand har truffet i forbindelse med den pågældende politiforretning. De rentledelsesmæssige dispositioner vil derimod ikke kunne være omfattet af politiklageord-ningen.Udvalget foreslår derfor, at Politiklagemyndigheden, hvis der er en naturlig sammen-hæng mellem en dispositionsklage og en adfærdsklage eller en dispositionsklage og enstraffesag mod en polititjenestemand, skal have mulighed for også at behandle dispositi-onsklagen. Politiklagemyndigheden skal dog i forbindelse med behandlingen af en dis-positionsklage forelægge sagen for den agerende polititjenestemands foresatte, typisk enpolitidirektør eller rigspolitichefen, således at politiledelsen kan få lejlighed til at kommemed bemærkninger om dispositionen.Som eksempler, hvor der er en sådan naturlig sammenhæng, kan nævnes dels situationeni afsnit 10.1 med indsættelse af politihunde, dels et detentionsdødsfald, som Politikla-gemyndigheden efterforsker efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, og hvori kan indgåvurderinger omkring politiets detentionsanbringelse og gennemførelsen af anbringelsen.Det er vanskeligt på forhånd at vurdere, hvilken praktisk betydning denne mulighed for,at Politiklagemyndigheden som et accessorium kan behandle dispositionsklager, vil få,men det må antages, at der formentlig vil blive tale om et forholdsvis begrænset antaltilfælde.Det foreslås, at der i kapitel 93 b om adfærdsklager indsættes en særlig bestemmelse omdenne adgang for Den Uafhængige Politiklagemyndighed til i visse tilfælde at behandledispositionsklager, der har en naturlig sammenhæng med en adfærdsklage. Det foreslåsendvidere, at myndigheden som led i afgørelsen af adfærdsklagen kan træffe afgørelseom dispositionsdelen, hvis der er en naturlig sammenhæng. Der henvises til § 1019 q iudvalgets lovudkast i kapitel 14.1 og bemærkningerne hertil i kapitel 14.3.Udvalget er opmærksomt på, at tillægskommissoriet alene omfatter dispositioner udenfor strafferetsplejen. Udvalget finder dog anledning til at bemærke, at Politiklagemyn-digheden ikke bør være udelukket fra som led i behandlingen af en klagesag at behandleen disposition inden for strafferetsplejen. Udvalget finder heller ikke, at det på forhåndbør være udelukket, at Politiklagemyndigheden vurderer en disposition inden for straf-feretsplejen, hvis der er en naturlig sammenhæng med klagen i øvrigt. Som eksempel

kan nævnes den i kapitel 3.6 nævnte situation om anholdelse af en person, der mener siguberettiget bortvist.Det foreslås endvidere, at der i kapitel 93 c indsættes en bestemmelse om, at Politikla-gemyndigheden også i forbindelse med efterforskningen af en straffesag kan behandledispositionsklager, der har en naturlig sammenhæng med straffesagen. Politiklagemyn-digheden skal derimod ikke foretage en vurdering af dispositionen, når sagen i øvrigtskal forelægges for statsadvokaten med henblik på afgørelse af tiltalespørgsmålet. Derhenvises til § 1020 i, stk. 2, i udvalgets lovudkast i kapitel 14.1 og bemærkningerne hertili kapitel 14.3.I forbindelse med drøftelserne om dispositionsklager har udvalget også drøftet Rigsad-vokatens adgang til at bestemme, at en straffesag, der omfatter flere forhold eller fleresigtede, i sin helhed skal behandles efter bestemmelserne i kapitel 93 c, jf. den gældendebestemmelse i retsplejelovens § 1020 f.Udvalget foreslår denne adgang opretholdt, dog således at kompetencen tillægges stats-advokaterne. Det foreslås endvidere, at det udtrykkelig angives i loven, at statsadvoka-ten for at beslutte en sådan samlet efterforskning skal skønne, at fælles behandling erhensigtsmæssig.Det vil indebære, at statsadvokaten kan bestemme, at en straffesag mod en polititjeneste-mand, hvori der er forhold, der er begået både i og uden for tjenesten, i sin helhed skalefterforskes af Politiklagemyndigheden. Bestemmelsen medfører endvidere, at statsad-vokaten kan bestemme, at en sag, hvor der både er en eller flere sigtede polititjeneste-mænd, men også andre sigtede uden tilknytning til politiet, i sin helhed skal efterforskesaf Politiklagemyndigheden.Der henvises til § 1020 i, stk. 1, i udvalgets lovudkast i kapitel 14.1.

Kapitel 11. Udvalgets overvejelser og forslag om nogle generellespørgsmål uanset valg af model11.1. IndledningI dette kapitel beskriver udvalget nogle generelle problemstillinger om behandlingenaf klager over politiet. Disse problemstillinger og udvalgets forslag i relation hertil eri princippet uafhængige af, hvilken af modellerne i kapitel 8 der vælges, men ved dendetaljerede udformning af nye lovbestemmelser om nogle af problemstillingerne vil detnaturligvis have betydning, hvilken model der vælges.For nogle af problemstillingerne er der tale om en opfølgning på overvejelserne i be-tænkning nr. 1278/1994, side 111-129.11.2. Notitssagsbehandling og konfliktmægling11.2.1. Behandlingen af notitssager i dagNotitssagsbehandling er, som det fremgår af kapitel 3.4.2, en effektiv måde, hvorpå ad-færdsklagesager kan afsluttes hurtigt til klagerens tilfredshed.Der er ikke i retsplejeloven en særskilt bestemmelse om behandling af adfærdsklage-sager som notitssager, men det er i forarbejderne forudsat, at mindre adfærdsklagesa-ger kan afgøres ved en samtale mellem en overordnet polititjenestemand og klageren.Rigsadvokaten har i en cirkulæreskrivelse af 30. september 2002 om forenkling afpolitiklagenævnsordningen beskrevet, under hvilke forudsætninger en sag kan be-handles som notitssag, og hvad denne behandling indebærer. Der henvises til be-skrivelsen i kapitel 3.4.2 og til cirkulæreskrivelsen, der er optrykt som bilag 7 tilbetænkningen.Begrebet ”mindre klager” i lovens forarbejder fortolkes som rene bagatelsager, og Rigs-advokatens årsberetninger indeholder alene eksempler på sager om uhøflig tale eller an-den ukorrekt optræden, der er afgjort på denne måde. Som eksempler på sager, somstatsadvokaterne har fundet kunne afgøres som notitssager, kan nævnes:Eksempel 1(Rigsadvokatens årsberetning 2001, side 120)To unge mænd blev standset af politiet i anledning af, at de kørte på fortovet på en brugs-stjålet barnecykel.Efter at have vedtaget en bøde for brugstyveri indgav mændene en klage til politimeste-ren over den ene politiassistents adfærd under politiforretningen. Denne skulle angiveligthave hånet klagerne og i den forbindelse udtalt, ”Hvor lavt kan man synke” og ”Nu kanI ikke få nogle jobs”.

Klagen blev efter aftale med statsadvokaten forgæves søgt afgjort som notitssag.Eksempel 2(Rigsadvokatens årsberetning 2000, side 132)En kvinde rettede telefonisk henvendelse til politiet, idet hun ønskede at klage over, athun havde fået en parkeringsbøde. Kvinden klagede samme dag over, at en politiassistentunder samtalen sagde: ”Du kan lige så godt lyve som alle andre”. Bemærkningen faldt iforbindelse med, at politiassistenten oplyste, at han ikke kunne eftergive en parkerings-bøde uden først at kontrollere hendes oplysninger.Klagen blev sendt til statsadvokaten, der 10 dage efter episoden sendte sagen tilbagetil politimesteren med anmodning om, at der blev givet klageren mulighed for at få ensamtale om det passerede. I en skrivelse tre dage senere meddelte politimesteren klage-ren, at parkeringsafgiften blev eftergivet, idet der var sket en fejl. Han tilbød samtidigklageren en samtale. Da klageren ikke rettede henvendelse til politimesteren, blev sagensendt tilbage til statsadvokaten. Da klageren heller ikke reagerede på statsadvokatensforespørgsel, om hun ønskede videre foretaget, henlagde statsadvokaten sagen og fandtikke grundlag for at kritisere politiassistentens udtalelse.Politiklagenævnet var enigt i afgørelsen.Som eksempel 3 kan nævnes en sag, hvor et politiklagenævn har været uenigt med poli-timesteren og statsadvokaten om den materielle afgrænsning af området for notitssags-behandling.Eksempel 3(Rigsadvokatens årsberetning 2004, side 102 f.)En kvinde K kørte i en lånt bil med tændte tågelygter i klart vejr på en landevej. K bleveftersat af en færdselspatrulje og blev bragt til standsning under anvendelse af udryk-ningssignaler. Efter standsningen blev K præsenteret for et bødeforlæg på 500 kr. forovertrædelse af færdselsloven. K klagede blandt andet over, at hun inden standsningenblev efterfulgt gennem et tidsrum på ca. 20 minutter og over en afstand på 12-14 km,samt at der blev anvendt udrykningssignaler. K anførte, at hun under hele forløbet havdeværet opmærksom på patruljens tilstedeværelse, og at hun havde gjort adskillige forsøgpå at formå patruljen til overhaling. K indgav endvidere klage over patruljen for chika-nekørsel og ”uhøvisktalemåde”.Politiet vurderede sagen som en notitssag. K blev indkaldt til en samtale med denlokale politiinspektør, som gjorde K bekendt med, ”atjeg selvfølgelig kunne forståhendes henvendelse, men at jeg ikke var af helt samme opfattelse som hende, men atjeg selvfølgelig ville følge episoden op overfor den pågældende politiassistent. Hun

var indforstået hermed og ønskede ikke at udnytte sin videre klagemulighed til stats-advokaten.”K var indforstået med, at den pågældende politiassistent blev gjort bekendt med hendesopfattelse af episoden, og hun ønskede ikke at udnytte sin klageadgang til statsadvoka-ten.Politiklagenævnet var ikke enigt med statsadvokaten i, at sagen var egnet til afslutningsom notitssag. Det var således nævnets opfattelse, at politiassistenten havde optrådt groftchikanøst over for K. Nævnet fandt, at K burde afgive en udtalelse om baggrunden forsin handlemåde, før sagen blev afsluttet - eventuelt som notitssag.På denne baggrund blev der indhentet en supplerende notits fra den involverede politias-sistent, der blev gjort bekendt med nævnets udtalelse. Sagen blev herefter på ny forelagtfor nævnet, der tiltrådte, at der ikke blev foretaget yderligere.Som eksempel 4 og 5 kan nævnes to sager, der er afgjort som notitssager.Eksempel 4 (SA3-2008-323-0333)En mand klagede over især én polititjenestemands adfærd i forbindelse med anholdelseaf mandens lillebror. Af klagen fremgik det bl.a., at familien oplevede en aggressiv ad-færd fra polititjenestemandens side, at polititjenestemanden ikke viste respekt, idet fade-ren til klageren gjorde opmærksom på, at politiet ikke kunne komme ind i lejligheden,fordi hans hustru ikke var præsentabel, og at polititjenestemanden trak en peberspray ien situation, hvor der ikke var grundlag for en aggressiv adfærd.Klageren blev kontaktet af en vicekriminalinspektør og vejledt om klagesagens gang.Klageren var indforstået med, at sagen blev søgt løst ved notitssagsbehandling. Klage-ren oplyste, at klagen primært gik på forholdet vedrørende pebersprayen. Klageren blevoplyst om, at indklagede i situationen i forbindelse med anholdelsen følte sig truet, og athan derfor fandt det nødvendigt at fremvise pebersprayen. Efter en kort samtale oplysteklageren, at han ikke ønskede videre foretaget i anledning af klagen, og at det hele nokberoede på en misforståelse.Politiklagenævnet var enigt med statsadvokaten i, at der ikke blev foretaget yderligerei sagen.Eksempel 5 (SA3-2008-323-0340)En kvinde klagede bl.a. over en køreprøvesagkyndigs adfærd/sprogbrug under køreprø-

ven. Klageren oplyste bl.a., at den køreprøvesagkyndiges svar til hende virkede megetstødende og diskriminerende, og at den køreprøvesagkyndige bl.a. havde sagt til hende,at ”du er jo kvinde, så du burde jo kunne multitaske”.Klageren blev ringet op af en politiinspektør, som gennemgik klagepunkterne med hende.Politiinspektøren tilkendegav bl.a., at han – ud fra sit kendskab til den sagkyndige – varoverbevist om, at det på ingen måde havde været hans hensigt med sine bemærkninger atgenere eller såre hende i køreprøvesituationen. Klageren var tilfreds med, at klagen blevtaget seriøst, og at hun havde fået et fyldestgørende svar på de punkter, hun havde klagetover. Hun ønskede ikke videre foretaget i anledning af klagen.Politiklagenævnet var enigt med statsadvokaten i, at der ikke blev foretaget yderligerei sagen.Om afgrænsningen af egnede sager fremgår det i øvrigt af Rigsadvokatens årsberetningfor 1999, side 140, at der næppe er grundlag for notitssagsbehandling af sager, hvor detskønnes nødvendigt at iværksætte en egentlig undersøgelse af, hvad der er passeret underden episode, der klages over.Siden 1999 har antallet af indkomne klager over politipersonalets adfærd stabiliseret sigpå et antal i størrelsesordenen 300-400 på landsplan, idet der dog i 2007 var en stigningtil 489 sager. Forud for 2002, hvor det blev muligt for statsadvokaterne at sende mod-tagne sager til politimestrene med henblik på notitssagsbehandling, blev ca. 50 sagerom året afgjort ved notitssagsbehandling. I 2002, hvor der i september blev givet øgetadgang til notitssagsbehandling, voksede antallet til 73 sager, og i de efterfølgende år er120-147 sager afgjort på denne måde hvert år. På nuværende tidspunkt afsluttes såledesmellem en fjerdedel og en tredjedel af adfærdsklagerne ved notitssagsbehandling. Derhenvises til kapitel 6.3 og 6.4 og de statistiske tabeller, der er indeholdt i disse afsnit.11.2.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger11.2.2.1. Udvidelse af adgangen til notitssagsbehandlingUdvalget finder, at notitssagsbehandling er en effektiv, hurtig og let måde at få løst enrække mindre adfærdsklagesager på. Udvalget har derfor overvejet, om der kunne værebehov for at udvide adgangen hertil, og om der bør indsættes en bestemmelse om notits-sagsbehandling i retsplejelovens kapitel om adfærdsklagesager.Det er udvalgets opfattelse, at der ikke er betænkeligheder forbundet med at udvide ord-ningen. En udvidelse af adgangen til notitssagsbehandling må dog udformes på en sådanmåde, at de indklagede polititjenestemænds og befolkningens tillid til, at sager vedrøren-de politiets personale behandles på betryggende vis, kan opretholdes. Det forudsættes,at et af formålene med notitssagsbehandling er at skabe mere tilfredse klagere. Behand-

lingen af en adfærdssag på denne lettere måde kan og skal derfor alene gennemføres,såfremt klageren ønsker det. Klageren skal når som helst i processen kunne forlange, atsagen behandles i det sædvanlige klagesystem.Udvalget finder endvidere, at det bør være en forudsætning for notitssagsbehandling, aten indklaget polititjenestemand, der til brug for notitssagsbehandlingen afgiver en ud-talelse, skal kunne gøre dette uden risiko for en disciplinær reaktion. Udvalget foreslårderfor, at der i lovudkastets § 1019 k indsættes en bestemmelse om, at der ikke efter-følgende kan pålægges en polititjenestemand, der som led i notitssagsbehandlingen erfremkommet med en udtalelse, en disciplinær sanktion.Udelukkelsen af en disciplinær sanktion indtræder ikke ved politiets eller Politiklage-myndighedens beslutning om, at klagesagen skal søges afgjort som notitssag, men førstnår indklagede afgiver en udtalelse til brug for notitssagsbehandlingen. Derved sikresdet, at indklagede kan medvirke ved notitssagens behandling uden at risikere, at de op-lysninger, som han eller hun i den forbindelse fremkommer med, senere kan bruges imodham eller hende. Inddrages indklagede ikke i notitssagsbehandlingen, vil en efterføl-gende disciplinær sanktion således ikke være udelukket, hvis klageren ikke ønsker sagenafgjort som notitssag. Hvis klageren, efter at indklagede er fremkommet med en udta-lelse, ikke ønsker sagen afgjort som notitssag, vil Politiklagemyndigheden kunne udtalekritik mv., men der vil ikke som følge heraf kunne pålægges nogen disciplinær sanktion.Udvalget vil pege på, at udvidelse af ordningen med notitssagsbehandling i sager omklager over politiets adfærd i tjenesten vil kunne være med til at sikre en hurtig gennem-førelse af sagsbehandlingen og samtidig frigive ressourcer til behandling af bl.a. meretunge adfærdsklagesager.Udvalget har også tillagt det vægt, at den brugerundersøgelse, som Aalborg Universitethar gennemført, viser, at den sagsbehandling, der finder sted i anledning af en klage,langt overstiger, hvad klageren som udgangspunkt havde forventet, at hans eller hendesklage ville give anledning til. Undersøgelsen viser videre, at op mod halvdelen af deklagere, der har deltaget i undersøgelsen - frem for det klageforløb, som de oplevede -ville have foretrukket en uformel samtale med en overordnet politimand og dermed envæsentligt hurtigere behandling af klagen. Der henvises til side 26 og 27 i brugerunder-søgelsen, der er optrykt som bilag 10 til betænkningen.En udvidelse af adgangen til notitssagsbehandling rejser spørgsmålet, hvilke typer afsager der er egnede til at blive løst på denne måde.Udvalget finder, at notitssagsbehandling kun skal kunne finde sted i adfærdsklagesager.Er der mistanke om et strafbart forhold, kan notitssagsbehandling således ikke gennem-

føres. Sagen må i så fald som enhver anden straffesag efterforskes, og det må vurderes,om der er grundlag for at rejse tiltale mod nogen. Det er klart, at det navnlig vil være i demindre adfærdsklagesager som f.eks. ukorrekt fremgangsmåde i tjenesten og uhøflig til-tale eller anden ukorrekt personlig optræden, at notitssagsbehandling vil være velegnet.Udvalget finder imidlertid ikke på forhånd at kunne udelukke, at notitssagsbehandlingvil kunne finde sted i forbindelse med f.eks. en klage over hårdhændet behandling iforbindelse med en anholdelse. Det bør derfor ved enhver adfærdsklage overvejes, omsagen skønnes egnet til notitssagsbehandling. Er der tale om en adfærd, der nærmer sigvold, er der mulighed for, at sagen kan ende med en alvorlig disciplinær sanktion i for-hold til den indklagede polititjenestemand, eller er der som nævnt tale om mistanke omstrafbart forhold, skal sagen imidlertid ikke kunne sluttes som notitssag.Samtalen skal som hidtil gennemføres af en overordnet polititjenestemand. Udvalgetskal anbefale, at der i hver politikreds udpeges nogle polititjenestemænd, der skal stå fordisse samtaler, og at de pågældende gennemgår uddannelse med henblik på at give demnogle værktøjer, som kan anvendes under samtalen.Det må også overvejes, hvordan behandlingen af en notitssag mere detaljeret skal foregå,herunder navnlig samtalen.Hvis en klage indgives til politiet, vil en overordnet polititjenestemand kunne træffe be-slutning om, at klageren skal tilbydes, at sagen behandles som notitssag. Hvis klagerenønsker det, kan samtalen herefter gennemføres. Samtalen vil almindeligvis blive gen-nemført ved, at klageren personligt møder og taler med den overordnede polititjeneste-mand, men der er dog ikke noget til hinder for, at samtalen efter omstændighederne kanfinde sted telefonisk eller ved anden kontakt med klageren.Modtages klagen af Politiklagemyndigheden, vil myndigheden have mulighed for atoversende klagen til det lokale politi med henblik på behandling som notitssag. Klagerenskal i givet fald orienteres om oversendelsen.I begge tilfælde er det en forudsætning for en vellykket notitssagsbehandling, at allesagsbehandlingsskridt sker hurtigt, og at samtalen gennemføres inden for kort tid eftermodtagelsen af klagen.Den polititjenestemand, der gennemfører samtalen med klageren, skal udarbejde en notitsom samtalen og dens udfald. Af notitsen skal det fremgå, at klageren er vejledt om, at haneller hun kan få en formel afgørelse i sagen, men at den pågældende ikke har ønsket dette.Det siger sig selv, at den overordnede polititjenestemand ikke må lægge nogen som helstform for pres på klageren for at få denne til at acceptere, at sagen afsluttes som notitssag.

Det er i dag meget sjældent, at den indklagede polititjenestemand deltager i samtalen,men der er ikke noget til hinder herfor. Udvalget finder fortsat, at det bør være muligt atlade polititjenestemanden deltage i samtalen, idet det dog bemærkes, at den overordnedepolititjenestemand næppe bør gennemføre egentlige mæglingsbestræbelser, idet dette igivet fald bør ske under medvirken af en uafhængig konfliktmægler i overensstemmelsemed almindelige mæglingsstandarder, jf. nedenfor afsnit 11.2.2.2.Udvalget finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der i retsplejelovens kapitel 93 bom adfærdsklagesager indsættes en udtrykkelig bestemmelse om notitssagsbehandling,hvoraf det fremgår, at adfærdsklagesager kan sluttes ved notitssagsbehandling. Bestem-melsen skal indeholde en angivelse af, at klagere i sådanne sager kan tilbydes en sam-tale med en overordnet polititjenestemand. Samtalen skal gennemføres hurtigst muligt.Tilbuddet kan gives af politiet, hvis klagen indgives hertil, men en sag kan også af Po-litiklagemyndigheden oversendes til politiet til notitssagsbehandling, hvis det skønneshensigtsmæssigt. Notitssagsbehandling kan kun gennemføres, såfremt klageren er ind-forstået med, at sagen afgøres på denne måde. Om samtalen med klageren udarbejderden overordnede polititjenestemand en notits. Af notitsen skal det fremgå, om klagerener tilfreds med indholdet og udfaldet af samtalen, eller om han eller hun ønsker klagesa-gen afgjort af Politiklagemyndigheden. Notitsen skal af politiet efter samtalen sendes tilPolitiklagemyndigheden.Der henvises til § 1019 k i udvalgets lovudkast i kapitel 14.1 og til bemærkningernehertil i kapitel 14.3.11.2.2.2. KonfliktmæglingUdvalget har i lyset af de gode erfaringer hermed inden for bl.a. den civile retspleje over-vejet, om de sager, der vil være omfattet af notitssagsordningen, og måske et yderligereantal adfærdsklagesager kunne være egnet til egentlig konfliktmægling.En konfliktmægling vil i givet fald skulle finde sted ved en mægler, som ikke er tilknyttetpolitiet. Det kunne være en medarbejder fra en ny uafhængig politiklagemyndighed, mendet kunne også være en udefrakommende mægler, f.eks. en dommer eller en advokat.Under alle omstændigheder vil der skulle være tale om en mægler, der har gennemgåetet uddannelsesforløb i konfliktmægling.En sådan mægling vil kun kunne finde sted, såfremt klageren og den indklagede polititje-nestemand begge accepterer det. De vil derefter blive indkaldt til et samtidigt møde, hvorde begge vil få lov til at redegøre for deres opfattelse og vurdering af sagen, hvorefter de- med bistand af mægleren - søger at finde frem til en fælles forståelse, der kan slutte sagen.Udvalget skal pege på, at det på den ene side er vigtigt, at offentligheden har tillid til, at

adfærdsklager også ved anvendelse af konfliktmægling behandles på betryggende vis. Påden anden side må det erindres, at ethvert mæglingsforløb er fortroligt, og der vil derforikke på grundlag af mæglingen efterfølgende kunne blive tale om disciplinærforfølgningmod den pågældende polititjenestemand.Det må som følge heraf overvejes, hvordan mæglingen skal gennemføres i relation tilden fortrolighed, som er væsentlig ved enhver konfliktmægling. Skal der f.eks. væremulighed for, at sagen kan sluttes ved, at der ikke må refereres fra en mæglingssituation,herunder at der ikke må ske gengivelse af polititjenestemænds oplysninger under mæg-lingen, og skal det indebære, at mæglingen (og klagesagen) med klagerens accept kanafsluttes ved, at den indklagede polititjenestemand beklager det passerede, herunder atklageren har haft anledning til at opfatte situationen på en bestemt måde, uden risiko foren disciplinær sanktion i anledning deraf. Man kan spørge, om en sådan afslutning påsagen vil være i overensstemmelse med formålet med behandlingen af sager om klagerover politiets adfærd i tjenesten. Man kan også spørge, om hensynet til at sikre den ind-klagede politimands retssikkerhed samt klagerens og offentlighedens tillid til, at sagermod politiets personale behandles på betryggende vis, vil kunne forenes med en ordning,hvorefter klager over politiets adfærd skal kunne afgøres på en måde, der ikke giver an-sættelsesmyndigheden anledning til at gribe ind over for polititjenestemanden.Der er i udvalget enighed om, at selve tankegangen med konfliktmægling også på poli-tiklageområdet er spændende, men der er samtidig betydelig skepsis over for, om kon-fliktmægling vil være en brugbar løsningsmodel i andet end et helt minimalt antal sager.Udvalget finder derfor ikke grundlag for i retsplejeloven at foreslå særlige regler omkonfliktmægling i politiklagesager, men skal pege på, at det vil være en mulighed, atder i en ny uafhængig politiklagemyndighed etableres en forsøgsordning med egentligkonfliktmægling.Ved en sådan forsøgsordning vil det kunne afklares, om konfliktmægling i adfærdskla-gesager er et brugbart redskab til at få løst nogle sager til alle involveredes tilfredshed,ligesom nogle af de spørgsmål, som konfliktmægling i adfærdsklagesager rejser, vil kun-ne afklares, f.eks. sammenhængen mellem fortroligheden ved mægling og behovet fordisciplinærforfølgning mod polititjenestemænd.Udvalget har været opmærksomt på, at konfliktmægling i politiklagesager vil rejse enrække problemstillinger, der skal afklares, inden en forsøgsordning iværksættes, menudvalget finder ikke, at disse forhold er af en sådan karakter, at de på forhånd bør ude-lukke en forsøgsordning med konfliktmægling. Man kan sagtens forestille sig situationer- også uden for notitssagsområdet - hvor personer, der klager over bestemte af politietsadfærdsformer (eksempelvis sprogbrug, chikane mv.), primært ønsker en forklaring om

eller beklagelse af det passerede i umiddelbar forlængelse heraf og netop ikke har ind-givet klagen for at forfølge den enkelte polititjenestemand. I sådanne situationer vil enforsøgsordning med forligsmægling være velindiceret i tilfælde, hvor sagen ikke kansluttes ved notitssagsbehandling.11.3. FærdselsstraffesagerOgså i relation til straffesager mod politipersonale kan der være anledning til at overvejeforenklinger på områder, hvor der er en række ensartede sager af ikke specielt indgri-bende karakter. Dette gælder navnlig visse straffesager mod politipersonale vedrøren-de færdselsforseelser forøvet i tjenesten, herunder navnlig hastighedsovertrædelser ogeventuelt andre ukomplicerede færdselssager.Allerede i dag behandles straffesager vedrørende færdselsforseelser mod polititjeneste-mænd i visse tilfælde på en anden måde end den, der er foreskrevet i retsplejelovenskapitel 93 c. Der henvises til beskrivelsen af gældende ret i kapitel 3.5.2.2 og til afsnit11.3.1. I afsnit 11.3.2 er der redegjort for udvalgets overvejelser om disse sager.Ved udvalgets overvejelser om behandlingen af sager om færdselsforseelser, der er forøveti tjenesten, må det indgå, at en forenkling af sagsbehandlingen vil kunne forkorte sagsbe-handlingstiden for disse sager samt frigive ressourcer til at forkorte sagsbehandlingstideni andre sagskategorier. Det må dog også sikres, at offentlighedens tillid til, at anmeldelsermod polititjenestemænd og andre straffesager vedrørende politiets personale behandlespå betryggende vis, kan opretholdes, hvis sagsbehandlingen i nogle sager simplificeres.11.3.1. Behandlingen af færdselssager i dagSager om polititjenestemænds færdselsforseelser i tjenesten behandles i dag, hvor ikkeandet er foreskrevet, efter den almindelige procedure i retsplejelovens kapitel 93 c omstraffesager mod politipersonale.En række færdselssager er dog i praksis undtaget fra den særlige behandlingsform i rets-plejelovens kapitel 93 c, da der almindeligvis ikke er formodning om, at et strafbartforhold, der forfølges af det offentlige, er begået af polititjenestemænd i tjenesten. Ombehandlingen af disse sager – der benævnes forsikringssager–anfører Rigsadvokaten isin beretning om behandling af klager over politiet 1996, side 157:”Efter færdselslovens § 3, stk. 1, skal trafikanter optræde hensynsfuldt og udviseagtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller ulempe for andre, og færdslen ikkeunødig hindres eller forstyrres. Overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1, straffesmed bøde.I en række tilfælde vil polititjenestemænd såvel som borgere være involveret i

mindre færdselsuheld, der kun medfører mindre skader på køretøjets materiel.Det kan være parkeringsskader m.v.Disse sager er kendetegnet ved, at der alene er tale om overtrædelse af færdsels-lovens § 3, stk. 1.Færdselsuheldet er slet ikke kendt af politiet, hvis parterne er civile borgere, ogingen af dem ønsker færdselsuheldet anmeldt til politiet, fordi parterne er enigeom ansvarsfordelingen, og det økonomiske mellemværende udredes af forsik-ringsselskaberne.Hvis politiet på anden måde bliver bekendt med uheldet, optages der normalt ikkepolitirapport, medmindre færdselsuheldet anmeldes som et strafbart forhold. Dersker derfor ingen strafforfølgning i sagen.Efter praksis er der således ikke i disse sager formodning om, at der er begået etstrafbart forhold, som forfølges af det offentlige, medmindre det anmeldes.For polititjenestemænds vedkommende har statsadvokaterne derfor ikke fundetanledning til af egen drift at indlede efterforskning i færdselssager, hvor det erkommet til statsadvokatens kendskab, at en polititjenestemand har gjort sig skyl-dig i overtrædelse af færdselslovens § 3, stk. 1. Disse sager er derfor heller ikkeblevet forelagt for politiklagenævnet.”Rigsadvokaten udsendte den 30. september 2002 en cirkulæreskrivelse om forenkling afpolitiklagenævnsordningen i Danmark (bilag 7 til betænkningen), der bl.a. indeholderfølgende retningslinjer for behandlingen af sager om automatisk hastighedskontrol:”Når et ”uniformeret” tjenestekøretøj registreres i en hastighedskontrol, vil derefter min opfattelse ikke i almindelighed være en formodning om, at der er begåetet strafbart forhold i forbindelse med hastighedsoverskridelsen. Behandlingen afsådanne sager forenkles derfor, således at politimesteren alene skal fremsendesagen til statsadvokaten i de tilfælde, hvor der kan være grundlag for at antage, atder ikke var tale om udrykningskørsel på gerningstidspunktet.Afgørelsen af hvilke sager, der skal fremsendes til statsadvokaten, træffes af po-litimesteren i gerningskredsen. Såfremt tjenestekøretøjets fører er stationeret i enanden politikreds, indhentes en udtalelse fra denne til brug for afgørelsen.Sager om hastighedsoverskridelse foretaget i et civilt tjenestekøretøj behandlesefter de hidtil gældende retningslinier. Politimesteren i gerningsstedskredsen

fremsender herefter sagen til statsadvokaten til afgørelse med oplysning om,hvorvidt tjenestekøretøjets fører foretog udrykningskørsel på gerningstidspunk-tet. Såfremt tjenestekøretøjets fører er stationeret i en anden politikreds, indhentesen udtalelse fra denne til brug for forelæggelsen.Sager, der berører tredjemand, f.eks. hvis der foreligger færdselsuheld, indsendessom hidtil af politimesteren og behandles af statsadvokaten. Dette gælder ogsåsager, der er omfattet af bestemmelsen i retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.Samtlige sager, der vedrører polititjenestemænd, overtages fra den kreds, der iøvrigt behandler sager om automatisk hastighedskontrol (distriktskredsen), afpolitimesteren i gerningsstedskredsen, hvor de journaliseres efter sædvanlige ret-ningslinjer.Såfremt polititjenestemanden er stationeret i en anden kreds, underrettes denneom sagens afgørelse.”Andre færdselssager efterforskes og afgøres efter de gældende regler af statsadvokaternei samarbejde med politiklagenævnene efter den fremgangsmåde, der fremgår af retsple-jelovens kapitel 93 c.I en række tilfælde vil det imidlertid særligt skulle overvejes, om der er grundlag for atrejse tiltale for overtrædelse af færdselsloven. Foretager politipersonalet udrykningskør-sel i forbindelse med en tilsyneladende overtrædelse af færdselsloven, vil undersøgelseni sagen således normalt dreje sig om, hvorvidt betingelserne for at køre udrykningskørselhar været opfyldt, og om der i givet fald er sket en overtrædelse af reglerne i udryknings-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 510 af 11. juni 1996 om udrykningskørsel).Det følger således af bekendtgørelsens § 7, at føreren af udrykningskøretøjet under ud-rykningskørsel i tilfælde, hvor det skønnes påtrængende nødvendigt, og hvis der samti-dig udvises ganske særlig forsigtighed, kan undlade at følge reglerne i færdselslovens §4, stk. 1, om efterkommelse af anvisninger for færdslen, som gives ved færdselstavler,afmærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg, m.v., kapitel 4 om færdselsregler forkørende, kapitel 5 om hastighed, og kapitel 6 om særlige regler for færdsel på motorvejog motortrafikvej. Føreren skal dog altid efterkomme de anvisninger for færdslen, somgives af politiet eller andre, som er bemyndiget til at regulere færdslen. Føreren skalendvidere altid efterkomme signaler eller andre anvisninger for færdslen ved jernba-neoverkørsler og broer. Ved fremkørsel i lysreguleret kryds mod rødt eller gult lys skalføreren endvidere nedsætte hastigheden så meget, at der straks kan standses for eventueltværgående trafik. Anvendelse af udrykningssignal fritager ikke føreren for pligten til atoptræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed over for andre trafikanter.

Rigsadvokaten har i forbindelse med en konkret sag i 2005 taget stilling til, at øvelses–kørsel (dvs. kørsel, der foretages som led i øvelse og uddannelse) ikke er omfattet af ud-rykningsbekendtgørelsen. Rigsadvokaten har dog samtidig tilkendegivet, at der ikke ergrundlag for at påtale polititjenestemænds overtrædelse af færdselsloven, som finder stedi forbindelse med øvelseskørsel, hvis almene hensyn ikke kræver påtale. Dette indebæ-rer, at der i almindelighed ikke vil være anledning til at påtale en færdselsforseelse i for-bindelse med øvelseskørsel, hvis reglerne for udrykningskørsel er overholdt. I Rigsadvo-katens beretning om behandling af klager over politiet fra 2005, side 88, er der nævnt ettilfælde, hvor statsadvokaten i overensstemmelse hermed har frafaldet tiltale i en rækkesager om hastighedsovertrædelser forøvet i forbindelse med politiskolens øvelseskørsel.11.3.2. Udvalgets overvejelser og forslag om behandlingen af færdselssagerEfter de gældende bestemmelser i retsplejelovens kapitel 93 c behandles færdselsstraffe-sager mod politipersonale på samme måde som andre straffesager. Færdselssager udgøren væsentlig del af straffesagerne mod polititjenestemænd, og en stor del af sagerneafgøres ved bødevedtagelse. I f.eks. 2005 udgjorde færdselssagerne 45 % af de 579 straf-fesager vedrørende polititjenestemænd, som statsadvokaterne afgjorde, og 96 % af allede sager, hvor statsadvokaterne fandt, at der var tiltalegrundlag. Statsadvokaterne fandt,at der var tiltalegrundlag i 69 % (179) af de anmeldte færdselssager. Af disse vedrørte84 % (150 sager) hastighedsovertrædelser registreret i en automatisk hastighedskontrol.Der kan efter udvalgets opfattelse være anledning til at overveje, om det er nødvendigt,at alle færdselssager ifølge loven undergives den samme meget grundige og tidskræ-vende behandling som mere alvorlige sigtelser mod politipersonale, eller om det vil væreforsvarligt - som det allerede er sket administrativt - at forenkle behandlingen af nogleaf disse sager.Efter udvalgets opfattelse er det væsentligste ved de mindre alvorlige færdselslovsover-trædelser, typisk hastighedsovertrædelser, at sikre, at disse overtrædelser registreres, ogat den pågældende polititjenestemand idømmes den bøde m.v., som efter fast praksis erkonsekvensen af overtrædelsen. Med andre ord består opgaven i at sikre, at ingen poli-titjenestemand falder for fristelsen til at undlade at registrere hastighedsovertrædelsen,fordi der er tale om en kollega. Det er imidlertid ikke noget, som politiklagesystemet kansikre, og heldigvis er det på grund af det danske politis integritet og høje standard næppenoget stort problem.Der har dog været enkelte tilfælde, hvor politifolk har set igennem fingre med færdsels-lovovertrædelser, som er begået af andre politifolk. I de meget få tilfælde, hvor dettemåtte forekomme, vil behandlingen af en straffesag mod den polititjenestemand, der harundladt at rejse sigtelse i en færdselssag mod en kollega, naturligvis skulle foregå efterretsplejelovens regler om behandling af straffesager mod politipersonalet. Problemstil-

lingen bør derimod som nævnt ikke være af afgørende betydning for overvejelserne om,hvorledes de færdselssager mod polititjenestemænd, der er oprettet og kendt i systemet,skal behandles.Den skitserede problemstilling må dog erindres ved tilrettelæggelsen af den fremtidigeordning for behandling af færdselsstraffesager mod politipersonalet, idet der netop erbehov for særlig opmærksomhed på offentlighedens tillid til systemet i de tilfælde, hvorder ikke rejses tiltale mod en polititjenestemand for en tilsyneladende færdselslovsover-trædelse, fordi den pågældende eksempelvis har kørt udrykningskørsel. I den omvendtesituation, hvor der rejses tiltale i overensstemmelse med registreringen i eksempelvis enautomatisk hastighedskontrol, kan der derimod næppe rejses spørgsmål om offentlighe-dens tillid til systemet.De færdselssager, der i dag er undtaget fra politiklageordningen, bør efter udvalgets op-fattelse fortsat være undtaget. Det drejer sig om de helt bagatelagtige sager - de såkaldteforsikringssager, hvor der almindeligvis ikke er en formodning om, at der er begået etstrafbart forhold, som forfølges af det offentlige.I disse sager bør politidirektørerne fortsat kunne foretage de undersøgelser, der er nød-vendige for at fastslå, om der er rimelig formodning for, at et strafbart forhold, der for-følges af det offentlige, er begået af de implicerede polititjenestemænd. Udvalget finderikke, at der er behov for en særskilt bestemmelse herom i retsplejelovens kapitel 93 c.Sager om hastighedsoverskridelserbehandles i dag forskelligt afhængig af, om overtræ-delsen er registeret i en automatisk hastighedskontrol, eller om overtrædelsen er foreta-get i et ”uniformeret” eller ”civilt” tjenestekøretøj, jf. ovenfor i afsnit 11.3.1. Ved et ”uni-formeret” køretøj forstås i denne sammenhæng et køretøj, der er mærket med politietskendetegn eller med synlige udrykningssignaler.Der er efter udvalgets opfattelse ikke behov for, at sager om polititjenestemænds hastig-hedsovertrædelser efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed i de tilfælde,hvor den pågældende polititjenestemand erkender sig skyldig, og hastighedsovertræ-delsen alene indebærer et bødekrav og ikke berører tredjemand. Dette gælder, uansetom hastighedsovertrædelsen konstateres ved automatisk trafikkontrol (ATK) eller påanden måde, f.eks. ved anvendelse af policepilot. Baggrunden herfor er, at sager omhastighedsoverskridelser – i det omfang hastighedsoverskridelsen sker på et tidspunkt,hvor der ikke foretages udrykningskørsel – afgøres meget skematisk uden mulighed forskønsmæssig fastsættelse af sanktionen. I disse tilfælde bør bødeforlægget – uanset hvil-ken slags hastighedskontrol, der er tale om – kunne udarbejdes af politiet og forelæg-ges den pågældende tjenestemand uden forelæggelse for Politiklagemyndigheden. Hvisbødeforlægget vedtages, sendes kopi heraf til Politiklagemyndigheden (og Rigspolitiet).

I tilfælde, hvor politiet vurderer, at der i forbindelse med en hastighedsoverskridelse ertale om udrykningskørsel, må det overvejes, om sagen skal efterforskes af Politiklage-myndigheden. Udvalget finder, at det ved en hastighedsovertrædelse i et ”civilt” køretøjer rigtigst, at det er Politiklagemyndigheden, der efterforsker sagen og vurderer, om be-tingelserne for udrykningskørsel var opfyldt, hvis den pågældende polititjenestemand ogpolitiet finder, at det er tilfældet. Baggrunden herfor er, at der i disse tilfælde kan værebehov for en uafhængig undersøgelse og vurdering og for at fastholde offentlighedenstillid til, at sagerne ikke afgøres af politiet selvEr der derimod tale om et ”uniformeret” køretøj, er der en væsentlig større sandsynlig-hed for, at der er tale om udrykningskørsel. Det vil derfor efter udvalgets opfattelse - ioverensstemmelse med den gældende administrative ordning - være forsvarligt, at sagenikke sendes til Politiklagemyndigheden, hvis politidirektøren vurderer, at der er tale omudrykningskørsel. Politidirektøren kan i så fald beslutte at indstille efterforskningen.Er der tale om en hastighedsovertrædelse i et ”civilt” køretøj, skal sagen derimod over-sendes til Politiklagemyndigheden til behandling, også selv om politidirektøren ellerden, der handler på hans eller hendes vegne, vurderer, at betingelserne for udryknings-kørsel har været opfyldt. Politiklagemyndigheden skal så vurdere, om der er tale omudrykningskørsel, og kun i tilfælde, hvor myndigheden ikke er enig i politiets opfattelse,er det nødvendigt, at sagen sendes til statsadvokaten med henblik på afgørelse af tiltale-spørgsmålet. Det samme gælder, hvis hastighedsovertrædelsen er foretaget i forbindelsemed øvelse i udrykningskørsel. Er Politiklagemyndigheden enig i politiets vurdering,behøver statsadvokaten ikke at blive inddraget i sagen.Efter bestemmelsen i færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 5, indebærer en hastighedsover-skridelse på mere end 30 % et såkaldt ”klip” i kørekortet. Hvis den pågældende inden foren periode på tre år har gjort sig skyldig i tre forhold, der indebærer et klip, skal han ellerhun betinget frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort.Det er udvalgets opfattelse, at alene det forhold, at en polititjenestemand i tjenesten haroverskredet fartgrænserne med 30 % og således skal have et ”klip” i kørekortet, ikke skalresultere i, at sagen skal forelægges for Politiklagemyndigheden, hvis den pågældendepolititjenestemand erkender sig skyldig. Det skyldes, at et ”klip” udløses automatisk, nården pågældende fører har vedtaget bøden for hastighedsforseelsen. Der er således ikkemulighed for skønsmæssigt at undlade et ”klip” i kørekortet. Nægter polititjenesteman-den sig skyldig, vil sagen på sædvanlig måde skulle oversendes til Politiklagemyndig-heden.Efter færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, skal føreren af et motordrevet køretøj, hvortil derkræves kørekort, betinget frakendes retten til at føre et sådant køretøj, hvis føreren har

overskredet de tilladte hastigheder med mere end 60 % eller har kørt med en hastighedpå 160 km i timen eller derover.Betinget frakendelse er en automatisk reaktion, der udløses ved hastighedsovertrædel-ser som angivet i forrige afsnit. Der er således heller ikke mulighed for skønsmæssigtat undlade betinget frakendelse. Selv om sager, hvor en polititjenestemand i tjenestener sigtet for at have overskredet fartgrænserne med 60 % eller at have kørt med enhastighed på 160 km i timen, for så vidt må betragtes som alvorlige overtrædelser affærdselsloven, finder udvalget det unødvendigt, at Politiklagemyndigheden inddragesi sådanne sager, hvis den sigtede polititjenestemand erkender sig skyldig. Sagen kan iså fald afgøres ved, at den pågældende vedtager en bøde og betinget frakendelse. Hvisder ikke foreligger en erkendelse, er det Den Uafhængige Politiklagemyndighed, derforestår efterforskningen og oversender sagen til statsadvokaten med henblik på ankla-gemyndighedens stillingtagen til, om der skal rejses tiltale med påstand om betingetførerretsfrakendelse.Også i tilfælde, hvor en polititjenestemand som følge af 3 klip i kørekortet for hastig-hedsoverskridelser skal frakendes førerretten betinget, behøver sagen ikke at blive over-sendt til Politiklagemyndigheden, hvis den pågældende polititjenestemand erkender sigskyldig og er indstillet på at vedtage en bøde og betinget frakendelse af førerretten.Politidirektøren skal i sager, hvor en polititjenestemand i forbindelse med en hastigheds-overtrædelse vedtager en bøde, underrette Politiklagemyndigheden herom.I tilfælde, hvor ubetinget frakendelse kan komme på tale, herunder spirituskørsel, skalsagen i alle tilfælde oversendes til Politiklagemyndigheden til efterforskning. Det gælderogså, selv om polititjenestemanden erkender sig skyldig. Når efterforskningen er afslut-tet, er det statsadvokaten, der afgør, om sagen kan afgøres efter de særlige vedtagelses-regler i færdselslovSager om polititjenestemænds hastighedsovertrædelser i tjenesten, der berører tredje-mand, skal efter udvalgets opfattelse altid efterforskes af Politiklagemyndigheden. Detgælder, uanset om der er formodning om, at der er begået et strafbart forhold af en poli-titjenestemand. I disse sager vil der bl.a. kunne opstå spørgsmål om ansvarsplaceringenhos enten polititjenestemanden eller tredjemand, og efterforskningen i sagerne bør derforaf hensyn til offentlighedens tillid til sagsbehandlingen foretages af Politiklagemyndig-heden. Det gælder også, selv om polititjenestemanden erkender sig skyldig.Udvalget har overvejet, om der i forbindelse medandre overtrædelser af færdselslovenend hastighedsoverskridelser,der begås af politipersonale, er behov for en enklere frem-gangsmåde. Udvalget finder for så vidt, at der kunne være gode grunde til, at også mindre

færdselslovsovertrædelser end hastighedsovertrædelser, hvor den pågældende polititje-nestemand erkender sig skyldig, skulle kunne afgøres af politiet selv.Når udvalget alligevel har valgt ikke at stille forslag herom, skyldes det, dels at der an-talsmæssigt ikke er tale om særligt mange sager, dels at der oftest både i rene bødesager,men specielt i relation til spørgsmålet om betinget frakendelse af førerretten, vil indgåvurderinger af mere skønspræget karakter, som det er rigtigst, at Politiklagemyndighe-den og statsadvokaten og ikke politiet selv foretager.Udvalget finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at det direkte i retsplejeloven angives,at der i visse sager kan anvendes en forenklet fremgangsmåde i sager om politipersona-lets hastighedsoverskridelser i tjenesten. Udvalget stiller derfor forslag om, at der ind-sættes en særlig bestemmelse herom i kapitel 93 c. Der henvises til § 1020 b i udvalgetslovudkast i kapitel 14.1 og til bemærkningerne hertil i kapitel 14.3.11.4. Erstatningskrav og behandlingen af erstatningssager11.4.1. ProblemstillingenI nogle tilfælde kan der ikke gennemføres en straffesag mod en bestemt polititjeneste-mand, selv om det må antages, at nogen har været udsat for en strafbar handling frapolitiets side. Det kan f.eks. skyldes, at det ikke er muligt at identificere den pågæl-dende polititjenestemand. I andre tilfælde kan en straffesag ikke gennemføres, fordidet bevismæssigt ikke kan lægges til grund, at klagerens forklaring er den rigtige medden følge, at den pågældende polititjenestemand ikke kan dømmes for et strafbartforhold.I sådanne situationer er det efter udvalgets opfattelse vigtigt at fremhæve, at det ogsåi politiklagesager kan pålægges politiet at betale erstatning, hvis der foreligger et er-statningspådragende forhold. Ved gennemgang af de tidligere danske betænkninger omklager over politiet og af udenlandske betænkninger om emnet er det påfaldende, atmuligheden for erstatning kun omtales i meget begrænset omfang. Ikke desto mindre erder som beskrevet i kapitel 3.8 flere eksempler på, at nogen har fået medhold i et erstat-ningskrav mod politiet, også selv om der ikke er fundet grundlag for en straffesag moden bestemt polititjenestemand.Det karakteristiske ved erstatningskrav i forhold til en straffesag kan sammenfattes i 3punkter. For det første vil beviskravene for at give nogen medhold i et erstatningskravmod politiet almindeligvis være mindre end for at straffe en bestemt polititjenestemand.For det andet kræves der ikke forsæt, idet også uagtsom adfærd kan begrunde erstatning,og for det tredje kan systemfejl og fejl begået af en ikke identificeret polititjenestemandbegrunde erstatning. Der kræves altså ikke, at nogen bestemt polititjenestemand har be-gået fejlen, idet også fejl ved politiledelsens tilrettelæggelse af arbejdet eller en notorisk

fejl, hvor den, der har begået fejlen, ikke kan findes, efter omstændighederne vil kunnemedføre erstatningsansvar.Udvalget har overvejet, om det vil være muligt i større omfang at objektivere undersø-gelse, efterforskning og afgørelse af klager over politiet, men er nået frem til, at politietsopgaver adskiller sig så meget fra andre myndighedsopgaver ved, at politiet har monopolpå fysisk magtudøvelse over for borgerne, at det ikke er en farbar vej. Der henvises tilovervejelserne herom i kapitel 12.2.11.4.2. Udvalgets forslagEfter § 1018 h kan sigtede, domfældte eller andre begære, at et erstatningskrav, der rejsesi anledning af strafferetlig forfølgning, behandles efter de særlige regler i retsplejelovenskapitel 93 a. Afgørelse efter kapitel 93 a træffes af statsadvokaten med klageadgang tilRigsadvokaten. Hvis der ikke gives den erstatningssøgende medhold, kan han eller hunforlange kravet indbragt for retten, jf. § 1018 f. I så fald beskikkes der en advokat for hameller hende, og sagen behandles i strafferetsplejens former med anklagemyndighedensom modpart.Det er ikke omfattet af udvalgets kommissorium at vurdere, hvordan erstatningskravmod politiet uden for strafferetsplejen generelt skal behandles, herunder om der bør væreen særlig let adgang for borgere til også i andre tilfælde at få prøvet sådanne krav veddomstolene, jf. herved overvejelserne herom i kapitel 3.8.3. Udvalget er derimod ikkeafskåret fra at kunne stille forslag om en nemmere behandling af erstatningskrav, derspecifikt har sammenhæng med politiklageordningen.Udvalget finder ikke anledning til at foreslå, at alle erstatningskrav mod politiet - ogsåuden for strafferetsplejen - med tilknytning til politiklageordningen skal kunne ind-bringes for retten efter kapitel 93 a med bl.a. automatisk advokatbeskikkelse til følge.Adgangen hertil bør begrænses til de alvorligste sager. Til gengæld finder udvalget detrimeligt, at der i de alvorligste sager gives en erstatningssøgende mulighed for at få sitkrav behandlet efter de særlige regler i kapitel 93 a, således at han eller hun ikke er nødttil at anlægge en civil sag.Udvalget finder, at den lette adgang efter kapitel 93 a til at få prøvet erstatningskrav modpolitiet bør gælde i alle tilfælde, hvor nogen er afgået ved døden eller er kommet alvor-ligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politietsvaretægt. Afgrænsningen af personkredsen er den samme som i den gældende bestem-melse i retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.Erstatningskrav mod politiet vil allerede i dag i et vist omfang kunne behandles efterkapitel 93 a, jf. ordet ”andre” i § 1018 h. Det kræves dog, at der er tale om krav inden

for strafferetsplejen. Indsættelsen af en særlig bestemmelse i retsplejelovens kapitel 93 com erstatningskrav indebærer, at alle erstatningskrav i forbindelse med dødsfald eller al-vorlig tilskadekomst, f.eks. i forbindelse med detentionsanbringelse eller politimæssigeindgreb uden for strafferetsplejen, vil kunne behandles efter kapitel 93 a.Den nye bestemmelse bør af systematiske grunde indsættes i kapitel 93 c om straffesagermod politipersonale og ikke i § 1018 h i kapitel 93 a, idet kapitel 93 a alene vedrører er-statningskrav i strafferetsplejen. Der henvises til § 1020 l i udvalgets lovudkast i kapitel14.1 og til bemærkningerne til denne bestemmelse i kapitel 14.3.Forslaget medfører, at alle erstatningskrav i form af personskade, tingsskade og godtgø-relseskrav i forbindelse med dødsfald og alvorlig tilskadekomst, der rejses af en borger,der mener sig forurettet, eller af hans eller hendes efterladte kan behandles efter retsple-jelovens kapitel 93 a. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det kun er fremgangsmåden ikapitel 93 a, der gøres anvendelig. Der er altså ikke tale om noget objektivt ansvar, menfortsat om et almindeligt culpaansvar. Forslaget indebærer, at det bliver statsadvokatenog Rigsadvokaten, der skal tage stilling til et erstatningskravs berettigelse og størrelse,jf. retsplejelovens § 1018 e, og sørge for, at kravet bliver indbragt for retten, hvis denerstatningssøgende anmoder herom, jf. retsplejelovens § 1018 f.Efter retsplejelovens § 331, stk. 1, medfører fri proces ikke blot, at egne advokatudgifterdækkes, men også fritagelse for at betale sagsomkostninger til modparten, hvis mantaber sagen. For at sikre den samme retsstilling for den, der vælger at lade en erstat-ningssag afgøre efter kapitel 93 a, foreslås det, at udgifterne til advokatbeskikkelse i alletilfælde skal afholdes endeligt af statskassen.Udgifterne til behandlingen af en sag efter kapitel 93 a må almindeligvis antages at værenoget mindre end til behandlingen af en civil sag. På denne baggrund og under hensyn tildet begrænsede antal sager, der vil være omfattet af denne nye bestemmelse, må det an-tages, at bestemmelsen alene vil indebære en meget begrænset merudgift for statskassen.11.5. Klageordningens personmæssige afgrænsningDen gældende ordning omfatter klager over politipersonalets adfærd i tjenesten, jf. rets-plejelovens § 1019, stk. 1, og straffesager mod politipersonale i tjenesten, jf. retspleje-lovens § 1020. Omfattet er ikke blot det politiuddannede personale, men også politietsjurister. Ordningen omfatter derimod ikke det juridiske personale hos statsadvokaterneog Rigsadvokaten samt politiets kontorpersonale og civilmedarbejdere.Udvalget har drøftet denne afgrænsning og finder efter en samlet vurdering ikke anled-ning til at foreslå ændringer i, hvilke personer (funktioner) der skal være omfattet afpolitiklageordningen.

Det politiuddannede personale skal naturligvis fortsat være omfattet af ordningen. Det erden mulighed for magtanvendelse, herunder af fysisk karakter, som denne del af politietspersonale har, der er baggrunden for, at der er etableret en særlig klageordning.Udvalget finder i lyset af de arbejdsopgaver, som politiets kontorpersonale og civilmed-arbejdere har, fortsat ikke, at der er anledning til, at disse personalegrupper skal væreomfattet af klageordningen. Klage over disse personalegrupper skal derfor som hidtilbehandles af politidirektørerne og Rigspolitiet.For så vidt angår politiets juridiske personale er det andre hensyn, der gør sig gældende,end for det politiuddannede personales vedkommende. Selv om det juridiske personalehar mulighed for at anvende politimæssige beføjelser i form af anholdelse og lignendeer det i praksis sjældent, at det sker. Derimod er der flere tilfælde, hvor en af politietsjurister beskyldes for uhøflig optræden eller anvendelse af urimelig sprogbrug. Anmel-delser om strafbare forhold mod politiets jurister er sjældent forekommende, men i dennegruppe af sager sker det dog, at der er anmeldelser i form af f.eks. beskyldninger om kor-ruption og lignende. Samlet er antallet af klagesager over politiets jurister så beskedent,at det ressourcemæssigt ikke har den helt store betydning.Udvalget finder på denne baggrund, hvor politiets jurister stadig er en del af personalet ien politikreds, også selv om anklagerfunktionen ved politireformen er blevet mere selv-stændiggjort, at det er mest hensigtsmæssigt at bevare den nuværende ordning, hvorefterjurister, der gør tjeneste i en politikreds eller hos Rigspolitiet, er omfattet af politiklage-ordningen.En særlig situation er den, hvor en klage over en af politiets jurister, vedrører den på-gældendes myndighedsmisbrug under et retsmøde. En sådan klage vil kunne fremsættesmundtligt til retsbogen, jf. retsplejelovens § 1019 a, stk. 1, 2. punktum. Udvalget fore-slår, at denne bestemmelse videreføres uden ændringer, jf. lovudkastets § 1019 a, stk. 2.Medarbejderne hos den del af anklagemyndigheden, der ikke er henlagt til politikred-sene, dvs. hos statsadvokaterne og Rigsadvokaten, vil derimod fortsat ikke være omfat-tet af politiklageordningen. Klage over disse medarbejdere vil endeligt skulle afgøres afJustitsministeriet.Nogle af politiets jurister møder i sager ved landsretten (og eventuelt i nævningesager ibyretterne) som medhjælpere for statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 103, stk. 2. Da depågældende i denne funktion direkte er undergivet statsadvokatens instruks, må det inde-bære, at klage over deres optræden i forbindelse med denne funktion ikke er undergivetpolitiklageordningen.

11.6. Hvilke typer af klager skal være omfattet af klageordningen?De hensyn, der nødvendiggør en særlig klageordning vedrørende politipersonale, ud-springer af de magtbeføjelser, som politiet - i modsætning til andre myndigheder - ertillagt. Disse hensyn gør sig ikke på samme måde gældende i relation til forhold, derbegås uden for tjenesten - i politipersonalets fritid. Dette indebærer, at klager vedrø-rende politipersonales adfærd uden for tjenesten efter de gældende regler ikke behand-les efter kapitel 93 b, og at strafbare forhold uden for tjenesten ikke behandles efterkapitel 93 c.Udvalget har overvejet, om der måtte være anledning til at foreslå ændringer i relationhertil, men finder, at den nuværende afgrænsning er fornuftig og velbegrundet. Udvalgetforeslår derfor ikke ændringer i bestemmelserne i kapitel 93 b og 93 c om den typemæs-sige afgrænsning af de klager, der skal være omfattet at politiklageordningen.Udvalget har herved lagt vægt på den særlige baggrund for klageordningen og på, ateventuelle habilitetsproblemer må løses ved, at sagen overgives til behandling i en andenpolitikreds eller eventuelt i Rigspolitiet. Udvalget har også lagt vægt på, at begrebet ”itjenesten” fortsat i tvivlstilfælde bør tolkes vidt, jf. herved eksemplerne i kapitel 3.4.1.Endelig har udvalget lagt vægt på, at det er vigtigt, at Politiklagemyndighedens res-sourcer fra starten anvendes i de sager, hvor der er et reelt behov for, at efterforskningenforetages af en uafhængig myndighed.Udvalget foreslår dog, at Politiklagemyndigheden i særlige tilfælde skal kunne foreståefterforskningen også i forhold, der er begået uden for tjenesten. Det drejer sig om desituationer, hvor der er mistanke mod en polititjenestemand om forhold, der er begåetbåde i og uden for tjenesten. Det foreslås, at statsadvokaten i sådanne tilfælde kan be-stemme, at Politiklagemyndigheden skal forestå efterforskningen i hele sagen mod denpågældende, jf. nærmere kapitel 10.2 og lovudkastets § 1020 i, stk. 1.11.7. Klagerens og indklagedes retsstilling og advokatbeskikkelseUdvalget har overvejet de gældende bestemmelser om klagerens og den indklagedepolititjenestemands retsstilling. Udvalget har i forbindelse hermed også overvejet degældende bestemmelser om forsvarer- og advokatbeskikkelse. Overvejelserne skalnavnlig ses i lyset af udvalgets forslag om, at der oprettes en uafhængig politiklage-myndighed.Udvalget finder ikke anledning til at foreslå ændringer i en klagers (eller anmelders)retsstilling. Han eller hun vil således ikke være forpligtet til at udtale sig udenretligt tilPolitiklagemyndigheden, men vil efter retsplejelovens almindelige bestemmelser væreforpligtet til at afgive forklaring som vidne i retten.

Udvalget finder heller ikke anledning til at foreslå ændringer i de gældende regler omindklagedes retsstilling, jf. kapitel 3.4.3.3. Selv om der er forekommet situationer, hvordet har virket uheldigt, at det ikke har været muligt at finde frem til, hvilken af flerepolititjenestemænd der har foretaget en bestemt strafbar handling, må det fastholdes, atpolititjenestemænd - ligesom alle andre - ikke har pligt til selvinkriminering.Nogle af de forhold, der har givet anledning til usikkerhed i forhold til polititjeneste-mænds retsstilling, er i virkeligheden problemstillinger af mere generel karakter, somogså vedrører andre offentligt ansatte end polititjenestemænd. Det gælder f.eks., i hvilketomfang en polititjenestemand i kraft af tjenesteforholdet er forpligtet til at fremkommemed oplysninger af faktisk karakter, og udstrækningen af strafansvaret, hvis den, derikke har pligt til at svare, alligevel udtaler sig. Udvalget finder, at sådanne problemstil-linger i givet fald bør behandles i en bredere sammenhæng. Udvalget kan i den forbindel-se henvise til, at offentligt ansattes pligt til at udtale sig bl.a. er beskrevet i vejledningen”God adfærd i det offentlige” fra juni 2007 udgivet af Personalestyrelsen, KL og DanskeRegioner.Udvalget bemærker endvidere, at det forekommer rimeligt, at det er en dommer, der skaltage stilling til, om en polititjenestemand har pligt til at udtale sig, således at der må tagesskridt til en indenretlig afhøring, såfremt polititjenestemanden ikke vil afgive forklaringudenretligt.Om indklagedes retsstilling har Gorm Toftegaard Nielsen i sin mindretalsudtalelse i ka-pitel 12.3 nogle supplerende bemærkninger.De gældende regler om advokatbeskikkelse har i det væsentlige fungeret tilfredsstillendeog foreslås derfor som udgangspunkt videreført i en ny politiklageordning. Bestemmel-serne afspejler efter udvalgets opfattelse på en fornuftig måde den afvejning, der nød-vendigvis skal foretages mellem på den ene side hensynet til klageren og den indklagedepolititjenestemand og på den anden side hensynet til de udgifter, der er forbundet medbeskikkelse. Hertil kommer, at bestemmelserne ikke har givet anledning til væsentligeproblemer eller tvivlspørgsmål.Udvalget finder dog, at der på et par punkter - udover den ændring vedrørende erstat-ningssagerne, der er en følge af udvalgets forslag i afsnit 11.4.2 - kan være anledning tiljusteringer.I adfærdsklagesager skal der altid beskikkes advokat for både klageren og indklagede,hvis nogen skal afgive forklaring i retten. Efter de gældende regler kan der herudoverske beskikkelse, hvis forholdene taler derfor. Efter praksis er der en vis tilbageholdenhedmed advokatbeskikkelse i disse sager, og som det er angivet i forarbejderne til den nu-

værende klageordning, vil der som regel kun være anledning til at beskikke en advokatved klager over hårdhændet behandling eller myndighedsmisbrug, men derimod ikkeved klager over anden ukorrekt fremgangsmåde eller klager over uhøflig tiltale elleranden ukorrekt personlig optræden. Hertil kommer, at det under alle omstændigheder eren betingelse for advokatbeskikkelse, at klagen ikke er grundløs.I straffesager skal der beskikkes en forsvarer, såfremt det følger af bestemmelserne ikapitel 66, og der skal ske beskikkelse af en advokat for forurettede, hvis det følger afbestemmelserne om bistandsadvokater i kapitel 66 a. Herudover kan der ske beskikkelseaf forsvarer og bistandsadvokat, såfremt forholdene taler derfor. Det må bero på en kon-kret vurdering, om der skal ske advokatbeskikkelse, men som anført i forarbejderne tilden nuværende bestemmelse om forsvarerbeskikkelse, bør det være den altovervejendehovedregel, at der sker beskikkelse for parterne, hvis der er grundlag for at rejse sigtelsemod polititjenestemanden.Udvalget finder ikke anledning til at foreslå den nuværende praksis om advokatbeskik-kelse ændret, men foreslår, at det i bestemmelserne om advokatbeskikkelse i både kapitel93 b og 93 c markeres, at advokatbeskikkelse - udover de tilfælde, hvor der skal afholdesretsmøde, eller det følger af kapitel 66 eller kapitel 66 a – skal ske efter en konkret vur-dering, når særlige grunde taler derfor.Udvalget foreslår endvidere, at det i lovteksten i relation til adfærdsklagesager præcise-res, at beskikkede advokater ikke blot skal indkaldes til retsmøder, hvor deres klient skalafgive forklaring, men også til retsmøder, hvor andre skal afgive forklaring til brug forsagen. Det gælder naturligvis såvel klagerens som indklagedes beskikkede advokat. Detforeslås endvidere, at den beskikkede advokat skal have mulighed for under retsmøderikke blot at stille spørgsmål til sin klient, men også til andre, der skal afgive forklaring iretten. I forbindelse med forklaringer hos Politiklagemyndigheden gælder noget tilsva-rende ikke, idet en beskikket advokat fortsat kun skal have adgang til at overvære for-klaringer, der afgives af klienten. Det foreslås endvidere, at det i lovteksten udtrykkeligangives, at tidspunktet for afgivelse af forklaring i alle tilfælde så vidt muligt skal aftalesmed en beskikket advokat.Udvalget er opmærksomt på, at en beskikket advokat i adfærdsklagesager derved vil fåstørre mulighed for at stille spørgsmål end en bistandsadvokat efter retsplejelovens kapi-tel 66 a. Udvalget finder imidlertid ikke, at dette på grund af sagernes forskellige karakterog de forskellige roller, som klienterne har i en adfærdsklagesag og en straffesag, kangive anledning til betænkeligheder.Der henvises til § 1019 j og §§ 1020 g-h i lovudkastet i kapitel 14.1 og bemærkningernehertil i kapitel 14.3.

Udvalget foreslår også, at den gældende bestemmelse om indklagedes adgang til at mødemed en bisidder opretholdes, dog således at der sker en ændring af mulighederne for atfå udgifterne til bisidder betalt af statskassen.11.8. Information om politiklagesystemetAf den undersøgelse, som Aalborg Universitet har foretaget til brug for udvalgets ar-bejde (bilag 10 til betænkningen), fremgår det, at klagernes kendskab til det nuværendepolitiklagesystem er meget ringe. Mere end 50 % af klagerne ved ikke, hvem der sidderi politiklagenævnene, og næsten halvdelen af klagerne tror, at politiklagenævnene er enafdeling under politiet eller Justitsministeriet. Til gengæld mener 84 %, at politiklage-nævnene bør være uafhængige af Justitsministeriet og politiet.På denne baggrund og efter udvalgets indtryk i øvrigt af befolkningens kendskab til poli-tiklageordningen, må det kunne konkluderes, at en stor del af befolkningen har et megetbegrænset kendskab hertil.Udvalget finder som følge af det anførte, at det er vigtigt, at der i forbindelse med opret-telsen af en ny politiklagemyndighed afsættes de fornødne økonomiske ressourcer tilinformation af befolkningen om det nye politiklagesystem. Dette kan ske i form af pje-cer og andet informationsmateriale på bibliotekerne, hos politiet og på andre relevanteoffentlige kontorer. Også TV-spots bør overvejes, ligesom Politiklagemyndigheden frastarten bør have en hjemmeside, hvor borgerne og medierne kan søge information. Dermå også afsættes de fornødne økonomiske midler til, at Politiklagemyndigheden løbendekan informere om politiklagesystemet, herunder om myndighedens opgaver og praksis.Herved vil myndigheden i forhold til befolkningen også have mulighed for at under-strege sin uafhængighed. Der henvises i øvrigt til kapitel 13.4.4.11.9. Andre spørgsmålEfter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 1019 a, stk. 2, kan statsadvokatenafvise at behandle en adfærdsklage, hvis klagen indgives mere end 6 måneder efter, atdet forhold, som klagen angår, har fundet sted.Udvalget finder, at der fortsat bør være en frist for indgivelse af klage, således at en kla-ger inden for 6 måneder må tage stilling til, om man ønsker at klage. Hvis klagen ikkeer indgivet inden dette tidspunkt, skal den afvises, medmindre den enten har en sådanalvorlig karakter, at afvisning ikke skønnes rimelig, eller det er undskyldeligt, at klagenikke er indgivet tidligere.Udvalget foreslår på denne baggrund, at bestemmelsen om afvisning ændres, således atdet fremgår, at 6 måneders fristen er en egentlig klagefrist og ikke blot en ”kan-regel”.Det betyder, at klagen skal afvises, hvis den ikke er indleveret inden 6 måneder. Poli-

tiklagemyndigheden kan dog i særlige tilfældes behandle sagen, hvis indgivelsen skersenere, f.eks. hvis fristoverskridelsen skønnes undskyldelig, eller der er tale om en megetalvorlig sag, som ikke bør afsluttes på formaliteten.Reglerne om aktindsigt i politiklagesager findes i offentlighedsloven, forvaltningslovenog retsplejeloven. Udvalget har ikke foretaget en detaljeret gennemgang af disse bestem-melser, men det er umiddelbart udvalgets opfattelse, at de gældende bestemmelser ikkehar givet anledning til væsentlige problemer i relation til politiklagesager, og at der der-for ikke er behov for ændringer.Udvalget har drøftet de gældende bestemmelser om indenretlig afhøring i adfærdsklage-sager og i straffesager mod politipersonale. Det er sjældent forekommende, at der finderindenretlig afhøring sted, og det er udvalgets indtryk, at de gældende bestemmelser itilstrækkelig grad giver mulighed for at foretage indenretlig afhøring, hvis det anses forhensigtsmæssigt eller påkrævet.Udvalget foreslår dog, at den ret komplicerede værnetingsbestemmelse i retsplejelovens§ 1019 f, stk. 2, gøres mere enkel, således at der skabes mulighed for, at indenretlig af-høring kan finde sted i den retskreds, hvor det er mest hensigtsmæssigt, jf. lovudkastets §1019 h, stk. 2. Den foreslåede værnetingsbestemmelse svarer til bestemmelsen i retsple-jelovens § 694, stk. 1, om retsmøder under efterforskningen i straffesager.I Amnesty Internationals rapport om behandling af klager over politiet, jf. kapitel 5.4,anbefales det, at klagere, som kommer til skade i politiets varetægt, skal have ret til uaf-hængig lægelig ekspertise. Udvalget finder ikke at kunne anbefale en sådan ordning, dervil give forurettede i politiklagesager en anden retsstilling end andre forurettede. Læge-lige undersøgelser må foretages af de myndigheder og personer, som efter lovgivningenhar pligt til at foretage en objektiv vurdering, dvs. embedslæge, de retsmedicinske in-stitutter og Retslægerådet og ikke af læger, der er udpeget efter parternes ønske, og somikke har den samme pligt til at være objektive.Det tilføjes, at der naturligvis ikke er noget til hinder for, at Politiklagemyndigheden ind-drager udefrakommende sagkyndig ekspertise, herunder af lægelig karakter, hvis myn-digheden skønner, at der er behov herfor.Amnesty International foreslår endvidere, at klagerens retsstilling styrkes ved, at dergives en klager underretning om disciplinære reaktioner i anledning af en klage. Efter degældende regler får klageren underretning om statsadvokatens afgørelse og i forbindelsehermed oplysning om, at sagen er oversendt til disciplinærmyndigheden, når der udtaleskritik. Klageren får derimod ikke underretning om den disciplinære reaktion, som kritik-ken måtte give anledning til.

Selv om det er forståeligt, at en klager kan føle et behov for at få oplyst, om kritik afen bestemt polititjenestemand har givet anledning til disciplinære reaktioner, og hvaddisse i givet fald går ud på, finder udvalget, at disciplinærsagens karakter af en interntjenstlig vurdering fører til, at der ikke skal stilles krav om, at klageren, der ikke er part idisciplinærsagen, skal have underretning om resultatet af disciplinærforfølgningen. Detstemmer med den almindelige ordning i offentlighedsloven om aktindsigt i offentligtansattes personalesager.Som anført i slutningen af kapitel 9.4.3 foreslår udvalget, at der indsættes en særskiltbestemmelse i kapitel 93 b om adfærdsklager, der giver mulighed for, at der i sager, hvordet efter en indledende undersøgelse er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold,kan træffes en hurtig afgørelse uden yderligere undersøgelser. Bestemmelsen foreslåsindsat som § 1019 d.Udvalget har under sit arbejde gennemgået de gældende bestemmelser i retsplejelovenskapitel 93 b og 93 c. Udvalget er i forbindelse hermed blevet opmærksom på, at der ivisse tilfælde kan være behov for at foretage redaktionelle og mere teknisk prægedeændringer af bestemmelserne. Der henvises herom til bemærkningerne til de enkeltebestemmelser i kapitel 14.3.

Kapitel 12. Udvalgets overvejelser om politiklageordningen12.1. Udvalgets vurdering af den nuværende klageordning12.1.1. Udvalgets bemærkninger og flertallets vurderingDet fremgår af udvalgets kommissorium, at udvalget skal overveje, om den gældendeordning med behandling af klager over politiet mv. fungerer tilfredsstillende, eller omder er behov for ændringer af klageordningen.Det har ikke været udvalgets opgave at foretage en gennemgang af konkrete sager ogvurdere, om sagsbehandlingen og afgørelserne i den enkelte sag lever op til den standard,som er ønskelig.I årene fra 2002 til 2006 var der en del tilfælde, hvor politiet i forbindelse med en politi-forretning skød og dræbte personer. Der henvises til kapitel 4, hvor nogle af disse sagerer beskrevet.Disse sager førte til, at der blev rejst kritik af omfanget af politiets anvendelse af skyde-våben. Der blev peget på, at nogle af dødsfaldene kunne have været undgået, hvis politiethavde haft og havde anvendt andre magtmidler. Rigspolitichefen nedsatte på den bag-grund en tværfaglig arbejdsgruppe, der fik til opgave at analysere politiets anvendelseaf skydevåben i perioden fra 2002 til 2006. Politiets Videnscenter fik til opgave at ko-ordinere arbejdet. Arbejdsgruppens rapport blev offentliggjort den 22. november 2007.Arbejdsgruppen konkluderede, at der over en 20-årig periode ikke generelt kan konsta-teres nogen udvikling i hverken op- eller nedadgående retning i politiets anvendelse afskydevåben. I 2006 blev flere personer end i de foregående år ramt af politiets skud, og4 personer blev dræbt, men arbejdsgruppen mener, at der er tale om et sammentræf afuheldige omstændigheder. Arbejdsgruppen konstaterer også, at Danmark sammen medHolland og Sverige er blandt de nordeuropæiske lande, hvor flest personer i undersøgel-sesperioden blev såret eller dræbt af politiets skud i forhold til indbyggertallet.Arbejdsgruppen fremkom på grundlag af sine analyser med en række anbefalinger. Ar-bejdsgruppen pegede blandt andet på, at der kunne være behov for at foretage en gen-nemgang af politiets instrukser, indsatskoncepter mv. med henblik på bedre beskrivelseaf ansvarsfordelingen mellem det operative personale og ledelsen på politistationen. Denoverordnede målsætning for politiets indsats i de potentielt farlige situationer skal væreopnåelse af situationskontrol og en mere bevidst og aktiv anvendelse af tidsfaktoren tilløsning heraf. ”Stop og tænk” skal således være et gennemgående tema såvel i forbin-delse med opgaveløsningen som i uddannelsen af politiets medarbejdere.I relation til uddannelsen af politiets medarbejdere foreslog arbejdsgruppen bl.a., at der

skulle være et øget samspil mellem teori og praksis i uddannelsen, øget træning i po-tentielt farlige situationer, øget tematiseret og situationsbestemt tværfaglig og integreretundervisning i konflikthåndtering og særlig uddannelse og træning i konstruktiv og si-tuationsafpasset dialog med farlige personer, herunder personer med irrationel adfærd,f.eks. på grund af psykisk sygdom eller alkoholindtagelse.Rigspolitiet har på grundlag af rapporten iværksat en række fremadrettede tiltag med detformål at søge at nedbringe antallet af situationer, hvor politiet får behov for at anvendeskydevåben. Der er bl.a. blevet nedsat 3 arbejdsgrupper med henblik på at implementereanbefalingerne.Udvalget har med tilfredshed konstateret de initiativer, der er taget med henblik på atnedbringe politiets brug af skydevåben, og det kan konstateres, at der i 2007 og 2008ikke er nogen, der er blevet dræbt af politiets skud. I 2008 har Rigsadvokaten indtil de-cember måned alene modtaget indberetning om to episoder, hvor der er afgivet skud medtjenestepistol. I den ene af disse situationer afgik en person ganske vist ved døden, mendet måtte efter de tekniske undersøgelser lægges til grund, at det var den pågældendeselv, der havde affyret det dræbende skud, efter at han på en psykiatrisk skadestue havdeoverfaldet en kvindelig politiassistent og under den efterfølgende tumult vristet hendestjenestepistol fra hende.Udvalget lægger til grund, at politiets ledelse intensivt vil følge op på denne positive ud-vikling. Udvalget bemærker i fortsættelse heraf, at det er initiativer som de beskrevne ogikke indretningen af politiklagesystemet, der er afgørende for, at den positive udviklingkan fortsætte.Det skal i den forbindelse nævnes, at politiet ved en ændring af bekendtgørelsen om po-litiets anvendelse af visse magtmidler mv. har fået mulighed for at anvende peberspray.Der henvises til bekendtgørelse nr. 1430 af 11. december 2007. Der er ingen tvivl om,at peberspray i nogle tilfælde vil være et godt alternativ til anvendelse af skydevåben,og der er allerede eksempler herpå. Vagtchefen for Nordjyllands Politi udtalte såledesden 17. september 2008 til et dagblad, at 2 polititjenestemænd, der med peberspray pa-cificerede en ung mand, der var bevæbnet med en kniv og en kølle, sandsynligvis havdemåttet bruge pistolen, hvis ikke pebersprayen havde haft den ønskede virkning, ligesomdet i forbindelse med en episode den 10. marts 2008, hvor der bl.a. blev afgivet skud afpolitiet, efterfølgende lykkedes at anholde den pågældende bl.a. ved hjælp af peberspray.Det er som nævnt ikke udvalgets opgave at gennemgå konkrete sager, men udvalgethar generelt drøftet den kritik, der har været af den tiltalepraksis, som de seneste år erkommet til udtryk i statsadvokaternes afgørelser i sager om strafbare forhold begået afpolititjenestemænd. Det må konstateres, at der i en række tilfælde er sket domfældelse

af polititjenestemænd også for overtrædelser af straffeloven, men der er, som det bl.a.fremgår af kapitel 4, også i flere tilfælde sket frifindelse, herunder i nogle af de mest al-vorlige sager. I de 2 tilfælde, hvor der i forbindelse med anvendelse af skydevåben sketedomfældelse af politipersonale for overtrædelse af straffelovens voldsbestemmelser, be-stemte retten, at straffen skulle bortfalde.Udvalget finder, at der ikke generelt er grundlag for at fastslå, at tiltalepraksis i forhold tilpolititjenestemænd har været for hårdhændet eller for liberal, herunder at der kan påvisessager, hvor en straffesag ved domstolene ville have ført til domfældelse, hvis der varblevet rejst tiltale. Det må også i den sammenhæng nævnes, at den kritik mod statsadvo-katernes tiltalepraksis, der for nogle år siden kom til udtryk, i væsentlig grad er stilnet afefter de straffesager, der har været gennemført mod politipersonale navnlig siden 2005.Udvalget finder det derfor rigtigst, at det fortsat bør være statsadvokaterne, der skal havekompetencen til at rejse tiltale også mod politipersonale. Dette stemmer også med denalmindelige tendens gennem snart mange år, hvorefter det er anklagemyndigheden - ogikke en særmyndighed på et specifikt område - der har tiltalekompetencen. Det må iden forbindelse bemærkes, at det kan være acceptabelt, at anklagemyndigheden laderen sag, der må betegnes som et grænsetilfælde, prøve i retten - også hvis der er tale omen polititjenestemand - men at det ikke må være sådan, at tiltalespørgsmålet i relationtil politipersonale afgøres på et andet juridisk grundlag end det, der gælder for andreborgere. Det vil derfor ikke være acceptabelt, hvis der rejses tiltale mod politipersonalei større omfang end mod andre. Risikoen for en sådan forskellig tiltalevurdering vil efterudvalgets opfattelse være større, hvis tiltalekompetencen henlægges til et organ uden forden almindelige anklagemyndighed.Særligt i relation til den kritik, der har været om, at der på lokalt niveau sker en betydeligsammenblanding af personale hos politiet og anklagemyndigheden, bemærker udvalget,at denne kritik bør løses ved, at en sag i tilfælde af risiko for inhabilitet behandles af enanden statsadvokatur, og ved, at det som udgangspunkt kun er chargerede medarbejderei statsadvokaturerne og ikke turnusmedarbejdere, der vurderer tiltalespørgsmålet i sagermod politipersonale. Hertil kommer, at den kritik, der har været mod lokal indspisthednaturligt vil kunne indgå ved en kommende vurdering af statsadvokaturernes antal ogopgaver.Udvalget har i flere møder også drøftet den kritik, der har været mod statsadvokaterne iadfærdsklagesager og i relation til efterforskningen af straffesager.Udvalget vil i den forbindelse pege på, at adfærdsklagesager ikke er straffesager, og atdisse sager derfor ikke skal behandles efter retsplejelovens bestemmelser herom, med-mindre dette er udtrykkelig bestemt, men efter reglerne i forvaltningsloven. Man kan

derfor meget vel anlægge den synsvinkel, at adfærdsklagesager bør behandles af en an-den myndighed end statsadvokaterne, hvis kompetence efter retsplejelovens § 101 erbegrænset til strafferetsplejen.Det skal også nævnes, at statsadvokaturerne ikke har efterforskere ansat. Det betyder, atefterforskningen i straffesager mod politipersonale hidtil er blevet foretaget af juridiskpersonale uden særlig efterforskningsmæssig baggrund og uddannelse.Udvalgets flertal finder overordnet set, at den gældende klageordning også i adfærdskla-gesager og i relation til efterforskningen af straffesager stort set har fungeret tilfredsstil-lende, og at den behandling, som sagerne har fået i statsadvokaturerne, gennemgåendehar været på et højt fagligt niveau.Udvalgets flertal må dog konstatere, at der har været en del kritik af den efterforskning,der har fundet sted, ligesom der også i adfærdsklagesager har været kritik af statsadvo-katens afgørelser. Hertil kommer, at det også internationalt er således, at der i de lande,som Danmark normalt sammenlignes med, for at styrke befolkningens tillid til politietog til klagesystemet er sket en styrkelse af den myndigheds uafhængighed, som forestårefterforskning mod politipersonale med det formål at få slået fast, at politiet ikke skalundersøge sig selv.Udvalgets flertal finder derfor, at det for at forøge befolkningens tillid til klagesystemeter vigtigt, at den myndighed, der forestår undersøgelse og efterforskning af politiperso-nale både funktionelt og personelt løsrives fra politiet og anklagemyndigheden. Udvalgetfinder, at dette bør ske ved, at der oprettes en selvstændig og uafhængig myndighed, dertillægges kompetencen til at efterforske straffesager mod politipersonale og undersøgeog afgøre adfærdsklager. Udvalget har i den forbindelse også lagt vægt på, at der i Dan-mark - i modsætning til de fleste andre lande - ikke er nogen fuldstændig organisatoriskadskillelse af politi og anklagemyndighed, hvilket indebærer, at der eksisterer en tur-nusordning mellem politikredsene og statsadvokaturerne, og at det juridiske personale istatsadvokaturerne stort set altid på et tidspunkt vil have gjort tjeneste i politiet.Forslaget indebærer, at retssikkerhedsgarantierne for alle implicerede i politiklagesa-gerne, der ofte er af indgribende betydning for parterne bevares og udbygges. Forslagetvil efter udvalgets opfattelse være et godt grundlag for at ”holde fanen højt” i relationtil de principper, som bør ligge til grund for undersøgelsen og efterforskningen af po-litiklagesager. Forslaget vil også føre til en velafbalanceret og ensartet behandling afklagerne og vil kunne sikre en høj faglig kompetence hos de personer, som skal foreståog udføre efterforskningen, ligesom der vil blive skabt en større organisatorisk afstandmellem en klager eller anmelder og den indklagede eller anmeldte polititjenestemand.En uafhængig politiklagemyndighed vil også kunne bidrage til øget publikumstilgænge-

lighed og bedre informationsformidling og give befolkningen bedre indsigt i og kontrolmed behandlingen af politiklagesager, hvilket er vigtig for tilliden til klageordningen ogdermed dens legitimitet.Udvalget bemærker, at forslaget om en uafhængig politiklagemyndighed er i overens-stemmelse med hovedlinjerne i Amnestys Internationals rapport om behandlingen af po-litiklagesager i Danmark, jf. kapitel 5.4.Udvalgets flertal har også lagt vægt på, at den undersøgelse, som Aalborg Universitet harforetaget for udvalget, viser, at der er behov for en styrkelse af uafhængigheden, idet 84% af de adspurgte mener, at politiklager bør behandles af en selvstændig enhed, som eruafhængig af Justitsministeriet og politiet. Der henvises til side 14 og 15 i rapporten omundersøgelsen, der er optrykt som bilag 10 til betænkningen.I nogle andre lande kan politiet selv afgøre adfærdsklager, men udvalget finder, at detgældende danske system, hvor adfærdsklager ikke behandles og afgøres af politiet selv,har fungeret på en så hensigtsmæssig måde, at det ville være et væsentligt tilbageskridt,hvis disse klagesager på ny skulle afgøres af politiet. Hertil kommer, at det vil være medtil at give en ny uafhængig politiklagemyndighed en vis volumen, at myndigheden un-dersøger og træffer afgørelse i adfærdsklagesager.Bestemmelserne om en ny uafhængig politiklagemyndighed foreslås for at tydeliggøre,at myndigheden ikke er en del af politiet eller anklagemyndigheden, indsat i et nyt sær-skilt afsnit i retsplejeloven.Udvalget har også overvejet den del af den gældende klageordning, der indebærer, atder som kontrolorgan er knyttet et politiklagenævn til hver af statsadvokaturerne, jf.retsplejelovens kapitel 93 d. Politiklagenævnene har siden deres oprettelse i 1996 udførtet godt stykke arbejde. Nævnene har imidlertid været karakteriseret ved, at de aleneer rådgivende uden nogen form for afgørelseskompetence, hvortil kommer, at det medpolitiklagenævnenes nuværende sammensætning næppe vil være hverken muligt ellerhensigtsmæssigt at tilføre dem yderligere kompetence.Udvalgets flertal finder, at det med udvalgets forslag om en ny uafhængig politiklage-myndighed med bl.a. et politiklageråd ikke vil være nødvendigt at opretholde den nuvæ-rende ordning med politiklagenævn som kontrolinstans.Flertallet har i den forbindelse også lagt vægt på, at det har været meget vanskeligt forpolitiklagenævnene med den kompetence, som de har, at få gennemslagskraft i offent-ligheden. Medierne har f.eks. kun i beskeden grad interesseret sig for, at politiklagenæv-nene i langt de fleste sager, herunder også sager, der har givet anledning til betydelig

offentlig debat, har været enig i statsadvokaternes afgørelser. Også den undersøgelse,som Aalborg Universitet har gennemført for udvalget, viser, at befolkningens kendskabtil politiklagenævnene og deres opgaver er meget begrænset. 83 % af de adspurgte vidstesåledes ikke, hvem der sidder i politiklagenævnene eller tror, at det er repræsentanterfor politiet eller statsadvokaturen. Kun 13 % vidste, hvad nævnenes opgaver er, og kun11 % vidste, at politiklagenævnene er uafhængige, mens 44 % troede, at nævnene er enafdeling under Justitsministeriet eller politiet. Der henvises til pkt. 4 i undersøgelsen, derer optrykt som bilag 10 til betænkningen.Disciplinærsager afgøres i dag af ansættelsesmyndigheden. Det er efter udvalgets opfat-telse også den rigtige løsning. Den myndighed, som har den ansættelsesretlige kompe-tence, bør også tage stilling til, hvilke konsekvenser en medarbejders handlinger skalhave for hans eller hendes ansættelsesforhold. Udvalget foreslår derfor ikke ændringer irelation til sammenhængen mellem politiklageordningen og disciplinarsystemet.12.1.2. Mindretalsudtalelse fra fem medlemmerEt mindretal af udvalgets medlemmer (Peter Brøndt Jørgensen, Peter Ibsen, Mette Ve-stergaard, Eva Amdisen og Michael Abel) udtaler:Den nuværende klageordning er velfungerende og vil med nogle justeringer kunne opti-meres. Efter gennemførelsen af et leanprojekt og især efter ressourceforøgelsen i 2007 erproblemet med lange sagsbehandlingstider løst.Såfremt det imidlertid - for at øge befolkningens tillid til klagesystemet - skønnes påkræ-vet at gennemføre ændringer, der ikke kan rummes inden for de overordnede rammer forden nuværende klageordning, kan disse medlemmer af udvalget tilslutte sig forslaget ometablering af en politiklagemyndighed.12.2. Parallelle klageordninger - frit lejdeI den offentlige debat om politiklageordningen har det været nævnt, at det for at styrkeborgernes retssikkerhed og muligheden for at gennemføre klagesager mod politiet kunneovervejes at give politipersonale frit lejde til at indrømme fejl og svigt. Formanden fordet københavnske politiklagenævn, advokat Poul Helmuth Petersen udtalte således den15. juni 2008 til Berlingske Tidende i forbindelse med omtalen af en sag, hvor Køben-havns Vestegns Politi havde undladt at sende en patruljevogn, at en del sager kunne be-lyses bedre, hvis polititjenestemænd kunne stå frem, uden at det fik betydning for dereskarriere. I samme artikel udtalte formanden for Politiforbundet Peter Ibsen, at politifolkgenerelt er tilbageholdende med at give oplysninger, og at politiet med en mulighed forfrit lejde kunne begynde at lære af fejlene.Inden for sundhedsvæsenet og luftfarten er der bestemmelser, der indebærer, at der på

disse områder er flerstrengede parallelle systemer, hvor oplysninger ikke uden videre kanoverføres fra det ene system til det andet.Fejl, der begås afsundhedspersonale,behandles efter et flerstrenget system, der foku-serer på henholdsvis kritik eller anden sanktion, forebyggelse af fejl gennem (selv)rap-portering og en patientforsikringsordning. De tre systemer er i et vist omfang indbyrdesuafhængige, således at (selv)rapportering af fejl eller tilstedeværelsen af et erstatnings-grundlag ikke automatisk fører til et personligt ansvar for den pågældende.Sundhedsvæsenets Patientklagenævn behandler klager over sundhedspersonales fagligevirksomhed, f.eks. undersøgelse, diagnose, behandling og pleje. Nævnet behandler ogsåsager, som er indbragt for nævnet af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen, fordien af styrelserne finder, at der er grundlag for kritik eller anden sanktion over for nogeninden for sundhedsvæsenet. Nævnet behandler ikke klager over systemfejl, medmindreklagen specifikt vedrører en enkeltpersons faglige virksomhed i forbindelse hermed. Pa-tientklagenævnet, der i sin virksomhed er uafhængigt og har en dommer som formand,kan i sin afgørelse give udtryk for sin opfattelse af sagen og i forbindelse hermed udtalekritik af enkeltpersoner eller søge iværksat sanktioner, f.eks. i form af en anmodningtil anklagemyndigheden om at overveje at rejse tiltale. Patientklagenævnets afgørelsersendes endvidere til arbejdsgiveren, der derefter har mulighed for tage ansættelsesretligeinitiativer i forhold til den, der har begået fejl.Efter sundhedslovens § 198, stk. 2, skal en sundhedsperson, som bliver opmærksom påen utilsigtet hændelse i forbindelse med en patients behandling eller ophold på sygehusrapportere denne hændelse. Rapporteringspligten omfatter både hændelser, som den på-gældende selv har været impliceret i, og hændelser, som den pågældende har observerethos andre personer. Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der er en følgeaf behandling eller ophold på sygehus, og som samtidig enten er skadevoldende ellerkunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtrafpå grund af andre omstændigheder.Rapporteringer om utilsigtede hændelser registreres og analyseres af regionerne, der ind-beretter disse til Sundhedsstyrelsen i anonymiseret form. Formålet med rapporteringerneer at forbedre patientsikkerheden og -behandlingen.En sundhedsperson, der rapporterer om en utilsigtet hændelse, kan ikke som følge afsin rapportering underkastes disciplinære undersøgelser af ansættelsesmyndigheden, til-synsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafferetlige sanktioner ved domsto-lene. Den pågældende kan dog udsættes for tilsynsmæssige foranstaltninger eller straffe-retlige sanktioner, hvis styrelsen ad andre veje får grundlag herfor. En patient, der bliveropmærksom på en faglig fejl, er endvidere ikke afskåret fra selv at klage over vedkom-

mende sundhedsperson til Patientklagenævnet. Det gælder, uanset hvordan patienten harfået sin viden.Efter § 19 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ydes dererstatning til patienter eller efterladte til patienter, som påføres skade i forbindelse medundersøgelse, behandling og lignende på et sygehus eller på vegne af dette. Betingel-serne for erstatning fremgår af lovens § 20. Kravet til årsagssammenhæng er formuleretsåledes, at skaden med overvejende sandsynlighed skal være forvoldt ved erstatnings-begrundende helbredsforanstaltninger. Regreskrav kan kun rejses mod vedkommendesundhedsperson, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.Erstatningssagerne behandles af Patientforsikringsforeningen med mulighed for klagetil Patientskadeankenævnet, der er et uafhængigt nævn med en dommer som formand.Der er i princippet vandtætte skotter mellem Patientklagenævnet og patientforsikrings-ordningen. En sag må derfor ikke sendes fra patientforsikringsordningen til Patientklage-nævnet, ligesom de bilag, der indgår i sagerne i de 2 systemer, ikke må udveksles. Det erhensigten med denne ordning at øge mulighederne for, at sundhedspersonalet vil bidragemed at belyse en erstatningssag, hvis vedkommende ikke risikerer, at sagen sendes vi-dere til Patientklagenævnet.Inden forluftfartener det af hensyn til flyvesikkerheden af meget stor betydning at læreaf ulykker og irregulære hændelser. Der er derfor i luftfartsloven regler om, at havarierog mere alvorlige hændelser, der f.eks. har været tæt på at medføre en ulykke, skal ind-berettes.For at forøge flyvesikkerheden er der endvidere i luftfartsloven regler om et obligato-risk rapporteringssystem med indberetning af visse driftsforstyrrelser og andre irregu-lære forhold af betydning for flyvesikkerheden. Sådanne indberetninger er undergivettavshedspligt, og den indberettende kan ikke straffes for overtrædelse af nogle nærmereangivne bestemmelser i luftfartsloven. Formålet med rapporteringspligten er at opnå, atså mange oplysninger som muligt om driftsforstyrrelser og andre irregulære forhold afbetydning for flyvesikkerheden indberettes. Det er i forarbejderne til bestemmelserne omrapporteringspligt angivet, at straffriheden kan være med til at forøge flyvesikkerheden,derved at en række driftsforstyrrelser mv., der ellers ikke ville komme til myndigheder-nes kendskab, nu indberettes og kan indgå i det samlede erfaringsmateriale med henblikpå at forbedre flyvesikkerheden. Det blev i forbindelse med indførelsen af den obligatori-ske rapporteringspligt overvejet, om indberetningen kunne ske anonymt, men af hensyntil et effektivt flyvesikkerhedsmæssigt arbejde fandtes der ikke grundlag herfor.Udvalget har på baggrund af de synspunkter, der har været rejst, og under hensyn til de

nævnte ordninger på sundhedsområdet og inden for luftfarten overvejet, om et flerstren-get system med elementer af frit lejde kunne anvendes inden for politiklageordningen.Politiets opgaver adskiller sig fra andre myndighedsopgaver derved, at politiet har mu-lighed for (og i visse tilfælde pligt til) fysisk magtudøvelse over for borgerne. Politi-tjenestemanden har endvidere ofte kun sekunder til at overveje sit indgreb, mens ensagsbehandler i det offentlige typisk har dage eller uger. Klager over politiet bliverformentlig i højere grad, end det er tilfældet på andre forvaltningsområder, opfattetsom en klage over den enkelte polititjenestemand, og risikoen for at den pågældendekan blive udsat for kritik med tjenstlige konsekvenser til følge er større end på andreområder. Disse forhold har ført til - og må nødvendigvis føre til - at hensynet til den en-kelte polititjenestemands retssikkerhed tillægges særdeles stor vægt, således at kravenetil bevisets styrke for at give en klager medhold også i en adfærdsklagesag nærmer sigkravet til bevisets styrke i en straffesag. Det er ensbetydende med i sager med påstandmod påstand, at en klager, der kan have været udsat for et overgreb, ikke får medhold,fordi det ikke er hævet over enhver rimelig tvivl, at klageren har ret. Hertil kommer, atkravene til bevisets styrke indebærer, at polititjenestemanden kan påberåbe sig selvin-krimeringsrisikoen, hvilket kan føre til en dårligere belysning af de faktiske forhold, derer afgørende for klagen.Politiets arbejdsvilkår minder om f.eks. lægers og piloters derved, at der ofte skal træffesen vanskelig og vidtgående beslutning af skønsmæssig karakter på ganske få sekunder,men politiklagesystemet adskiller sig fra sundhedsvæsenet og luftfarten derved, at dehandlinger, som der klages over, i relation til baggrunden for handlingen og tilregnelsener helt forskellige. Mens lægelige fejl og pilotfejl stort set altid må karakteriseres somsimpelt uagtsomme, vil de handlinger i form af udøvelse af fysisk magt o. lign., sompolitiklagesystemet skal tage højde for, oftest være foretaget med forsæt eller i hvertfald være groft uagtsomme. Det er sjældent - bortset inden for færdselsområdet - at dehandlinger eller undladelser, som kan give anledning til kritik af en polititjenestemandeller en straffesag, ikke er forsætlige.Det må endvidere bemærkes, at det næppe vil være acceptabelt, at polititjenestemænd,der begår et strafbart forhold i tjenesten, eller handler på en sådan måde, at det vil kunnegive anledning til en alvorlig disciplinær reaktion, ikke vil kunne drages til ansvar. Detvil heller ikke være acceptabelt at slække på retssikkerheden i forhold til den enkeltepolititjenestemand, der klages over. Området for et flerstrenget system vil derfor - ogsåi lyset af den udvidelse af adgangen til notitssagsbehandling som udvalget foreslår -ikke blive særlig stort. Hertil kommer, at statsadvokaterne allerede efter det nuværendeklagesystem har mulighed for at udtale systemkritik, en mulighed som en ny uafhængigpolitiklagemyndighed også skal have og meget gerne udnytte, såfremt der er brug her-for.

Skulle man forestille sig en flerstrenget klageordning i relation til klager over politiet,kunne den gå ud på, at der var dels en streng i relation til den enkelte polititjenestemandog dels en streng, der i lighed med Patientskadeankenævnet vedrørte spørgsmålet omerstatning fra politiet som sådan. Hvis et sådant flerstrenget system skulle have nogenmening, måtte det forudsætte, dels at kravene til bevisets styrke var mindre i erstatnings-strengen, dels at der ikke kunne udveksles oplysninger mellem de 2 strenge. Et sådantdobbeltstrenget system vil imidlertid blive særdeles kompliceret, og dets nytteværdi stårnæppe mål med anstrengelserne, navnlig set i lyset af at politiklageordningen skal tagehøjde for forsætlige handlinger, og at der vil være mange sager, hvor der ikke er lidt no-get tab. Det vil også for klageren kunne fremstå som uforståeligt, hvis han får medhold i,at han skal have en erstatning, men at der ikke er noget at kritisere den polititjenestemandfor, som har foretaget overgrebet.For at lette borgernes mulighed for at prøvet erstatningskrav mod politiet, foreslår udval-get dog, at den lette adgang efter kapitel 93 a til at få prøvet erstatningskrav mod politietbør gælde i alle tilfælde, hvor nogen er afgået ved døden eller er kommet alvorligt tilskade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets vare-tægt. Afgrænsningen af personkredsen er den samme som i den gældende bestemmelse iretsplejelovens § 1020 a, stk. 2.Det foreslås, at alle erstatningskrav i form af personskade, tingsskade og godtgørelses-krav i forbindelse med dødsfald og alvorlig tilskadekomst, der rejses af en borger, dermener sig forurettet, eller af hans eller hendes efterladte kan behandles efter retsplejelo-vens kapitel 93 a. Det foreslås endvidere, at udgifterne til advokatbeskikkelse i sådanneerstatningssager i alle tilfælde skal afholdes endeligt af statskassen.Der henvises i øvrigt til kapitel 11.4.2 og til lovudkastets § 1020 l og bemærkningernehertilDe problemer, der i nogle tilfælde har været med til at få polititjenestemand til at opfyldederes oplysningspligt i sager, hvor der for de pågældende ikke er risiko for selvinkrimi-nering, lader sig næppe løse ved en ordning med frit lejde eller i politiklagesystemet iøvrigt. Disse tilfælde må løses ved uddannelse og dialog og eventuelt ved iværksættelseaf tjenstlige sanktioner mod den polititjenestemand, der ikke opfylder sin oplysnings-pligt. Som eksempel kan nævnes den situation, at det ønskes oplyst, hvem der modtoget bestemt alarmopkald. Under afhøring af den mulige kreds af personer, der kan havemodtaget opkaldet, er der ingen, der vil udtale sig herom. Hvis det efterfølgende afkla-res, hvem der modtog opkaldet, vil de øvrige, der har afgivet forklaring, eventuelt kunneifalde et disciplinæransvar for ikke at have opfyldt deres oplysningspligt.Udvalget finder også anledning til at bemærke, at den omstændighed, at nogen ikke får

medhold af bevismæssige grunde ikke er særegen for politiklageordningen. Problemstil-lingen er tværtimod generel inden for strafferetsplejen, hvor det ofte er sådan, at den, dermener sig udsat for en forbrydelse, er meget utilfreds med, at anklagemyndigheden ikkerejser tiltale mod den påståede gerningsmand, eller at den tiltalte frifindes i retten. Uan-set hvordan politiklagesystemet indrettes, vil det således - for at sige det populært - ikkevære muligt at gøre alle tilfredse.Efter en samlet vurdering finder udvalgets flertal på baggrund af det anførte ikke grund-lag for at foreslå et flerstrenget klagesystem i lighed med sundhedsområdet og luftfarteneller for at foreslå en indberetningsordning med elementer af frit lejde.12.3. Mindretalsudtalelse fra Gorm Toftegaard NielsenEt mindretal (Gorm Toftegaard Nielsen) finder det tvivlsomt, om det udarbejdede forslagvil medføre en væsentlig forøgelse af offentlighedens tillid til klagesystemet. Forslagetsstyrke er, at undersøgelsen af klagerne efter forslaget varetages af et af politiet og justits-ministeren uafhængigt organ, og at dette organ også træffer afgørelse i de klagesager, derikke ender som straffesager eller kan afgøres som notitssager. Mindretallet er enigt i, atdette er et klart fremskridt. Fremskridtet svarer til traditionelt lovarbejde. Udvalget haranset det som det afgørende problem at få etableret et sådant organ og har dels drøftetforskellige udenlandske modeller og tidligere danske og herudfra drøftet forskellige ide-almodeller. Mindretallet erud fra disse præmisserenig i, at forslaget repræsenterer denbedste model.12.3.1. UndersøgelsesbeføjelserEfter mindretallets opfattelse afhænger et klagesystems succes af tre faktorer: Organetsopbygning, hvilke personer der ansættes i organet og af, hvilke beføjelser organet har.Det sidste punkt har tiltrukket sig mindre interesse i udvalgsarbejdet.Det er påfaldende, at ingen af de systemer, udvalget har drøftet, har vist sig i stand tili længden at hindre betydelig kritik af klagesystemet. Man kan se dette som et indi-cium for, at politiklagesystemet i et moderne vestligt demokrati altid vil blive angrebetvoldsomt i offentligheden (pressen), eller man kan se det som et indicium på, at der ergrundlæggende fælles problemer ved de forskellige klagesystemer, og at disse problemerhænger sammen med selve emnets karakter. Altså at klager på dette område adskiller sigvæsentligt fra andre klager over den offentlige administration. Det er påfaldende, at kla-ger over politiet får langt større opmærksomhed i offentligheden end klager over andredele af administrationen samtidig med, at undersøgelser peger på, at befolkningens tillidtil politiet er ganske betydelig og i et vist omfang endog større end til domstolene. Detsidste peger på, at der er særlige problemer ved behandlingen af politiklager.Disse problemer vedrører efter mindretallets opfattelse dels forhold, der vanskeliggør

undersøgelsen af, hvad der rent faktisk er foregået, og dels selve bedømmelsen af bevi-serne.I en almindelig klagesag over en administrativ afgørelse, f.eks. et påbud om at ændre etbyggeri, er der typisk ikke væsentlige problemer med at finde ud af, hvad der er foregået.Sagens beviser findes i de tilstedeværende dokumenter, der er skrevet før afgørelsen ogeventuelt efterfølgende. Klager over politiet vedrører typisk ikke en lignende proces,men vedrører klager over politiets faktiske adfærd. Det afgørende første problem er atfinde ud af, hvad der rent faktisk er foregået. I visse tilfælde giver tekniske undersøgelseret bidrag til løsningen af problemet, men i langt de fleste tilfælde er de afgørende bevi-ser vidneforklaringer fra politifolk og klageren samt eventuelt dennes venner mv. ellerudenforstående vidner.I det nuværende og det foreslåede klagesystem vil den politimand, der klages over, haveen – oftest meget ringe – risiko for, at han vil blive tiltalt for sit eventuelle overgreb ellerblive pålagt en disciplinær straf. Den, der har en sådan risiko, kan efter Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions art. 6 ikke pålægges at bidrage til at oplyse, hvad der erforegået. Det er det såkaldte selvinkrimineringsforbud. Allerede i ”En rapport afgivet afet udvalg under Justitsministeriets Centrale Samarbejdsudvalg for Politiet: Polititjene-stemænds retsstilling i forbindelse med tjenstlige undersøgelser mv.” fra 2. februar 1995redegøres for, at princippet har den ovenfor nævnte konsekvens. Dette princip beskytterkun den eventuelt skyldige politimand, men der er i adskillige tilfælde set en tendens til,at også dennes kolleger undlader at udtale sig om begivenhedsforløbet af nærliggendekollegialitetsgrunde, der også vil gøre sig gældende i andre sager, hvor kolleger skal”angive” hinanden. Det er f.eks. velkendt, at et folketingsmedlem i Tamil-sagen for åbentv-skærm gjorde opmærksom på, at han nok vidste, hvornår man skulle ”huske noget”.At dette problem er væsentligt ses allerede af, at der, mens udvalget har haft de sidstemøder, har været to meget omtalte sager, hvor kolleger har undladt at oplyse, hvem derhar foretaget den relevante handling. Den første sag vedrørte, hvilken polititjenestemandder telefonisk havde afvist at sende politi i anledning af en henvendelse fra en nabo, derhavde hørt kvindeskrig. Senere blev kvinden dræbt under samleverens groft uforsvarligekørsel. Den anden sag vedrørte en anholdt, der under anholdelsen var taget så hårdtom halsen, at han havde blodudtrædninger i øjnene. Udvalget har kort beskæftiget sigmed disse problemer. I kapitel 11.7 om klagerens og indklagedes retsstilling og advo-katbeskikkelse påpeges problemet, men det afvises at foretage en grundigere behandlingmed henvisning til, at problemet i virkeligheden er ”af mere generel karakter, som ogsåvedrører andre offentlige ansatte end polititjenestemænd”, og at udvalget derfor finder,at ”sådanne problemstillinger i givet fald bør behandles i en bredere sammenhæng”. Teo-retisk set har udvalget naturligvis ret, men problemstillingen har meget ringe betydningi andre sager end politiklagesager, hvor et af problemerne er, at der er en del usikkerhedomkring oplysningspligtens omfang og et klart behov for afklaring af retsstillingen. Pro-

blemerne er juridisk vanskelige, men det burde ikke have bevirket, at der var skudt tilhjørnespark, da en afklaring er central for en bedre undersøgelse af politiklager.Emnet er behandlet forholdsvis udførligt i den ovenfor nævnte rapport fra 1995 s. 11-29.Denne fremstilling viser problemets kompleksitet. Det fremhæves, at den polititjeneste-mand, der selv risikerer et formelt juridisk ansvar i form af straf- eller disciplinæransvarer omfattet af selvinkrimineringsforbuddet. Dernæst nævnes, at de af indklagedes kol-legaer, der deltog i den påklagede politiaktion, kan risikere et formelt ansvar for ikkeat have ”anmeldt det passerede eller på anden måde at have reageret umiddelbart”. Deer således også omfattet af selvinkrimineringsforbuddet. Dette medfører, at de ikke harpligt til at udtale sig eller kan ifalde et ansvar for at give urigtige oplysninger, hvis defor at dække over en kollega har givet urigtige oplysninger. Dette medfører naturlig-vis, at ethvert undersøgelsesorgan har forringede chancer for at finde ud af, hvad der ersket. Disse begrænsninger gælder efter rapportens udredninger også under en indenret-lig afhøring. Rapporten anfører, at polititjenestemænd, som ikke er en del af aktionen,ikke kan påberåbe sig selvinkrimineringsforbuddet. Dels har dette spørgsmål ikke størrepraktisk betydning, dels kan en sådan polititjenestemand med en vis ret hævde, at det erpolitiets pligt – og dermed også hans pligt – at rapportere enhver strafbar handling af envis betydning, og at han derfor også er omfattet af forbuddet. Dermed er der skabt ensituation, hvor det meget ofte er legitimt for de polititjenestemænd, der ved noget omsituationen, at dække over en kollegas eventuelle overgreb. Det er særdeles vanskeligt”at skyde igennem” dette forsvar, da det hverken menneskeretligt eller politisk er ellerbør være muligt at forringe polititjenestemandens retssikkerhed.For at optimere mulighederne for at undersøge, hvad der rent faktisk er foregået, erdet efter mindretallets opfattelse nødvendigt at se kritisk på denne juridiske konstruk-tion, som teoretisk nok er holdbar, men som ikke svarer til virkeligheden. Så vidt deter mindretallet bekendt, er der i dag ingen notitssager, som efterfølges af et personligtformelt ansvar for den indklagede polititjenestemand. Det skyldes sandsynligvis, at den,der tager stilling til, om en klagesag skal søges afgjort som notitssag, kun vælger denneform, hvis sagen er af en sådan karakter, at et formelt ansvar anses for irrelevant. Derer i udvalgets forslag et klart udtalt ønske om at øge antallet af sager, der afgøres somnotitssager, men ikke noget forslag om, at sager der er så alvorlige, at de kan ende med etformelt personligt ansvar for indklagede, skal behandles som notitssager.Mindretallet finder derfor, at det er en forbedring af retsstillingen, at det i forslagets§ 1019 k, stk. 3, anføres, at hvis der som led i notitssagsbehandling indhentes en ud-talelse fra indklagede, kan der ikke efterfølgende pålægges den pågældende en disci-plinær sanktion. Denne regel vil give indklagede en tryghed, som må forventes at fåbetydning for muligheden for at afklare, hvad der er foregået under den påklagede epi-sode. Mindretallet finder, at der bør indrømmes Politiklagemyndigheden en tilsvarende

beføjelse, som den politidirektøren har i notitssager, til at meddele indklagede, at derikke vil blive tale om et formelt personligt ansvar, hvis der åbenbart ikke er grundlagfor et sådant ansvar. Dette bør også gælde i tilfælde, hvor indklagede er afhørt med ensigtets retsstilling eller direkte er sigtet, hvis sigtelsen senere viser sig at være grund-løs. Efter udkastets § 1020 d, stk. 4, kan den afgørelse alene træffes af statsadvokaten.I almindelige statsadvokatsager kan politiet efter § 749, stk. 2, indstille efterforsknin-gen. Hvis der er rejst sigtelse kan afgørelsen – også i statsadvokatsager – træffes afpolitidirektøren.Mindretallet finder,at Den Uafhængige Politiklagemyndighed bør tillægges en tilsvaren-de beføjelse, således at myndigheden kan udelukke et strafansvar, hvis det er åbenbart,at der ikke er grundlag for et sådant, og at Politiklagemyndigheden bør have sammebeføjelser som politidirektøren til at frafalde en rejst sigtelse.Den Uafhængige Politik-lagemyndighed, som udvalget foreslår, forudsættes at blive fagligt kompetent både hvadangår efterforskning og hvad angår bevisbedømmelse. Således skal personalet omfattejuridisk strafferetlig ekspertise. Det er på denne baggrund lidet overbevisende at givePolitiklagemyndigheden mindre beføjelser end politipersonalet og politidirektøren har ialmindelige statsadvokatsager. Mindretallet finder,at der tilsvarende bør gives Politik-lagemyndigheden mulighed for at udelukke et disciplinæransvar, hvis dette er åbenbartirrelevant.Også her kan hævdes, at dette griber ind i andres beføjelser, her rigspolitiche-fens. Det er mindretallets opfattelse, at hvis Politiklagemyndigheden får den i forslagetforudsatte faglige kompetence er der ikke væsentlige betænkeligheder ved dette forslag.Et andet meget væsentligt spørgsmål er, i hvilket omfang politipersonalet, i det omfangdet ikke strider mod selvinkrimineringsforbuddet, har pligt til at medvirke til sagensoplysning ved at afgive forklaring til politidirektørerne eller politiklagemyndigheden. Ialmindelige straffesager har ingen pligt til at afgive forklaring til politiet, men vidner kanindkaldes til retten til at afgive forklaring under vidneansvar og vidnepligt. Ved tjenstligtforhør har enhver ansat efter tjenestemandslovens § 21, stk. 4, pligt til under strafansvarat afgive forklaring til forhørslederen. Hvis en ansat vægrer sig ved at afgive forkla-ring til forhørslederen kan vedkommende indkaldes til at afgive forklaring i retten medudtalepligt og under sædvanligt vidneansvar. Begge kategorier vedrører forklaringer tilbrug for afgørelsen af, om der skal placeres et personligt formelt ansvar. Efter mindretal-lets opfattelse er den almindelige regel, at en ansat har pligt til at give oplysning til sinoverordnede i almindelige klagesager. Mindretallet finder det væsentligtat fastholde,at polititjenestemænd også har denne pligt og altså har pligt til at afgive forklaring tilderes chef,naturligvis forudsat at den pågældende ikke risikerer at inkriminere sig selv.Politiklagemyndigheden er uafhængig og er ikke overordnet det almindelige politiperso-nel. Det medfører, at politipersonalet næppe efter almindelige forvaltningsretlige reglerhar pligt til at afgive oplysninger til Politiklagemyndigheden. Mindretallet finder detvæsentligt, at Politiklagemyndighedens uafhængighed ikke skal betales med forringede

undersøgelsesmuligheder. Mindretallet finder derfor,at det i lovforslaget bør indføjes, atpolitipersonalet i klagesager har pligt til under stafansvar at afgive forklaring til den,der foretager undersøgelsen.Samtidig med at dette bidrager til at øge undersøgelsesor-ganets mulighed for at afklare, hvad der er sket, indeholder en sådan regel et klart signalom, at politipersonalet har pligt til at medvirke til sagens oplysning. Mindretallet finderet sådant signal nødvendigt.Straffesager vedrører placering af et personligt formelt ansvar. Det er derfor nærliggendei straffesagerne mod polititjenestemændat foreslå en regel svarende til tjenestemandslo-vens ovenfor nævnte,der praktiseres således, at de ansatte har udtalepligt, men at dennealene kan gennemtvinges gennem indenretlig afhøring. Politipersonalet kan tænkes athenvise til, at vidner ikke har pligt til at udtale sig til politiet i almindelige straffesager.Det bør imidlertid fremgå klart af loven, at polititjenestemænd, der ikke er mistænkte,ikke skal sammenlignes med almindelige borgere, fordi de pågældende polititjeneste-mænd har en pligt i kraft af ansættelsesforholdet. Samtidig er det væsentligt at fastholde,at netop polititjenestemænds opgave bl.a. er at medvirke til opklaring af strafbare hand-linger, naturligvis bortset fra personer, der risikerer at inkriminere sig selv.Uanset omman er enig eller ikke i udstrækningen af politipersonalets ovenfor foreslåede udtale-pligt, bør lovforslaget efter mindretallets opfattelse klart indeholde regler om dette cen-trale spørgsmål.Det er ikke rimeligt at ofre så store ressourcer som foreslået uden i detmindste i loven at afklare Politiklagemyndighedens beføjelser på dette centrale område.12.3.2. BevisbedømmelsenDet andet problem ved det eksisterende og det foreslåede system er bevisbedømmelsen.I det omfang klagesagen er rettet mod en bestemt polititjenestemand, vil der oftest væreen latent (typisk meget lille) risiko for, at han, hvis klageren får medhold, kan straffeseller få en disciplinær sanktion. Dette forhold har den virkning, at det – for at klagerenkan få medhold – efter bevisbedømmelsen skal være hævet over enhver rimelig tvivl, atklageren har ret. Dette bevisstyrkekrav kan naturligvis ikke angives eksakt, men liggernæppe under 90 %’s sandsynlighed. Dette krav hverken kan eller bør lempes i dennesituation. Man kan juridisk ikke acceptere et lavere beviskrav for at pålægge polititjene-stemænd ansvar end det beviskrav, der gælder for andre offentligt ansatte, hvilket ikkehar større betydning, da der stort set ikke føres straf- eller disciplinærsager mod dem.Ligeledes kan man ikke forsvare lavere beviskrav for at dømme polititjenestemænd endandre borgere.Omvendt medfører dette krav nødvendigvis, at den klager, der sandsynligvis har ret –selv om det er fiktivt f.eks. med 75%’s sandsynlighed – ikke får medhold. Disse forholdforklares sjældent i hverken presse eller i offentligheden, der derfor må opfatte afgørel-sen som urigtig, hvilket den også er i den forstand, at den ikke følger den mest sandsyn-lige sandhed. Systemet har således indbygget en klar tendens til at træffe afgørelser, der

ikke bygger på den sandsynlige sandhed. Dette vil efter mindretallets opfattelse fortsatmedføre problemer med befolkningens accept af de trufne afgørelser.Det er velkendt, at offentligheden (pressen) ofte kritiserer, at der ikke rejses tiltale moden i pressen kritiseret polititjenestemand. Denne kritik er oftest ikke berettiget og bun-der meget muligt i en manglende erkendelse af polititjenestemænds ret til en fair be-handling. Der er ikke – mindretallet bekendt – foretaget nogen egentlig undersøgelseaf frifindelsesprocenten for tiltalte polititjenestemænd i forhold til øvrige borgere, mendet er mindretallets klare opfattelse, at frifindelsesprocenten for polititjenestemænd erforholdsvis høj. Det er ikke systemets opgave at rejse tiltale i videre omfang, end der erudsigt til domfældelse. Men den manglende tiltale medfører, at den klager, der sandsyn-ligvis havde ret, ikke får det. Hvis klageren skal gives medhold i de fleste af de sager,hvor klageren har ret, kræver det, at Politiklagemyndigheden som ovenfor foreslået kanudelukke, at den enkelte sag handler om et formelt ansvar for den enkelte polititjeneste-mand. Ellers vil beviskravet være det nævnte for straffesager.Til gengæld kan der i det nuværende og det foreslåede system ske det, at klageren, derpga. bevisstyrkekravet ikke fik medhold i sin klagesag, i en senere erstatningssag modpolitiet vil få medhold i sin version, fordi bevisstyrkekravet her er betydeligt lavere, ogat sagen ikke rejses mod polititjenestemanden, men mod politiet. Det vil forblive sværtat forklare offentligheden, at klageren ikke havde ret i klagesagen, men nok havde ret ierstatningssagen.12.3.3. Andre klagesystemerMindretallet finder, at de nævnte problemer er centrale, hvis man vil oprette et nyt klage-system med større sandsynlighed for, at afgørelserne bliver rigtige. Problemerne opstårsom nævnt, fordi klagesagerne forbindes med spørgsmålet om muligheden for, at denenkelte polititjenestemand kan pålægges et ansvar. Til illustration af tankegangen blev iudvalget anvendt reglerne inden for luftfart og vedrørende sundhedssektoren. Naturlig-vis kan disse regler ikke overføres til politiklager, men de illustrerer, at nyere lovgivninger opmærksom på problemerne. Det forekommer mindretallet problematisk at afvisedenne inspiration med den begrundelse, at polititjenestemanden eventuelt har overtrådtreglerne forsætligt, medens de øvrige typisk har handlet uagtsomt. Teoretisk er det måskerigtigt, men ikke en reel beskrivelse af polititjenestemanden i langt de fleste klagesager.Nok har han typisk vidst, hvad han gjorde, men det bør ikke automatisk medføre et per-sonligt ansvar. Det afgørende for lovligheden af den anvendte magt er et vanskeligt skøn,der ofte foretages inden for få sekunder, af hvilken magt der er nødvendig og forsvarlig idet aktuelle tilfælde. Polititjenestemænd har i forhold til alle andre grupper af offentligtansatte en betydeligt større risiko for at ifalde straf- eller disciplinæransvar. Dette skyl-des naturligvis ikke polititjenestemændenes dårlige vilje, men deres specielle opgaveri samfundet som dettes magtudøvere. Mindretallet finder det ubetænkeligt at udelukke

risikoen for personligt ansvar i de ovenfor nævnte tilfælde. Herefter vil den myndighed,der undersøger sagen, få bedre mulighed for dette, og den klager, der mest sandsynligthar ret, vil kunne få medhold i sin klage over politiet. Samtidig vil en række polititjene-stemænd ikke i længere tid skulle gå og afvente en afgørelse af, om der vil blive gjort etformelt personligt ansvar gældende over for dem. Der er ingen grund til at skjule, at po-litiets arbejdsvilkår ofte er ekstremt vanskelige i forhold til vilkårene for andre offentligtansatte, og at der under disse omstændigheder – ofte af konfrontativ karakter – uundgå-eligt vil blive begået fejltagelser. Kun de alvorligste af disse medfører og bør medføre etpersonligt ansvar, uanset at polititjenestemanden teoretisk kan hævdes at have handlet”med vilje”. Men i en række tilfælde bør dette ikke være til hinder for erkendelsen af, atder i den enkelte sag er anvendt for megen magt.12.3.4. Sammenfatning af mindretallets forslag1. Politiklagemyndigheden kan opgive sigtelse i samme omfang, som politiet og politi-direktøren efter retsplejeloven kan i almindelige statsadvokatsager, altså når sigtelsen ergrundløs. Samme afgørelse kan træffes vedrørende disciplinæransvar.2. I det omfang det ikke strider mod selvinkrimineringsforbuddet, har en polititjenestemandpligt til under strafansvar at afgive forklaring til undersøgelsesmyndigheden. I straffesagergennemtvinges pligten om nødvendigt ved indkaldelse til at afgive indenretlig forklaring.3. Uanset om man er enig i pkt. 2 bør dette - både for Politiklagemyndigheden og denenkelte polititjenestemand - væsentlige spørgsmål lovreguleres. Det er uhensigtsmæssigtat ofre meget betydelige ressourcer på at oprette et nyt undersøgelsesorgan uden at tagestilling til det mest centrale spørgsmål om dette organs undersøgelsesbeføjelser.Mindretallet finder, at de nævnte forslag både vil øge mulighederne for rigtigere afgø-relser i klagesagerne og samtidig styrke den enkelte polititjenestemands retssikkerhed.Ulemperne er alene, at teoretiske - men i praksis irrelevante - muligheder for at gøre etformelt personligt ansvar gældende mistes.12.4. Udvalgets vurdering af modellerne i kapitel 812.4.1. Statsadvokatmodellen med udvidet kompetence for politiklagenævneneI denne model, der i kapitel 8 er benævnt model 1, opretholdes den nuværende ordning,hvorefter det er statsadvokaterne, der forestår undersøgelse og efterforskning i politik-lagesagerne og træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet, mens afgørelseskompetencen iadfærdsklagesagerne tillægges politiklagenævnene, der samtidig bevarer den ret, somnævnene har til at udtale sig om, hvordan tiltalespørgsmålet efter nævnets opfattelse skalafgøres. Der henvises til kapitel 8.4, hvor modellen er nærmere beskrevet.Udvalget finder ikke, at denne model vil være egnet til at sikre den fornødne tillid til

politiklagesystemet. Der vil være tale om en meget begrænset ændring af afgørelses-kompetencen, og undersøgelsen og efterforskningen af sagerne vil stadig som i dag bliveforetaget af statsadvokaterne.Hertil kommer, at forslaget vil afføde behov for en ændring af politiklagenævnenes sam-mensætning, idet en sammensætning med en advokat og to lægmænd næppe vil væretilstrækkelig, hvis nævnene skal have kompetencen til at træffe endelig afgørelse vedrø-rende klage over politiets adfærd i tjenesten.En gennemførelse af denne model med flere politiklagenævn vil også skabe et stort behovfor koordinering, som det umiddelbart er vanskeligt at se, hvem der skal stå for, idet nævne-ne i deres virksomhed skal være uafhængige. En anden mulighed vil være, at der alene skalvære et enkelt politiklagenævn for hele landet, men det vil kræve et sekretariat af betydeligstørrelse, og det må i den forbindelse erindres, at det i givet fald stadig vil være de lokalestatsadvokater, der skal sørge for at få også adfærdsklagesagerne tilstrækkeligt oplyst.Det må overvejes, hvordan politiklagenævnene (politiklagenævnet) skal sammensæt-tes, hvis afgørelseskompetencen i adfærdsklagesager henlægges hertil, herunder om derskal være adgang til prøvelse i to instanser. Den nuværende sammensætning bør efterudvalgets opfattelse i givet fald styrkes, men det vil næppe være muligt at lade en dom-mer være formand for politiklagenævnene, hvis nævnene skal have som en del af deresopgave at foretage en egentlig vurdering af, om der skal rejses tiltale. Det vil derfor imodsætning til de øvrige modeller formentlig være nødvendigt for at sikre koordine-ringsbehovet og tilliden, herunder ikke mindst fra politipersonalet, at der bliver mulighedfor at indbringe politiklagenævnenes (politiklagenævnets) afgørelser for Rigsadvokateneller etableres en særdeles kompliceret ordning, hvorefter der med rigsadvokaturen somsekretariat oprettes et særligt (over)politiklagenævn.Hertil kommer, at model 1 i modsætning til model 2 og 3 ikke vil indebære den styrkelse,der ligger i, at et politiklageråd vil få det overordnede ansvar for hele sagsbehandlingenog også på det generelle plan vil kunne udstikke retningslinjer for både dels efterforsk-ningen i straffesager og dels undersøgelsen og afgørelsen i adfærdsklagesager, mens eteller flere politiklagenævn alene vil få kompetence til at afgøre konkrete adfærdsklage-sager og udtale sig om tiltalespørgsmålet i straffesagerne, mens det vil være statsadvoka-terne og Rigsadvokaten, der skal udstikke de konkrete retningslinjer.Udvalget kan derfor ikke anbefale denne model hverken med opretholdelse af det nuvæ-rende antal politiklagenævn eller med et enkelt politiklagenævn for hele landet.12.4.2. En fritstående, særskilt myndighed uden klageadgang til RigsadvokatenUdvalget har grundigt vurderet og analyseret denne model, der er beskrevet i kapitel

8.7 og som benævnes model 4, og som indebærer, at der oprettes en helt ny fuldstændigfritstående myndighed, der skal have kompetence til at undersøge og efterforske allepolitiklagesager og træffe afgørelse i alle sager, herunder i relation til spørgsmålet omtiltalerejsning, uden at dette kan indbringes for nogen anden myndighed.Udvalget kan ikke anbefale en sådan model.Det er udvalgets opfattelse, at det vil være principielt betænkeligt at henlægge tilta-lekompetencen i sager mod politipersonale til et særligt organ uden for den almin-delige strafferetspleje. En sådan myndighed vil få en sideordnet kompetence medanklagemyndigheden, herunder Rigsadvokaten, på et specifikt område. Ud fra retssik-kerhedsmæssige overvejelser forekommer det særdeles betænkeligt, hvis sager modpolitipersonale skulle efterforskes, og spørgsmålet om tiltalerejsning skulle afgøres afen sådan myndighed uden mulighed for at påklage spørgsmålet om tiltalerejsning tilRigsadvokaten, der fører tilsyn med statsadvokaterne, jf. retsplejelovens § 99, og hardet overordnede ansvar for at koordinere anklagemyndighedens arbejde og sikre enensartet tiltalepraksis, herunder at enhver tiltalerejsning sker på grundlag af almeneanklagemæssige erfaringer og ikke på grundlag af en særlig anklagefunktion i speci-fikke sagskategorier.Der kan heller ikke bortses fra, at der kan være risiko for, at en sådan ”alternativ” an-klagemyndighed med dens meget snævre ansvarsområde vil rejse tiltale i større omfangend den almindelige anklagemyndighed, der også er ansvarlig for en lang række andresagskategorier.Dermed kunne der være risiko for usaglig forskelsbehandling af polititjenestemænd ogandre borgere, og man kunne frygte, om det i en sådan myndighed i længden vil væremuligt at opretholde et passende højt fagligt niveau. Det vil heller ikke stemme med denalmindelige udvikling de seneste mange år at lade en særmyndighed uden for anklage-myndigheden have kompetencen til at rejse tiltale på et specifikt område. Tværtimoder udviklingen klart gået i retning af, at det i Danmark er anklagemyndigheden, der hartiltalekompetencen i alle sager.Udvalget vil i denne forbindelse pege på, at det naturligvis er meget vigtigt, at en helfritstående myndighed ikke blot af befolkningen opleves som tillidsskabende, men at denogså skal opfattes som tillidsvækkende og legitim af det politipersonale, som der klagesover, eller mod hvem der indledes en efterforskning.Det kan også nævnes, at det i et lille land som Danmark vil være meget vanskeligt atopnå en så høj grad af uafhængighed, som modellen er udtryk for, uden at det risikererat gå ud over kvaliteten. Hertil kommer, at det også må anses for stort set umuligt at

etablere en ordning, hvor en fritstående myndighed slet ikke må trække på politiets spe-cialafdelinger, men skal have egen ekspertise.Udvalget vil endelig pege på, at det svenske udvalg, der i 2004 fik til opgave at ud-forme et forslag til en sådan fritstående politiklagemyndighed i Sverige, i betænkningenSumma summarum fra 2007 ikke mente at kunne anbefale en sådan ordning, og at detefter de foreliggende oplysninger ikke er sandsynligt, at ordningen vil blive gennemførti Sverige. Der henvises herom til kapitel 7.3.3.Så vidt det er udvalget bekendt, er der ikke lande, hvor man er gået så drastisk til værks atoprette en fuldstændig fritstående politiklagemyndighed uden klageadgang vedrørendetiltalespørgsmålet til den øverste anklager. Heller ikke Amnesty International foreslårnoget sådant, jf. kapitel 5.4.12.4.3. Model 2 og 3Da udvalget ikke mener at kunne anbefale model 1 og 4, men udvalget samtidig somangivet i afsnit 12.1 finder, at det er nødvendigt for at styrke tilliden til politiklageordnin-gen, at den myndighed, der efterforsker og undersøger disse sager, gøres uafhængig afpoliti og anklagemyndighed, har udvalgets drøftelser koncentreret sig om de to modeller,der er beskrevet i kapitel 8.5 og 8.6, og som benævnes model 2 og 3.Begge modeller indebærer, at der oprettes en ny særskilt politiklagemyndighed. Forskel-len på de 2 modeller er, at myndigheden i model 3 tillægges påtalekompetencen, mensdenne kompetence i model 2 ligesom i alle andre straffesager skal være hos anklagemyn-digheden. Model 2 minder meget om den engelske klageordning (IPCC), mens model 3minder om den norske ordning med Specialenheten for politisaker.Udvalget har drøftet de fordele og ulemper, der er forbundet med de 2 ordninger også ilyset af erfaringerne i Norge og Storbritannien.I begge modeller styrkes tilliden til, at der finder en uafhængig undersøgelse og efterforsk-ning sted ved, at undersøgelsen og efterforskningen flyttes væk fra statsadvokaturerne.Til model 3 kan man have den holdning, at det nuværende system i og for sig bevares, påden måde at det for så vidt stadig er anklagemyndigheden, der undersøger og efterforskerklagesagerne - blot i en central instans. Det forudsættes også i denne model, at Rigsad-vokaten kun undtagelsesvis skal gribe ind i den centrale myndigheds arbejde, hvilketkan føre til, at der reelt ikke bliver tale om en prøvelse af tiltalespørgsmålet i 2 instanser.Hertil kommer, at det i forbindelse med model 3 vil være vanskeligt at bevare det lægeelements indflydelse og den bredere indflydelse, som et politiklageråd kan give, idet detnæppe vil være muligt at lade en myndighed med tiltalekompetence lede af et bredt sam-

mensat råd. Som kontrolorgan til model 3 må det derfor overvejes at oprette et centraltpolitiklagenævn for hele landet - en ordning, som udvalget som tidligere nævnt af andregrunde ikke finder at kunne anbefale.Mod model 2 kan det indvendes, at der ikke bliver nogen klageadgang i adfærdsklage-sagerne, og at de indvendinger, der har været rejst mod statsadvokaternes tiltalekompe-tence i sager mod politipersonale, ikke vil blive løst.Efter udvalgets opfattelse vil det imidlertid med forslaget om et bredt sammensat poli-tiklageråd være ubetænkeligt, at der ikke er nogen klageadgang i adfærdsklagesagerne,ligesom udvalget som nævnt finder, at den kritik, der har været rejst mod lokal indspist-hed mellem politiet og statsadvokaturerne bør løses på anden måde end ved at skabe ensærlig anklagerfunktion i straffesager mod politiet.Udvalget vil derfor efter en samlet vurdering anbefale, at model 2 gennemføres, såledessom denne model mere detaljeret er beskrevet i kapitel 13 og i udvalgets lovudkast ikapitel 14. Der er indholdsmæssigt og lovteknisk mange lighedspunkter mellem model 2og 3. Udvalget har derfor ikke udarbejdet en særskilt lovudkast vedrørende model 3, menskulle de politiske drøftelser om en ændret politiklageordning munde ud i en politiklage-myndighed med tiltalekompetence, vil udvalgets lovudkast også kunne danne basis fordenne model, og der vil forholdsvis let kunne foretages de nødvendige ændringer. Detbemærkes dog, at udvalget som nævnt ikke kan anbefale, at Politiklagemyndigheden i såfald skal ledes af et politiklageråd og en direktør, men at det formentlig vil være hensigts-mæssigt, hvis det læge element i politiklageordningen ønskes bevaret, at der etableres etcentralt politiklagenævn, der skal have afgørelseskompetencen eller være klageorgan forPolitiklagemyndighedens afgørelser i adfærdsklagesager og måske stadig komme medsin vurdering af tiltalespørgsmålet i straffesagerne.

Kapitel 13. Udvalgets forslag om en uafhængigpolitiklagemyndighed13.1. IndledningI dette kapitel beskrives udvalgets forslag til en ny politiklageordning mere detaljeret.Det foreslås, at der oprettes en ny selvstændig myndighed - et særskilt undersøgelses-og efterforskningsorgan - der skal have til opgave at undersøge og efterforske klagerover politipersonalets adfærd og strafbare forhold i tjenesten samt træffe afgørelse i ad-færdsklagesagerne. Det foreslås, at myndigheden benævnes Den Uafhængige Politikla-gemyndighed, men at den i daglig tale dog kan kaldes det noget mere mundrette Politik-lagemyndigheden. Det foreslås, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal ledes afet råd, der betegnes Politiklagerådet, og af en direktør.Forslaget indebærer, at statsadvokaterne (og Rigsadvokaten) ikke længere skal have op-gaver i relation til adfærdsklagesager, at statsadvokaterne ikke længere skal efterforskestrafbare forhold mod polititjenestemænd, og at politiklagenævnene nedlægges.Kompetencen til at rejse tiltale mod polititjenestemand skal fortsat være hos anklagemyn-digheden, dvs. statsadvokaterne og Rigsadvokaten og i særlige tilfælde justitsministeren.Udvalget skal pege på, at det er særdeles vigtigt for, at nyordningen kan blive en succes,at der fra starten gives en ny uafhængig politiklagemyndighed de fornødne ressourcer ogden nødvendige tid til at komme godt i gang. Inden Politiklagemyndigheden påbegyndersit arbejde, bør alle væsentlige personalemæssige, lokalemæssige og strukturelle forholdderfor være på plads.Udvalget har overvejet, om Politiklagemyndigheden skal tillægges andre opgaver endde, der er beskrevet ovenfor. Som det fremgår af kapitel 11.5 finder udvalget imidlertidikke anledning til at stille forslag om, at klager over polititjenestemænds forhold udenfor tjenesten skal være omfattet af myndighedens kompetence. Udvalget finder hellerikke, at anklagemyndighedens personale skal være omfattet af politiklageordningen, jf.kapitel 11.6, ligesom udvalget ikke finder, at klager over politiets dispositioner uden forstrafferetsplejen generelt skal henlægges til myndigheden, jf. kapitel 10.Udvalget foreslår, at bestemmelserne om Den Uafhængige Politiklagemyndighed for atunderstrege myndighedens uafhængighed indsættes i et nyt afsnit i retsplejeloven. Derhenvises til lovudkastet og bemærkningerne hertil i kapitel 14.13.2. Politiklagemyndighedens organisatoriske placeringPolitiklagemyndigheden skal i sin virksomhed være fuldstændig uafhængig af politiet og

anklagemyndigheden, jf. lovudkastets § 118, stk. 2. Det foreslås derfor, at myndighedeni administrativ henseende placeres direkte under Justitsministeriet, der således vil væreden øverste ansvarlige for Politiklagemyndighedens bevillinger og andre økonomiskeforhold, personale og IT. Da myndigheden er uafhængig, vil dens afgørelser i konkretesager ikke kunne påklages til Justitsministeriet eller nogen anden administrativ myndig-hed.Politiklagemyndigheden skal have den endelige kompetence i adfærdsklagesager, menskompetencen til at tage stilling til tiltalespørgsmålet i forbindelse med eventuelle straf-bare forhold begået af polititjenestemænd - som i alle andre straffesager - er hos ankla-gemyndigheden, der i denne forbindelse omfatter statsadvokaturerne og Rigsadvokatenog i særlige tilfælde Justitsministeriet.Det betyder, at spørgsmål om Politiklagemyndighedens undersøgelse i adfærdsklagesa-ger og myndighedens afgørelser i disse sager ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed. Om forholdet mellem Politiklagerådet og direktøren og rådets kompetencehenvises til afsnit 13.3.3 og afsnit 13.4 nedenfor.I relation til straffesager vil Politiklagemyndigheden i relation til generelle instrukservære undergivet anklagemyndigheden (Rigsadvokaten og statsadvokaterne). Myndighe-den skal således følge de generelle forskrifter og direktiver om efterforskningen i straf-fesager, der kommer fra navnlig Rigsadvokaten. Efterforskningen i konkrete sager gen-nemføres imidlertid af Politiklagemyndigheden, og statsadvokaten skal som det klareudgangspunkt ikke involveres i Politiklagemyndighedens efterforskning og have nogenindflydelse på tilrettelæggelsen af denne, og myndigheden skal således ikke forelæggefor statsadvokaten, hvilke efterforskningsskridt der skal foretages, ligesom statsadvoka-ten ikke kan give pålæg om, at efterforskningen skal foregå på en bestemt måde. Der kanheller ikke klages over efterforskningen til statsadvokaten, idet eventuel uenighed omlovligheden af Politiklagemyndighedens efterforskningskridt og om f.eks. en forsvarersrettigheder må afgøres af retten, jf. retsplejelovens § 746. Der er dog intet til hinder for,at Politiklagemyndigheden i større sager underretter statsadvokaten om efterforsknin-gen, eller at der i øvrigt finder et samarbejde sted i større konkrete sager. Det er imidler-tid vigtigt at fremhæve, at statsadvokaten ikke kan bede Politiklagemyndigheden om atstoppe en efterforskning, og at statsadvokatens involvering kun kan ske på initiativ fraPolitiklagemyndigheden.13.3. Politiklagemyndighedens sammensætning13.3.1. Udvalgets overvejelserDet foreslås, at der som en del af Den Uafhængige Politiklagemyndighed oprettes etPolitiklageråd, der skal have det overordnede ansvar for Politiklagemyndighedens virk-somhed og fastlægge generelle overordnede retningslinjer for myndighedens arbejde.

Det daglige ansvar for myndighedens arbejde påhviler en direktør, der er chef for myn-dighedens medarbejdere.Udvalget finder, at der ved denne sammensætning af Politiklagemyndigheden opnås engod balance mellem den faglige del af myndigheden, der skal forestå det daglige arbejde,og ekstern indflydelse og kompetence udefra i form af et råd, der som en slags bestyrelseeller kontrolinstans har det overordnede ansvar. Ved denne konstruktion bevares ogsådet læge element i politiklagesystemet, som er med til, at det efter udvalgets opfattelsevil være forsvarligt at nedlægge politiklagenævnene, ligesom et bredt sammensat poli-tiklageråd vil kunne være med til at styrke Politiklagemyndighedens uafhængighed oganseelse og være med til at forøge tilliden til politiklagesystemet.Sammensætningen af myndigheden er inspireret af Datatilsynet, der efter persondata-lovens § 55 består af et råd og et sekretariat, der ledes af en direktør. Også Konkur-rencemyndigheden, der består af Konkurrencerådet og Konkurrencestyrelsen, er indgåeti udvalgets drøftelser som model for overvejelserne om sammensætningen af Politikla-gemyndigheden. Udvalget finder ikke, at betegnelsen sekretariat bør anvendes i relationtil Politiklagemyndigheden. Denne betegnelse anvendes heller ikke i lov om Domstols-styrelsen og forholdet mellem styrelsens bestyrelse og direktør. Lovudkastets § 118, stk.1, er derfor i overensstemmelse med § 2, stk. 1, i lov om Domstolsstyrelsen udformetsåledes, at myndigheden ledes af rådet og direktøren, jf. nærmere afsnit 13.3.3.13.3.2. PolitiklagerådetUdvalget har overvejet antallet af medlemmer i Politiklagerådet. Det foreslås, at rådetsom et passende, men dog ikke alt for stort antal medlemmer, skal have 5 medlemmer.Medlemmerne beskikkes af justitsministeren efter indstilling, som det fremgår nedenfor.Den omstændighed, at beskikkelserne sker efter indstilling, betyder, at justitsministerenalmindeligvis vil være forpligtet til at følge indstillingerne. Der beskikkes endvidere ettilsvarende antal suppleanter. Beskikkelse sker for en periode på 4 år med mulighed forgenbeskikkelse for endnu en periode. Den maksimale periode, som et medlem kan del-tage i rådets arbejde, vil således være 8 år.For at styrke tilliden til rådets arbejde og dets uafhængighed foreslås det, at formandenskal være landsdommer. Rådet har overvejet, om det vil være tilstrækkeligt, at det frem-går af loven, at formanden skal opfylde betingelserne for at blive udnævnt til dommer,eller at formanden skal være dommer uden angivelse af, om der er tale om en højesterets-dommer, landsdommer eller byretsdommer, men har fundet det rigtigst, at det fastsættesi loven, at der skal være tale om en landsdommer.Formanden beskikkes efter indstilling fra de to landsretter. For at sikre, at begge landsret-ter bliver repræsenteret, bør formandskabet gå på skift mellem de to landsretter, ligesom

det bør være således, at suppleanten for formanden er en dommer fra Vestre Landsret,hvis formanden er fra Østre Landsret, og omvendt.Det foreslås, at rådet ud over formanden skal bestå af en advokat, en universitetslæreri retsvidenskab og to repræsentanter for offentligheden. Herved får Politiklagerådet enbred sammensætning, hvori også det læge element, som i dag kendetegner politiklage-nævnene indgår.Ved sine overvejelser om sammensætningen af rådet har udvalget navnlig hentet inspira-tion i retsplejelovens § 1 a, stk. 3, om Den Særlige Klageret og i §§ 43 a og 43 b om sam-mensætningen af Dommerudnævnelsesrådet. Det foreslås derfor, at advokaten beskikkesefter indstilling fra Advokatrådet, og at de to offentlighedsrepræsentanter, ligesom detefter retsplejelovens § 43 b, stk. 4, er tilfældet i relation til Dommerudnævnelsesrådet,beskikkes efter indstilling fra henholdsvis KL (Kommunernes Landsforening) og DanskFolkeoplysnings Samråd. Universitetslæreren i retsvidenskab udpeges - ligesom det ertilfældet i relation til Den Særlige Klageret og Procesbevillingsnævnet - direkte af ju-stitsministeren, idet det forudsættes, at der peges på en erfaren professor eller lektor medinteresse for politiets arbejde. Udvalget finder det for at styrke uafhængigheden rigtigst,at der er tale om en juridisk universitetslærer, der er tilknyttet et af universiteterne, ogtilføjelsen i retsplejelovens 1 a, stk. 3, og 23, stk. 1, om ”en anden jurist med særlig vi-denskabelig uddannelse” er derfor ikke medtaget.Politiklagerådet skal på samme måde som en bestyrelse have det overordnede ansvar forPolitiklagemyndighedens arbejde og fastlægge de generelle overordnede retningslinjerfor dette arbejde.Rådet kan endvidere behandle og træffe afgørelse i konkrete sager, der er af principielkarakter, af betydelig almindelig interesse, eller som af andre særlige grunde findes atburde afgøres af rådet. I andre sager træffes afgørelsen af direktøren eller af den, somer bemyndiget hertil af rådet eller direktøren. Udadtil skal afgørelsen fremstå som truf-fet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, og der kan ikke klages over direktørensafgørelser til rådet. Det er ikke tanken, at rådet skal involveres i alle konkrete sager, mendet vil være op til rådet selv at fastlægge de nærmere regler for, hvilke sager der skalforelægges for rådet.Politiklagerådet fastsætter selv sin forretningsorden og regler om arbejdets fordelingmellem rådet og direktøren. Forretningsordenen skal f.eks. indeholde nærmere om detilfælde, hvor der finder afstemning sted i rådet. Det forudsættes, at afgørelse i rådet veduenighed træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der er ikke noget til hinder for, at detfremgår af en afgørelse fra Politiklagemyndigheden, om den har været drøftet i Politik-lagerådet, men resultatet af en eventuel afstemning offentliggøres almindeligvis ikke.

Der henvises om Politiklagerådets sammensætning og opgaver i øvrigt til lovudkastets§§ 118 - 118 b og § 118 d og bemærkningerne hertil.13.3.3. Forholdet mellem Politiklagerådet og direktørenDen Uafhængige Politiklagemyndigheds daglige arbejde ledes af en direktør, der er cheffor de medarbejdere, der er ansat i myndigheden. Der henvises til § 118 c i lovudkastet,der er formuleret på samme måde som § 5, stk. 1, i lov om Domstolsstyrelsen. Udvalgethar ikke anvendt udtrykket ”sekretariat” for at understrege, at der er tale om én myndig-hed, og fordi betegnelsen ”sekretariat” ikke vil være rammende, når det tages i betragt-ning, hvilken betydelig selvstændig afgørelseskompetence der tillægges direktøren.Udvalget har drøftet, hvorledes proceduren for ansættelse og afskedigelse af direktørenskal være. For at understrege Politiklagemyndighedens uafhængighed kunne det overve-jes at tillægge Politiklagerådet kompetencen, men udvalget finder det dog rigtigst, at deter justitsministeren, der har den formelle kompetence til at ansætte og afskedige direk-tøren. Både ansættelse og afsked sker dog efter indstilling fra Politiklagerådet, hvilketbetyder, at ministeren vil være forpligtet til at følge rådets indstilling.Direktøren er forpligtet til at følge de anvisninger og retningslinjer, der gives af rådet,og det må fremhæves, at direktørenaleneskal følge disse anvisninger og altså ikkeanvisninger fra anden side, jf. dog afsnit 13.2 om anklagemyndighedens generelle in-strukser. Rådet er derimod som nævnt i afsnit 13.3.2 ikke klageinstans for de afgørelser,der træffes af direktøren eller på dennes vegne. Det forudsættes derfor, at rådet navnligskal beskæftige sig med de generelle retningslinjer for arbejdet, og at et meget begrænsetantal konkrete sager derfor vil nå frem til Politiklagerådet. Rådet er dog naturligvis beret-tiget til at forlange en hvilken som helst sag forelagt, ligesom direktøren er berettiget tilat forelægge en hvilken som helst sag for rådet, hvis der skønnes at være behov herfor.Direktøren deltager i Politiklagerådets møder, medmindre rådet undtagelsesvist bestem-mer noget andet, jf. lovudkastets § 118 c, stk. 2. Undtagelsesbestemmelsen forudsættesalene anvendt i helt særlige tilfælde. Der er naturligvis ikke noget til hinder for, at ogsåandre medarbejdere deltager i rådets møder, såfremt rådet giver samtykke hertil.13.4. Politiklagemyndighedens kompetence og opgaver13.4.1. Undersøgelse og efterforskningPolitiklagemyndigheden skal have til opgave at undersøge alle adfærdsklagesager ogefterforske sager, hvor der er mistanke om strafbart forhold mod en polititjenestemandbegået i tjenesten. Adfærdsklager, der modtages af politiet eller anklagemyndigheden,herunder statsadvokaturerne, vil således skulle oversendes til Politiklagemyndigheden,jf. lovudkastets § 1019 a, stk. 1, medmindre der er grundlag for at tilbyde klageren notits-sagsbehandling, jf. lovudkastets § 1019 k. Anmeldelser om strafbare forhold, der mod-

tages af politiet eller anklagemyndigheden, skal ligeledes videresendes til efterforskninghos Politiklagemyndigheden, jf. lovudkastets § 1020 a, 2. punktum.Som en undtagelse om, at strafbare forhold i tjenesten altid skal efterforskes af Politik-lagemyndigheden, foreslås det dog, at politiet selv kan forestå efterforskningen af ha-stighedsovertrædelser, hvis hastighedsovertrædelsen erkendes, ikke berører tredjemandog alene vil medføre en lovbestemt sanktion i form af bøde og betinget frakendelse. Derhenvises herom til kapitel 11.3 og til lovudkastets § 1020 b og bemærkningerne hertil.Politiklagemyndigheden skal også have kompetence til af egen drift at tage sager op tilundersøgelse og efterforskning, og i tilfælde, hvor nogen er død eller kommet alvorligttil skade i politiets varetægt eller som følge af politiets indgriben, skal myndighedengennemføre en efterforskning - også selv om der ikke er mistanke om, at en polititjene-stemand har begået et strafbart forhold, jf. § 1020 a, stk. 2.I forbindelse med efterforskningen i straffesager kan Politiklagemyndigheden udøve debeføjelser, som ellers tilkommer politiet, jf. lovudkastets § 1020 c, stk. 3, og den gæl-dende bestemmelse i retsplejelovens § 1020 b, stk. 1, der giver statsadvokaten dissebeføjelser. Det betyder, at Politiklagemyndigheden under efterforskningen kan udøvepolitiets beføjelser efter retsplejelovens kapitel 67-75 b, herunder i relation til afhørin-ger og straffeprocessuelle tvangsindgreb som anholdelse, varetægtsfængsling, indgreb imeddelelseshemmeligheden, legemsindgreb, ransagning og beslaglæggelse.Ved modtagelsen af en sag tager Politiklagemyndigheden stilling til, om sagen skal be-handles som en adfærdsklage eller som en anmeldelse om strafbart forhold. Det er natur-ligvis af væsentlig betydning, hvordan klageren selv betegner sin klage, men det er ikkeeneafgørende. Hvis en klager imidlertid fastholder, at der er tale om en anmeldelse forstrafbart forhold, har den pågældende krav på, at der tages stilling hertil.Politiklagemyndigheden tilrettelægger selv sin sagsbehandling inden for lovens rammer.Om sagsbehandlingen i adfærdsklagesager henvises til lovudkastets §§ 1019 c og 1019e-g og bemærkningerne til disse bestemmelser. Myndigheden har mulighed for at be-stemme, at der skal afgives indenretlig forklaring i forbindelse med undersøgelse af enadfærdsklage, jf. lovudkastets § 1019 h. Politiklagemyndigheden giver selv møde i rettenunder sådanne retsmøder og i retsmøder, der afholdes i forbindelse med en strafferetligefterforskning. Sagsbehandlingen i forbindelse med efterforskningen i straffesager fin-der sted i overensstemmelse med retsplejelovens regler om behandlingen af straffesager,jf. lovudkastets § 1020 j.Myndigheden bør være opmærksom på, at det er vigtigt for tilliden til klageordningen, atklagerne får lejlighed til at afgive forklaring. Det fremgår af den undersøgelse, som Aal-

borg Universitet har foretaget for udvalget, idet det af pkt. 6.2 i undersøgelsesrapporten(bilag 10 til betænkningen) kan udledes, at næsten alle klagere finder det væsentligt, atde kan få lov at afgive forklaring, og at der er sammenhæng mellem klagernes generelletilfredshed og deres oplevelse af, at de i tilstrækkelig grad har haft mulighed for at af-give forklaring. Politiklagemyndigheden bestemmer selv, i hvilket omfang afhøring kanforegå telefonisk.13.4.2. Afgørelsen i adfærdsklagesagerPolitiklagemyndigheden kan på et hvilket som helst stadium afvise en adfærdsklage,hvis det findes åbenbart, at der ikke er grundlag for at give klageren medhold, jf. lov-udkastets § 1019 d. Det skal fremgå af afgørelsen, at afgørelsen er truffet efter dennebestemmelse. Bestemmelsen, der skal give myndigheden mulighed for ikke unødvendigtat bruge ressourcer på chikanøse, useriøse, uforståelige og åbenbart grundløse klager,bør anvendes med varsomhed.Hvis der ikke sker afvisning, træffer Politiklagemyndigheden, når undersøgelsen er til-endebragt, afgørelse i adfærdsklagesagen og tager i forbindelse hermed stilling til, omder er grundlag for at udtale kritik, jf. lovudkastets § 1019 m. Kritikken kan vedrøre enbestemt polititjenestemands udsagn, adfærd eller handlemåde, men kan også være en”systemkritik”.Udvalget finder i lyset af forslaget om et særligt Politiklageråd ikke grundlag for at fore-slå en særlig klageadgang for adfærdsklagesagerne eller opretholde et særligt kontrolor-gan i form af et politiklagenævn. Det afgøres derfor endeligt af Politiklagemyndigheden,om der er grundlag for kritik i anledning af en klage.Når Politiklagemyndighedens afgørelse foreligger, gives der meddelelse herom til kla-geren og indklagede og til ansættelsesmyndigheden, der derefter vurderer, om der ergrundlag for disciplinære reaktioner.Hvis en klage vedrørende samme begivenhedsforløb indeholder både en adfærdsklageog en anmeldelse om et strafbart forhold, forelægges spørgsmålet om, hvorvidt der skalrejses tiltale for statsadvokaten, førend Politiklagemyndigheden eventuelt tager stilling tiladfærdsklagen, jf. lovudkastets § 1019 l, der beskriver, hvordan adfærdsklagen sluttes ogeventuelt senere genoptages, hvis der måtte være behov herfor. Vedrører klagen derimodforskellige hændelsesforløb uden sammenhæng, afgør Politiklagemyndigheden, om det ermest hensigtsmæssigt at vente med at tage stilling til adfærdsklagedelen, indtil statsadvoka-ten har vurderet, om der i relation til et andet hændelsesforløb er grundlag for at rejse tiltale.Om den udvidelse af muligheden for notitssagsbehandling som udvalget foreslår, henvi-ses til kapitel 11.2 samt til lovudkastets § 1019 k og bemærkningerne hertil.

13.4.3. Tiltalespørgsmålet i straffesagerKompetencen til at tage stilling til, om der skal rejses tiltale i sager mod politipersonale,vil efter udvalgets forslag fortsat være hos statsadvokaten (eventuelt rigsadvokaten ellerjustitsministeren), jf. lovudkastets § 1020 d, stk. 1, og stk. 5. Det er således statsadvo-katen, der har den påtalekompetence, der efter retsplejelovens § 719, stk. 1, og §§ 721og 722 tilkommer politiet i ”almindelige” straffesager. Hverken politiet eller Politikla-gemyndigheden har kompetence til at tage stilling til tiltalespørgsmålet, jf. dog nedenforom politiets kompetence i relation til visse hastighedsovertrædelser i tjenesten.Efter retsplejelovens § 749, stk. 1, kan politiet i ”almindelige straffesager” afvise enindgivet anmeldelse, hvis der ikke er grundlag for at indlede efterforskning. Udvalgetfinder det ikke nødvendigt, at denne type anmeldelser automatisk skal forelægges forstatsadvokaterne, og det foreslås derfor, at Politiklagemyndigheden tillægges afvisnings-kompetencen efter § 749, stk. 1, i relation til anmeldelser om strafbare forhold modpolitipersonale, jf. lovudkastets § 1020 d, stk. 2. Da der er tale om en afgørelse inden forstrafferetsplejen, finder udvalget det rigtigst, at Politiklagemyndighedens afgørelse omat afvise en anmeldelse kan påklages til den regionale statsadvokat, jf. lovudkastets §1020 d, stk. 3. Idet der ikke er tale om en afgørelse truffet af statsadvokaten i 1. instans,vil afvisningen ikke kunne påklages til Rigsadvokaten, jf. retsplejelovens § 99, stk. 3, 1.punktum, og § 101, stk. 2, 2. punktum.Efter retsplejelovens § 749, stk. 2, 1. punktum, kan politiet beslutte at indstille en efter-forskning, hvis der ikke har været rejst sigtelse. Udvalget finder, at denne kompetencei straffesager som en væsentlig del af den anklagemæssige kompetence mod politiper-sonale skal være hos statsadvokaterne, jf. lovudkastets § 1020 d, stk. 4. Det er såledeskun ved den indledende vurdering af, om en anmeldelse skal afvises, at Politiklagemyn-digheden kan tage stilling. I alle andre tilfælde skal sagen sendes til statsadvokaten medhenblik på, at vurdere, om efterforskningen skal indstilles.Hvis Politiklagemyndigheden finder, at en påbegyndt efterforskning skal indstilles efter§ 749, stk. 2, sender myndigheden sagen til statsadvokaten til afgørelse af, om efterforsk-ningen skal fortsættes.Om omfanget af Politiklagemyndighedens beføjelser efter retsplejelovens § 721, stk. 1,nr. 1, har Gorm Toftegaard Nielsen i sin mindretalsudtalelse i kapitel 12.3 nogle supple-rende bemærkninger.Har Politiklagemyndigheden afsluttet efterforskningen i en sag, hvor der er indgivet an-meldelse om et strafbart forhold, hvor en polititjenestemand har været sigtet eller afhørtmed en sigtets rettigheder, eller hvor myndigheden i øvrigt finder, at der er eller har væretrimelig grund til antage, at der har været tale om et strafbart forhold, sendes sagen tilsva-

rende til den regionale statsadvokat til afgørelse af tiltalespørgsmålet, jf. lovudkastets §1020 e.I forbindelse med fremsendelsen af sagen til statsadvokaten udfærdiger Politiklagemyn-digheden en redegørelse til statsadvokaten om efterforskningen. Redegørelsen skal in-deholde en gennemgang af forløbet af efterforskningen og oplysning om de faktiskeomstændigheder, der er betydning for sagens afgørelse, jf. lovudkastets § 1020 e, stk. 2.Udvalget har drøftet, om Politiklagemyndigheden ud over den obligatoriske redegørelsefor sagens faktiske omstændigheder skal have pligt til eller mulighed for at fremkommemed en vurdering af beviserne i sagen og sagens juridiske aspekter, herunder navnligtiltalespørgsmålet.Det er ikke tanken, at Politiklagemyndigheden skal udarbejde en juridisk redegørelsetil statsadvokaten i form af en længere indstilling med en udførlig gennemgang af tilta-lespørgsmålet, herunder tilkendegivelse om, under hvilke bestemmelser i straffeloveneller anden lovgivning et forhold skal henføres. Det er heller ikke tanken, at Politikla-gemyndigheden skal udarbejde udkast til anklageskrift. Udvalget finder derfor ikke, atbestemmelsen i § 1020 e, stk. 2, skal formuleres således, at Politiklagemyndighedenskalfremkomme med en indstilling om beviserne og sagens juridiske aspekter. På den andenside skal Politiklagemyndigheden heller ikke være afskåret fra at udtale sig om beviserneog i den forbindelse komme ind på juridiske aspekter i sagen. Udvalget foreslår derfor, atPolitiklagemyndigheden i forbindelse med redegørelsen til statsadvokaten kan fremkom-me med en vurdering af de fremkomne beviser. Det vil så være op til Politiklagerådet ogdirektøren at udmønte denne mulighed i praksis.Udvalget har herved også lagt vægt på, at det foreslås, at Politiklagerådets formand skalvære landsdommer, og at en for håndfast bestemmelse om Politiklagemyndighedenspligt til at udtale sig om beviserne i lyset heraf kan støde på principielle betænkeligheder.Udvalget har i denne forbindelse også haft bestemmelsen i § 4, stk. 5, i lov om undersø-gelseskommissioner for øje. Efter denne bestemmelse kan en undersøgelseskommissionmed en dommer som formand kun foretage retlige vurderinger til belysning af, om derforeligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar, i det omfang dom-meren finder det retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.Udvalget skal fremhæve, at det er Politiklagerådet, der tager stilling til, i hvilket omfangrådet skal involveres i konkrete sager. Ved denne vurdering må rådet have for øje, at detikke er meningen, at rådet (eller den dommer, der er formand for rådet) skal have nogenfunktion som ”undersøgelsesdommer”.Politiklagemyndigheden underretter anmelderen, mistænkte og sigtede polititjeneste-

mænd og eventuelt andre involverede om sagens fremsendelse til statsadvokaten. Po-litiklagemyndigheden giver ikke underretning om indholdet af redegørelsen til statsad-vokaten, men oplyser, at redegørelsen, herunder myndighedens eventuelle vurdering afbevisernes vægt, vil komme til at fremgå af statsadvokatens afgørelse. Når statsadvoka-ten træffer sin afgørelse, skal der derfor henvises til Politiklagemyndighedens redegø-relse, og statsadvokatens afgørelse bør også indeholde oplysning om Politiklagemyndig-hedens eventuelle vurdering af bevisernes vægt.Finder statsadvokaten, at der mangler oplysninger i sagen, vil han eller hun kunne an-mode Politiklagemyndigheden om at foretage yderligere efterforskning, jf. lovudkastets§ 1020 e, stk. 3. Der er ikke noget til hinder for, at Politiklagemyndigheden i alvorligesager orienterer statsadvokaten på et tidligere tidspunkt under efterforskningen, eller atder under efterforskningen i sådanne sager på Politiklagemyndighedens initiativ finderen drøftelse sted med statsadvokaten.Spørgsmålet om, hvorvidt der skal rejses tiltale, afgøres herefter af anklagemyndighe-den på samme måde som i enhver anden straffesag efter retsplejelovens bestemmelserherom. Statsadvokatens afgørelse vil kunne påklages til Rigsadvokaten, men Rigsadvo-katens afgørelse kan ikke påklages til Justitsministeriet, jf. retsplejelovens § 99, stk. 3.Det betyder, at det er statsadvokaten, der foretager den strafferetlige vurdering af, omder skal rejses tiltale, og i givet fald afgør, hvilke bestemmelser tiltalen skal angå. Det erogså statsadvokaten, der har kompetence til at opgive påtale eller træffe bestemmelse omtiltalefrafald, ligesom det er statsadvokaten, der bestemmer, om en sag skal søges afgjortved bødeforlæg i overensstemmelse med retsplejelovens § 832 eller som tilståelsessag,jf. § 831. Politiklagemyndigheden har således i relation til tiltalespørgsmålet ikke nogenselvstændig kompetence til at udføre anklagerfunktioner. Tilsvarende har politiet hellerikke nogen kompetence i relation til tiltalespørgsmålet, bortset fra færdselssagerne, hvorpolitiet i bødesager om hastighedsovertrædelser, der ikke vedrører tredjemand, og hvorder foreligger en erkendelse, kan udøve statsadvokatens funktioner i relation til bødefor-læg og vedtagelse af betinget frakendelse af førerretten. Kommer ubetinget frakendelseaf førerretten på tale, er det dog statsadvokaten, der udøver anklagerfunktionerne, ogsåselv om den pågældende polititjenestemand erkender sig skyldig.Udvalget finder i lyset af forslaget om et særligt uafhængigt efterforskningsorgan, hvordet læge element i betydelig grad vil være repræsenteret i Politiklagerådet, heller ikke, atder i relation til straffesager er behov for at opretholde et eller flere politiklagenævn somkontrolinstans. Udvalget har herved også lagt vægt på, at der herved vil blive tale omyderligere fremsendelse og tilbagesendelse af sagerne, og at det må befrygtes, at det kanføre til, at klagesystemet på denne måde vil kunne blive for kompliceret og ineffektivt.Hertil kommer, at det ikke i andre sammenhænge er således, at et kollegialt organ med

lægmænd har indflydelse på, om der skal rejses tiltale, og at kontrolorganordningen ikkekendes fra andre lande, som Danmark normalt sammenlignes med.Udvalget har også overvejet, om Politiklagemyndigheden skal have en selvstændig be-føjelse til at klage til Rigsadvokaten, hvis statsadvokaten ikke rejser tiltale. Det må imid-lertid forventes, at en forurettet, der ikke er tilfreds med afgørelsen, oftest vil udnytteklageadgangen. Forurettede vil ved stillingtagen til, om den pågældende ønsker at klage,kunne lade sin viden om Politiklagemyndighedens eventuelle vurdering af beviserneindgå i sit vurderingsgrundlag. Udvalget finder derfor ikke anledning til at tillægge Poli-tiklagemyndigheden nogen selvstændig klagebeføjelse.Udvalget har herved også lagt vægt, at politiklagenævnenes særskilte mulighed for atklage til Rigsadvokaten efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 1021 f – somdet fremgår af kapitel 6.9 – kun udnyttes i meget begrænset omfang.13.4.4. InformationUd over opgaverne med at behandle konkrete sager og udstikke generelle retningslin-jer i relation til politiklagesager bør Politiklagemyndigheden have en række opgaveraf mere informativ karakter både i forhold til offentligheden og til politiets personale.Myndigheden skal også overtage Rigsadvokatens opgave med at indsamle og koordi-nere statistikkerne på politiklageområdet. Det forudsættes således, at myndigheden skalhave egen hjemmeside, hvor alle oplysninger om klager over og straffesager mod po-lititjenestemænd samles, og at myndigheden fra Rigsadvokaten overtager arbejdet medat udarbejde en årsberetning om klager over politiet. Årsberetningen bør også indeholdenærmere oplysninger om de straffesager og disciplinærsager, der i årets løb har væretrejst som følge af myndighedens arbejde. Det forudsættes, at Politiklagemyndigheden tilbrug for årsberetningen modtager de nødvendige oplysninger fra anklagemyndigheden,Rigspolitiet og politidirektørerne og i øvrigt i nødvendigt omfang samarbejder med dissemyndigheder om beretningens indhold.Det anbefales endvidere, at medarbejdere fra myndigheden indgår som undervisere i for-bindelse med uddannelse af politifolk og i øvrigt deltager i oplysende arbejde om klagerover politiet. Endelig foreslås det, at myndigheden på Danmarks vegne deltager i detinternationale samarbejde, der er under opbygning i forhold til tilsvarende myndighederi andre europæiske lande.13.5. Politiklagemyndighedens personaleDen Uafhængige Politiklagemyndighed skal ledes af en direktør, der forudsættes at væreen erfaren og anerkendt jurist. Derudover vil det formentlig være nødvendigt med ensouschef, der kan varetage direktørens funktioner, når denne ikke er til stede. Der vilendvidere til afdelingen skulle knyttes et yderligere antal juridiske medarbejdere. Der

bør fortrinsvis være tale om chargerede medarbejdere, der på egen hånd vil kunne va-retage de funktioner, som myndigheden vil have f.eks. i forbindelse med § 1020 a, stk.2-sagerne. Myndigheden vil herudover skulle bestå af en eller flere efterforskningsle-dere, et antal faste efterforskere og administrativt personale.Antallet af faste efterforskere skal ikke være stort - vel i størrelsesordenen 5-10 medar-bejdere. Hvis der er brug for det, vil Politiklagemyndigheden kunne anmode om bistandfra Rigspolitiet, Nationalt Efterforskningscenter, Rejseholdet. Det kan f.eks. være i til-fælde, hvor Politiklagemyndigheden ikke selv har ressourcer til at gennemføre efter-forskningen, eller hvor det ikke vil være heldigt, hvis Politiklagemyndigheden optræderdirekte, f.eks. i forbindelse med mistanke om, at der lækkes tavshedsbelagte oplysningerfra en politistation. Det forudsættes, at en sådan undersøgelse styres nøje af Politiklage-myndigheden og foretages på myndighedens ansvar. Politiklagemyndigheden vil også iandre sammenhænge, f.eks. i relation til kriminalteknisk bistand, kunne trække på Rigs-politiets specialafdelinger. Der henvises til lovudkastets § 1019, stk. 2, og § 1020 c, stk.2, og bemærkningerne til disse bestemmelser.Udvalget finder ikke grundlag for at foreslå særlige regler om sammensætningen af per-sonalet i Politiklagemyndigheden, f.eks. i relation til tidligere arbejde i politi eller an-klagemyndighed. Det forudsættes imidlertid, at der gøres en stor indsats for at rekrutterepersonale med efterforskningsmæssig baggrund, idet udvalget er opmærksomt på, at derkan være risiko for rekrutteringsproblemer.Der er på den ene side intet til hinder for, at en medarbejder har en politimæssig uddan-nelse og tidligere har gjort tjeneste i politiet, mens det på den anden side ikke kan stillessom en betingelse, at det er tilfældet. Det vil nok være realistisk, at der fra starten vilvære en meget stor andel af efterforskere med politimæssig baggrund, herunder tidligerepolititjenestemænd. Også personer, der har en politimæssig uddannelse, men har væretbeskæftiget med andet arbejde i en periode, vil være en mulighed som efterforskere iPolitiklagemyndigheden.Det er vigtigt, at hver enkelt medarbejder i Den Uafhængige Politiklagemyndighed i sitdaglige virke har for øje, at myndigheden organisatorisk er uafhængig af politiet og an-klagemyndigheden. Udvalget vil i den forbindelse pege på, at der ikke er noget til hinderfor, at en person, der gennem mange år har virket som anklager eller forsvarer kan blivedommer, og at dette ikke har givet anledning til vanskeligheder.Udvalget har drøftet, om der skal gælde en karantænetid for medarbejdere i politiet, så-ledes at en medarbejder i politiet ikke direkte kan overgå til ansættelse i Politiklagemyn-digheden, men skal have arbejdet andetsteds i en periode, og således at en medarbejderi Politiklagemyndigheden ikke direkte kan overgå til efterfølgende ansættelse i politiet.

Udvalget finder ikke anledning til at stille forslag herom. Udvalget har herved navnliglagt vægt på, at det – i hvert fald fra Politiklagemyndighedens start – vil være særdelesvanskeligt at skaffe kvalificerede efterforskere, hvis der stilles krav om en karantænepe-riode. Det må i den forbindelse erindres, at Politiklagemyndighedens efterforskning nød-vendigvis må være på et meget højt fagligt niveau, således at der er den nødvendige tillidhertil hos befolkningen, men ikke mindst hos de polititjenestemænd, som efterforsknin-gen retter sig imod, og som har en politimæssig baggrund og ofte efterforskningsmæssigerfaring. Det kan med andre ord ikke nytte noget, at efterforskerne bliver så uafhængige,at de bliver inkompetente.Udvalget har også lagt vægt på, at der hverken i det engelske IPPC eller i den norskeSpecialenhet for politisaker er krav om en karantæneperiode for efterforskere, hverkenfør eller efter ansættelsen. Udvalget kan i den forbindelse henvise til følgende overve-jelser, som det norske justitsdepartement gjorde sig herom i det lovforslag, der førte tiloprettelsen af specialenheden:Departementet har merket seg de prinsipielle og praktiske argumentene mot forsla-get om karantenetid. Samtidig taler en rekke argumenter for en slik regel fremforen regel om at en viss andel skal være uten erfaring fra politi- og påtalemyndighet.Det sentrale bør, slik departementet ser det, være å fremskaffe de best kvalifisertepersonene, samtidig som man gjennom karantenetid kan ivareta hensynet til tilliten.Departementet finner det således hensiktsmessig å foreslå karantenetid på 2 år forde av avdelingenes medlemmer som rekrutteres fra stillinger som dommere elleradvokater. Videre har departementet merket seg skepsisen mot at tjenestegjørendepolititjenestemenn skal kunne rekrutteres til det nye organet. Hensynet til allmenn-hetens tillit kan tilsi at tjenestegjørende polititjenestemenn ikke bør rekrutteres tilverv i regionale avdelinger. Hensynet til den mest oppdaterte politifaglige kom-petansen taler derimot for at tjenestegjørende polititjenestemenn bør rekrutteres.Dersom tjenestegjørende polititjenestemenn ikke skal være medlemmer kan dettesvekke etterforskingskompetansen. Dette vil i sin tur kunne medføre en redusertrettssikkerhet både for dem som etterforskes for mulige straffbare handlinger, og fordem som har anmeldt ansatte i politiet og påtalemyndigheten. Dette kan imidlertidmotvirkes gjennom særskilt kurs for nye medlemmer.Politiklagemyndigheden skal kunne rykke ud med meget kort varsel, f.eks. i forbindelsemed § 1020 a, stk. 2-sagerne. Udvalget har derfor overvejet, om myndigheden perma-nent skal have et eller flere kontorer rundt omkring i landet. Udvalget finder imidlertidikke i lyset af Danmarks størrelse og de lette transportmæssige muligheder anledning tilat stille forslag herom. Der er dog naturligvis intet til hinder for, at der i en periode - hvisder måtte være behov derfor - indrettes midlertidige kontorfaciliteter for Politiklagemyn-digheden andetsteds end myndighedens hovedadresse.

§1I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 6. november 2008, foretages følgendeændringer:1.2.Overskriften til første bog, femte afsnit affattes således: ”Femte afsnit. Politiet”.Efter § 117 indsættes:”Sjette afsnit. Den Uafhængige PolitiklagemyndighedKapitel 11 a§ 118.Den Uafhængige Politiklagemyndighed er en selvstændig myndighed, der ledes afPolitiklagerådet og en direktør. Politiklagemyndigheden behandler klager over politiet,jf. kapitel 93 b, og efterforsker straffesager mod politipersonale, jf. kapitel 93 c.Stk. 2.Politiklagemyndigheden udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.§ 118 a.Politiklagerådet er Politiklagemyndighedens øverste ledelse og har det overord-nede ansvar for myndighedens virksomhed.§ 118 b.Politiklagerådet består af 5 medlemmer, en landsdommer (formand), en advo-kat, en universitetslærer i retsvidenskab og to repræsentanter for offentligheden.Stk. 2.Medlemmerne beskikkes af justitsministeren for en periode på 4 år. Genbeskik-kelse kan finde sted for yderligere 4 år.Stk. 3.Formanden beskikkes efter indstilling fra landsretterne.Stk. 4.Advokaten beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet.

Stk. 5.Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes efter indstilling fra henholdsvis KL(Kommunernes Landsforening) og Dansk Folkeoplysnings Samråd.Stk. 6.Medlemmer af Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke væremedlemmer af Politiklagerådet.Stk. 7.Der beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer. Stk. 1-6 finder tilsva-rende anvendelse på beskikkelse af suppleanter.§ 118 c.Politiklagemyndighedens daglige ledelse varetages af direktøren, der udnævnesog afskediges af justitsministeren efter indstilling fra Politiklagerådet. Direktøren skalfølge de anvisninger og retningslinjer, som gives af rådet.Stk. 2.Direktøren deltager i Politiklagerådets møder, medmindre rådet undtagelsesvisttræffer anden bestemmelse.§ 118 d.Politiklagerådet fastsætter selv sin forretningsorden og de nærmere regler omarbejdets fordeling mellem rådet og direktøren.§ 118 e.Politiklagemyndigheden afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til Folke-tinget og justitsministeren. Beretningen skal offentliggøres.”3.4.Overskriften til første bog, sjette afsnit ændres til: ”Syvende afsnit. Advokater”.Kapitel 93 b affattes således:”Kapitel93 bBehandling af klager over politipersonalet§ 1019.Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger og træffer afgørelse vedrø-rende klager over politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager).Stk. 2.Rigspolitichefen yder efter anmodning fra Politiklagemyndigheden bistand til un-dersøgelsen.Stk.3. Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige undersøgelsesskridt. Politiet skalsnarest muligt efter, at sådanne undersøgelsesskridt er foretaget, underrette Politiklage-myndigheden herom.§ 1019 a.Klage indgives til Politiklagemyndigheden. Indgives klagen til politiet eller

anklagemyndigheden, skal den straks videresendes til Politiklagemyndigheden, med-mindre klagen er egnet til notitssagsbehandling, jf. § 1019 k. I så fald sender politiet enkopi af klagen til Politiklagemyndigheden.Stk. 2.Klage over myndighedsmisbrug fra politiets side under behandlingen af en straf-fesag kan endvidere fremsættes mundtligt til retsbogen.Stk. 3.Klagen skal indgives senest 6 måneder efter, at det forhold, som klagen angår, harfundet sted. Politiklagemyndigheden kan i særlige tilfælde bortse fra fristen.§ 1019 b.Politiklagemyndigheden kan af egen drift iværksætte en undersøgelse efterreglerne i dette kapitel.§ 1019 c.Politiklagemyndigheden undersøger sagen og sørger i forbindelse hermed for,at alt relevant materiale tilvejebringes. Politiet stiller det materiale og de oplysninger tilrådighed, som Politiklagemyndigheden anmoder om. Politiklagemyndigheden kan ind-hente oplysninger fra klageren, den, som klagen angår (indklagede), og vidner.§ 1019 d.Politiklagemyndigheden kan afvise en adfærdsklage, hvis det findes åbenbart,at der ikke er grundlag for at indlede eller fortsætte en undersøgelse. Det skal fremgå afafgørelsen, at den er truffet på dette grundlag.§ 1019 e.Indklagede skal have udleveret en kopi af klagen eller en fremstilling af sagensomstændigheder og have adgang til at udtale sig herom.§ 1019 f.Indklagede har ret til at møde med en bisidder. Politiklagemyndigheden kanbestemme, at udgifterne til bisidder betales af statskassen.§ 1019 g.Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring til Politiklagemyndigheden,hvis forklaringen antages at ville udsætte den pågældende for strafansvar eller discipli-næransvar.Stk. 2.Politiklagemyndigheden vejleder indklagede om bestemmelsen i stk. 1 samt ombestemmelserne i § 1019 e, § 1019 f og § 1019 l, stk. 1, nr. 2. Vejledningen skal givessnarest muligt og senest, inden indklagede afgiver forklaring første gang. Det skal afmaterialet i sagen fremgå, at indklagede har modtaget behørig vejledning.§ 1019 h.Politiklagemyndigheden kan bestemme, at forklaring skal afgives i retten.Stk. 2.Retsmøder kan afholdes ved byretten i enhver kreds, hvor oplysning i sagen måantages at kunne tilvejebringes.

§ 1019 i.Politiklagemyndigheden giver møde i retsmøder, hvor sagen behandles.Stk. 2.Parterne skal så vidt muligt underrettes om berammede retsmøder og have lejlig-hed til at være til stede.Stk. 3.Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forklaringen antages atville udsætte indklagede for strafansvar eller disciplinæransvar. Retten vejleder indkla-gede herom.Stk. 4.Sagen behandles i strafferetsplejens former uden medvirken af domsmænd.§ 1019 j.Afgives forklaring i retten, jf. § 1019 h, beskikker retten en advokat for klage-ren og indklagede.Stk. 2.I andre tilfælde kan retten, når særlige grunde taler derfor, efter begæring fraklageren eller indklagede beskikke en advokat for den pågældende. Politiklagemyndig-heden vejleder de pågældende om adgangen til at begære en advokat beskikket og drageromsorg for, at en begæring herom indbringes for retten. § 1019 h, stk. 2, finder herved til-svarende anvendelse. Vejledningen skal gives snarest muligt og senest, inden den pågæl-dende afgiver forklaring første gang. Det skal af materialet fremgå, at den pågældendehar modtaget behørig vejledning.Stk. 3.Advokatbeskikkelse efter stk. 1 og 2 sker uden udgift for klageren og indklagede.Stk. 4.Den beskikkede advokat skal løbende have tilsendt kopi af det materiale, Poli-tiklagemyndigheden tilvejebringer som led i undersøgelsen. Advokaten må ikke udentilladelse overlevere det modtagne materiale til sin klient eller andre.Stk. 5.Den beskikkede advokat har adgang til at overvære forklaringer, der afgives afklienten hos Politiklagemyndigheden, og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sinklient. Advokaten underrettes om tidspunktet for afgivelse af forklaring. Tidspunktetskal så vidt muligt aftales med advokaten.Stk. 6.Den beskikkede advokat har adgang til at overvære forklaringer, der afgives i ret-ten, og har ret til at stille yderligere spørgsmål. Advokaten underrettes om tidspunktet forafholdelse af retsmøde, der så vidt muligt skal aftales med advokaten.§ 1019 k.En adfærdsklagesag kan sluttes ved en samtale mellem en overordnet politi-tjenestemand og klageren (notitssagsbehandling). Notitssagsbehandling kan kun gen-nemføres, hvis klageren er indforstået hermed. Samtalen skal gennemføres hurtigstmuligt.

Stk. 2.Indgives en adfærdsklage til politiet, kan politiet tilbyde klageren en samtale. Ien sag, der er under behandling i Politiklagemyndigheden, kan myndigheden bestemme,at sagen skal sendes til politiet med henblik på notitssagsbehandling, hvis det skønneshensigtsmæssigt.Stk. 3.Indhentes der som led i notitssagsbehandling en udtalelse fra indklagede, kan derikke efterfølgende pålægges den pågældende en disciplinær sanktion.Stk. 4.Den overordnede polititjenestemand, der gennemfører samtalen, skal udarbejde ennotits om det passerede. Af notitsen skal det fremgå, at klageren er vejledt om betydningenaf notitssagsbehandling, og at sagen kan forlanges afgjort af Politiklagemyndigheden. Detskal endvidere fremgå, om klageren ønsker klagen afgjort af Politiklagemyndigheden.Stk. 5.Politiet skal sende kopi af notitsen til Politiklagemyndigheden og Rigspolitiet.§ 1019 l.Behandlingen af en adfærdsklagesag sluttes, hvis1) der er grundlag for at rejse sigtelse mod indklagede,2) indklagede er mistænkt for et strafbart forhold og forlanger sagen behandlet somstraffesag, eller3) der træffes bestemmelse om, at sagen skal undersøges efter reglerne i lov om under-søgelseskommissioner.Stk. 2.I de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde behandles straffesagen efter reglerne i ka-pitel 93 c. Behandlingen af adfærdsklagesagen genoptages, hvis tiltale ikke rejses ellergennemføres til fældende dom.§ 1019 m.Politiklagemyndigheden træffer afgørelse i klagesagen. Afgørelsen kan ikkeindbringes for anden administrativ myndighed.§ 1019 n.Politiklagemyndighedens afgørelse i klagesagen skal træffes inden rimelig tidefter, at myndigheden har modtaget klagen.Stk. 2.Er afgørelsen ikke truffet inden 6 måneder efter modtagelse af klagen, skal Poli-tiklagemyndigheden skriftligt underrette klageren og indklagede om, hvorpå sagen be-ror, og hvornår der kan forventes en afgørelse. Der skal gives underretning på ny, hvisder 6 måneder efter den seneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.§ 1019 o.Politiklagemyndigheden underretter vedkommende politidirektør og rigspoliti-

chefen, når der indledes en adfærdsklagesag. Politiklagemyndigheden underretter endvi-dere vedkommende politidirektør og rigspolitichefen om afgørelsen i adfærdsklagesager.Stk. 2.Disciplinærundersøgelse i anledning af en klage indledes ikke, før behandlingenaf adfærdsklagesagen er afsluttet.§ 1019 p.Justitsministeren kan bestemme, at en undersøgelse ikke skal foretages efterreglerne i dette kapitel, hvis hensynet til statens sikkerhed eller forholdet til fremmedemagter kræver det.§ 1019 q.Politiklagemyndigheden kan behandle og afgøre en klage over en disposition,som politiet har truffet, hvis der er en naturlig sammenhæng mellem dispositionsklagenog en adfærdsklage, som Politiklagemyndigheden behandler.”5.Kapitel 93 c affattes således:”Kapitel93 cStraffesager mod politipersonale§ 1020.Anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonale i tjenesten indgivestil Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Indgives anmeldelsen til politiet eller ankla-gemyndigheden, videresendes den straks til Politiklagemyndigheden.§ 1020 a.Politiklagemyndigheden iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efter-forskning, når der er rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået etstrafbart forhold, som forfølges af det offentlige.Stk. 2.Politiklagemyndigheden iværksætter endvidere efterforskning, når en person erafgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, ellermens den pågældende var i politiets varetægt.Stk. 3.Bestemmelserne i § 1019 o finder tilsvarende anvendelse.§ 1020 b.Sager om hastighedsovertrædelser, der er begået af politipersonale, efterfor-skes ikke af Politiklagemyndigheden, hvis 1) den pågældende erkender sig skyldig, 2)hastighedsovertrædelsen ikke skønnes at ville medføre anden sanktion end bøde eller be-tinget frakendelse af førerretten, og 3) hastighedsovertrædelsen ikke berører tredjemand.Stk. 2.Vurderer politiet, at der i forbindelse med en hastighedsoverskridelse er tale omudrykningskørsel, efterforskes sagen dog af Politiklagemyndigheden, medmindre der er

tale om et køretøj mærket med politiets kendetegn eller med synlige udrykningssignaler.Hvis Politiklagemyndigheden ikke er enig i politiets vurdering, sendes sagen til statsad-vokaten med henblik på afgørelse af tiltalespørgsmålet.Stk. 3.Andre sager om politipersonales overtrædelser af færdselsloven efterforskes afPolitiklagemyndigheden.§ 1020 c.Ved behandlingen af de i §§ 1020, 1020 a og 1020 b, stk. 2 og 3, nævnte sagerudøver Politiklagemyndigheden under efterforskningen de beføjelser, der ellers tilkom-mer politiet.Stk. 2.Rigspolitichefen yder efter anmodning fra Politiklagemyndigheden bistand underefterforskningen.Stk. 3.Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige efterforskningsskridt. Politiet skalsnarest muligt efter, at sådanne efterforskningsskridt er foretaget, underrette Politiklage-myndigheden herom.§ 1020 d.Offentlig påtale i de i §§ 1020, 1020 a og 1020 b, stk. 2 og 3, nævnte sager til-kommer statsadvokaten, medmindre påtalen efter denne lov eller regler fastsat i medføraf loven tilkommer rigsadvokaten eller justitsministeren. Adgangen til at opgive påtaletilkommer påtalemyndigheden.Stk. 2.Politiklagemyndigheden udøver ved behandlingen af de i §§ 1020, 1020 a og 1020b, stk. 2 og 3, nævnte sager de beføjelser, der tilkommer politiet efter § 749, stk. 1.Stk. 3.Politiklagemyndighedens afgørelser efter stk. 2 kan påklages til statsadvokaten.Stk. 4.Statsadvokaten udøver ved behandlingen af de i §§ 1020, 1020 a og 1020 b, stk. 2og 3, nævnte sager de beføjelser, der tilkommer politiet efter § 749, stk. 2.Stk. 5.Statsadvokaten varetager udførelsen af de i §§ 1020, 1020 a og 1020 b, stk. 2 og3, nævnte sager ved byretterne og landsretterne.§ 1020 e.Når efterforskningen er afsluttet, sender Politiklagemyndigheden sagen tilstatsadvokaten med henblik på afgørelse af tiltalespørgsmålet.Stk. 2.Politiklagemyndigheden udfærdiger en redegørelse til statsadvokaten om efter-forskningen. Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af forløbet af efterforsknin-gen og oplysning om de faktiske omstændigheder af betydning for sagens afgørelse ogkan indeholde en vurdering af vægten af de fremkomne beviser.

Stk. 3.Statsadvokaten kan anmode Politiklagemyndigheden om at foretage yderligereefterforskning.§ 1020 f.Er der ikke inden 1 år fra modtagelsen af en anmeldelse om et strafbart forhold,der er omfattet af dette kapitel, truffet afgørelse i sagen, skal der gives skriftlig under-retning til anmelderen om, hvorpå sagen beror, og hvornår det kan forventes, at der vilblive truffet afgørelse. Der skal gives underretning på ny, hvis der 6 måneder efter denseneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.Stk. 2.Underretning efter stk. 1 skal ligeledes gives til politipersonale, mod hvem der errejst sigtelse, eller som har været afhørt uden pligt til at udtale sig, og til forurettede ellernære pårørende i sager, der er omfattet af § 1020 a, stk. 2.§ 1020 g.Retten beskikker en forsvarer, såfremt det følger af bestemmelserne i kapitel66, eller særlige grunde taler derfor.§ 1020 h.Retten beskikker efter anmodning fra forurettede en advokat for den pågælden-de, såfremt det følger af bestemmelserne i kapitel 66 a, eller særlige grunde taler derfor.Stk. 2.Er forurettede afgået ved døden, beskikker retten efter anmodning fra forurettedesnære pårørende en advokat for de pårørende, når forholdene taler derfor.Stk.3. Den advokat, der er beskikket for forurettede eller for de nære pårørende, haradgang til det i § 741 c, stk. 2, 2. pkt., nævnte materiale, uanset om der er rejst tiltale isagen.Stk. 4.Bestemmelserne i kapitel 66 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.§ 1020 i.Statsadvokaten kan bestemme, at en straffesag, der omfatter flere forhold ellerflere sigtede, i sin helhed skal efterforskes af Politiklagemyndigheden efter bestemmel-serne i dette kapitel, hvis en sådan behandling er påkrævet med hensyn til et af forhol-dene eller en af de sigtede, og en sådan samlet efterforskning skønnes hensigtsmæssig.Stk. 2.Politiklagemyndigheden kan behandle en klage over en disposition, som politiethar truffet, hvis der er en naturlig sammenhæng mellem dispositionsklagen og en igang-værende efterforskning i Politiklagemyndigheden.§ 1020 j.Bestemmelserne i denne lov om behandlingen af straffesager finder i øvrigttilsvarende anvendelse.§ 1020 k.Justitsministeren kan bestemme, at en sag ikke skal behandles efter reglerne

i dette kapitel, hvis hensynet til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magterkræver det.§ 1020 l.Erstatningskrav, der rejses af en person, der er kommet alvorligt til skade somfølge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt, eller afnære pårørende til en person, der er afgået ved døden som følge af politiets indgriben,eller mens afdøde var i politiets varetægt, behandles på begæring efter fremgangsmådeni kapitel 93 a.Stk. 2.Udgifter til advokatbeskikkelse i sager, der er omfattet af stk. 1, afholdes af stats-kassen.”6.Kapitel 93 d ophæves.§2Stk. 1.Loven træder i kraft den […]Stk. 2.Klager og anmeldelser om strafbare forhold, der er modtaget inden lovens ikraft-træden, kan færdigbehandles og afgøres af statsadvokaterne efter de hidtil gældenderegler. Det samme gælder undersøgelse og efterforskning, der af egen drift eller efterbestemmelsen i den hidtil gældende § 1020 a, stk. 2, er iværksat inden lovens ikrafttræ-den. Sagerne bør afgøres inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden. Er dette ikke muligt,kan sagen efter drøftelse mellem statsadvokaten og Politiklagemyndigheden overgå tilPolitiklagemyndigheden.Stk. 3.Ved den første beskikkelse af medlemmer af Politiklagerådet beskikkes advokatenog den ene af offentlighedsrepræsentanterne for en periode på 2 år.§3Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

være anklagemyndigheden (statsadvokaterne og Rigsadvokaten), der tager stilling tiltiltalespørgsmålet og i givet fald møder i retten som anklager. Bestemmelserne om DenUafhængige Politiklagemyndighed foreslås indsat som et nyt sjette afsnit (kapitel 11 a)i retsplejeloven.Lovudkastet er i øvrigt udformet således, at den lovmæssige grundstruktur vedrørendepolitiklageordningen i form af retsplejelovens kapitel 93 b om adfærdsklager og kapitel93 c om straffesager mod politipersonale bevares, men omskrives i væsentligt omfangsom følge af forslaget om en politiklagemyndighed. Udkastet indebærer endvidere, atpolitiklagenævnene nedlægges, og at kapitel 93 d som følge heraf foreslås ophævet.Kapitel 11 a Den Uafhængige PolitiklagemyndighedKapitlet indeholder udvalgets forslag til bestemmelser om Den Uafhængige Politik-lagemyndigheds kompetence og sammensætning. Politiklagemyndigheden er en selv-stændig statsmyndighed, der udøver sine funktioner i fuld uafhængighed og ledes afet politiklageråd og en direktør. Politiklagerådet er myndighedens øverste ledelse ogbestår af en landsdommer som formand og 4 andre medlemmer. Den daglige ledelsevaretages af direktøren, der udnævnes og afskediges af justitsministeren efter indstil-ling fra Politiklagerådet. Der henvises for en nærmere beskrivelse af Politiklagemyn-digheden til kapitel 13.Kapitel 93 b adfærdsklagerGrundstrukturen i kapitlet foreslås bevaret, men det foreslås dog, at kapitlet i det heleomskrives som følge af oprettelsen af Den Uafhængige Politiklagemyndighed med ud-gangspunkt i de gældende bestemmelser.De væsentligste ændringer i kapitlet vil være følgende:Undersøgelse i adfærdsklagesager skal foretages af Politiklagemyndigheden. Det er ogsåPolitiklagemyndigheden, der træffer afgørelse i klagesagen. Afgørelsen kan ikke ind-bringes for anden administrativ myndighed.Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lighed med retsplejelovens § 718 a, stk.1, om, at også adfærdsklagesager skal afgøres inden rimelig tid.Der indføres en underretningspligt, således at der skal gives underretning til klagerenog til den polititjenestemand, der er klaget over, hvis der ikke inden 6 måneder er tagetstilling til klagen. Underretningen skal indeholde oplysning om, hvorpå sagen beror, oghvornår det kan forventes, at der vil blive truffet afgørelse.Der indsættes en særskilt bestemmelse om afvisning af adfærdsklager, hvis det er åben-

bart, at der ikke er grundlag for at fortsætte en undersøgelse. Det skal af afgørelsenfremgå, at sagen afvises efter den særlige fremgangsmåde.Der indsættes i kapitlet en udtrykkelig bestemmelse om notitssagsbehandling, hvoraf detfremgår, at adfærdsklagesager kan sluttes efter en samtale mellem klageren og en overord-net polititjenestemand. Tilbud om notitssagsbehandling kan gives af politiet, hvis klagenindgives hertil, men en sag kan også af Politiklagemyndigheden oversendes til politiettil notitssagsbehandling, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Notitssagsbehandling kan kungennemføres, såfremt klageren er indforstået med, at sagen afgøres på denne måde. Omsamtalen med klageren udarbejder den overordnede polititjenestemand en notits. Af notit-sen skal det fremgå, om klageren ønsker klagesagen afgjort af Politiklagemyndigheden.Det foreslås, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvis der er en naturlig sammen-hæng mellem en dispositionsklage og en adfærdsklage, skal have mulighed for også atbehandle og afgøre dispositionsklagen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.Kapitel 93 c straffesagerOgså grundstrukturen i dette kapitel foreslås bevaret, idet det dog foreslås, at kapitlet idet hele omskrives som følge af oprettelsen af Den Uafhængige Politiklagemyndighedmed udgangspunkt i de gældende bestemmelser.De væsentligste ændringer i kapitlet vil være følgende:Politiklagemyndigheden overtager statsadvokaternes opgave med at foretage efterforsk-ning, når der er rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået et strafbartforhold. Kompetencen til at rejse tiltale mod polititjenestemænd vil fortsat være hos ankla-gemyndigheden, dvs. statsadvokaterne og Rigsadvokaten og i særlige tilfælde justitsmini-steren. Hverken politiet eller Politiklagemyndigheden har således kompetence til at tagestilling til tiltalespørgsmålet. Det gælder også beslutning om at indstille en efterforskningefter retsplejelovens § 749, stk. 2. Det foreslås dog, at Politiklagemyndigheden tillæggesafvisningskompetencen efter § 749, stk. 1, i relation til anmeldelser om strafbare forholdmod politipersonale, men at afgørelsen kan påklages til den regionale statsadvokat.Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i kapitel 93 c om, at sager om politiper-sonales hastighedsovertrædelser ikke efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyn-dighed i de tilfælde, hvor den pågældende polititjenestemand erkender sig skyldig, oghastighedsovertrædelsen alene skønnes at ville medføre bøde eller betinget frakendelseaf førerretten og ikke berører tredjemand. Politiet kan uden forelæggelse for Politikla-gemyndigheden udarbejde bødeforlæg og lade den pågældende tjenestemand vedtageen betinget frakendelse. I tilfælde, hvor politiet vurderer, at der i forbindelse med enhastighedsoverskridelse i et ”civilt” køretøj er tale om udrykningskørsel, efterforskes

sagen af Politiklagemyndigheden. Kun i tilfælde, hvor Politiklagemyndigheden ikke erenig i politiets opfattelse, er det nødvendigt, at sagen sendes til anklagemyndighedenmed henblik på afgørelse af tiltalespørgsmålet.Når Politiklagemyndigheden har afsluttet efterforskningen, sendes sagen til den regiona-le statsadvokat til afgørelse af tiltalespørgsmålet. I forbindelse med fremsendelsen af sa-gen til statsadvokaten udfærdiger Politiklagemyndigheden en redegørelse om efterforsk-ningen. Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af forløbet af efterforskningen ogoplysning om de faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse. Detforeslås, at Politiklagemyndigheden i forbindelse med redegørelsen til statsadvokatenkan fremkomme med en vurdering af de fremkomne beviser, men myndigheden har ikkepligt hertil. Spørgsmålet, om der skal rejses tiltale, afgøres herefter af anklagemyndighe-den på samme måde som i enhver anden straffesag.Det foreslås, at der indsættes en særlig bestemmelse om, at en anmelder af et strafbartforhold mod en polititjenestemand - hvis der ikke inden 1 år er truffet afgørelse i sagen- skriftligt skal underrettes om, hvorpå sagen beror, og hvornår det kan forventes, at dervil blive truffet afgørelse i sagen. I tilfælde, hvor der ikke er nogen anmelder, men hvornogen er død eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben eller i po-litiets varetægt, vil der ligeledes skulle gives underretning til den forurettede eller til deefterladte. Er en polititjenestemand sigtet i sagen, skal den pågældende ligeledes efter 1år underrettes om sagens forløb. Der skal gives underretning på ny, hvis der 6 månederefter den seneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.Det foreslås, at den lette adgang efter kapitel 93 a til at få prøvet erstatningskrav mod po-litiet skal gælde i alle tilfælde, hvor nogen er afgået ved døden eller er kommet alvorligttil skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets vare-tægt. Afgrænsningen af personkredsen er den samme som i den gældende bestemmelse iretsplejelovens § 1020 a, stk. 2.Forslaget medfører, at alle erstatningskrav i form af personskade, tingsskade og godtgø-relseskrav i forbindelse med dødsfald og alvorlig tilskadekomst, der rejses af en borger,der mener sig forurettet, eller af hans eller hendes efterladte, kan behandles efter retsple-jelovens kapitel 93 a. Det er kun fremgangsmåden i kapitel 93 a, der gøres anvendelig,og der er således ikke tale om noget objektivt ansvar.For at sikre den, der vælger at lade en erstatningssag afgøre efter kapitel 93 a, sammeretsstilling, som den, der har fri proces, foreslås det, at udgifterne til advokatbeskikkelsei alle tilfælde afholdes endeligt af statskassen.Det foreslås, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvis der er en naturlig sammen-

hæng mellem en dispositionsklage og en straffesag mod en polititjenestemand, skal havemulighed for også at behandle dispositionsklagen.Udvalget foreslår ikke ændringer i den personmæssige eller typemæssige afgrænsning afklageordningen, men det foreslås dog, at statsadvokaten kan bestemme, dels at en straf-fesag mod en polititjenestemand, hvori der er forhold, der er begået både i og uden fortjenesten, i sin helhed skal efterforskes af Politiklagemyndigheden, dels at en sag, hvorder både er en eller flere sigtede polititjenestemænd, men også andre sigtede, i det heleskal efterforskes af Politiklagemyndigheden.Udvalget foreslår endelig, at retsplejelovens kapitel 93 d om politiklagenævn ophæves,idet det med oprettelsen af en ny politiklagemyndighed med et politiklageråd ikke skøn-nes nødvendigt at bevare politiklagenævnene som kontrolorgan.14.3. Bemærkninger til lovudkastets enkelte bestemmelserTil § 1Til § 1, nr. 1Retsplejelovens femte afsnit har i dag overskriften ”Politimyndigheden”, men i bestem-melserne i kapitel 11 anvendes betegnelsen ”politiet”. Udvalget foreslår, at overskriftentil femte afsnit for overskuelighedens skyld og for at fremhæve forskellen til og undgåforveksling med overskriften til sjette afsnit ændres til ”Politiet”. Udvalget finder ikke, atændringen kan give anledning til organisatoriske eller begrebsmæssige vanskeligheder -heller ikke i forhold til fjerde afsnit ”Anklagemyndigheden”.Til § 1, nr. 2 (retsplejelovens sjette afsnit, kapitel 11 a, §§ 118-118e)Til § 118Bestemmelsen indebærer, at der oprettes en helt ny statslig myndighed, der betegnes DenUafhængige Politiklagemyndighed. I daglig tale kan myndigheden dog kaldes Politikla-gemyndigheden.Efterstk. 1, 1. punktumer myndigheden en selvstændig myndighed, der ledes af Poli-tiklagerådet og en direktør. Om forholdet mellem rådet og direktøren henvises til §§ 118a og 118 c og til kapitel 13.3.3. Myndighedens opgave, der er at undersøge og træffeafgørelse i adfærdsklagesager og efterforske straffesager mod politipersonale, fremgårafstk. 1, 2. punktum.

Istk. 2fastslås det, at Politiklagemyndigheden udøver sine funktioner i fuld uafhængig-hed. Det indebærer, at myndigheden ikke er underlagt anklagemyndigheden eller Justits-ministeriet, og at myndighedens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativmyndighed.Til § 118 aBestemmelsen fastslår, at Politiklagerådet er Politiklagemyndighedens øverste ledelseog har det overordnede ansvar for myndighedens virksomhed. Den daglige ledelse vare-tages af direktøren, jf. lovudkastets § 118 c.Til § 118 bDenne paragraf indeholder bestemmelser om sammensætningen af Politiklagerådet. Derhenvises til kapitel 13.3.2.Det foreslås, at rådets formand skal være landsdommer. Rådet skal derudover efterstk. 1bestå af 4 medlemmer, en advokat, en universitetslærer i retsvidenskab og to repræsen-tanter for offentligheden.Medlemmerne beskikkes efterstk. 2for en periode på 4 år, og genbeskikkelse kan kunske en enkelt gang. Den maksimale periode for medlemskab af rådet er således 8 år.Stk. 3-5indeholder bestemmelser om, hvem der skal indstille medlemmerne af rådet. Detforeslås, at formanden beskikkes efter indstilling fra de to landsretter, at advokaten be-skikkes efter indstilling fra Advokatrådet, og at offentlighedsrepræsentanterne - ligesomi Dommerudnævnelsesrådet - beskikkes efter indstilling fra henholdsvis KommunernesLandsforening og Dansk Folkeoplysnings Samråd. Justitsministeren vil almindeligvisvære forpligtet til at følge indstillingerne. Universitetslæreren udpeges ligesom i Pro-cesbevillingsnævnet direkte af justitsministeren, idet det forudsættes, at der peges på enuniversitetsjurist med viden om og interesse for politiklageområdet.Stk. 6fastslår for at sikre rådets uafhængighed af politiske interesser, at medlemmer afFolketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser ikke kan være medlem af Politiklage-rådet.Istk. 7er det bestemt, at der skal beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer.Til § 118 cBestemmelsen omhandler Politiklagemyndighedens daglige ledelse, der forestås af di-

rektøren, der er chef for myndighedens medarbejdere og ansvarlig for driften i forholdtil Politiklagerådet. Direktøren skal i sit arbejde alene følge de anvisninger og retnings-linjer, som gives af rådet. Direktøren er ikke medlem af rådet og har ikke stemmeret vedafstemninger i rådet, men direktøren deltager i rådets møder, medmindre rådet undtagel-sesvist træffer anden bestemmelse. Det forudsættes, at denne adgang udnyttes snævert.Direktøren bør være en fagligt velkvalificeret jurist med interesse for politiets forhold oghelst med en alsidig baggrund og bred erfaring.Om forholdet mellem Politiklagerådet og direktøren henvises i øvrigt til kapitel 13.3.3.Til § 118 dEfter bestemmelsen fastsætter Politiklagerådet selv sin forretningsorden, der bl.a. vilkunne indeholde bestemmelser om forberedelse af sager, der skal forelægges for rådet,om rådets møder og afstemninger, om underretning og aktindsigt og om inhabilitet oggenoptagelse.Rådet vil endvidere kunne fastsætte nærmere regler for hvilke sager, der skal eller kanforelægges for rådet, ligesom rådet vil have den endelige beslutning om indholdet afretningslinjer og vejledninger, som udarbejdes af Politiklagemyndigheden f.eks. om be-handlingen af særlige sagskategorier, og om myndighedens årsberetning.Til § 118 eEfter bestemmelsen overtager Politiklagemyndigheden opgaven med at afgive en år-lig beretning om politiklageområdet. Beretningen skal vedrøre både adfærdsklager ogstraffesager. Opgaven varetages i øjeblikket af Rigsadvokaten, jf. den gældende § 1021h. Det forudsættes, at beretningen udarbejdes i samarbejde med anklagemyndigheden,politidirektørerne og rigspolitichefen, og at disse myndigheder stiller materiale, herunderstatistik, og de nødvendige oplysninger til rådighed for Politiklagemyndigheden.Om Politiklagemyndighedens informationsopgaver i øvrigt henvises til kapitel 13.4.4.Til § 1, nr. 3Det foreslås, at retsplejelovens sjette afsnit om advokater nu bliver syvende afsnit. Navn-lig da kapitelnumre og paragrafnumre forbliver uændrede, er denne ændring efter udval-gets opfattelse helt uproblematisk.

Til § 1, nr. 4 (retsplejelovens kapitel 93 b, §§ 1019-1019 q)Til § 1019Bestemmelsen svarer – bortset fra at kompetencen tillægges Politiklagemyndigheden – idet hele til den gældende § 1019. Der foreslås således ikke ændringer i den typemæs-sige eller personmæssige afgrænsning af politiklageområdet, som er angivet istk. 1.Klager over politipersonales adfærd uden for tjenesten er derfor fortsat ikke omfattet afordningen, ligesom klageordningen ikke omfatter politiets kontorpersonale og civilmed-hjælpere og medarbejderne i statsadvokaturerne og hos rigsadvokaten. Om udvalgetsovervejelser herom henvises til kapitlerne 11.6 og 11.7.Efterstk. 2skal rigspolitichefen yde Politiklagemyndigheden bistand til undersøgelsen.Det vil typisk dreje sig om bistand fra Nationalt Efterforskningscenter, Rejseholdet, el-ler fra politiets tekniske afdelinger. Sådan bistand er alene tænkt at kunne blive aktuel imeget omfattende og komplicerede adfærdsklagesager. Undersøgelsen foretages i givetfald på Politiklagemyndighedens ansvar, og det er Politiklagemyndigheden, der træfferafgørelse i sagen.Efterstk. 3kan politiet på egen hånd foretage uopsættelige undersøgelsesskridt. For-målet med bestemmelsen, der har et snævert anvendelsesområde, er at undgå bevistab.Adgangen til at foretage uopsættelige skridt vil formentlig have noget større praktiskbetydning i straffesager, jf. lovudkastets § 1020 c, stk. 3. Der henvises derfor for ennærmere beskrivelse af anvendelsesområdet til bemærkningerne til denne bestemmelse.Hvis politiet foretager undersøgelsesskridt, skal Politiklagemyndigheden snarest under-rettes herom.Til § 1019 aBestemmelsen beskriver, hvordan, hvornår og til hvem en adfærdsklageklage kan ind-gives.Klage skal efterstk. 1indgives til Politiklagemyndigheden. Indgives klagen til poli-tiet eller en anden myndighed, skal den straks videresendes til Politiklagemyndigheden,uden at der iværksættes nogen sagsbehandling. Der er dog intet til hinder for, at politiet iforbindelse med videresendelsen fremkommer med oplysninger eller vedlægger relevantmateriale, som kan være med til at belyse sagen. Skønner politiet, at en modtagen klageer egnet til notitssagsbehandling, kan politiet uden forelæggelse for Politiklagemyndig-heden indkalde klageren til en samtale med henblik på at afslutte sagen som notitssag,jf. lovudkastets § 1019 k. Politiet skal i så fald underrette Politiklagemyndigheden omsagen ved at sende en kopi af klagen.

Stk. 2svarer til den nugældende § 1019 a, stk. 1, 2. punktum, og indebærer, at klage overmyndighedsmisbrug fra politiets side under behandlingen af en straffesag kan fremsæt-tes mundtligt til retsbogen. Ved myndighedsmisbrug må forstås adfærdsmæssige forhold(hårdhændet behandling) af en vis grovere karakter. Myndighedsmisbrug omfatter deri-mod ikke klager over dispositioner. Er der tale om klage over uhøvisk sprogbrug elleradfærd i retten, vil dette normalt kunne klares ved, at dommeren som led i retsledelsen,hvis der er anledning til det, skrider ind og påtaler forholdet over for den mødende ankla-ger. Hvis der klages til retsbogen, skal retten sende en udskrift af retsbogen til Politikla-gemyndigheden, der så behandler sagen på samme måde som andre klager.Stk. 3viderefører den gældende 6 måneders frist for klage i § 1019 a, stk. 2. Udvalgetforeslår dog, at bestemmelsen om afvisning på grund af for sen indgivet klage ændres,således at det fremgår, at 6 måneders fristen er en egentlig klagefrist og ikke blot en”kan-regel”. Det betyder, at klagen skal afvises, hvis den ikke er indleveret inden 6 må-neder. Politiklagemyndigheden kan dog i særlige tilfælde behandle sagen, hvis indleve-ringen sker senere, f.eks. hvis fristoverskridelsen skønnes undskyldelig, eller der er taleom en alvorlig sag, som ikke bør afsluttes på formaliteten. Der henvises til kapitel 11.9.Til § 1019 bBestemmelsen svarer til den gældende § 1019 k og indebærer, at Politiklagemyndighe-den kan iværksætte en undersøgelse efter kapitel 93 b, hvis en offentlig interesse tilsiger,at omstændighederne i forbindelse med politiets virksomhed ved en bestemt lejlighedbør undersøges og vurderes. Der gælder i denne situation ikke nogen 6 måneders frist.Til § 1019 cBestemmelsen omhandler Politiklagemyndighedens undersøgelse. Det er Politiklage-myndigheden, der skal sørge for at indhente det materiale, som er nødvendigt for atafgøre sagen. Myndigheden kan skriftligt eller telefonisk indhente oplysninger fra kla-geren, en indklaget polititjenestemand og andre, og klageren og indklagede og eventu-elle vidner kan anmodes om at afgive forklaring til brug for sagen. Politiet stiller detskriftlige og andet materiale til rådighed, som Politiklagemyndigheden anmoder om, oger forpligtet til også på anden måde at bidrage til sagens oplysning, f.eks. ved at besvareforespørgsler fra Politiklagemyndigheden om bestemte aspekter i sagen.Til § 1019 dBestemmelsen indebærer, at Politiklagemyndigheden får mulighed for at afvise klager,hvor det efter en indledende undersøgelse er åbenbart, at der ikke kan gives klageren med-hold. Sagen kan afvises ved en hurtig afgørelse uden yderligere undersøgelser og med en

kort sagsfremstilling i det skriftlige svar. Det skal af afgørelsen fremgå, at der er tale om enafgørelse, der er truffet efter denne særlige fremgangsmåde. Der henvises til kapitel 9.4.3.Til § 1019 eBestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 1019 b, 1. punktum, med denændring, at det vil være tilstrækkeligt, at der - som det allerede i dag sker i nogle tilfælde- ikke på dette stadium af sagen udarbejdes en sagsfremstilling, men gives indklagedeen kopi af klagen. Muligheden for alene at give indklagede en kopi af klagen vil navnlighave betydning i tilfælde, hvor Politiklagemyndigheden mener, at der ikke er behov foren egentlig sagsfremstilling. Er der tale om en kompliceret klage eller en klage medpåstand om hårdhændet behandling grænsende til en voldsanmeldelse, er det væsentligtfor indklagede nøjagtigt at vide, hvad undersøgelsestemaet er. Der skal derfor i sådannesager altid udarbejdes en sagsfremstilling, som udleveres til indklagede. Indklagede skalogså i disse sager have en kopi af selve klagen.Indklagede skal have adgang til at udtale sig om klagen. Det må afgøres efter alminde-lige forvaltningsretlige regler, om polititjenestemanden har pligt til at fremkomme medoplysninger, herunder af faktisk karakter. Den gældende bestemmelse i § 1019 b, 2.punktum, om, at indklagede ikke har pligt til at udtale sig, er derfor ikke medtaget. Hvisindklagedes oplysninger kan udsætte ham eller hende for strafansvar eller disciplinæran-svar, er der dog ingen oplysningspligt, jf. lovudkastets § 1019 g, stk. 1.Til § 1019 fBestemmelsen indebærer, at den indklagede polititjenestemand som hidtil i forbindelsemed afgivelse af forklaring har ret til at møde med en bisidder. Denne adgang udnyt-tes ofte i praksis. Det er ikke i bestemmelsen fastsat, hvem der kan være bisidder, mendet vil ofte være en organisationsrepræsentant. Bisidderen kan også være en advokat.Det vil som hidtil kun helt undtagelsesvist være muligt for Politiklagemyndigheden attilsidesætte valget af bisidder, jf. bemærkningerne til § 1019 c i lovforslaget fra 1995(Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s. 3566).Udvalget foreslår, at henvisningen til tjenestemandslovens § 23 udgår, og at det i stedetbliver Politiklagemyndigheden, der bestemmer, om udgifterne til bisidder skal betales afstatskassen. Politiklagemyndigheden skal normalt kun tage stilling hertil efter anmodning.Hvis der ikke udtales kritik af den indklagede polititjenestemand, vil det være rimeligt, atstatskassen betaler udgifterne til bisidder, mens det i andre tilfælde må bero på en konkretvurdering, om udgifterne til bisidder skal betales af statskassen. Hvis retten har givet afslagpå at beskikke en advokat, kan det indgå i Politiklagemyndighedens vurdering af, om derer anledning til at lade statskassen afholde udgifterne til en advokat som bisidder.

Til § 1019 gBestemmelsen svarer til den gældende § 1019 d og fastslår istk. 1,at en indklaget politi-tjenestemand ikke har pligt til at udtale sig, hvis forklaringen antages at ville udsætte denpågældende for strafansvar eller disciplinæransvar. Som anført i bemærkningerne til dengældende § 1019 d i lovforslaget fra 1995 (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s. 3566-3567) er det kun risiko for formelt disciplinært ansvar og ikke blot muligheden for ennegativ tjenstlig tilkendegivelse fra ledelsen, der kan begrunde, at polititjenestemandenikke har pligt til at udtale sig.Istk. 2videreføres den gældende vejledningspligt i § 1019, stk. 2, der nu vil påhvilePolitiklagemyndigheden.Til § 1019 hPolitiklagemyndigheden kan efterstk. 1på samme måde som statsadvokaten efter dengældende ordning bestemme, at forklaring skal afgives i retten. Denne mulighed harsiden reformen i 1996 kun været anvendt i begrænset omfang, men muligheden foreslåsopretholdt, idet der også i adfærdsklagesager kan forekomme situationer, hvor det kanvære af betydning, at forklaringer afgives under vidneansvar eller i offentlige retsmøder.Stk. 2indeholder værnetingsbestemmelsen for retsmøderne. Det foreslås, at den kom-plicerede værnetingsbestemmelse i den gældende § 1019 f, stk. 2, forenkles, således atindenretlig afhøring ligesom retsmøder under efterforskningen i straffesager, jf. § 694,stk. 1, kan finde sted i den retskreds, hvor det er mest hensigtsmæssigt.Til § 1019 iBestemmelsen viderefører de gældende regler i § 1019 g, dog således at det som angivetistk. 1er Politiklagemyndigheden og ikke statsadvokaten, der møder i retsmøder, hvorsagen behandles.Efterstk. 2skal parterne så vidt muligt underrettes om retsmøder. Hvis en part ikke haroplyst en adresse eller i øvrigt ikke kan findes, kan det dog ikke hindre, at retsmødetgennemføres. Der er ikke noget krav om, at indkaldelsen skal ske ved anbefalet breveller lignende. Efter de gældende regler er det kun indklagede, der skal underrettes omretsmøder, men udvalget har fundet det rimeligt, at også klageren som part i sagen bliverunderrettet og får lejlighed til at være til stede.Stk. 3handler om indklagedes pligt til at afgive forklaring. Indklagede har ikke pligthertil, hvis forklaringen antages at udsætte den pågældende for strafansvar eller discipli-

næransvar. Om betydningen heraf henvises til kapitel 3.4.3.3 og bemærkningerne i lov-forslaget til den gældende § 1019 g i Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s. 3567-3568.For så vidt angår klageren, vil han eller hun være forpligtet til at afgive forklaring somvidne i overensstemmelse med retsplejelovens kapitel 18. Falsk forklaring vil kunnestraffes efter straffelovens § 158.Sagen skal efterstk. 4som hidtil behandles i strafferetsplejens former uden domsmænd.Det betyder bl.a., at retsmøderne vil være offentlige i samme omfang som i straffesager,og at dørene kun kan lukkes, hvis betingelserne herfor efter retsplejelovens § 29 stk. 1eller 3, er opfyldt. Ved sin retsledelse og tilrettelæggelse af sagen skal dommeren an-vende bestemmelserne i retsplejelovens fjerde bog og ikke tredje bog om den borgerligeretspleje.Til § 1019 jBestemmelsen indeholder reglerne om advokatbeskikkelse i adfærdsklagesager. Omudvalgets overvejelser om bestemmelserne om advokatbeskikkelse henvises til kapitel11.7. Klage over politiets adfærd vil kunne indgives også af f.eks. tilfældigt forbipasse-rende eller andre vidner til et påstået politiovergreb, men i relation til advokatbeskikkelseer det kun den, der mener sig forulempet af politiet, der er part i sagen og vil kunne fåen advokat beskikket.Efter stk.1skal der altid beskikkes en advokat for både klageren og indklagede, hvis derskal afholdes retsmøde, idet begge parter vil kunne have brug for advokatbistand, når detskønnes, at det er nødvendigt med indenretlig forklaring.Der kan efterstk. 2også i andre tilfælde ske advokatbeskikkelse i forbindelse med enadfærdsklagesag for enten klageren eller indklagede eller for begge parter. Advokatbe-skikkelse skal efter forslaget ske, når særlige grunde taler derfor, og ikke som efter dengældende § 1019, stk. 3, når forholdene taler derfor. Det er ikke tanken, at der hervedskal ske nogen ændring i den nuværende praksis om advokatbeskikkelse, men det mar-keres, at advokatbeskikkelse - udover de tilfælde, hvor der skal afholdes retsmøde - forså vidt bør være en undtagelse.Det er som hidtil retten, der beskikker advokat for den pågældende og tager stilling tilstørrelsen af advokatens salær. Beskikkelsen sker efterstk. 3uden udgift for den pågæl-dende.Bestemmelsens sidste 3 stykker indeholder reglerne om den beskikkede advokats befø-jelser.

Stk. 4indebærer, at advokaten løbende skal have tilsendt kopi af alt det materiale, somPolitiklagemyndigheden indsamler eller modtager til brug for sagen. Advokaten kangennemgå materialet med klienten, men må ikke uden tilladelse overlevere det mod-tagne materiale til klienten eller til andre. Sådan tilladelse vil normalt blive givet, i hvertfald hvis materialet er undergivet aktindsigt. Parten kan dog også vælge at anmode ompartsaktindsigt efter de almindelige regler herom.Stk. 5vedrører den beskikkede advokats rettigheder i forbindelse med, at klienten skalafgive forklaring til Politiklagemyndigheden. Advokaten har adgang til at være til stedeog stille supplerende spørgsmål til klienten. Dette er af helt afgørende betydning for til-liden mellem advokat og klient og for, at den pågældende kan føle sig tryg under afhø-ringen. Advokaten skal derfor underrettes om tidspunktet for afgivelse af forklaring, ogPolitiklagemyndigheden skal så vidt muligt aftale tidspunktet med advokaten. Ordene”så vidt muligt” indebærer, at afgivelse af forklaring kun kan gennemføres, hvis det ikkeer muligt inden for rimelig tid at få aftalt et tidspunkt med den beskikkede advokat. Kri-teriet svarer til det kriterium, der gælder for indkaldelse af bistandsadvokater til afhøringaf forurettede i retten, jf. retsplejelovens § 741 c, stk. 1, 4. punktum. Der er ikke nogettil hinder for, at advokaten aftaler med klienten, at afgivelse af forklaring kan ske, udenat advokaten er til stede.Stk. 6indebærer en udvidelse af den beskikkede advokats lovmæssige beføjelser i forbin-delse med retsmøder. Advokaten skal ikke blot indkaldes til retsmøder, hvor klienten skalafgive forklaring, men også til retsmøder, hvor andre skal afgive forklaring til brug forsagen. Det gælder naturligvis såvel klagerens som indklagedes beskikkede advokat. Detforeslås, at den beskikkede advokat skal have mulighed for under retsmødet ikke blot atstille spørgsmål til sin klient, men også til andre, der skal afgive forklaring i retten. Detforeslås endvidere, at det i lovteksten udtrykkeligt angives, at også tidspunktet for afhol-delse af retsmøder så vidt muligt skal aftales med en beskikket advokat.Til § 1019 kBestemmelsen er ny i forhold til de gældende bestemmelser om behandlingen af ad-færdsklagesager og har til formål at lovfæste den notitssagsbehandling, der alleredefinder sted. Om begrebet notitssagsbehandling og udvalgets forslag herom henvises tilkapitel 11.2. Det er, som det fremgår afstk. 1,vigtigt at fremhæve, at en sag kun kanafsluttes ved notitssagsbehandling, hvis klageren er indstillet på at medvirke hertil.Notitssagsbehandling vil navnlig være aktuel i de mindre adfærdsklagesager som f.eks.ukorrekt fremgangsmåde i tjenesten og uhøflig tiltale eller anden ukorrekt personlig optræ-den, men det bør ikke på forhånd være udelukket at anvende notitssagsbehandling f.eks.i forbindelse med en klage over hårdhændet behandling i forbindelse med en anholdelse.

Hvis en klage indgives til politiet, vil der efterstk. 2kunne træffes beslutning om, atklageren skal tilbydes, at sagen behandles som notitssag. Hvis klageren ønsker det, kansamtalen herefter gennemføres. Modtages klagen af Politiklagemyndigheden, vil myn-digheden kunne oversende klagen til politiet med henblik på behandling som notitssag.Samtalen skal som hidtil gennemføres af en overordnet polititjenestemand.Afstk. 3fremgår det, at der ikke kan pålægges en polititjenestemand en disciplinærsanktion, hvis han eller hun som led i notitssagsbehandlingen er fremkommet med enudtalelse. Om baggrunden for denne regel henvises til kapitel 11.2.2.Stk. 4fastslår, at den polititjenestemand, der gennemfører samtalen med klageren, skaludarbejde en notits om samtalen og dens udfald. Af notitsen skal det fremgå, at klagerener vejledt om, at han eller hun kan få en formel afgørelse i sagen, og om den pågældendeønsker dette.Politiet skal efterstk. 5efter samtalen med klageren sende kopi af notitsen til Politikla-gemyndigheden, som vil være den myndighed, der har ansvaret for, at notitssagsbehand-lingen i politikredsene finder sted på forsvarlig måde, således at befolkningens tillid tildenne måde at behandle en adfærdsklagesag på bevares. Kopi af notitsen skal endvideresendes til Rigspolitiet.Til § 1019 lBestemmelsen svarer til den gældende § 1019 i om nogle tilfælde, hvor en adfærdsklage-sag skal sluttes, fordi sagen overgår til behandling efter andre regler.Til § 1019 mNår undersøgelsen er tilendebragt, træffer Politiklagemyndigheden afgørelse i sagen.Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelsen kanheller ikke forlanges indbragt for Politiklagerådet. Afgørelsen skal i overensstemmelsemed forvaltningslovens regler begrundes. Det skal ikke fremgå af afgørelsen, om denhar været drøftet i Politiklagerådet, men der er på den anden side heller ikke noget tilhinder herfor. Nærmere bestemmelser herom vil eventuelt kunne optages i Politiklagerå-dets forretningsorden. Politiklagemyndigheden vil, som det er sket ved Rigsadvokatenscirkulæreskrivelse af 30. maj 2000 (bilag 6 til betænkningen), kunne bestemme, at enadfærdsklage som udgangspunkt skal munde ud i nogle bestemte formuleringer, der be-skriver graden af den kritisable adfærd.Afgørelsen, der sendes til bl.a. klageren, vil kunne indeholde kritik af en indklaget po-lititjenestemand. Klageren bør også underrettes om, at en afgørelse er sendt til Rigspo-

litiet til vurdering af et eventuelt disciplinært ansvar. Politiklagemyndigheden skal ikkekomme med en indstilling af disciplinær karakter. Denne vurdering tilkommer ansættel-sesmyndigheden i overensstemmelse med tjenestemandslovens regler.Til § 1019 nBestemmelsen, der er ny, indeholder regler, der har til formål at fremme sagsbehand-lingen og dermed undgå urimeligt lange sagsbehandlingstider. Der henvises herom tilkapitel 9.Det foreslås, at der somstk. 1indsættes en bestemmelse i lighed med retsplejelovens §718 a, stk. 1, om, at også adfærdsklagesager skal afgøres inden rimelig tid. Det vil værenærliggende ved fastsættelsen af, hvad der forstås ved rimelig tid, at der tages hensyn tilinterne målsætninger for sagsbehandlingstiden.Bestemmelsen istk. 2indebærer, at der indføres en underretningspligt, således at derskal gives underretning til klageren og til den polititjenestemand, der er klaget over,hvis der ikke inden 6 måneder er taget stilling til klagen. Underretningen skal indeholdeoplysning om, hvorpå sagen beror, og hvornår det kan forventes, at der vil blive truffetafgørelse.Til § 1019 oBestemmelsen svarer til den gældende § 1019 j, idet det dog ikke er fundet nødvendigtat medtage § 1019 j, stk. 3, i den nye § 1019 o, idet det er helt op til ansættelsesmyndig-heden at tage stilling til, om en klage skal medføre, at en polititjenestemand skal suspen-deres eller midlertidigt overføres til andet arbejde. Bestemmelsen istk. 1, 1. punktum,har til formål at sikre, at ansættelsesmyndigheden, mens sagen verserer, kan få lejlighedtil at vurdere, om der er grundlag for foreløbige tjenstlige skridt i form af suspensioneller midlertidig overførelse til andet arbejde.Stk. 1, 2. punktum,skal sikre, at ansættel-sesmyndigheden får underretning om afgørelsen i sagen og dermed får mulighed for atvurdere spørgsmålet om eventuelle disciplinære sanktioner.Politiklagemyndigheden skal ikke fremkomme med nogen vurdering af eller indstillingom, hvorvidt der bør indledes en disciplinærsag. Denne vurdering skal foretages af an-sættelsesmyndigheden, der efterstk. 2ikke skal indlede nogen disciplinærundersøgelse,før Politiklagemyndighedens afgørelse foreligger.Til § 1019 pBestemmelsen svarer til den gældende § 1019 m. Bestemmelsen, der forudsættes at haveet meget snævert anvendelsesområde, må anses for nødvendig for at sikre, at Politiets Ef-

terretningstjeneste kan forestå undersøgelse i sager, hvor polititjenestemænd måtte blivemistænkt for forhold, der har forbindelse med spionage eller terror.Til § 1019 qBestemmelsen giver mulighed for, at Politiklagemyndigheden i visse tilfælde kan be-handle og afgøre klager over politiets dispositioner. Det kan dog kun ske, hvis der er ennaturlig sammenhæng mellem dispositionsklagen og en adfærdsklage, som Politiklage-myndigheden behandler.Om udvalgets overvejelser om dispositionsklager henvises til kapitel 10. Udvalget kanikke anbefale, at enhver klage over politiets dispositioner skal ske til Politiklagemyn-digheden. Udvalget finder dog, at der kan være tilfælde, hvor det vil være rimeligt, hen-sigtsmæssigt og forsvarligt, at dispositionsklager som et accessorium til en politiklagevil kunne behandles i politiklageordningen.Det foreslås derfor, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvis der er en naturligsammenhæng mellem en dispositionsklage og en adfærdsklage, skal have mulighed forogså at behandle og tage stilling til dispositionsklagen.Som eksempel på en situation, hvor Politiklagemyndigheden naturligt vil kunne udtale sig,hvis der er anledning hertil, kan nævnes politiets bistand i forbindelse med tvangsindlæg-gelser efter psykiatriloven. I disse tilfælde vil politiet ikke være afskåret fra at vurderepolitiets dispositioner, hvis der er en naturlig sammenhæng med undersøgelsen i øvrigt.Til § 1, nr. 5 (retsplejelovens kapitel 93 c, §§ 1020-1020 l)Til § 1020Anmeldelser om strafbare forhold indgives normalt til politiet, jf. retsplejelovens § 742,stk. 1. For at fastslå, at politiet ikke efterforsker sager mod politipersonale, er det istk.1bestemt, at anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonale i tjenesten skalindgives til Politiklagemyndigheden og ikke til politiet. Indgives anmeldelsen til poli-tiet eller anklagemyndigheden, skal den straks videresendes til Politiklagemyndigheden,uden at der iværksættes nogen sagsbehandling. Der er dog intet til hinder for, at politiet iforbindelse med videresendelsen fremkommer med oplysninger eller vedlægger relevantmateriale, som kan være med til at belyse sagen.Til § 1020 aPolitiklagemyndigheden kan ikke kun indlede efterforskning, hvis der indgives en an-

meldelse, men kan også af egen drift indlede en efterforskning, hvis det på grund afoplysninger i medierne eller af andre grunde skønnes nødvendigt for at få strafforfulgtpolitipersonale, der kan have gjort sig skyldig i strafbare forhold.Det er dog efterstk. 1normalt en betingelse for at indlede en efterforskning, at der errimelig formodning om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det of-fentlige. Denne betingelse svarer til, hvad der almindeligvis gælder i straffesager, jf.retsplejelovens § 742, stk. 2.Efterstk. 2fraviges betingelsen om rimelig formodning om et strafbart forhold dog i demeget alvorlige sager, hvor nogen er kommet alvorligt til skade eller er død som følgeaf politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Der skal i så-danne tilfælde altid indledes en efterforskning i strafferetsplejens former for at sikre, atder gennemføres en tilbundsgående undersøgelse. Det gælder også, selv om der ikke eren rimelig formodning om, at nogen har begået et strafbart forhold. Som angivet i be-mærkningerne til lovforslaget i 1995 (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s. 3572) harefterforskningen i disse tilfælde et noget videre sigte, end det normalt er tilfældet efterretsplejelovens § 743. Begivenhedsforløbet f.eks. i forbindelse med en skudafgivelse,hvor nogen bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade, skal oplyses så grundigt sommuligt ikke blot for at vurdere, om der er grundlag for et strafferetligt eller disciplinærtansvar, men også for at lære af hændelsesforløbet, herunder om forløbet kan give anled-ning til at ændre procedurer, indskærpe regler eller lignende. Om § 1020 a, stk. 2-sagernehenvises i øvrigt til kapitel 3.5.2.3.Udvalget foreslår ikke ændringer i bestemmelsen i stk. 2, dog således at det naturligvisnu er Politiklagemyndigheden, der skal forestå efterforskningen. Disse sager betegnes idaglig tale § 1020 a, stk. 2-sager, og det vil stadig kunne være tilfældet.Hvis der er rimelig formodning om, at en polititjenestemand har begået et strafbartforhold, eller der er tale om dødsfald eller alvorlig tilskadekomst, jf. § 1020 a, stk. 2,skal politiet straks underrette Politiklagemyndigheden. Det forudsættes, at der etable-res en vagtordning, således at det altid er muligt at etablere kontakt til Politiklagemyn-digheden, der hurtigst muligt sørger for at komme til stede. Indtil medarbejdere fraPolitiklagemyndigheden kan komme til stede, kan politiet f.eks. foretage afspærring,iværksætte lægeundersøgelse og sikre vidners identitet, jf. lovudkastets § 1020 c, stk.3. Politiet bør derimod almindeligvis ikke påbegynde egentlig afhøring af de involve-rede eller vidner.Bestemmelsen istk. 3svarer til sidste punktum i den gældende § 1020 a, stk. 2. Det fore-slås, at denne bestemmelse udskilles til et særskilt stykke.

Til § 1020 bBestemmelsen vedrører hastighedsovertrædelser, der begås af politipersonale i tjenesten.Der henvises til kapitel 11. 3, hvor udvalgets overvejelser om at gøre behandlingen afdisse sager lettere er beskrevet.Det foreslås i stk. 1, at færdselslovovertrædelser i form af hastighedsoverskridelse ikkeskal efterforskes af Den Uafhængige Politiklagemyndighed i tilfælde, hvor den pågæl-dende polititjenestemand erkender sig skyldig, og hastighedsovertrædelsen alene skøn-nes at ville medføre bøde eller betinget frakendelse af førerretten og ikke berører tred-jemand. Baggrunden herfor er, at der i disse tilfælde er tale om lovbestemte sanktioner.Politiet kan uden forelæggelse for Politiklagemyndigheden udarbejde bødeforlæg oglade den pågældende tjenestemand vedtage en bøde og betinget frakendelse.Stk. 2vedrører udrykningskørsel. Når et politikøretøj bliver ”fanget” i en fartkontrol, kanføreren gøre gældende, at der var tale om udrykningskørsel. Det foreslås, at der sondresmellem, om der var tale om et civilt køretøj, altså et køretøj uden særlige politikendetegn,og et ”uniformeret” køretøj, dvs. et køretøj der er mærket med politiets kendetegn ellersærlige udrykningssignaler. Er der tale om et ”uniformeret” køretøj, vil der ofte kunnevære tale om udrykningskørsel, og det findes derfor ubetænkeligt at overlade det til poli-tidirektøren at vurdere, om dette er tilfældet uden forelæggelse for Politiklagemyndighe-den. Er der derimod tale om et ”civilt” køretøj, skal sagen overgives til Politiklagemyn-digheden, der forestår efterforskningen og vurderer, om der er tale om udrykningskørsel.Politiet kan således i disse tilfælde ikke selv fastslå, at der var tale om udrykningskørselmed den følge, at den pågældende polititjenestemand ikke pålægges nogen sanktion. Erdet også Politiklagemyndighedens opfattelse, at der var tale om udrykningskørsel, slut-ter sagen dermed. Har Politiklagemyndigheden en anden opfattelse, skal sagen derimodsendes til statsadvokaten til afgørelse af, om der er tale om udrykningskørsel og dermed,om der skal rejses tiltale.Efterstk. 3skal andre færdselslovsovertrædelser efterforskes af Politiklagemyndighe-den. Det gælder uanset overtrædelsens karakter og den forventede sanktion.Til § 1020 cEfterstk. 1har Politiklagemyndigheden under efterforskningen de beføjelser, der ellerstilkommer politiet. Myndigheden er så at sige politiet i relation til den gruppe sager, somdet er myndighedens opgave at efterforske. Det indebærer bl.a., at Politiklagemyndighe-den kan foretage straffeprocessuelle tvangsindgreb, som normalt er omfattet af politietskompetence, og foranledige de indgreb foretaget, som kræver retskendelse.

Det er imidlertid næppe realistisk at forestille sig, at en uafhængig politiklagemyndig-hed helt kan undvære bistand fra politiet i efterforskningen. I lighed med den gældendeordning kan Politiklagemyndigheden derfor som angivet istk. 2drage nytte af politietssærlige ekspertise, f.eks. i relation til analyse af fingeraftryk og andre tekniske spor. Hvisder er behov herfor f.eks. af ressourcemæssige grunde, skal Politiklagemyndighedenogså kunne anmode om bistand fra Rigspolitiet, Nationalt Efterforskningscenter, Rejse-holdet. Det bemærkes dog, at det er Politiklagemyndigheden, der også ved anvendelseaf sådan efterforskningsmæssig bistand leder efterforskningen, og at de pågældendemedarbejdere fra rejseholdet udfører deres arbejde på myndighedens ansvar. I hvilketomfang Politiklagemyndigheden mener, at der er behov for anden ekstern specialfagligekspertise, herunder i stedet for eller som supplement til politiets ekspertise, er det op tilmyndigheden at tage stilling til.Efterstk. 3kan politiet på egen hånd foretage uopsættelige efterforskningsskridt. Formå-let med bestemmelsen, der har et snævert anvendelsesområde, er at undgå bevistab i den(korte) tid, der kan gå, indtil Politiklagemyndigheden kan tage sig af sagen. Bestemmel-sen giver ikke politiet særskilt hjemmel til i øvrigt at foretage efterforskningsskridt. Hvispolitiet foretager indledende efterforskningsskridt, skal Politiklagemyndigheden snarestunderrettes herom. Når repræsentanter for Politiklagemyndigheden kommer til stede,overtager de med det samme ansvaret for efterforskningen.Til § 1020 dBestemmelsen regulerer, hvem der har påtalekompetencen i straffesager mod politiper-sonale. Der henvises om udvalgets overvejelser herom til kapitel 13.4.3.Udvalget finder, at denne kompetence stadig skal tilkomme de regionale statsadvokater.I det omfang påtalekompetencen tilkommer Rigsadvokaten og justitsministeren, vil detdog også gælde straffesager mod politipersonale. Politiklagemyndigheden skal dog i alletilfælde sende sagen til statsadvokaten, når efterforskningen er tilendebragt.Statsadvokaterne har som følge af bestemmelsen istk. 1ikke blot den påtalekompetence,der efter retsplejelovens § 719, stk. 2, tilkommer dem i andre straffesager, men også denkompetence, der efter § 719, stk. 1, er hos politidirektørerne. Det er også statsadvokaten,der har kompetencen til at opgive påtale, jf. § 721, og til eventuelt at meddele tiltalefra-fald efter § 722.Efter § 749, der er placeret i kapitel 67 om efterforskning, har politiet mulighed for atafvise en anmeldelse, jf. bestemmelsens stk. 1, eller for at indstille en påbegyndt efter-forskning, jf. stk. 2.

Udvalget finder det hensigtsmæssigt, at kompetencen efter § 749, stk. 1, tillægges Politik-lagemyndigheden. Det foreslås derfor istk. 2,at myndigheden i straffesager mod politiper-sonale udøver de beføjelser, der ellers tilkommer politiet efter § 749, stk. 1. Det vil somfølge heraf ikke være nødvendigt at inddrage statsadvokaten i forbindelse med en afvisningaf at indlede efterforskning. Bestemmelsen om afvisning vil ligesom den foreslåede § 1019d i adfærdsklagesager kunne bruges til at afvise åbenbart grundløse anmeldelser.Da der er tale om en straffeprocessuel afgørelse om at slutte sagen, vil Politiklagemyn-dighedens afgørelse efterstk. 3kunne påklages til statsadvokaten, men ikke til Rigsad-vokaten, jf. retsplejelovens § 99, stk. 3. Klage skal i overensstemmelse med den alminde-lige regel i retsplejelovens § 102, stk. 1, indgives inden 4 uger. Politiklagemyndighedensafgørelse skal indeholde oplysning om klageadgangen og fristen herfor.I forbindelse med modtagelse af en klage foretager statsadvokaterne i dag en visitationaf sagerne, dvs. en stillingtagen til, om sagen skal behandles som en adfærdsklage elleren straffesag. Politiklagemyndigheden vil skulle foretage en tilsvarende visitation. Ensådan visitation vil efter omstændighederne kunne betragtes som en afgørelse efter §749, stk. 1, og vil derfor kunne påklages til statsadvokaten. Det vil f.eks. være tilfældet,hvis det i en klage klart er angivet, at en navngiven polititjenestemand ønskes straffet,men Politiklagemyndigheden mener, at der ikke er tale om noget strafbart, men derimoden adfærdsklage.Politiklagemyndigheden har derimod efterstk. 4ikke kompetence til at indstille en efter-forskning efter retsplejelovens § 749, stk. 2. Hvis Politiklagemyndigheden mener, at enpåbegyndt efterforskning skal indstilles, skal sagen derfor sendes til statsadvokaten, jf.lovudkastets § 1020 e. Politiklagemyndighedens redegørelse til statsadvokaten behøverikke indeholde mere end det, der er nødvendigt for at tage stilling til, om efterforsknin-gen skal indstilles. Det bør ved fremsendelsen af sagen fremgå, at Politiklagemyndighe-den ikke mener, at der er grundlag for at fortsætte efterforskningen.Efterstk. 5er det statsadvokaten, der møder i retten i forbindelse med straffesager modpolitipersonale. Under efterforskningen er det derimod en repræsentant for Politiklage-myndigheden, der møder. Indbringes en sag for Højesteret, er det Rigsadvokaten, dermøder for anklagemyndighedenTil § 1020 eForholdet mellem Politiklagemyndigheden og statsadvokaten er reguleret i denne be-stemmelse. Det er Politiklagemyndigheden, der er ansvarlig for efterforskningen, mensstatsadvokaten afgør tiltalespørgsmålet. Der henvises til kapitel 13.4.3.

Politiklagemyndigheden bestemmer, hvornår en efterforskning skal sluttes og sender såefterstk. 1sagen til den regionale statsadvokat til afgørelse af tiltalespørgsmålet.I forbindelse med fremsendelsen af sagen til statsadvokaten skal Politiklagemyndighe-den efterstk. 2udarbejde en redegørelse om efterforskningen. Redegørelsen skal in-deholde en gennemgang af forløbet af efterforskningen og oplysning om de faktiskeomstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse. Politiklagemyndigheden kanherudover i forbindelse med redegørelsen til statsadvokaten fremkomme med en vurde-ring af de fremkomne beviser. Der er ikke noget til hinder for, at Politiklagemyndighedeni sin redegørelse også kommer ind på sagens juridiske aspekter, men myndigheden harikke nogen pligt hertil. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal rejses tiltale, afgøres herefteraf anklagemyndigheden på samme måde som i enhver anden straffesag.Udvalget har også lagt vægt på, at det foreslås, at Politiklagerådets formand skal værelandsdommer, og at en for håndfast bestemmelse om Politiklagemyndighedens pligt til atudtale sig om beviserne i lyset heraf kan støde på principielle betænkeligheder. Udvalgethar i denne forbindelse også haft bestemmelsen i § 4, stk. 5, i lov om undersøgelseskom-missioner for øje. Efter denne bestemmelse kan en undersøgelseskommission med endommer som formand kun foretage retlige vurderinger til belysning af, om der forelig-ger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar, i det omfang dommerenfinder det retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.Finder statsadvokaten, at der er behov for flere oplysninger, før tiltalespørgsmålet kanafgøres, kan statsadvokaten efterstk. 3bede Politiklagemyndigheden om at foretageyderligere efterforskning f.eks. i form af supplerende afhøring af allerede afhørte vidnereller afhøring af yderligere vidner.Til § 1020 fBestemmelsen indeholder nogle regler, der har til formål at undgå for lang sagsbehand-lingstid i straffesager mod politipersonale. Der henvises om udvalgets overvejelser omsagsbehandlingstiden til kapitel 9.De bestemmelser om, at der skal træffes afgørelse inden rimelig tid, og om underretning,der ved lov nr. 493 af 17. juni 2008 blev indsat i retsplejeloven som § 718 a, gælder ogsåi straffesager mod politipersonale. Muligheden for efter § 718 b at indbringe sagen forretten vil også kunne anvendes af en sigtet polititjenestemand. Endvidere vil det efter §733, stk. 2, være muligt at nægte beskikkelse af en bestemt forsvarer, hvis dennes med-virken vil medføre en forsinkelse af sagen.Underretningsforpligtelsen i retsplejelovens § 718 a, stk. 2, retter sig kun mod den sigte-

de. Udvalget finder det rimeligt, at der i sager, hvor nogen påstår sig udsat for et strafbartforhold fra den myndighed, som skal håndhæve loven, indsættes en særlig bestemmelsei kapitel 93 c om, at en anmelder af et strafbart forhold mod en polititjenestemand - hvisder ikke inden en bestemt frist er truffet afgørelse i sagen - skriftligt skal underrettes om,hvorpå sagen beror, og hvornår det kan forventes, at der vil blive truffet afgørelse i sagen.I tilfælde, hvor der ikke er nogen anmelder, men hvor nogen er død eller kommet alvor-ligt til skade som følge af politiets indgriben eller i politiets varetægt, skal der ligeledesgives underretning til den forurettede eller til de efterladte.Det foreslås derfor istk. 1,at en anmelder af et strafbart forhold mod en polititjeneste-mand - hvis der ikke inden 1 år er truffet afgørelse i sagen - skriftligt skal underrettesom, hvorpå sagen beror, og hvornår det kan forventes, at der vil blive truffet afgørelse isagen. Det samme gælder i tilfælde, hvor nogen er død eller kommet alvorligt til skadesom følge af politiets indgriben eller i politiets varetægt. Er en polititjenestemand sigtet isagen, skal den pågældende ligeledes efter 1 år underrettes om sagens stilling.Efterstk. 2skal der gives underretning på ny, hvis der 6 måneder efter den seneste under-retning fortsat ikke er truffet afgørelse.Underretningen skal gives af den myndighed, hvor sagen er under behandling. Har Poli-tiklagemyndigheden sendt sagen til statsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet, erdet derfor statsadvokaten, der skal give underretningen.Til § 1020 gBestemmelsen indeholder regler om forsvarerbeskikkelse for den polititjenestemand,som en sag retter sig mod. Der skal beskikkes en forsvarer for den pågældende, hvis detfølger af bestemmelserne i §§ 731 og 732. Der kan imidlertid herudover beskikkes enforsvarer, hvis særlige grunde taler derfor. Det kan komme på tale at beskikke en forsva-rer, også selv om der ikke rejst sigtelse. Bestemmelsen svarer til den gældende § 1020 dbortset fra ændringen fra ”når forholdene taler derfor” til ” særlige grunde taler derfor”.Om baggrunden herfor henvises til kapitel 11.7.Til § 1020 hBestemmelsen indeholder regler om beskikkelse af advokat for forurettede og nære pårø-rende og svarer til den gældende § 1020 e, idet det dog som ved de andre bestemmelserom forsvarer- og advokatbeskikkelse foreslås, at kriteriet ”når forholdene taler derfor”ændres til ”særlige grunde taler derfor”. Der er ikke hermed tilsigtet nogen ændring afpraksis.

Den beskikkede advokat har efterstk. 4som udgangspunkt de samme rettigheder som enbistandsadvokat, jf. retsplejelovens kapitel 66 a.Advokaten har dog efterstk. 3adgang til før tiltalerejsning ikke blot at gøre sig bekendtmed materiale vedrørende den forurettede, jf. § 741, stk. 2, 1. pkt., men også med detmateriale, som Politiklagemyndigheden i øvrigt har tilvejebragt, jf. § 741, stk. 2, 2. pkt.Materialet skal løbende sendes til den beskikkede advokat. For en uddybende beskri-velse af den beskikkede advokats rettigheder og beføjelser henvises til bemærkningernetil § 1020 e i lovforslaget fra 1995 (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, s. 3574), hvorspørgsmålet om advokatens adgang til at overvære afhøringer, gøre sin klient bekendtmed sagens bilag, om overlevering af materiale til forurettede og om advokatens proces-suelle stilling under retsmøder er omtalt.Der henvises i øvrigt til kapitel 11.7.Til § 1020 iStk. 1indebærer, at statsadvokaten får mulighed for i tilfælde, hvor det vil være hensigts-mæssigt at bestemme, at en straffesag mod en polititjenestemand, hvori der er forhold,der er begået både i og uden for tjenesten, i sin helhed skal efterforskes af Politiklage-myndigheden. Bestemmelsen medfører endvidere, at statsadvokaten kan bestemme, aten sag, hvor der både er en eller flere sigtede polititjenestemænd, men også andre sigtedeuden tilknytning til politiet, i sin helhed skal efterforskes af Politiklagemyndigheden.Baggrunden for forslaget, jf. herved den gældende § 1020, er, at forhold, der er omfattetaf politiklageordningen vil skulle behandles af Politiklagemyndigheden, og at det ikkevil være rimeligt, hvis politiet samtidig skulle foretage en parallel efterforskning.Stk. 2giver mulighed for, at Politiklagemyndigheden i visse tilfælde kan behandle klagerover politiets dispositioner. Det kan dog kun ske, hvis der er en naturlig sammenhængmellem dispositionsklagen og en igangværende efterforskning i Politiklagemyndighe-den. Politiklagemyndigheden skal derimod ikke i forbindelse med efterforskningen af-gøre dispositionsdelen. Denne afgørelse må træffes af statsadvokaten i forbindelse med,at der tages stilling til tiltalespørgsmålet.Udvalgets overvejelser om dispositionsklager fremgår af kapitel 10. Udvalget kan ikkeanbefale, at enhver klage over politiets dispositioner skal ske til Politiklagemyndighe-den. Udvalget finder dog, at der kan være tilfælde, hvor det vil være rimeligt, hensigts-mæssigt og forsvarligt, at dispositionsklager som et accessorium til en politiklage vilkunne behandles i politiklageordningen.Det foreslås derfor som nævnt, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed, hvis der er en

naturlig sammenhæng mellem en dispositionsklage og en igangværende efterforskningi Politiklagemyndigheden, skal have mulighed for også at behandle dispositionsklagen.Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor nogen er død eller er kommet alvorligt til skade somfølge af politiets dispositioner.Som eksempel på en sådan naturlig sammenhæng kan nævnes et detentionsdødsfald,som Politiklagemyndigheden efterforsker efter retsplejelovens § 1020 a, stk. 2, og hvorikan indgå spørgsmål om politiets detentionsanbringelse og gennemførelsen af anbringel-sen. Politiklagemyndigheden vil i en sådan situation kunne inddrage reglerne om tilsynmed detentionsanbragte.Til § 1020 jBestemmelsen svarer til den gældende § 1020 g og er en opsamlingsregel, der har tilformål at fastslå, at det i det hele er strafferetsplejens bestemmelser, der gælder i for-bindelse med efterforskning m.v. i sager mod politipersonale om strafbare forhold ogved efterforskning i § 1020 a, stk. 2-sager. Det indebærer f.eks., at spørgsmålet om enforsvarers beføjelser må afgøres efter bestemmelserne herom i kapitel 66, og at uenighedmellem Politiklagemyndigheden og en forsvarer eller en beskikket advokat må afgøresaf retten, jf. § 746, stk. 1.Til § 1020 kBestemmelsen svarer til den gældende § 1020 i og må anses for nødvendig for at sikre,at Politiets Efterretningstjeneste kan efterforske sager, hvor en polititjenestemand er mis-tænkt for f.eks. spionage eller forbindelse med personer, der har udført eller må befrygtesat ville udføre terrorvirksomhed.Til § 1020 lDet foreslås, at erstatningskrav mod politiet i et vist omfang - også uden for strafferets-plejen - med tilknytning til politiklageordningen skal kunne indbringes for retten ef-ter kapitel 93 a med bl.a. automatisk advokatbeskikkelse til følge. Adgangen hertil børimidlertid begrænses til de alvorligste sager, og det foreslås derfor, at den lette adgangefter kapitel 93 a til at få prøvet erstatningskrav mod politiet skal gælde i alle tilfælde,hvor nogen er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politietsindgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt. Afgrænsningen af person-kredsen er den samme som i den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.Bestemmelsen istk. 1indebærer, at erstatningskrav i forbindelse med dødsfald eller al-vorlig tilskadekomst, f.eks. i forbindelse med detentionsanbringelse eller politimæssigeindgreb i øvrigt uden for strafferetsplejen, vil kunne behandles efter kapitel 93 a.

Da bestemmelsen vedrører erstatningskrav uden for strafferetsplejen, foreslås den ind-sat i kapitel 93 c og ikke i kapitel 93 a, der alene vedrører erstatningskrav i strafferets-plejen.Forslaget medfører, at alle erstatningskrav i form af personskade, tingsskade og godtgø-relseskrav i forbindelse med dødsfald og alvorlig tilskadekomst, der rejses af en borger,der mener sig forurettet, eller af hans eller hendes efterladte kan behandles efter retsple-jelovens kapitel 93 a. Det er kun fremgangsmåden i kapitel 93 a, der gøres anvendelig, ogbestemmelsen har således ikke nogen betydning for ansvarsgrundlaget. Forslaget inde-bærer, at det er statsadvokaten og eventuelt Rigsadvokaten, der skal tage stilling til kra-vet og sørge for, at det bliver indbragt for retten, hvis der fremsættes anmodning herom.Efter retsplejelovens § 331, stk. 1, medfører fri proces ikke blot, at egne advokatudgifterdækkes, men også fritagelse for at betale sagsomkostninger til modparten, hvis mantaber sagen. For at sikre samme retsstilling for den, der vælger at lade en erstatningssagafgøre efter kapitel 93 a, foreslås det istk. 2,at udgifterne til advokatbeskikkelse i alletilfælde skal afholdes endeligt af statskassen.Til § 1, nr. 6Udvalget foreslår, at retsplejelovens kapitel 93 d om politiklagenævn ophæves, idet deter udvalgets opfattelse, at det med oprettelsen af Politiklagemyndigheden med et politik-lageråd som øverste ledelse med bl.a. læge medlemmer ikke er nødvendigt med en sær-skilt kontrolinstans. Der henvises til udvalgets overvejelser herom i kapitlerne 8 og 11.Til § 2Stk. 1indeholder lovudkastets ikrafttrædelsesbestemmelse.Det er særdeles vigtigt, at det sikres, at den nye politiklagemyndighed får tilført de for-nødne ressourcer og får tid til at forberede sig og komme på plads med personale og or-ganisation. Det kan næppe undgås, at der med en ny organisation vil være begyndervan-skeligheder og overgangsproblemer i forhold til den gældende ordning, men det vil væresærdeles uheldigt, hvis nyordningen skulle føre til forlængede sagsbehandlingstider medden offentlige kritik til følge, som der har været efter politireformen.Udvalget foreslår derfor istk. 2en overgangsordning, der sikrer, at Politiklagemyndig-heden får den fornødne tid til at komme godt i gang og ikke fra første dag ”drukner” isager. Overgangsordningen indebærer, at klager og anmeldelser om strafbare forhold,der er modtaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af statsadvoka-terne efter de hidtil gældende regler. Det samme gælder undersøgelse og efterforskning,

der af egen drift eller efter bestemmelsen i § 1020 a, stk. 2, er iværksat inden lovensikrafttræden.Statsadvokaterne vil således efter lovens ikrafttræden skulle arbejde med at få verse-rende sager afsluttet. At sagerne skal afgøres efter de hidtil gældende regler, indebærerogså, at politiklagenævnenes funktion ikke ophører dagen for lovens ikrafttræden. Detforudsættes derfor, at de nuværende politiklagenævn i en kort periode efter lovens ikraft-træden stadig er i funktion, men kun i relation til sager fra før lovens ikrafttræden. OgsåRigsadvokaten vil i en periode efter lovens ikrafttræden fortsat kunne behandle sager frafør lovens ikrafttræden.For ikke at gøre overgangsperioden for lang, foreslås det, at de ”gamle” sager bør søgesafgjort inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden. I det fåtal af sager, hvor det ikke ermuligt, bør det drøftes, om ikke sagen skal overgå til Politiklagemyndigheden til be-handling efter de nye regler, således at statsadvokaternes opgaver i adfærdsklagesagerog efterforskning i straffesager og dermed politiklagenævnenes funktion ophører ikkemeget mere end 6 måneder efter lovens ikrafttræden.For at sikre, at ikke alle medlemmer af Politiklagerådet skal udskiftes på samme tid, fore-slås det istk. 3,at advokaten og den ene af offentlighedsrepræsentanterne ved den førstebeskikkelse af medlemmer af Politiklagerådet alene beskikkes for en periode på 2 år.Til § 3Da retsplejeloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, skal ændringsloven heller ikkegælde for disse landsdele.

Bilag 1. Retsplejelovens kapitel 93 b - 93 dKapitel 93 bBehandling af klager over politipersonalet§ 1019.Statsadvokaterne behandler klager over politipersonalets adfærd i tjenesten (ad-færdsklager).Stk. 2.Rigspolitichefen yder efter anmodning statsadvokaterne bistand til undersøgelsen.Stk. 3.Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige undersøgelsesskridt. Politiet skalsnarest muligt efter, at sådanne undersøgelsesskridt er foretaget, underrette vedkommen-de statsadvokat herom.§ 1019 a.Klage indgives til vedkommende statsadvokat. Klage over myndighedsmis-brug fra politiets side under behandlingen af en straffesag kan endvidere fremsættesmundtligt til retsbogen under straffesagens behandling.Stk. 2.Statsadvokaten kan afvise at behandle en klage, hvis klagen indgives mere end 6måneder efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted.§ 1019 b.Den, klagen angår (indklagede), skal have udleveret en fremstilling af sagensfaktiske omstændigheder og have adgang til at udtale sig om fremstillingen. Indklagedehar ikke pligt til at udtale sig om fremstillingen.§ 1019 c.Indklagede har ret til at møde med en bisidder. § 23 i lov om tjenestemænd fin-der tilsvarende anvendelse med hensyn til godtgørelse af indklagedes udgift til bisidder.§ 1019 d.Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring til statsadvokaten, såfremtforklaringen antages at ville udsætte indklagede for strafansvar eller disciplinæransvar.Stk. 2.Statsadvokaten vejleder indklagede om bestemmelsen i stk. 1 samt om bestem-melserne i § 1019 b, § 1019 c, og § 1019 i, stk. 1, nr. 2. Vejledningen skal gives snarestmuligt og senest, inden indklagede afhøres første gang. Det skal af rapporten fremgå, atindklagede har modtaget behørig vejledning.§ 1019 e.Afgives forklaring i retten, jf. § 1019 f, beskikker retten en advokat for klagerenog indklagede.Stk. 2.I andre tilfælde kan retten, når forholdene taler derfor, på klagerens eller indklagedesbegæring beskikke en advokat for den pågældende. Statsadvokaten vejleder de pågælden-de om adgangen til at begære en advokat beskikket og drager omsorg for, at en begæringherom indbringes for retten. § 1019 f, stk. 2, finder herved tilsvarende anvendelse. Vejled-ningen skal gives snarest muligt og senest, inden den pågældende afhøres første gang. Detskal af rapporten fremgå, at den pågældende har modtaget behørig vejledning.Stk. 3.Advokatbeskikkelsen sker uden udgift for de pågældende.Stk. 4.Den beskikkede advokat skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, stats-

advokaten tilvejebringer som led i undersøgelsen. Advokaten må ikke uden statsadvoka-tens tilladelse overlevere det modtagne materiale til sin klient eller andre.Stk. 5.Advokaten har adgang til at overvære afhøringer af sin klient såvel hos statsad-vokaten som i retten og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sin klient. Advokatenunderrettes om tidspunktet for afhøringer og retsmøder.§ 1019 f.Statsadvokaten kan bestemme, at forklaring skal afgives i retten.Stk. 2.Såfremt klagen vedrører myndighedsmisbrug fra politiets side under behandlin-gen af en straffesag eller under fuldbyrdelse af en strafferetlig afgørelse, afgives for-klaring for den byret, som behandler eller har behandlet straffesagen, eller for hvilkenstraffesagen kan forventes indbragt. I andre tilfælde afgives forklaring ved byretten i denretskreds, hvor det forhold, klagen angår, har fundet sted.§ 1019 g.Statsadvokaten giver møde i retsmøder, hvor sagen behandles.Stk. 2.Indklagede skal så vidt muligt underrettes om berammede retsmøder og havelejlighed til at være til stede.Stk. 3.Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forklaringen antages atville udsætte indklagede for strafansvar eller disciplinæransvar. Retten vejleder indkla-gede herom.Stk. 4.Sagen behandles i strafferetsplejens former uden medvirken af domsmænd.§ 1019 h.Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af statsadvokaternevedrørende adfærdsklager. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages tiljustitsministeren.Stk. 2.Fristen for klager over afgørelser i adfærdsklagesager er 4 uger efter, at klagerenhar fået meddelelse om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skalden behandles, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.Stk. 3.Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om akt-indsigt.§ 1019 i.Behandlingen af en adfærdsklagesag sluttes, hvis1) der er grundlag for at rejse sigtelse mod indklagede,2) indklagede er mistænkt for et strafbart forhold og forlanger sagen behandlet somstraffesag, eller3) der træffes bestemmelse om, at sagen skal undersøges efter reglerne i lov om under-søgelseskommissioner.Stk. 2.I de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde behandles straffesagen af statsadvokaten,jf. kapitel 93 c. Behandlingen af adfærdsklagesagen genoptages, hvis tiltale ikke rejseseller gennemføres til fældende dom.§ 1019 j.Statsadvokaten underretter vedkommende politidirektør og rigspolitichefen,

når der indledes en adfærdsklagesag. Statsadvokaten underretter endvidere vedkommen-de politidirektør og rigspolitichefen om afgørelsen i adfærdsklagesager.Stk. 2.Disciplinærundersøgelse i anledning af en klage indledes ikke, før behandlingenaf adfærdsklagesagen er afsluttet.Stk. 3.Bestemmelsen i stk. 2 er ikke til hinder for, at den pågældende suspenderes ellermidlertidigt overføres til andet arbejde efter de almindelige regler for tjenesten.§ 1019 k.Statsadvokaten kan af egen drift iværksætte en undersøgelse efter reglerne idette kapitel.§ 1019 l.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af adfærdsklager.§ 1019 m.Justitsministeren kan bestemme, at en undersøgelse ikke skal foretages efterreglerne i dette kapitel, hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til frem-mede magter kræver det.Kapitel 93 cStraffesager mod politipersonale§ 1020.Anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonale i tjenesten indgivestil vedkommende statsadvokat.§ 1020 a.Statsadvokaterne iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforsk-ning, når der er rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har begået et straf-bart forhold, som forfølges af det offentlige.Stk. 2.Statsadvokaterne iværksætter endvidere efterforskning, når en person er afgåetved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mensden pågældende var i politiets varetægt. Bestemmelserne i § 1019 j finder herved tilsva-rende anvendelse.§ 1020 b.Ved behandlingen af de i §§ 1020 og 1020 a nævnte sager kan statsadvokaterneudøve de beføjelser, som ellers tilkommer politiet.Stk. 2.Rigspolitichefen yder efter anmodning statsadvokaterne bistand under efterforsk-ningen.Stk. 3.Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige efterforskningsskridt. Politiet skalsnarest muligt efter, at sådanne efterforskningsskridt er foretaget, underrette vedkom-mende statsadvokat herom.§ 1020 c.Offentlig påtale i de i §§ 1020 og 1020 a nævnte sager tilkommer statsadvo-katerne, medmindre påtalen efter denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lovtilkommer rigsadvokaten eller justitsministeren. Adgangen til at opgive påtale tilkommerpåtalemyndigheden.

Stk. 2.Statsadvokaterne varetager udførelsen af de i §§ 1020 og 1020 a nævnte sager vedbyretterne og landsretterne.§ 1020 d.Retten beskikker en forsvarer, når forholdene taler derfor, eller såfremt detfølger af bestemmelserne i kapitel 66.§ 1020 e.Retten beskikker på den forurettedes begæring en advokat for den pågældende,når forholdene taler derfor, eller såfremt det følger af bestemmelserne i kapitel 66 a.Stk. 2.Er forurettede afgået ved døden, beskikker retten på begæring af den forurettedesnære pårørende en advokat for de pårørende, når forholdene taler derfor.Stk. 3.Den for forurettede beskikkede advokat eller den for de nære pårørende beskik-kede advokat har adgang til det i § 741 c, stk. 2, 2. pkt., nævnte materiale, uanset om derer rejst tiltale i sagen.Stk. 4.Bestemmelserne i kapitel 66 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.§ 1020 f.Rigsadvokaten kan bestemme, at en straffesag, der omfatter flere forhold ellerflere sigtede, i sin helhed skal behandles af statsadvokaten efter reglerne i dette kapitel,hvis en sådan behandling er påkrævet med hensyn til et af forholdene eller en af de sig-tede.§ 1020 g.Bestemmelserne i denne lov om behandlingen af straffesager finder i øvrigttilsvarende anvendelse.§ 1020 h.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af de i §§ 1020og 1020 a nævnte sager.§ 1020 i.Justitsministeren kan bestemme, at en sag ikke skal behandles efter reglerne idette kapitel, hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magterkræver det.Kapitel 93 dPolitiklagenævn§ 1021.Politiklagenævn består af en advokat som formand og to lægmænd, der udpegesaf justitsministeren for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar. Genudpegning kan findested én gang.Stk. 2.Medlemmer af politiklagenævn kan fortsætte behandlingen af en verserende sagefter udløbet af det tidsrum, for hvilket de pågældende medlemmer er udpeget, hvis hen-synet til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse i nævnet taler for det og sagen forventesafgjort inden for kortere tid.Stk. 3.Advokaten udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, idet der til hvert af hver-vene indstilles fire personer, heraf to kvinder og to mænd.

Stk. 4.Lægmændene udpeges efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening),der for hvert politiklagenævn indstiller otte personer, heraf fire kvinder og fire mænd,som har bopæl inden for det pågældende politiklagenævns område.Stk. 5.Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som medlem af politiklagenævnetvære medlem af en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller Folketinget. Bestemmelseni § 70 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.Stk. 6.Advokaten skal have kontor, og lægmændene skal have bopæl, i det område, derhører under vedkommende politiklagenævn.Stk. 7.For hvert medlem udpeger justitsministeren efter tilsvarende regler som for ved-kommende medlem en suppleant blandt dem, der er indstillet i medfør af stk. 3 og 4.Stk. 8.Justitsministeren fastsætter nærmere regler om antallet af politiklagenævn og omsagernes fordeling mellem dem samt om indstillingen af medlemmer, herunder om ind-stilling fra kommuner, der ikke er medlemmer af KL (Kommunernes Landsforening), ogdisses vederlag.§ 1021 a.Statsadvokaten underretter straks politiklagenævnet om klager og anmeldelser,der skal behandles efter kapitel 93 b eller kapitel 93 c.Stk. 2.Politiklagenævnet kan over for statsadvokaten tilkendegive, at der efter nævnetsopfattelse bør indledes en undersøgelse efter reglerne i kapitel 93 b eller efterforskningefter reglerne i kapitel 93 c.§ 1021 b.Politiklagenævnet skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, statsad-vokaten tilvejebringer i forbindelse med undersøgelsen af de i kapitel 93 b nævnte sagerog efterforskningen i de i kapitel 93 c nævnte sager. Politiklagenævnet må ikke udenstatsadvokatens samtykke overlevere det modtagne materiale til andre.Stk. 2.Statsadvokaten orienterer i øvrigt løbende politiklagenævnet om alle væsentligebeslutninger, der træffes i forbindelse med undersøgelsen eller efterforskningen.§ 1021 c.Politiklagenævnet kan anmode statsadvokaten om at foretage bestemte yderli-gere undersøgelses- eller efterforskningsskridt.Stk. 2.Hvis sigtede eller statsadvokaten i en sag, der behandles efter kapitel 93 c, mod-sætter sig nævnets anmodning om foretagelse af bestemte yderligere efterforsknings-skridt, forelægges spørgsmålet for retten til afgørelse. § 694, stk. 2, finder herved tilsva-rende anvendelse. Rettens afgørelse træffes på begæring ved kendelse.§ 1021 d.Statsadvokaten udfærdiger en redegørelse til politiklagenævnet om resultatetaf undersøgelsen efter kapitel 93 b eller efterforskningen efter kapitel 93 c. Redegørelsenskal indeholde en gennemgang af forløbet af undersøgelsen eller efterforskningen og defaktiske omstændigheder af betydning for sagens afgørelse samt en vurdering af vægtenaf de fremkomne beviser. Det skal fremgå af redegørelsen, hvorledes statsadvokatenfinder sagen bør afgøres.

§ 1021 e.Politiklagenævnet meddeler statsadvokaten, hvordan sager, der behandles efterkapitel 93 b eller kapitel 93 c, efter nævnets opfattelse bør afgøres.Stk. 2.Det skal fremgå af afgørelsen, om den er i overensstemmelse med politiklagenæv-nets opfattelse.Stk. 3.Afgørelsen skal sendes til den, der har indgivet klage eller anmeldelse.§ 1021 f.Politiklagenævnet kan påklage statsadvokatens afgørelser til rigsadvokaten.Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministeren.Stk. 2.Fristen for klage efter stk. 1 er 4 uger efter, at politiklagenævnet har fået meddelel-se om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles,såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.§ 1021 g.Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om politiklagenævnenes virk-somhed, herunder om statsadvokaternes samvirke med politiklagenævnene.§ 1021 h.Rigsadvokaten afgiver en årlig beretning om behandlingen af de i kapitel 93b og kapitel 93 c nævnte sager til Folketinget og justitsministeren. Beretningen skal of-fentliggøres.

Bilag 2. Lov om politiets virksomhedLov nr. 444 af 9. juni 2004 om politiets virksomhedsom ændret ved lov nr. 538 af 8. juni 2006Kapitel 1Politiets formål og virke§ 1.Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skalfremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed.Kapitel 2Politiets opgaver§ 2.Politiet har til opgave1) at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt farefor enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,2) at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltper-soners og den offentlige sikkerhed,3) at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold,4) at yde borgerne bistand i andre faresituationer,5) at udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret,6) at yde andre myndigheder bistand efter gældende ret ogat udføre andre opgaver, derfølger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksom-hed.Kapitel 3Politiets indgrebAlmindelig bestemmelse§ 3.Politiet kan uden for de tilfælde, hvor indgreb er hjemlet i anden lovgivning, aleneforetage indgreb over for borgerne i det omfang, det følger af bestemmelserne i dettekapitel.Orden og sikkerhed§ 4.Politiet har til opgave at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samtfare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.Stk. 2.I det omfang, det er nødvendigt for at forebygge fare som nævnt i stk. 1, kan poli-tiet rydde og afspærre områder samt etablere adgangskontrol til områder.§ 5.Politiet har til opgave at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samtfare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.Stk. 2.Med henblik på at afværge fare som nævnt i stk. 1 kan politiet foretage indgrebover for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan herunder1) udstede påbud,

2) besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køre-tøjer, i den pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelseaf genstande bestemt til at forstyrre den offentlige orden eller bestemt til at udgørefare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt3) fratage personer genstande.Stk. 3.Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2, ikke tilstrækkelige til at afværgefaren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller dem, der giver anledning tilfaren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må så vidtmuligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.Stk. 4.Politiet kan skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse,når det er nødvendigt for at afværge fare som nævnt i stk. 1.§ 6.På steder, hvor der efter lov om våben og eksplosivstoffer § 4, stk. 1, gælder forbudmod at besidde eller bære knive m.v., kan politiet besigtige en persons legeme samt un-dersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med henblik på at kontrollere, omnogen besidder eller bærer våben, jf. stk. 2.Stk. 2.Besigtigelse og undersøgelse som nævnt i stk. 1 kan ske, hvis der er grund til detmed henblik på at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som indebærer farefor personers liv, helbred eller velfærd.Stk. 3.Beslutning om besigtigelse og undersøgelse efter stk. 1 træffes af politidirektøreneller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal være skriftlig og indeholde enbegrundelse og en angivelse af det sted og tidsrum, som beslutningen gælder for.Offentlige forsamlinger og opløb§ 7.Politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig.Stk. 2.Politiet har ret til at overvære offentlige forsamlinger. Offentlige forsamlinger skalanmeldes til politiet i det omfang, det følger af regler fastsat i medfør af denne lovs § 23.Stk. 3.Politiet kan give påbud om, at en forsamling skal afholdes et andet sted end detpåtænkte, eller fastsætte andre vilkår for forsamlingens afholdelse, når der er begrun-det frygt for fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, herunder betydeligforstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.Stk. 4.Politiet kan forbyde forsamlinger under åben himmel, når der af dem kan befryg-tes fare for den offentlige fred.Stk. 5.Er en forsamling under åben himmel til fare for den offentlige fred, kan politietgive påbud om, at forsamlingen skal opløses.Stk. 6.Efterkommes et forbud efter stk. 4 eller et påbud efter stk. 5 ikke, anses mængdenfor opløst, og politiet kan da skride ind som ved opløb.§ 8.Politiet kan ved offentlige forsamlinger under åben himmel gribe ind over for for-samlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentligeorden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.

Stk. 2.Ved andre offentlige forsamlinger end dem, der er nævnt i stk. 1, kan politiet efteranmodning fra forsamlingens leder gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giveranledning til fare for ordensforstyrrelse. Politiet kan uden anmodning fra forsamlingensleder gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for alvorligordensforstyrrelse eller fare for sikkerheden.Stk. 3.Med henblik på at afværge fare som nævnt i stk. 1 og 2 kan politiet foretageindgreb over for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan her-under1) udstede påbud,2) besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køre-tøjer, i den pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelseaf genstande bestemt til at forstyrre den offentlige fred eller orden eller bestemt til atudgøre fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt3) fratage personer genstande.Stk. 4.Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 3, ikke tilstrækkelige til at afværge fa-ren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller de personer, der giver anledningtil faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må så vidtmuligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.Stk. 5.Politiet kan skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse,når det er nødvendigt for at afværge fare som nævnt i stk. 1 og 2.§ 9.Politiet har til opgave at afværge opløb, der indebærer fare for forstyrrelse af denoffentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.Stk. 2.Med henblik på at afværge fare som nævnt i stk. 1 kan politiet foretage indgrebover for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan herunder1) udstede påbud,2) besigtige en persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køre-tøjer, i den pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelseaf genstande bestemt til at forstyrre den offentlige fred eller orden eller bestemt til atudgøre en fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt3) fratage personer genstande.Stk. 3.Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2, ikke tilstrækkelige til at afværge fa-ren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller de personer, der giver anledningtil faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må så vidtmuligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.Stk. 4.Politiet kan skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse,når det er nødvendigt for at afværge fare som nævnt i stk. 1.Stk. 5.Politiet kan sprede et opløb, hvis de tilstedeværende tre gange i kongens og lovensnavn forinden forgæves er opfordret til at spredes. Angribes politiet, kan et opløb spre-des, uden at de tilstedeværende forinden er opfordret hertil. Politiet kan anvende magtfor at sprede et opløb.

Svage og udsatte persongrupper§ 10.Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig selvpå grund af sygdom, tilskadekomst eller hjælpeløshed i øvrigt, og som træffes underforhold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre eller for den offentligeorden eller sikkerhed. Er der mistanke om, at personen umiddelbart har behov for læge-hjælp, skal den pågældende straks undersøges af en læge.Stk. 2.Politiet kan besigtige den syge eller hjælpeløse persons legeme, undersøge tøjog andre genstande, herunder køretøjer, i den pågældendes besiddelse samt skaffe sigadgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse med henblik på1) at vurdere personens tilstand og faren for den pågældende,2) at afværge faren for personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhedeller3) at fastlægge den pågældendes identitet.Stk. 3.Med henblik på at afværge faren for den syge eller hjælpeløse person ellerandre eller for den offentlige orden eller sikkerhed kan politiet foretage andre ind-greb over for den pågældende, herunder udstede påbud og fratage vedkommendegenstande.Stk. 4.Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2 og 3, ikke tilstrækkelige til at afværgefaren for den syge eller hjælpeløse person eller andre eller for den offentlige orden el-ler sikkerhed, kan den syge og hjælpeløse person om nødvendigt frihedsberøves medhenblik på hjemtransport, lægeundersøgelse eller overgivelse til andre, der på forsvarligmåde kan tage sig af den pågældende. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skån-som som muligt.§ 11.Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig selv pågrund af indtagelse af alkohol eller andre berusende eller bedøvende midler, og som træf-fes under forhold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre eller for denoffentlige orden eller sikkerhed. Er der mistanke om, at personen er syg eller har pådra-get sig skader af ikke ringe omfang, skal den pågældende straks undersøges af en læge.Stk. 2.Politiet kan besigtige personens legeme, undersøge tøj og andre genstande, her-under køretøjer, i den pågældendes besiddelse samt skaffe sig adgang til et ikke frittilgængeligt sted uden retskendelse med henblik på1) at vurdere personens tilstand og faren for den pågældende,2) at afværge faren for personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhedeller3) at fastlægge personens identitet.Stk. 3.Med henblik på at afværge faren for den berusede eller andre eller for den of-fentlige orden eller sikkerhed kan politiet foretage andre indgreb over for den berusede,herunder udstede påbud og fratage vedkommende berusende eller bedøvende midler el-ler andre genstande.Stk. 4.Findes mindre indgribende midler, jf. stk. 2 og 3, ikke tilstrækkelige til at afværge

faren for den berusede eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed, kan denberusede om nødvendigt frihedsberøves med henblik på hjemtransport, overgivelse tilandre, der på forsvarlig måde kan tage sig af den pågældende, indbringelse til hospital,forsorgshjem eller lignende eller indsættelse i detention. Frihedsberøvelsen skal være såkortvarig og skånsom som muligt.Stk. 5.Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om anbringelse i detention,herunder om lægeundersøgelse og tilsynet med den anbragte.§ 12.Et barn under 12 år, der træffes under de i § 11 nævnte omstændigheder, må ikkeanbringes i detention.Stk. 2.Et barn under 15 år, der træffes under de i § 11 nævnte omstændigheder, må kunanbringes i detention, hvis anden anbringelse er sikkerhedsmæssigt uforsvarlig somfølge af barnets adfærd. Træffes der beslutning om anbringelse af et barn under 15 åri detention, skal barnet hurtigst muligt undersøges af en læge. Detentionsanbringelsenskal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke udstrækkes ud over 4 timer,medmindre det ikke er muligt inden for denne tid at overgive barnet til andre, der påforsvarlig måde kan tage sig af barnet.Stk. 3.Har politiet frihedsberøvet et beruset barn under 15 år, skal der hurtigst muligt skeunderretning til forældremyndighedens indehaver, de sociale myndigheder eller andre,der på forsvarlig måde kan tage sig af barnet.Stk. 4.Anbringes et barn i alderen 15 til og med 17 år i detentionen, skal politiet rettehenvendelse til hjemmet med henblik på at underrette om detentionsanbringelsen.§ 13.Træffes et barn i andre tilfælde end nævnt i §§ 10 og 11 under forhold, som in-debærer fare for barnets sikkerhed eller sundhed, skal politiet tage sig af barnet. Er dermistanke om, at barnet er sygt eller har pådraget sig skader af ikke ringe omfang, skalbarnet straks undersøges af en læge.Stk. 2.Politiet kan besigtige et barns legeme, undersøge tøj og andre genstande, herunderkøretøjer, i barnets besiddelse samt skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted udenretskendelse med henblik på1) at vurdere faren for barnet,2) at afværge faren for barnet eller3) at fastlægge barnets identitet.Stk. 3.Med henblik på at afværge faren for barnet kan politiet foretage indgreb over forbarnet, herunder udstede påbud og fratage barnet genstande.Stk. 4.Findes mindre indgribende midler som nævnt i stk. 2 og 3 ikke tilstrækkelige forat afværge faren for barnet, kan barnet om nødvendigt frihedsberøves med henblik påovergivelse til forældremyndighedens indehaver, de sociale myndigheder eller andre,der på forsvarlig vis er i stand til at tage sig af barnet. Frihedsberøvelsen skal væreså kortvarig og skånsom som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6timer.

Kapitel 4Politiets anvendelse af magtAlmindelige bestemmelser§ 14.Bestemmelserne i dette kapitel gælder for politiets magtanvendelse såvel inden forsom uden for strafferetsplejen.§ 15.Politiet må anvende magt1) med henblik på at forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred ogorden samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed,2) med henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben,3) med henblik på at bringe strafbar virksomhed til ophør eller i forbindelse med efter-forskning og forfølgning af strafbare forhold,4) som led i bistand til andre myndigheder,5) som led i udførelse af kontrol- og tilsynsopgaver samt6) med henblik på at vurdere, om et barn eller en beruset, syg eller hjælpeløs personbefinder sig i fare.§ 16.Politiets magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig og må alene ske medmidler og i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges beskyt-tet. Det skal indgå i vurderingen af forsvarligheden, om magtanvendelsen indebærerrisiko for, at udenforstående kan komme til skade.Stk. 2.Magt skal anvendes så skånsomt, som omstændighederne tillader, og således ateventuelle skader begrænses til et minimum.Særlige bestemmelser om visse magtmidler§ 17.Skydevåben må kun anvendes med henblik på1) at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på person,2) at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller for, at personer pådragersig alvorlige helbredsskader,3) at afværge et påbegyndt eller overhængende farligt angreb på samfundsvigtige insti-tutioner, virksomheder eller anlæg,4) at sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for athave påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på person, medmindre der ikkeskønnes at være risiko for, at den pågældende på ny vil gøre sig skyldig i et sådantangreb,5) at sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for athave påbegyndt eller gennemført et farligt angreb på samfundsvigtige institutioner,virksomheder eller anlæg, eller6) at sikre pågribelsen af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for athave begået alvorlige forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, modstatsforfatningen eller de øverste statsmyndigheder.

Stk. 2.Før politiet afgiver skud, der indebærer risiko for skade på person, skal det såvidt muligt først ved advarselsråb og dernæst ved varselsskud tilkendegives vedkom-mende, at politiet har til hensigt at skyde, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Detskal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkommepåbuddet.Stk. 3.Er der nærliggende risiko for, at udenforstående kan blive ramt, må der kun skydesi yderste nødsfald.Stk. 4.En polititjenestemand, der er under direkte kommando, må kun anvende skyde-våben efter ordre fra en leder, medmindre der foreligger en situation som nævnt i stk. 1,nr. 1 eller nr. 2.Stk. 5.Har politiets skudafgivelse medført skade på person, skal den pågældende straksundersøges af en læge.§ 18.Stav må kun anvendes med henblik på1) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person,2) at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,3) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner,virksomheder eller anlæg,4) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,5) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand,eller6) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand,såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig og anden og mindreindgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.Stk. 2.Før stav tages i brug med henblik på rydning af gader, bygninger m.v. for et størreantal personer, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende, at politiet har tilhensigt at bruge stav, hvis politiets påbud ikke efterkommes. Det skal endvidere så vidtmuligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkomme påbuddet.Stk. 3.Har politiets brug af stav mod person medført skade, skal den pågældende straksundersøges af en læge, medmindre det skønnes åbenbart ubetænkeligt at undlade læge-undersøgelse.§ 19.Hunde må kun anvendes med henblik på1) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person,2) at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,3) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner,virksomheder eller anlæg,4) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,5) at sikre pågribelse af personer,6) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand,eller

7) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand,såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig og anden og mindreindgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.Stk. 2.Før hund tages i brug mod person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkom-mende, at politiet har til hensigt at bruge hund, hvis ikke politiets påbud efterkommes.Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efter-komme påbuddet.Stk. 3.Har politiets brug af hund mod person medført skade, skal den pågældende straksundersøges af en læge, medmindre det skønnes åbenbart ubetænkeligt at undlade læge-undersøgelse.§ 20.Gas må kun anvendes med henblik på1) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på person,2) at afværge overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,3) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner,virksomheder eller anlæg,4) at afværge et påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom eller5) at sikre gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv eller passivmodstand.Stk. 2.Før gas tages i brug mod person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkom-mende, at politiet har til hensigt at bruge gas, hvis ikke politiets påbud efterkommes. Detskal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at efterkommepåbuddet.Stk. 3.Har politiets brug af gas mod person medført gener, der skønnes at kræve læge-hjælp, skal den pågældende straks undersøges af en læge.§ 21.Justitsministeren fastsætter nærmere regler om politiets anvendelse af skydevåben,stav, hund og gas.Stk. 2.Justitsministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler om politiets anvendelse afmagt.Kapitel 5Politiets selvhjælpshandlinger§ 22.Politiet kan lade foranstaltninger udføre, når1) den ansvarlige har undladt at efterkomme påbud udstedt i medfør af denne lov ellerregler udstedt med hjemmel i loven og den ansvarlige er gjort bekendt med, at undla-delse af at efterkomme påbuddet kan få denne følge, eller2) øjeblikkelig indgriben er nødvendig til beskyttelse af enkeltpersoners eller denoffentlige sikkerhed eller for at undgå betydelige forstyrrelser af den offentligeorden.Stk. 2.Den ansvarlige er forpligtet til at dække politiets udgifter i forbindelse med foran-staltninger udført i medfør af stk. 1. Der er udpantningsret for disse udgifter.

Kapitel 6Bemyndigelsesbestemmelser§ 23.Justitsministeren fastsætter regler om sikring af den offentlige orden samt beskyt-telse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed, forebyggelse af fare eller ulempe forfærdslen, dyr på offentligt sted, offentlige anlæg, husnumre og opslag, erhvervsvirksom-hed på veje, offentlige forlystelser, renholdelse af veje m.v.Stk. 2.De i medfør af stk. 1 fastsatte bestemmelser kan indeholde regler om, at politidi-rektøren kan udstede midlertidige påbud eller forbud med henblik på at forebygge farefor den offentlige orden eller enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed.Stk. 3.Det kan i regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2 fastsættes, at overtrædelse af reg-lerne eller overtrædelse eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud udstedti medfør af sådanne regler straffes med bøde. Det kan endvidere fastsættes, at der vedovertrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges selskabet m.v.strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.§ 24.Justitsministeren kan for hver af landets politikredse fastsætte en politivedtægt,hvis særlige lokale forhold tilsiger det.Stk. 2.Forslag til en politivedtægt udarbejdes af politidirektøren efter drøftelse med deneller de berørte kommuner.Stk. 3.En politivedtægt kan indeholde bestemmelser om sikring af den offentlige orden,bestemmelser om beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed samt be-stemmelser om udstedelse af midlertidige forbud eller påbud.Stk. 4.Det kan i en politivedtægt fastsættes, at overtrædelse af vedtægtens bestemmelsereller overtrædelse eller manglende efterkommelse af påbud eller forbud udstedt i medføraf vedtægten straffes med bøde. Det kan endvidere fastsættes, at der ved overtrædelserbegået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges selskabet m.v. strafansvarefter reglerne i straffelovens 5. kapitel.Stk. 5.Politivedtægter offentliggøres i Lovtidende.Kapitel 7Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.§ 25.Loven træder i kraft den 1. august 2004.§ 26.Lov af 11. februar 1863 angaaende Omordning af Kjøbenhavns politi m.v. og lov nr. 21af 4. februar 1871 indeholdende Bestemmelser om Politiet uden for Kjøbenhavn ophæves.Stk. 2.De i medfør af de i stk. 1 nævnte love udstedte politivedtægter forbliver i kraftindtil den 1. juli 2005.§ 27.I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 30. september 2003, somændret senest ved § 2 i lov nr. 352 af 19. maj 2004, ophæves§ 108.

Bilag 3. Bekendtgørelse om politiklagenævnBekendtgørelse nr. 1042 af 15. december 1995 om politiklagenævnI medfør af § 2021, stk. 8, i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november1992, som ændret bl.a. ved lov nr. 393 af 14. juni 1995 og senest ved lov nr. 903 af 29.november 1995, fastsættes:Kapitel 1Antallet af politiklagenævn og sagernes fordeling mellem dem§ 1.I henhold til retsplejelovens § 1021 oprettes for hver af landets seks regionale stats-advokater et politiklagenævn.Stk. 2.Hvert politiklagenævn varetager de i retsplejelovens kapitel 93 d nævnte opgaverinden for vedkommende statsadvokats område, jf. bekendtgørelse nr. 787 af 21. septem-ber 1992.Kapitel 2Politiklagenævnenes sammensætning samt udpegning af medlemmer§ 2.Hvert politiklagenævn består af en advokat som formand og to lægmænd, der udpe-ges af justitsministeren for et tidsrum af 4 år regnet fra en 1. januar.§ 3.Advokaten udpeges efter indstilling fra Advokatrådet, idet der til hvert af hverveneindstilles fire personer, heraf to kvinder og to mænd. De advokater, som indstilles, skalhave kontor i det område, der hører under vedkommende politiklagenævn, og skal haveerfaring med behandlingen af straffesager.§ 4.Lægmændene udpeges efter indstilling fra amtsrådene, Københavns Borger-repræsentation og kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, der hver indstiller sekspersoner, heraf tre kvinder og tre mænd, som har bopæl i vedkommende amt og kom-mune. De personer, der indstilles, skal endvidere have bopæl i det område af amtet,der hører under vedkommende politiklagenævn. Amter, der er delt mellem to eller trepolitiklagenævn, indstiller henholdsvis tre og to personer fra hver af de to eller tredele af amtet.Stk. 2.De personer, der indstilles som lægmænd, skal være alment respekterede og nydebred tillid i det område, hvor de skal virke. De pågældende må endvidere have betydeligindsigt i almindelige samfundsforhold og bør så vidt muligt udgøre et repræsentativtudsnit af befolkningen med hensyn til alder, uddannelse og erhverv. De pågældende skaludpeges i kraft af deres personlige egenskaber og ikke som repræsentanter for bestemteinteressegrupper.Stk. 3.Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som medlem af politiklagenævnetvære medlem af en kommunalbestyrelse, et amtsråd eller Folketinget. Udelukkede frahvervet er endvidere ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens,domstolenes, anklagemyndighedens, statsamternes, politiets og fængselsvæsenets tjene-

stemænd og øvrige personale samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte tros-samfunds gejstlige, jf. retsplejelovens § 70.§ 5.For hvert medlem udpeger justitsministeren efter tilsvarende regler som for vedkom-mende medlem en suppleant blandt dem, der er indstillet i medfør af §§ 3 og 4.Stk. 2.Genudpegning kan finde sted en gang. En person kan således højst virke i et po-litiklagenævn i 8 år.Stk. 3.Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne i §§ 3 og 4, ophører dennesom medlem. I stedet udpeges suppleanten som medlem for resten af perioden. Der ud-peges i så fald en ny suppleant blandt de oprindeligt indstillede, ligeledes for resten afperioden. Tilsvarende gælder, hvis et medlem af andre grunde udtræder af politiklage-nævnet. Hvis en suppleant ikke længere opfylder betingelserne i §§ 3 og 4 eller af andregrunde udtræder af politiklagenævnet, udpeges en ny suppleant blandt de oprindeligtindstillede for resten af perioden.Stk. 4.Såfremt der inden udløbet af 4 års perioden ikke længere er det fornødne antal per-soner indstillet, som opfylder betingelserne for beskikkelse, anmodes Advokatrådet ellervedkommende amtsråd, Københavns Borgerrepræsentation eller kommunalbestyrelsenpå Frederiksberg om at foretage nye indstillinger.Stk. 5.En person, der inden for det i § 2 nævnte tidsrum fylder 70 år, kan ikke udpegessom medlem eller suppleant.Kapitel 3Ikrafttræden§ 6.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Bilag 4. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse ompolitiklagenævnBekendtgørelse nr. 1377 af 12. december 2006 om ændring afbekendtgørelse om politiklagenævn§1I bekendtgørelse nr. 1042 af 15. december 1995 om politiklagenævn foretages følgendeændringer:1.I§ 1, stk. 2, ændres »bekendtgørelse nr. 787 af 21. september 1992« til »bekendtgø-relse nr. 1146 af 13. december 2002.«2.§4affattes således:»§ 4.Lægmændene udpeges efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening), derfor hvert politiklagenævn indstiller otte personer, heraf fire kvinder og fire mænd, somhar bopæl inden for det pågældende politiklagenævns område.Stk. 2.Kommuner, der på tidspunktet for justitsministerens indhentning af indstillingerikke er medlem af KL (Kommunernes Landsforening), indstiller to personer, en kvindeog en mand, som har bopæl inden for det pågældende politiklagenævns område.Stk. 3.De personer, der indstilles som lægmænd, skal være alment respekterede og nyde bredtillid i det område, hvor de skal virke. De pågældende må endvidere have betydelig indsigti almindelige samfundsforhold og bør så vidt muligt udgøre et repræsentativt udsnit af be-folkningen med hensyn til alder, uddannelse og erhverv. De pågældende skal udpeges i kraftaf deres personlige egenskaber og ikke som repræsentanter for bestemte interessegrupper.Stk. 4.Lægmændene kan ikke samtidig med hvervet som medlem af politiklagenævnetvære medlem af en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller Folketinget. Udelukkedefra hvervet er endvidere ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministratio-nens, domstolenes, anklagemyndighedens, statsamternes, politiets og fængselsvæsenetstjenestemænd og øvrige personale samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendtetrossamfunds gejstlige, jf. retsplejelovens § 70.«3.§ 5, stk. 4, affattes således:»Stk. 4.Såfremt der inden udløbet af 4 års perioden ikke længere er det fornødne antalpersoner indstillet, som opfylder betingelserne for beskikkelse, anmodes Advokatrådeteller KL (Kommunernes Landsforening) om at foretage nye indstillinger. § 4, stk. 2,finder ligeledes anvendelse.«§2Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.268Behandling af klager over politiet

Bilag 5. Bekendtgørelse om forretningsorden for politiklagenævnBekendtgørelse nr. 1041 af 15. december 1995om forretningsorden for politiklagenævnI medfør af § 1021 g i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november1992, som ændret bl.a. ved lov nr. 393 af 14. juni 1995 og senest ved lov nr. 903 af 29.november 1995, fastsættes:§ 1.Nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde og fastlægger mødedagene.Stk. 2.Nævnets formand stiller sekretærbistand til rådighed for nævnet.Stk. 3.Nævnets formand foranlediger, at der føres en særskilt journal over nævnets sager,og sørger for, at sagens dokumenter opbevares og afleveres i overensstemmelse med detil enhver tid gældende arkivretlige regler.§ 2.Alle nævnets medlemmer deltager i sagens behandling. Er et medlem forhindret,deltager suppleanten i den pågældendes sted.Stk. 2.Et medlem af nævnet kan ikke deltage i behandlingen af en sag, når vedkom-mende er inhabil efter forvaltningslovens kapitel 2.§ 3.Sagerne behandles mundtligt.Stk. 2.Formanden kan bestemme, at en sag eller visse typer af sager skal behandlesskriftligt. Såfremt et medlem anmoder om det, behandles sagen dog mundtligt.§ 4.Såfremt nævnet eller statsadvokaten ønsker det, kan statsadvokatens redegørelse ef-ter retsplejelovens § 1021 d suppleres med, at statsadvokaten mundtligt over for nævnetredegør for sagen.Stk. 2.Nævnet og statsadvokaten kan også i øvrigt drøfte sagerne mundtligt.§ 5.Nævnet kan anmode statsadvokaten om at foretage bestemte yderligere undersøgel-ses- eller efterforskningsskridt, jf. retsplejelovens § 1021 c.§ 6.Nævnet kan over for statsadvokaten tilkendegive, at der efter nævnets opfattelse børindledes en undersøgelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b eller efterforskningefter reglerne i kapitel 93 c. Dette gælder også, selv om der ikke er indgivet en klage el-ler anmeldelse.§ 7.Nævnets møder er ikke offentlige.§ 8.Nævnets medlemmer har tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.

Stk. 2.Nævnets medlemmer må ikke uden statsadvokatens samtykke overlevere detmodtagne materiale til andre, jf. retsplejelovens § 1021 b, stk. 1, 2. pkt.§ 9.Nævnets beslutninger træffes ved afstemning efter stemmeflerhed.Stk. 2.Ved tilkendegivelsen efter retsplejelovens § 1021 e til statsadvokaten kan ethvertmedlem forlange en kort begrundelse for sit standpunkt tilført indstillingen.§ 10.Nævnets beslutninger udfærdiges skriftligt og underskrives af formanden eller den,formanden bemyndiger dertil.§ 11.Såfremt politiklagenævnet i medfør af retsplejelovens § 1021 f klager over statsad-vokatens afgørelse, underretter statsadvokaten sagens parter.§ 12.I de i retsplejelovens § 1021 c, stk. 2, nævnte tilfælde møder formanden om fornø-dent for politiklagenævnet i retten.§ 13.Politiklagenævnene afholder et årligt fællesmøde.Stk. 2.På fællesmødet vælger medlemmerne af nævnene blandt de seks formænd enlandsformand.Stk. 3.Landsformanden forbereder og indkalder til fællesmødet.Stk. 4.Landsformanden udgiver sammen med Rigsadvokaten den i § 14 nævnte årsbe-retning.Stk. 5.Landsformanden vederlægges for de i stk. 3 og stk. 4 nævnte yderligere arbejds-opgaver.§ 14.Politiklagenævnet udarbejder en selvstændig delberetning, der indgår i den årsbe-retning, som Rigsadvokaten skal afgive i medfør af retsplejelovens § 1021 h.§ 15.Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1996.

Til samtlige regionale statsadvokater,samtlige politimestre,Politidirektøren i København,Rigspolitichefen.På et møde med de regionale statsadvokater vedrørende politiklagenævnsordningen den25. november 1999 blev spørgsmålet om behovet for en forenkling og standardisering afformuleringen i afgørelser i adfærdsklagesager drøftet.Det var den generelle opfattelse, at det af hensyn til ensartetheden i afgørelserne i ad-færdsklagesager vil være hensigtsmæssigt, at statsadvokaterne i praksis anvender detsamme ordvalg for at beskrive en given kritisabel adfærd. Dette vil tillige i højere gradgive de disciplinære myndigheder mulighed for at gennemskue, med hvilken alvor stats-advokaten har set på forholdet, når der skal foretages en reaktion over for den pågæl-dende polititjenestemand.På denne baggrund er det min opfattelse, at udfaldet af en undersøgelse i en adfærdskla-gesag kan munde ud i følgende afgørelser:1. Klagen afvist som ubegrundetHar statsadvokaten eller Rigsadvokaten ikke fundet grundlag for at kritisere en adfærd,kan udtryk som ”klagen afvises som grundløs”, ”undersøgelsen har ikke vist sig at støtteklagen” eller der er ”ikke grundlag for kritik” anvendes.2. Burde have handlet anderledesHar statsadvokaten eller Rigsadvokaten ikke fundet tilstrækkeligt eller fuldt tilstrække-ligt grundlag for at kritisere en adfærd, kan denne f.eks. betegnes som ”uhensigtsmæs-sig”, eller det kan tilkendegives, at der ”burde være handlet anderledes”. Tilsvarende kandet tilkendegives, at en situation kunne være håndteret ”mere hensigtsmæssigt”, eller aten given adfærd havde været ”ønskelig”.

3. Grundlag for kritikEr der konstateret ikke ubetydelige fejl eller tilsidesættelser af den adfærd, der bør kræ-ves af en polititjenestemand i den givne situation, vil der i almindelighed være grundlagfor at rette kritik mod den pågældende.Det er min opfattelse, at den kritikskala, der anvendes, som udgangspunkt ikke bør opde-les i mere end tre grader. Følgende udtryk bør som udgangspunkt anvendes ved beskri-velsen af den kritisable adfærd:•Udtryk som krisabel og kritisabelt anvendes til beskrivelse af den mildeste formfor kritik.•Alvorligere forhold beskrives som meget kritisabelt.•Til den skarpeste kritik bør anvendes udtryk som særdeles, stærkt eller yderst kriti-sabelt.4. Objektiv beklagelse, systemkritik m.v.Anvendelsen af kritikskalaen udelukker ikke, at statsadvokaten tilkendegiver, at en ad-færd, som ikke har givet anledning til kritik, har været uhensigtsmæssig eller mindrehensigtsmæssig, jf. pkt. 2.Statsadvokaten bør derimod være tilbageholdende med at beklage et forhold over forklageren, når der intet er at bebrejde politiet (objektiv beklagelse). Har undersøgelsengodtgjort, at polititjenestemanden ikke har handlet forkert, er der som udgangspunkt ikkeanledning til at beklage forholdet over for klageren. Det bør f.eks. ikke beklages, hvis enklager har følt sig krænket ved en udtalelse, som ikke kan bebrejdes polititjenesteman-den, eller hvor påstand står mod påstand.Der kan dog være anledning til at beklage en episode, hvis klagen må lægges til grund,men undersøgelsen ikke har kunnet identificere gerningsmanden. Det kan også overve-jes, hvor klager f.eks. har pådraget sig personskade i forbindelse med politiets indgriben,selvom denne ikke kan lastes politiet, eller hvor skaden opstår ved et hændeligt uheld.Finder statsadvokaten, at der er grundlag for kritik over for den indklagede polititjeneste-mand, beklages det passerede tillige over for klageren. I den forbindelse bør det tilken-degives over for klageren, hvor alvorlig kritikken af polititjenestemanden har været. Detkan f.eks. ske ved anvendelse af følgende formulering: ”Jeg skal beklage NN’s adfærd,som efter min opfattelse var særdeles kritisabel”.Spørgsmålet om statsadvokatens reaktionsmuligheder i politiklagenævnssager vil mere

Forenkling af politiklagenævnsordningen i DanmarkDet har siden indførelsen af politiklagenævnsordningen i 1996 løbende været overvejet, ihvilket omfang det inden for rammerne af den gældende lovgivning er muligt at forenklepolitiklagenævnsordningen. Jeg kan herved nærmere henvise til mine beretninger ombehandlingen af klager over politiet, herunder blandt andet beretningerne for 1998 og1999, der indeholder en evaluering af politiklagenævnsordningens første tre år.Det har i de senere år navnlig været spørgsmålet om behandlingen af færdselssagerne ogde mindre adfærdssager (notitssager), der har været genstand for konkrete overvejelserom forenkling af sagsbehandlingen.Efter drøftelse med de berørte parter har jeg besluttet at forenkle behandlingen af sagerom automatisk hastighedskontrol og notitssager.1. Vedr. behandling af sager om automatisk hastighedskontrolNår et”uniformeret”tjenestekøretøj registreres i en hastighedskontrol, vil der efter minopfattelse ikke i almindelighed være en formodning om, at der er begået et strafbartforhold i forbindelse med hastighedsoverskridelsen. Behandlingen af sådanne sager for-enkles derfor, således, at politimesteren alene skal fremsende sagen til statsadvokaten ide tilfælde, hvor der kan være grundlag for at antage, at der ikke var tale om udryknings-kørsel på gerningstidspunktet.Afgørelsen af hvilke sager, der skal fremsendes til statsadvokaten, træffes af politi-mesteren i gerningskredsen. Såfremt tjenestekøretøjets fører er stationeret i en andenpolitikreds, indhentes en udtalelse fra denne til brug for afgørelsen.Sager om hastighedsoverskridelse foretaget i etcivilttjenestekøretøj, behandles efter dehidtil gældende retningslinier. Politimesteren i gerningsstedskredsen fremsender heref-ter sagen til statsadvokaten til afgørelse med oplysning om, hvorvidt tjenestekøretøjets

fører foretog udrykningskørsel på gerningstidspunktet. Såfremt tjenestekøretøjets førerer stationeret i en anden politikreds, indhentes en udtalelse fra denne til brug for forelæg-gelsen.Sager, der berører tredjemand, f.eks. hvis der foreligger færdselsuheld, indsendes somhidtil af politimesteren og behandles af statsadvokaten. Dette gælder også sager, hvorder er indgivet anmeldelse mod polititjenestemanden og sager, der er omfattet af be-stemmelsen i retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.Samtlige sager, der vedrører polititjenestemænd, overtages fra den kreds, der i øvrigtbehandler sager om automatisk hastighedskontrol (distriktskredsen) af politimesteren igerningsstedskredsen hvor de journaliseres efter sædvanlige retningslinjer.Såfremt polititjenestemanden er stationeret i en anden kreds, underrettes denne om sa-gens afgørelse.2. Vedr. behandling af notitssager (adfærdssager).I forarbejderne til retsplejelovens kapitel 93 b er det forudsat, at man kunne opretholdeden hidtil fulgte praksis ved behandling af små klager (bagatelsager), der afgøres ved ensamtale mellem en overordnet polititjenestemand og klageren. Det har været en forud-sætning for anvendelsen af denne fremgangsmåde, at klageren fra politiet får vejledningom den formelle klagemulighed til statsadvokaten, og at politiet udfærdiger en notitsom det passerede. Denne notits forelægges for statsadvokaten, så statsadvokaten kan fålejlighed til eventuelt at iværksætte en undersøgelse af egen drift, ligesom det er forudsat,at statsadvokaten sender kopi af notitsen til politiklagenævnet.Efter praksis har denne måde at afgøre sagerne på været forbeholdt klager, hvor borgerenvælger at henvende sig direkte til politimesteren med sin klage.Jeg har under indtryk af den betydelige stigning i sagstilgangen, der har været de se-nere år, fundet grundlag for at ændre den administrative praksis, således at der åbnesmulighed for at statsadvokaterne fremover kan sende en modtagen bagatelklage til poli-timesteren med henblik på notitsbehandling.Statsadvokaten kan tilbagesende en modtagen bagatelklage til politimesteren under for-udsætning af, at klageren overfor statsadvokaten erklærer sig indforstået med, at sagensøges afgjort på denne måde, at klageren herunder behørigt vejledes om, at sagen, hvisklageren ikke er tilfreds med udfaldet af samtalen med en overordnet polititjenestemand,kan behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 b, og at samtalen gennemføreskort tid efter, at klagen er indgivet.

Bilag 8. Vejledning til politipersonalet ompolitiklagenævnsordningenVejledning tilpolitipersonalet ompolitiklagenævnsordningenIndledningVed lov nr. 393 af 14. juni 1995 om ændring af retspleje-loven er der indført et regelsætom behandling af klager m.v. over politipersonalet, som indebærer, at de regionale stats-advokater behandler både adfærdsklager og straffesager. Statsadvokaten foretager somudgangspunkt selv alle undersøgelses- og efterforskningsskridt m.v. Sagerne behandles isamarbejde med politiklagenævnene. Der er oprettet et politiklagenævn for hver regionalstatsadvokat. Politiklagenævnet består af en advokat og to lægmænd.Regelsættet finder anvendelse på den del af de ansatte i politiet, der har politimyndighed.Bestemmelserne omfatter kun forhold, der er begået i tjenesten. Om et forhold er begåeti tjenesten afhænger af en konkret vurdering.Adfærdsklager omfatter blandt andet klager over magtanvendelse i forbindelse med enanholdelse, klager over ukorrekt fremgangsmåde under udførelsen af tjene-sten, herun-der uhøflig tiltale, og anden ukorrekt optræden.Statsadvokaten træffer ikke afgørelse i disciplinærsager. Uden for ordningen falder end-videre klager over politiets materielle afgørelser og klager over politiets dispositioner iforbindelse med sagsbehandlingen. Sådanne klager behandles efter de hidtidige regler.Denne vejledning er udarbejdet til brug for indklagede og sigtede i sager omfattet afpolitiklagenævnsordningen og beskriver:• hvordan en sag forløber• din retsstilling i en adfærdsklagesag• dine muligheder for advokatbeskikkelse, og• hvad sagen kan ende med.

Statsadvokaten underretter endvidere Politidirektøren, Rigspolitichefen og i visse til-fælde Justitsministeriet. Disse myndigheder orienteres 1øbende om alle skridt, der harbetydning for dem.Statsadvokatens sagsfremstillingI adfærdsklagesager udarbejder Statsadvokaten en sagsfremstilling på grundlag af deforeliggende oplysninger. Du modtager en genpart af sagsfremstillingen inden afhørin-gen, men du har ikke pligt til at udtale dig om den.AfhøringerDu vil som indklaget eller anmeldt normalt blive indkaldt til afhøring hos Statsadvokateneller eventuelt i byretten. Statsadvokaten afgør, om forklaringerne skal afgives indenret-ligt eller hos Statsadvokaten. Behandles sagen i retten, vil du efter loven så vidt muligtblive underrettet om berammede retsmøder, og du har lejlighed til at være til stede.Statsadvokatens redegørelseStatsadvokaten udarbejder en redegørelse til politiklage-nævnet, nar undersøgelsen el-ler efterforskningen er afsluttet. Redegørelsen skal indeholde en gennemgang af sagensforløb og faktum, en bevisvurdering samt en tilkendegivelse om sagens afgørelse.AfgørelsenPolitiklagenævnet meddeler herefter Statsadvokaten, hvordan det finder, at sagen børafgøres. Statsadvokaten træffer herefter afgørelse i sagen og underretter dig og sagensøvrige parter herom.Afgørelsen bliver også sendt til Politidirektøren og Rigspolitichefen og i visse tilfældeJustitsministeriet.KlageadgangDu og sagens øvrige parter kan klage over Statsadvokat-ens afgørelse til Rigsadvokaten.Politiklagenævnet kan også påklage Statsadvokat-ens afgørelse til Rigsadvokaten. Detgælder også, hvis Statsadvokaten undlader at følge nævnets vejledende tilkendegivelserom yderligere undersøgelses- eller efterforskningsskridt. Du og sagens øvrige parter bli-ver underrettet, hvis politiklagenævnet klager over afgørelsen.Klagefristen er 4 uger.AktindsigtDu og sagens øvrige parter har adgang til aktindsigt i en adfærdsklagesag efter reglernei forvaltningsloven. Udgangspunktet er her, at der er fuld adgang til aktindsigt i sagensdokumenter.Andre end parterne har ikke adgang til aktindsigt i en adfærdsklagesag, idet politiklage-nævnssager ikke er omfattet af offentlighedsloven.

2. Din retsstilling i en adfærdsklagesagStatsadvokaten skal vejlede dig om din retsstilling snarest muligt og senest inden afhø-ring finder sted. Det skal fremgå af rapporten, at du har modtaget behørig vejledning.• Du har som indklaget ret til en bisidder. Tjenestemandsloven § 23 om godtgørelse afudgiften til bisidder finder anvendelse i en adfærdsklagesag.Du kan også søge rådgiv-ning hos din tillidsmand.• Du kan fa beskikket en advokat uden udgift, når forholdene taler derfor.Det er retten,der træffer denne afgørelse. Du kan læse nærmere herom i afsnit 3.• Du skal have modtaget en genpart af sagsfremstillingen, inden du afhøres af statsad-vokaten.• Du skal have haft adgang til at udtale dig om sagsfremstillingen, inden du afhøres afstatsadvokaten.• Du har ikke pligt til at udtale dig om sagsfremstillingen.• Du har ret til at forlange sagen behandlet som straffesag, hvis du er mistænkt for etstrafbart forhold.• Du har ikke pligt til at afgive forklaring hverken mundtligt eller skriftligt, hvis den måantages at udsætte dig for strafansvar eller disciplinæransvar._Du må selv foretagedenne vurdering.Du kan ligeledes drøfte dette spørgsmål nærmere med din bisiddereller tillidsmand.Du vil i øvrigt være tjenstligt forpligtet til at fremkomme med oplysninger om rent fak-tiske forhold af tjenstlig karakter, fx. om du har deltaget i en politiforretning. Det er van-skeligt i korthed at beskrive, hvornår du ikke har pligt til at udtale dig. Du kan læse nær-mere herom i rapporten om »polititjenestemands retsstilling i forbindelse med tjenstligeundersøgelser m.v.«, som et udvalg under Justitsministeriets Centrale Samarbejdsudvalgfor Politiet afgav den 2. februar 1995.

3. AdvokatbeskikkelseBeskikkelse af advokat i adfærdsklagesagerAfhøring i rettenI adfærdsklagesager beskikker retten i alle tilfælde en advokat for sagens parter, det vilsige for dig og klageren, når afhøringen foretages i retten. Retten vil endvidere vejlededig om, at du ikke har pligt til at afgive forklaring, hvis dette må antages at udsætte digfor strafansvar eller disciplinæransvar.Afhøring hos statsadvokatenVed udenretlige afhøringer kan retten, når forholdene taler derfor, på din begæring be-skikke en advokat for dig. Statsadvokaten vejleder dig om adgang til advokatbeskikkelse.Advokatens beføjelserDin beskikkede advokat skal 1øbende have tilsendt genpart af sagens materiale. Ad-vokaten har adgang til at overvære afhøringer af dig og skal endvidere underrettes omtidspunktet for afhøringer og retsmøder.Beskikkelse af forsvarer i straffesagerI straffesager kan du få beskikket en forsvarer, når det fø1ger af reglerne i retsplejelovenskapitel 66 om »sigtede og hans forsvar«.Du har endvidere adgang til at få beskikket en forsvarer, når forholdene tale derfor. Detgælder også selv om du ikke er sigtet. Begæring kan fremsættes af dig eller af statsad-vokaten.VejledningStatsadvokaten vejleder dig om adgangen til forsvarerbeskikkelse. Det er retten, dertræffer afgørelse om beskikkelse af forsvarer.Forsvarerens beføjelserForsvarerens beføjelser fø1ger af retsplejelovens almindelige regler.

give dette over for klageren. Du vil modtage genpart af statsadvokatens afgørelse, der ivisse tilfælde vil danne grundlag for en disciplinær undersøgelse.Er der grundlag for at rejse sigtelse, eller er du mistænkt for et strafbart forhold og forlan-ger sagen behandlet som straffesag, sluttes behandlingen af klagen. Behandlingen af kla-gen genoptages, hvis tiltale ikke rejses, eller sagen ikke gennemføres til fældende dom.Har undersøgelsen påvist fejl af generel karakter, vil Statsadvokaten rejse spørgsmåletover for den ansvarlige myndighed.Klagen tilbagekaldesEn sag vil normalt blive afsluttet, hvis klagen tilbagekaldes. Da en undersøgelse ogsåkan iværksættes på statsadvokatens initiativ, kan behandling af klagen dog fortsætte, hvisStatsadvokaten finder det nødvendigt.Andre mulighederI visse tilfælde vil sagen kunne overgå til behandling ved undersøgelsesret m.v.

5. Hvad kan den strafferetlige efterforskning ende med?AfvisningStatsadvokaten afviser anmeldelsen, hvis efterforskningen ikke har tilvejebragt oplys-ninger, der giver rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfø1ges af detoffentlige, er begået, eller hvis anmeldelsen er åbenbart grundløs.Tiltalerejsning m.v.Statsadvokatens afgørelse af straffesagen kan i øvrigt gå ud på tiltalerejsning, påtaleop-givelse eller tiltalefrafald m.v. Afgørelsesformerne fremgår af retsplejelovens bestem-melser om strafferetsplejen.Politidirektøren og Rigspolitichefen vil i alle tilfælde blive underrettet om afgørelsen.Dette gælder i visse tilfælde også Justitsministeriet.Statsadvokaten vil i forbindelse med overvejelserne af tiltalespørgsmålet også tage stil-ling til, om der foreligger anden kritisabel adfærd, herunder om sagen skal behandlessom en adfærdsklagesag.

Bilag 9. Rigspolitichefens kundgørelse I nr. 10 af 14. juli 1999 omdisciplinærsagers behandlingBilagene til kundgørelsen er ikke medtaget.Rigspolitichefens kundgørelse I nr. 10Om disciplinærsagers behandlingINDHOLDSFORTEGNELSE1. Indledning2. Sagsbehandling i almindelighed2.1 Oplysningspligt, sandhedspligt og vejledningspligt før der er truffet afgørelse om,hvorvidt disciplinær forfølgning skal indledes.2.2 Indledning af disciplinær forfølgning2.3 Viderebehandling af sager som kan afgøres af Politidirektøren/Politimesteren2.4 Vi-derebehandling af sager som afgøres af Rigspolitichefen/ Justitsministeriet.2.4.1 Generelt2.4.2 Suspension og midlertidig overførelse til andet arbejde mv.2.4.3 Tjenstligt forhør2.4.4 Sagens afgørelse.3. Særlige forhold3.1 Særligt om disciplinærsager i anledning af straffesag eller klagesag3.2 Særligt om disciplinærsager som følge af alkoholproblemer3.3 Forhold under suspension.3.4 Overenskomstansat personale3.5 Tjenestemænd på prøve.3.6 Tjenestemænd stationeret hos Rigspolitichefen3.7 Personale der gør tjeneste i anklagemyndigheden3.8 Juridisk personale.3.9 Om politiklagenævnssager, som ikke fører til indledning af disciplinær forfølgning.3.10 Ikrafttræden.4. Bilag4.1 Cirkulære om suspension m.v. og ulovlig udeblivelse4.2 Rundskrivelse af 8. juli 1998 vedrørende uretmæssig brug af kriminalregistret4.3 Rundskrivelse af 15. april 2005 vedrørende behandling af forhold, hvor polititjene-stemænd trods forkyndelse er udeblevet som vidner i retten.4.4 Procedure for håndtering af vidneindkaldelser til polititjenestemænd

1. I N D L E D N I N G1.1Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 18. juni 1973 bestemmer, at ”...disciplinærsagerangående politiets (tjenestemandsansatte) kontorpersonale og polititjenestemænd hen-lægges til Rigspolitichefen. Mindre disciplinære forseelser kan dog afgøres af Politi-direktøren/Politimesteren med advarsel eller irettesættelse i tilfælde, hvor der ikke harværet afholdt tjenstligt forhør.Bemyndigelsen til Rigspolitichefen omfatter ikke forseelser, der skønnes at burde med-føre afskedigelse...”1.2Denne kundgørelse finder direkte anvendelse for behandlingen af disciplinærsager modtjenestemandsansat personale i politiet.Punkterne 2.1 og 3.9 omhandler imidlertid situationer, uden for det egentlige discipli-nære system.Tjenestemænd på prøve er særlig omtalt under punkt 3.5.Tjenestemænd stationeret hos Rigspolitichefen er særlig omtalt under punkt 3.6.Overenskomstansat personale er omtalt under punkt 3.4.Personale, der gør tjeneste i anklagemyndigheden, er omtalt under punkt 3.7.Juridisk personale er omtalt under punkt 3.8.1.3Politidirektøren/Politimesteren kan sædvanligvis afgøre disciplinærsagen,hvis den utvivlsomt kan afgøres med advarsel eller irettesættelse oghvis- den skønnes at være tilstrækkeligt oplyst, uden at det er nødvendigt at afholde tjenstligtforhør, eller- den ikke tidligere har været forelagt Rigspolitichefen med indstilling.Rigspolitichefen afgør andre disciplinærsager.Afsked som disciplinær sanktion kan dog kun foretages af Justitsministeren (TL § 26,stk. 2).

1.4Disciplinærsager skal altid behandles med størst mulig hurtighed.2. SAGSBEHANDLING I ALMINDELIGHED2.1 Oplysningspligt, sandhedspligt og vejledningspligt før der er truffet afgørelse om,hvorvidt disciplinær forfølgning skal indledes.2.1.1En tjenestemand har som udgangspunkt pligt til over for ledelsen at fremkomme medoplysninger om forhold vedrørende tjenesten.(Tjenestemanden har som udgangspunkt oplysningspligt og sandhedspligt)2.1.1.1En tjenestemand har dog alligevel ikke pligt til at fremkomme med sådanne oplysninger,hvis den pågældende derved - konkret vurderet - risikerer at udsætte sig selv eller sinenærmeste for et retligt ansvar. Med retligt ansvar menes straf eller disciplinær sanktion.(Tjenestemanden har i disse situationer ikke oplysningspligt).2.1.1.2Hvis en tjenestemand alligevel vælger at fremkomme med sådanne oplysninger, selvompågældende ikke har pligt hertil, kan der ikke stilles krav om, at indholdet skal være ioverensstemmelse med sandheden.(Tjenestemanden har i disse situationer ikke sandhedspligt)2.1.2I situationer, hvor Politidirektøren/Politimesteren ønsker oplysninger om forhold vedrø-rende tjenesten, og hvor det (endnu) er uvist, om der skal indledes disciplinær forfølg-ning, skal denne vejlede tjenestemanden om ovennævnte regler.Det samme er tilfældet, så længe det er uvist, om et forhold skal føre til straffesag elleradfærdsklagesag.2.2 Indledning af disciplinær forfølgning2.2.1Politidirektøren/Politimesteren på tjenestestedet har normalt initiativet til at indlede di-sciplinær forfølgning.2.2.2Hvis en Politimester/Politidirektøren i en anden kreds bliver bekendt med et forhold, derkan indeholde en tjenesteforseelse, skal denne snarest underrette tjenestestedet.

Eventuelle akter oversendes.2.2.3Politidirektøren/Politimesteren indleder normalt en disciplinærsag ved at udfærdige ogudlevere en skriftlig fremstilling af sagens faktiske omstændigheder (§ 20-sagsfremstil-ling). Hvis der, til grund herfor, foreligger en skriftlig indberetning skal tjenestemandenogså have kopi af denne.Politidirektøren/Politimesteren skal vejlede tjenestemanden om, at denne har ret tilat afgive en skriftlig udtalelse herom, men ikke har pligt hertil (TL § 20, stk. 1).Tjenestemanden skal samtidig vejledes om muligheden for at søge bistand hos sinorganisation.Det skal dokumenteres, at tjenestemanden er vejledt.2.2.4Politidirektøren/Politimesteren kan i særlige tilfælde bestemme, at tjenestemanden fore-løbigt sættes fra tjeneste (cirkl. om suspension mv. § 3). En sådan afgørelse kan kun træf-fes, hvis sagen samtidig indberettes til Rigspolitichefen med indstilling om suspensioneller midlertidig overførelse til andet arbejde. (Se punkt 2.2.5.2).2.2.5Disciplinærsager skal indberettes til Rigspolitichefen.2.2.5.1I sager, der uden tvivl kan afgøres af Politidirektøren/Politimesteren, kan indberetning tilRigspolitichefen normalt afvente den endelige afgørelse.2.2.5.2I andre disciplinærsager skal indberetning til Rigspolitichefen ske hurtigst muligt.Denne første indberetning til Rigspolitichefen skal efter omstændighederne bl.a. inde-holde:§ 20-sagsfremstilling (punkt 2.2.3)tjenestemandens eventuelle bemærkninger hertiloplysninger om ulovlig udeblivelse, anholdelse eller fængslingoplysning om, hvorvidt tjenestemanden er sat fra tjenesteindstilling om midlertidig overførelse til andet arbejdeindstilling om suspensionindstilling om afholdelse af tjenstligt forhør.

2.2.6Politidirektøren/Politimesteren skal give tjenestemanden en kopi af sin indberetning tilRigspolitichefen.2.2.7Politidirektøren/Politimesteren kan på ethvert tidspunkt beslutte at indstille den discipli-nære forfølgning (slutte sagen). Indberetning til Rigspolitichefen kan da normalt undla-des, medmindre Rigspolitichefen tidligere er underrettet.2.3 Viderebehandling af sager som kan afgøres af Politidirektøren/Politimesteren.2.3.1Inden Politidirektøren/Politimesteren træffer afgørelse, skal tjenestemanden have lejlig-hed til at fremkomme med en skriftlig udtalelse om sagens faktiske og retlige grundlagsamt den forventede sanktion (Forvaltningslovens § 19 m.v.)På tilsvarende måde skal personaleorganisationens lokale repræsentant have lejlighed tilat udtale sig, medmindre tjenestemanden modsætter sig dette.2.3.2Afgørelsen skal være skriftlig. Den skal indeholde:begrundelse (Forvaltningslovens § 24)oplysning om klageadgang til Rigspolitichefen,oplysning om muligheden for efterfølgende at begære tjenstligt forhør (TL § 22, stk. 4).Se punkt 2.4.3.1.c.2.3.3Personaleorganisationens lokale repræsentant skal underrettes om afgørelsen, medmin-dre tjenestemanden modsætter sig dette.2.3.4Afgørelsen skal indberettes til Rigspolitichefen og kan påklages til denne.2.4 Viderebehandling af sager som afgøres af Rigspolitichefen/Justitsministeriet.2.4.1 Generelt2.4.1.1I fortsættelse af den under punkt 2.2.5.2 nævnte første indberetning til Rigspolitichefen skalPolitidirektøren/Politimesteren løbende underrette Rigspolitichefen, herunder navnlig omsigtelse, tiltale, berammelsesdatoer og domme i straffesager samt afgørelser i klagesager.

2.4.1.2Politidirektøren/Politimesteren skal - så snart sagen giver anledning dertil - afgive ind-stilling om:midlertidig overførelse til andet arbejdesuspensionafholdelse af tjenstligt forhørdisciplinærsagens afgørelseIndstillingen skal efter omstændighederne indeholde den under punkt 2.4.3.1.b nævnteskriftlige tilståelse, samt den under punkt 2.4.3.1.d nævnte vurdering.2.4.1.3Politidirektøren/Politimesteren skal give tjenestemanden en kopi af indstillingen.2.4.2 Suspension og midlertidig overførelse til andet arbejde mv.2.4.2.1En tjenestemand kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, når hanhar pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der fratager ham den tillid, som bestri-delsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at han fortsat udførersit hidtidige arbejde (TL § 19, stk.1).2.4.2.2Rigspolitichefen træffer afgørelse om suspension efter indstilling fra Politimesteren/ Po-litidirektøren og efter høring af tjenestemanden.Suspension kan som altovervejende hovedregel og efter høring af tjenestemanden kunfinde sted, når sagen skønnes at føre til disciplinær afsked.Særligt om suspension i forbindelse med straffesager henvises til punkt 3.1.22.4.2.3Rigspolitichefen træffer afgørelse om midlertidig overførelse til andet arbejde efter ind-stilling fra Politidirektøren/Politimesteren og efter høring af tjenestemanden. (cirkl. omsuspension mv. § 2)2.4.3 Tjenstligt forhør.2.4.3.1Rigspolitichefen træffer afgørelse om tjenstligt forhør efter indstilling fra Politimesteren/Politidirektøren.

Tjenstligt forhør skal afholdes:a) når det skønnes nødvendigt af hensyn til sagens oplysningb) når sagen forventes at føre til disciplinær sanktion i form af:bøde større end 1/25 af månedslønnenoverførelse til andet arbejdeoverførelse til andet tjenestested eller til anden stillingdegradationafskedTjenstligt forhør er dog ikke nødvendigt, hvis forholdet er fastslået ved dom (TL § 24,3. pkt.).For så vidt angår sager, omfattet af b.1 og b.2 er tjenstligt forhør heller ikke nødvendigt,hvis der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse (TL § 24, 2. pkt.).c) når sagen er afgjort uden forudgående tjenstligt forhør og hvis- tjenestemanden efterfølgende begærer det, og- det anbefales af CO II (TL § 22, stk. 4).d) når et forhold er fastslået ved dom, men når væsentlige tjenstlige omstændigheder afskærpende eller formildende karakter ikke kan antages at være taget i betragtning veddommen.2.4.3.2Rigspolitichefen udpeger forhørslederen.2.4.3.3Enhver ansat har pligt til at give møde under tjenstligt forhør og afgive forklaring (TL §21, stk.4). Reglerne i punkt 2.1 finder tilsvarende anvendelse.2.4.3.4Forhørslederen afgiver en beretning (TL § 21, stk. 6), som sendes til Rigspolitichefen ogtjenestemanden (samt dennes eventuelle bisidder).Rigspolitichefen sender herefter sagen til Politidirektøren/Politimesteren med anmod-ning om indstilling til sagens afgørelse.2.4.4 Sagens afgørelse.2.4.4.1Rigspolitichefen træffer afgørelse efter indstilling fra Politidirektøren/ Politimesteren.

Indstillingen skal bl.a. indeholde oplysninger om relevante tjenstlige og personlige for-hold.2.4.4.2Inden Rigspolitichefen træffer afgørelse får tjenestemanden lejlighed til at afgive enskriftlig udtalelse om sagens faktiske og retlige grundlag samt den forventede sanktion(Forvaltningslovens § 19 m.v.).På tilsvarende måde får personaleorganisationen lejlighed til at afgive en skriftlig udta-lelse.Hvis Rigspolitichefen agter at afgøre en sag med overførelse til andet arbejdssted/andenstilling eller degradation får også CO II lejlighed til at udtale sig (TL § 22, stk. 1).Hvis Rigspolitichefen agter at indstille til Justitsministeriet, at tjenestemanden afskedi-ges som disciplinær sanktion, følges samme fremgangsmåde (TL § 31 m.v.)2.4.4.3Afgørelser truffet af Rigspolitichefen kan påklages til Justitsministeriet.3. SÆRLIGE FORHOLD3.1 Særligt om disciplinærsager i anledning af straffesag eller klagesag.3.1.1En Politimester/Politidirektøren, der indleder strafferetlig forfølgning mod en tjeneste-mand fra en anden politikreds, skal snarest (og i øvrigt løbende) underrette tjenestestedet.Tjenestestedet skal herefter foretage eventuelle indberetninger til Rigspolitichefen ioverensstemmelse med punkt 2.2.5.Straffesagens akter medsendes.3.1.2Ved mistanke om strafbare forhold, der er så alvorlige, at det skønnes at medføre disci-plinær afsked, skal indstilling om suspension sædvanligvis afvente anklagemyndighedensafgørelse om tiltalerejsning. Hvis der er tale om en bestyrket sigtelse, eller hvis forholdenei øvrigt taler derfor, kan der dog ske indstilling om suspension på et tidligere tidspunkt.3.1.3Når strafferetlig forfølgning eller klagesag er indledt, skal den disciplinære forfølgning- ud over eventuel suspension og andre foreløbige retsskridt - som hovedregel afventeresultatet heraf. Der skal normalt ikke udfærdiges sagsfremstilling (se punkt 2.2.3).

3.1.4Rigspolitichefen kan dog i helt særlige tilfælde fremme disciplinærsagen og afholdetjenstligt forhør uden at afvente en strafferetlig afgørelse.3.1.5Specielt for så vidt angår klager over politipersonalets adfærd i tjenesten er reglen, at di-sciplinær forfølgning ikke indledes, før statsadvokaten har truffet afgørelse i adfærdskla-gen (rpl. § 1019, stk. 2).3.2 Særligt om disciplinærsager som følge af alkoholproblemer.3.2.1Hvis en adfærd ville kunne bebrejdes tjenestemanden som en tjenesteforseelse, menden må ses som en følge af tjenestemandens alkoholproblemer, kan disciplinærforfølg-ningen sættes i bero på betingelse af, at der i stedet indgås en kontrakt om et behand-lingsforløb.3.2.2Kontrakten indgås mellem tjenestemanden og Rigspolitichefen efter indstilling fra Poli-tidirektøren/Politimesteren.3.2.3Hvis kontrakten overholdes, og der ikke opstår nye alkoholproblemer inden for 2 år frakontraktens indgåelse, er disciplinærsagen sluttet.Hvis tjenestemanden bryder kontrakten, genoptages disciplinærforfølgningen.3.2.4I 2-års perioden - og senest ved periodens udløb - skal Politidirektøren/Politimesterengive Rigspolitichefen de nødvendige oplysninger til vurdering af, om kontrakten over-holdes.3.3 Forhold under suspension.Særlige bestemmelser om løn under suspension, ferie og suspension, efterbetaling m.v.findes i Cirkulære om suspension mv. , der er medtaget som bilag til kundgørelsen.3.4 Overenskomstansat personale.3.4.1Reglerne om disciplinær forfølgning gælder ikke direkte for overenskomstansat perso-nale.

Politidirektøren/Politimesteren skal dog foretage indberetning til Rigspolitichefen, hvisen overenskomstansat udviser en adfærd, som ville kunne bebrejdes en tjenestemandsom tjenesteforseelse.Der afgives indstilling om eventuel reaktion.For så vidt angår forhold, der skønnes at burde medføre bortvisning, skal indstilling skeomgående.3.5 Tjenestemænd på prøve.3.5.1Reglerne om disciplinærforfølgning gælder også for tjenestemænd på prøve.Alle disciplinærsager mod prøveansatte behandles og afgøres dog af Rigspolitichefen.Ved mistanke om tjenesteforseelse skal Politidirektøren/Politimesteren straks foretageindberetning til Rigspolitichefen uden indstilling.3.6 Tjenestemænd stationeret hos Rigspolitichefen.3.6.1Hvis Politidirektøren/Politimesteren får kendskab til et forhold, der kan indeholde entjenesteforseelse, begået af en tjenestemand stationeret i en af Rigspolitichefens afdelin-ger, skal Politidirektøren/Politimesteren løbende meddele Rigspolitichefen alle relevanteoplysninger. Herunder medsendes eventuelle akter i straffe- eller klagesager.3.7 Personale der gør tjeneste i anklagemyndigheden.3.7.1Hvis Rigsadvokaten/Statsadvokaten ønsker at indlede disciplinærforfølgning mod en(ikke-juridisk) ansat i anklagemyndigheden følges reglerne i denne Kundgørelse.Rigsadvokaten/ Statsadvokaten kan træffe afgørelser i samme omfang som beskrevet forPolitidirektøren/Politimesteren.Indberetninger og indstillinger efter denne Kundgørelse foretages af Rigsadvokaten/Statsadvokaten til Rigspolitichefen.Hvis Politidirektøren/Politimesteren bliver bekendt med et forhold, der kan indeholde entjenesteforseelse, skal denne snarest underrette tjenestestedet.Eventuelle akter oversendes.

3.8 Juridisk personale.3.8.1Denne kundgørelse gælder ikke for juridisk ansat personale. Indberetninger om dennepersonalegruppe sker direkte til Justitsministeriet.3.9 Om politiklagenævnssager, som ikke fører til indledning af disciplinær forfølgning.3.9.1Hvis en politiklagenævnssag efter retsplejelovens kap. 93b eller 93c afgøres med, atStatsadvokaten/Rigsadvokaten udtrykkeligt kritiserer eller beklager en polititjeneste-mands adfærd, skal Politidirektøren/Politimesteren skriftligt underrette Rigspolitichefenom, hvilke tjenstlige konsekvenser afgørelsen har fået for den pågældende.3.10 Ikrafttræden.3.10.1Kundgørelsen træder i kraft den 1. august 1999. Samtidig ophæves Kundgørelse I nr.10 af 24. januar 1990 og rundskrivelse af 7. september 1994 (RIS: RPCIS 1994-09-07).4. BILAG4.1 Cirkulære om suspension mv. og ulovlig udeblivelse.4.2 Rundskrivelse af 8. juli 1998 vedrørende uretmæssig brug af kriminalregistret.4.3 Rundskrivelse af 15. april 2005 vedrørende behandling af forhold, hvor polititjene-stemænd trods forkyndelse er udeblevet som vidner i retten.Boye/H. Dahlfelt

Bilag 10. En brugerundersøgelse af politiklagesystemet, AalborgUniversitet, 2008En brugerundersøgelse af politiklagesystemetIndholdsfortegnelse1. Indledning ........................................................................................................... 2/482. Undersøgelsens vigtigste resultater .................................................................. 3/483. Hvem klager over politiet? ................................................................................ 6/484. Klagernes kendskab til klagesystemet ............................................................. 13/485. Processen forud for indgivelse af en klage ....................................................... 16/486. Klagegangen i politiklagesystemet.................................................................... 17/486.1 Sagen indledes............................................................................................. 19/486.1.1 Sagens indhold .................................................................................. 19/486.1.2 Information ........................................................................................ 21/486.2 Undersøgelsen og efterforskningen............................................................. 24/486.3 Sagen forelægges for Nævnet ..................................................................... 26/486.4 Nævnets tilkendegivelse og sagens afgørelse ............................................. 26/486.5 Klageafgørelse............................................................................................. 27/486.6 Tiden til behandling af klagen ..................................................................... 30/487. Anbefalinger til hvordan klagesystemet kan indrettes ................................... 32/48Tillæg 1: Metode og design.................................................................................... 35/48Tillæg 2: Oplysningsseddel.................................................................................... 40/48Tillæg 3: Spørgeskema........................................................................................... 43/48

1. Indledning og sammenfatningDenne rapport præsenterer resultaterne af en analyse af brugernes tilfredshed med poli-tiklagesystemet. Rapporten er baseret på hhv. en kvantitativ spørgeskemaundersøgelseog kvalitative interviews med personer, der har fået afgjort en klagesag over politiet iperioden 1.11.2006 – 1.4.2007.Undersøgelsen er gennemført af forskere fra Aalborg Universitet. Adjunkt Bente Bjørn-holt og ph.d.-stipendiat Carsten Jørgensen er ansvarlige for gennemførelsen af undersø-gelsen under supervision af professor Jørgen Goul Andersen.Undersøgelsen er igangsat af Justitsministeriets udvalg ’om behandling af klager overpolitiet’, som har til opgave ”at foretage en gennemgang og vurdering af den gældendeordning med behandling af klager over politiet og behandling af straffesager mod politi-personalet” (Justitsministeriet, 2006: 2).Sigtet med brugerundersøgelsen er dels at belyse, i hvor høj grad de, der klager overpolitiet oplever, at deres klagesag forløber tilfredsstillende, dels at pege på eventuellemuligheder for at forbedre politiklagesystemets klageprocedurer og sagsbehandling.Sigtet er, at dette kan levere et vidensgrundlag for diskussioner og overvejelser i Ju-stitsministeriets udvalg ’om behandling af klager over politiet’ i forhold til mulighederfor ”i endnu højere grad at sikre offentlighedens tillid til, at sager vedrørende politietspersonale behandles på betryggende vis” (Justitsministeriet, 2006: 2).Det skal understreges, at undersøgelsen er tilrettelagt som en brugerundersøgelse, hvordet alene er brugernes oplevelse af behandlingen af deres konkrete klagesag og klagesy-stemet, der er i fokus. Brugerundersøgelser gennemføres på flere og flere områder, nårman ønsker et billede af brugernes oplevelse af en service eller en indsats, ikke mindstsom led i organisationers løbende kvalitetssikring og kvalitetsudvikling (Bjørnholt et al.,2007; 2008). Tanken er, at brugernes beskrivelse af deres erfaringer og oplevelser kan givenyttig information om, hvor systemet fungerer henholdsvis godt og mindre godt, set fra etbrugersynspunkt. Brugerundersøgelser har traditionelt mest været brugt på offentlige ser-viceområder, hvor systemet så at sige er til for brugernes skyld. Men også på områder, dervedrører myndighedsudøvelse – som på skatteområdet eller her politiklagesystemet - kanbrugerundersøgelser give nyttig information om, i hvor høj grad behandlingen svarer tilbrugernes forventninger og ønsker. Det skal naturligvis understreges, at brugertilfredshedkun er ét blandt mange vurderingskriterier, specielt når det gælder myndighedsudøvelse.Rapporten her forholder sig således ikke til juridiske og andre faglige vurderingskriterier ipolitiklagesystemet. Sigtet er udelukkende at belyse brugernes oplevelser.Undersøgelsen består dels af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt alle klagere

over politiet, der har fået afgjort en klagesag i perioden 01.11. 2006 – 01.04. 2007, dels af 32kvalitative interviews med et udvalgt antal klagere i samme periode. Spørgeskemaundersø-gelsen er gennemført i perioden juni 2007 til januar 2008, mens de kvalitative interviews erforetaget i oktober 2007. Udvælgelsesgrundlaget er oplysninger fra de respektive statsadvo-katurer om de personer, der har fået afgjort en klagesag. Ud fra disse oplysninger er det søgtat identificere telefonnumre og eventuelle adresser på klagerne med henblik på kontakt. Derer fra statsadvokaturerne modtaget oplysninger om i alt 235 reelle klagesager. Heraf har110 personer medvirket i spørgeskemaundersøgelsen, hvilket svarer til en ganske tilfreds-stillende bruttosvarprocent på 481. Nettosvarprocenten er dog højere (78 pct.), idet det kunhar været muligt at etablere kontakt med 141 af de personer, som ifølge statsadvokaturernehar fået en klagesag afgjort i undersøgelsesperioden. At det ikke har været muligt at etab-lere kontakt med de resterende 94 personer, skyldes bl.a. manglende adresseoplysninger,flytninger (herunder til udlandet), samt at adresser eller telefonnumre ikke kunnet findesvia ’oplysningen’ eller andre søgekanaler. Kun 22 af de kontaktede personer har nægtet atdeltage i undersøgelsen. Som det fremgår af tillæg 1 vedr. undersøgelsens metode, tyder detikke på, at der er systematik i frafaldet, hvad angår klagesagernes afgørelser, og besvarelser-ne er nogenlunde repræsentative for den gruppe af personer, undersøgelsen tager sigte på2.Ud over spørgeskemaundersøgelsen er der lavet kvalitative interviews med i alt 32 afde klagere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Det sker med henblik på atfå en mere fyldig beskrivelse af brugernes oplevelse af deres konkrete sagsforløb. In-terviewpersonerne er udvalgt, så alle statsadvokaturer er repræsenteret, og således atde dækker bredt, både for så vidt hvad angår typer af klagesager og grad af tilfredshed.Såvel i spørgeskemaundersøgelsen som i interviewundersøgelsen er de adspurgte blevetbedt om at forholde sig til et bredt udvalg af forhold, der relaterer sig til klagesagerne,herunder kendskab til klagesystemet, tilstrækkeligheden af den modtagne information,sagsbehandlingstiden, muligheden for at afgive forklaring, selve afgørelsen, samt dengenerelle tilfredshed med sagsbehandlingen.

2. Undersøgelsens vigtigste resultaterDet er et temmelig bredt udsnit af den danske befolkning, der klager over politiet. Langthovedparten (78 procent) har ikke tidligere klaget, mens hver femte har indgivet mereend én klagesag og enkelte gange har de flere klagesager bag sig.1Når svarprocent er lidt højere end man umiddelbart kan beregne, hænger det sammen med, at de 110 klagere repræsenterer113 klagersager (tre personer har fået afgjort mere end en klagesag i undersøgelsesperioden, men har kun besvaret et enkeltspørgeskema). Det vil sige, at svarprocenten beregnes ved 113/235 procent, hhv. 113/141 procent af dem, der kunne træf-fes.Rapportens analyser af spørgeskemadata bygger fortrinsvis på frekvens- og krydstabeller. Det vil sige, at vi sammenlig-ninger procentandele. Det skyldes, at vi ikke har tilstrækkelige respondenter i forskellige kategorier til at anvende mereavancerede metoder.

Med hensyn til klagernes sociale baggrund kunne man måske forestille sig, at der villevære en vis overvægt af mindre ressourcestærke borgere. Hvis der er en afvigelse, pegerden dog snarere i den modsatte retning. Sammenlignet med befolkningen er der blandtklagerne en relativ højere andel, der har en lang eller mellemlang uddannelse (45 procentmod 22 procent), og en lidt højere andel, der bor i egen bolig (56 procent mod 51 pro-cent). Der er også en svag overvægt af gifte/samlevende (63 procent). Endnu stærkere erkontrasten til dem, der typisk kommer i konflikt med loven; her er der som bekendt enovervægt at ’ressourcesvage’. Kun på ét punkt ligner de to grupper hinanden: Der er ogsåblandt klagerne en temmelig høj overvægt af mænd (72 procent).Der er måske en sammenhæng mellem klagernes forholdsvis ressourcestærke profil ogindholdet af deres klage. De adspurgtes hyppigste klagesager (31 procent) er såkaldte’bløde’ sager, dvs. klagesager, der alene vedrører politiets måde at tale til klageren på.Hertil kommer 25 procent klagesager, der både vedrører politiets fysiske adfærd og de-res måde at tiltale klageren på. Kun 15 procent klager over det, de opfatter som politietshårdhændede adfærd. Dertil kommer 23 procent klagere, som klagerne har rubriceretunder ’andet’. Den nærmere beskrivelse viser, at det dækker over et meget broget billedeaf forskellige klagesager.Selv om klagerne gennemgående er forholdsvis ressourcestærke borgere, er deres vi-den om politiklagesystemet og sammensætningen af personer i politiklagenævnet højstbegrænset. 54 procent ved ikke, hvem der sidder i politiklagenævnet, 40 procent vedikke, hvad politiklagenævnets opgave er, og 43 procent svarer ’ved ikke’ på spørgsmåletom deres kendskab til forbindelsen mellem politiklagenævn, politi og Justitsministeriet.Dertil kommer, at en høj andel faktisk svarer forkert på de tre spørgsmål. For eksempelsvarer 19 procent, at politiet sidder i politiklagenævnet, 29 procent mener, at politikla-genævnetafgørklagesager over politiet, og 26 procent svarer, at politiklagenævnet er enunderafdeling under Justitsministeriet.Selv om kendskabet til de formelle strukturer er mangelfulde, ser klagerne alligevel po-litiklagesystemet som forholdsvis lettilgængeligt. I hvert fald starter 74 procent klage-sagen på eget initiativ, og 57 procent får ikke hjælp af andre personer i forbindelse medderes sagsbehandling. 22 procent har fået hjælp af en advokat og 15 procent af en veneller et familiemedlem. Vi ved af gode grunde ikke, om der er borgere, der har følt grundtil at klage, men har opgivet det, men adgangen fremstår dog som forholdsvis ’lettilgæn-gelig’, i og med at så mange har kunnet klare sagen selv uden hjælp fra professionelleaktører eller organisationer.Tilfredsheden med sagsbehandlingen er ikke særlig høj. I alt 58 procent erklærer sigutilfredse med behandlingen af deres klagesag, mens kun halvt så mange er tilfredse.Spørgsmålet er så, hvad der ligger bag – og om utilfredsheden rækker ud over, at mange

ikke har fået medhold i deres klage og dermed kan have svært ved at erklære sig tilfred-se? Ser vi nærmere på klagernes svar på en række spørgsmål omkring sagsbehandlingen,tyder det i hvert fald på, at klagerne godt kan vurdere enkelt-aspekter ved klageprocessenbåde positivt og negativt uafhængig af afgørelsen på deres klagesag.Der synes at være problemer med den oplevede information om klagesystemet, somklagerne skal modtage fra statsadvokaturerne. 35 procent af klagerne mener slet ikke,at de har modtaget information fra statsadvokaturerne, og langt hovedparten af dissemener heller ikke, at de har fået tilstrækkelig information. Blandt de, der (husker, atde) har modtaget information, svarer kun hver femte, at de ikke har fået tilstrækkeliginformation. Undersøgelsen giver ikke grundlag for at vurdere, om informationen frastatsadvokaturerne i nogle tilfælde kan være udeblevet, men det er tydeligvis et problem,at informationen fra statsadvokaturerne ikkenåralle brugerne, selv om den måske rentfysisk når ud til dem. At informationen fra statsadvokaturerne er vigtig for tilfredsheden,bekræftes af, at 44 procent af klagerne vurderer information fra statsadvokaturerne sommeget væsentlig. Og det understreges yderligere af, at den generelle tilfredshed medsagsbehandlingen netop hænger temmelig stærkt sammen med oplevelsen af at have fåettilstrækkelig information.En anden vigtig faktor er den oplevede mulighed for at afgive forklaring. 56 procent afklagerne har afgivet forklaring i deres klagesag, 20 procent endda flere gange. Det er dogkun godt 60 procent af de klagere, der har afgivet forklaring, der mener, at de har fåettilstrækkelig mulighed for at afgive forklaring – og det hjælper ikke at afgive forklaringmere end én gang – snarere tværtimod. Mest overraskende er det, at 53 procent af de,der slet ikke er blevet hørt, alligevel mener at have haft tilstrækkelig mulighed for atafgive forklaring. Men under alle omstændigheder mener 78 procent, at muligheden forat afgive forklaring er meget væsentlig, og det har også stor indflydelse på tilfredsheden.Således er 71 procent af de klagere, der føler, de har haft tilstrækkelig mulighed for atafgive forklaring, alt i alt tilfredse med sagsbehandlingen. Selv om det ikke helt kan ude-lukkes, at en generel utilfredshed også kan smitte af på oplevelsen af muligheder, tyderresultaterne på, at klagerne har forskellige forventninger – men at den oplevede mulig-hed for at afgive forklaring har ganske stor betydning for deres generelle tilfredshed medsagsbehandlingen3.Endelig er der naturligvis spørgsmålet om afgørelsen. Her er der ikke den store variation,da ingen af de adspurgte har fået direkte medhold i deres klagesag. En mindre gruppe hardog indgået forlig. Men borgere kan erfaringsmæssigt godt være rimeligt tilfredse medsagsbehandlingen selv i sager, hvor de ikke får medhold, og det er også tilfældet her. Et3Vi ved også fra europæiske undersøgelser af en række offentlige serviceområder, at oplevelsen af ”fair trial” og herundermuligheden for at komme til orde har stor betydning for tilfredsheden – også i tilfælde, hvor folk ikke får medhold (GoulAndersen & Rossteutscher2007).

vigtigt spørgsmål er, om klagerne har forstået afgørelsen. Det har flertallet, men 39 pro-cent svarer, at afgørelsen ikke er skrevet i et let forståeligt sprog. Dog kan en hel del flere,nemlig 60 procent, ikke forstå, hvorfor afgørelsen blev, som den blev. Det skal naturlig-vis ses i lyset af, at klagerne i så ringe grad har fået medhold. Men tallet er alligevel højt.Dertil kommer, at 57 procent angiver, at afgørelsen ikke svarede til deres forventninger.Måske havde mindre dog kunnet gøre det. Mange klagere angiver, at de ikke på forhåndhavde forventninger om at starte et stort undersøgelsesapparat. Hele 41 procent forven-tede alene, at det involverede politipersonale ville blive irettesat, mens kun 6 procent afklagerne forventede, at statsadvokaturen undersøgte sagen. Også de kvalitative inter-views peger på, at mange klagere ville have anset en samtale med en overordnet politi-mand som tilstrækkelig. Faktisk ville 44 procent af klagerne have foretrukket en uformelsamtale med en overordnet politimand og en kort behandlingstid frem for det sagsforløb,som de rent faktisk har oplevet.Rapportens opbygningDen nærmere metodiske beskrivelse af undersøgelsen er samlet i sidst i rapporten. Detefterfølgende kapitel 2 beskriver svarpersonernes sociale placering i bred forstand. I ka-pitel 3 belyses klagernes viden om politiklagenævnet og om politiklagesystemets op-bygning. De følgende kapitler går nærmere ind på processen - klagernes oplevelser afsagsbehandlingen i deres konkrete sagsforløb. I kapitel 4 ser vi på processen forud forindgivelsen af klagesagen, herunder systemets ’tilgængelighed’. Desuden beskrives kla-gesagernes indhold nærmere. I kapitel 5 gives en nærmere analyse af klagernes oplevelseaf klageprocessen og sagsgangen. Herunder belyses tilfredsheden med en række kon-krete aspekter i processen og tilfredsheden generelt. Rapporten afsluttes med udvalgtehovedkonklusioner samt nogle anbefalinger, der i forlængelse heraf forholdsvis direkteog omkostningsfrit kan implementeres i politiklagesystemet med henblik på at bringe detmere i overensstemmelse med klagernes ønsker og behov.

3. Hvem klager over politiet?I det følgende tegnes et billede af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen4. En ka-rakteristik af klagernes sociale baggrund kan give os et billede af, hvorvidt de personer,der klager over politiet, har særlige kendetegn. Ved at sammenligne de oplysninger, somklagerne har angivet i spørgeskemaet med tilsvarende oplysninger for den danske be-folkning som helhed, kan vi få et indblik i, hvorvidt de, der klager over politiet, adskillersig markant fra den danske befolkning.Vi kan naturligvis ikke sige noget om, hvorvidt respondenterne i spørgeskemaundersø-4Det bør understreges, at det naturligvis er klagerne selv, der i spørgeskemaundersøgelsen har angivet oplysninger om deresbaggrund, og vi har ikke mulighed for at undersøge, hvorvidt de opgiver korrekte oplysninger

gelsen adskiller sig fra de personer, som i øvrigt klager over politiet i undersøgelsespe-rioden. Det vil sige de personer, som vi ikke har fået fat på, eller som ikke har ønsket atdeltage i spørgeskemaundersøgelsen. Altså ved vi ikke, hvorvidt den sociale baggrundfor de, der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen, er repræsentative for den samledegruppe af klagere. Dertil kommer, at oplysningerne om klagernes sociale baggrund alenestammer fra de adspurgte selv.Ifølge spørgeskemaundersøgelsen er den ’typiske’ klager en mandlig funktionær på mel-lem 30 og 49 år. Han har en lang eller mellemlang uddannelse, bor sammen med koneeller samlever i eget hus og har ikke tidligere klaget over politiet. Sammenlignet medbefolkningen som helhed er klagerne således relativt veluddannede og kan betragtes somforholdsvis ressourcestærke borgere. Ifølge klagernes oplysninger i spørgeskemaet erder med andre ord ingen social slagside blandt gruppen af klagere.Intet tyder på, at der er tale om såkaldte ’professionelle klagere’. Hovedparten (78 pro-cent) af de, der har besvaret spørgeskemaet, har ikke tidligere klaget over politiet. Lidtover en femtedel (22 procent) har ganske vist tidligere klaget over politiet, og i nogletilfælde har de flere klager bag sig. Dertil kommer tre personer, der har mere end enklagesag i den pågældende undersøgelsesperiode5. Men det generelle billede er ikke, atklagerne tidligere har haft kontakt med politiklagesystemet.Tabel 3.1 Har du tidligere klaget over politiet?ProcentJaNejI alt2278100

befolkning, men vi har mål for andele af den danske befolkning, som har henholdsvis enlang og en mellemlang uddannelse. Kun 22 procent af den samlede danske befolkninghar en lang eller mellemlang uddannelse, hvilket er en betydelig mindre andel, end det ertilfældet for gruppen af klagere. Gruppen af klagere har altså en relativ længere uddan-nelse end det er tilfældet for den øvrige danske befolkning, og vi kan i hvert fald ikke påbaggrund af det foreliggende datamateriale konkludere, at de, der klager over politiet, er’ressourcesvage’ borgere.Tabel 3.3b Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund 20068ProcentFolkeskolenAlmengymnasiale uddannelserErhvervsgymnasiale uddannelserErhvervsuddannelserHøjere uddannelse af kort varighedHøjere uddannelse af mellemlang varighed*Højere uddannelse af lang varighedUoplystI alt25633651572100

Kilde: Danmarks Statistik – statistikbanken.dk*Inkluderer bacheloruddannelsenSer vi husstandsindkomsten for gruppen af klagere, er der heller ikke noget, der pegeri den retning. Der er ganske vist stor variation i klagernes husstandsindkomst, idet alleindkomstniveauer er repræsenterede, og vi finder næsten lige store andele af klagereindenfor stort set alle indkomstkategorier9. 32 procent har en husstandsindkomst på500.000 kroner eller derover, mens 42 procent har en husstandsindkomst under 400.000kroner. Den gennemsnitlige husstandsindkomst for gruppen af klagere ligger imidlertidpå mellem 400.000 og 499.999 kroner, hvilket er meget normalt, hvis vi tager i betragt-ning, at kategorien inkluderer både personer, der bor alene og personer der bor sammenmed en samlever eller ægtefælle.

Antal respondenter: 108Flertallet af husstandene består imidlertid af to voksne personer og dermed angiveligtogså af to indtægter. 63 procent angiver, at de er gift eller samboende med en anden per-son, mens det kun er tilfældet for 49 procent af den danske befolkning i 2005. Derudoverhar hovedparten af de adspurgte børn. Det drejer sig om i alt 61 procent, der har et ellerflere børn. Blot 25 procent af den øvrige befolkning har børn i hjemmet, hvilket kanhænge sammen med, at de også er gennemsnitligt ældre. Hvor om alting er, kan nogettyde på, at klagerne typisk lever i forholdsvis faste familieforhold.Tabel 3.4a Hvad er dine familieforhold?ProcentGift/samboende med børnGift/samboende uden børnAlene med børnAlene uden børnI alt48151325100

4. Klagernes kendskab til klagesystemetMen én ting er klagernes sociale baggrund et andet forhold er deres kendskab til politi·klagesystemet. Hvis vi skal danne os et indtryk af klagernes vurdering af politiklagesy·stemet, kan det være givtigt at få et indblik i klagernes kendskab til politiklagesystemetsformelle organisering. Ikke mindst kan det spille en rolle for klagernes (og øvrige bor·geres) tillid til og vurdering af, hvorvidt klagesager over politiets personale behandlespå betryggende vis. Klagerne er derfor blevet bedt om at besvare en række spørgsmålvedrørende politiklagenævnets sammensætning og klagesystemets opbygning.Generelt kan vi konkludere, at klagernes viden om såvel opbygning af politiklagesyste·met som sammensætningen af politiklagenævnet er meget begrænset. Mange svarer, atde ikke ved, hvordan politiklagenævnet er sammensat, hvad deres opgaver består i, oghvordan sammenhængen er mellem politi, politiklagenævn og Justitsministeriet.Hovedparten af klagerne ved ikke, hvem der sidder i politiklagenævnet, og de klagere,der mener, at de ved det, tager for det meste fejl. 54 procent svarer, at de ikke ved hvem,der sidder i politiklagenævnet, mens 19 procent mener, at der sidder repræsentanter frapolitiet, og 10 procent angiver, at der er repræsentanter fra statsadvokaturen. Langt ho·vedparten af klagerne er dermed ikke klar over, hvem der sidder i politiklagenævnet.Tabel 4.1 Ved du, hvem der sidder i politiklagenævnet (du må gerne svare ja tilflere kategorier)?ProcentRepræsentanter fra politietRepræsentanter fra statsadvokaturenAdvokaterAlmindelige borgereAndre(hvem)?Ved ikkeI alt i procent191096254100

Antal respondenter: 106Det understreges ligeledes af klagernes viden om sammenhængen mellem politi, poli-tiklagenævn og Justitsministeriet. En stor gruppe klagerne kender ikke sammenhængenmellem politi, politiklagenævn og Justitsministeriet. Lidt under halvdelen (43 procent)svarer således ’ved ikke’ på spørgsmålet om forbindelsen mellem politiklagenævnet, po-litiet og Justitsministeriet. Dertil kommer, at lidt under en femtedel (18 procent) mener,at politiklagenævnet er en afdeling under politiet, mens 26 procent tror, det er en afdelingunder Justitsministeriet. Klagere ved således ikke, at politiklagenævnet ganske vist erudpeget afJustitsministeriet, men at detikkeer en afdeling under politiet. Og kun 11procent svarer, at politiklagenævnet er uafhængigt af Justitsministeriet og politiet.Tabel 4.3 Ved du, om der er forbindelse mellem politiklagenævnet, politiet ogJustitsministeriet?ProcentPolitiklagenævnet er en afdeling under politietPolitiklagenævnet er en afdeling under JustitsministerietPolitiklagenævnet er uafhængigt af Justitsministeriet og politietAndet(hvad)?Ved ikkeI alt182611243100

svar alene skyldes, at deoplever,at politiklagenævnet er afhængigt af politiet og/eller afJustitsministeriet og ikke skyldes manglende kendskab til de formelle strukturer. For énaf klagerne kommer denne holdning til udtryk således:”Jeg kender godt systemet, jeg er selv advokat, men nogen, der ikke kender systemet, vilsikkert føle afmagt. Klagenævnet burde være uafhængigt af politiet. Nu er det politiet,der undersøger sig selv.”Flertallet af interviewpersonerne giver imidlertid udtryk for, at de reelt ikke kender sam-menhængen mellem politiklagenævn, politi, statsadvokaturer og Justitsministeriet. Dekan ikke gennemskue systemets formelle strukturer, som de beskriver som vanskelig atforstå. Og mange forveksler da også statsadvokaturerne og politiklagenævnenes rolle ipolitiklagesystemet. Det kan være én af årsagerne til, at klagerne har vanskeligt ved atadskille for eksempel politiklagenævnet fra Justitsministeriet.Tabel 4.4 Hvordan synes du, at sammenhængen mellem politiklagenævn ogpolitiet bør være?ProcentPolitiklagenævnet bør være en afdeling under politietPolitiklagenævnet bør være en afdeling under JustitsministerietPolitiklagenævnet bør være en selvstændig enhed,som er uafhængig af Justitsministeriet og politietAndet(hvad)?Ved ikkeI alt1108415100

Antal respondenter: 108Når det kommer til det normative spørgsmål om, hvordan politiklagesystemet formeltbørvære organiseret, har stort set alle klagerne i såvel spørgeskemaundersøgelsen somi de kvalitative interview imidlertid en klar holdning. Således svarer 84 procent, at po-litiklagenævnet bør være en selvstændig enhed udenfor Justitsministeriet og politiet. 10procent mener, at politiklagenævnet bør være en afdeling under Justitsministeriet, mensdet nok er mere overraskende, at 1 procent ønsker, at politiklagenævnet er en afdelingunder politiet.Generelt er der således stor tilslutning til, at politiklagenævnet bør være uafhængigt afsåvel politiet som af Justitsministeriet. Klagernes besvarelser er naturligvis ikke ensbety-dende med, at politiklagenævnet formelt er afhængigt politiet og Justitsministeriet, mendet er et udtryk for, at brugerne ikke nødvendigvis kan adskille politi, Justitsministeriet,statsadvokaturer og politiklagenævn fra hinanden. Når klagernes kendskab her er be-

5. Processen forud for indgivelse af en klageI det følgende beskrives det, hvordan klagerne tager initiativ til en klage. Vi kan hermeddanne os et indtryk af politiklagesystemets tilgængelighed – hvordan starter en klagesag,og hvor let henholdsvis vanskeligt er det for potentielle klagere at klage over politiet?Langt hovedparten af klagerne har startet deres klagesag på eget initiativ. Således tog74 procent af klagerne selv initiativ til at klage uden hjælp fra andre. 15 procent blev afvenner eller familie opfordret til at klage, mens en mindre andel af klagerne (7 procent)blev opfordret af enten politiet selv (4 procent) eller af en advokat (3 procent). Kun i enprocent af klagesagerne, har Krim opfordret klageren til at klage. Det er med til at under-strege, at der ikke er tale om ’professionelle’ klagere.Tabel 5.1 Hvordan startede din klagesag?ProcentJeg startede klagen på eget initiativPolitiet opfordrede mig til at klageEn ven eller et familiemedlem opfordrede mig til at klageEn advokat opfordrede mig til at klageStatsadvokaturen opfordrede mig til at klageAmnesty International opfordrede mig til at klageKrim opfordrede mig til at klageAndre opfordrede mig til at klageStatsadvokaturen iværksatte selv efterforskningenI alt74415300111100

Antal respondenter: 117(108)10Denne konklusion underbygges yderligere af, at hovedparten af klagerne oplyser, at deikke har modtaget nogen form for hjælp i forbindelse med deres klagesag. Knap en fjer-del (22 procent) fik hjælp af en advokat i forbindelse med deres klagesag, mens en lidtmindre andel (15 procent) erklærer, at venner og familie har hjulpet dem. Det bør hernævnes, at flere interviewpersoner oplyser, at de ikke har fået oplyst, at det er muligt atfå beskikket en advokat, hvilket kan være én af årsagerne til at relativt få af de adspurgtefår hjælp af advokater.10Antallet af respondenter afspejler, at det har været muligt at give flere svar, mens tallet i parentes afspejler det reelle antalsvarpersoner

Antal respondenter: 109Kun tre procent oplyser, at politiet har hjulpet dem i forbindelse med klagen. På bag-grund af de kvalitative interviews synes politiets rolle imidlertid at være mere udtalt.Flere af interviewpersonerne beskriver, at politiet har været meget hjælpsomt i forbin-delse med indgivelse af deres klagesag, og når de i løbet af klageprocessen har henvendtsig til politiet med henblik på yderligere spørgsmål. For enkelte klagere er politiets hjælpligefrem anledningen til, at de indleder en klagesag. For eksempel nævner flere af in-terviewpersonerne, hvordan de oprindeligt ikke havde tænkt sig at indlede en formelklagesag, men at de alene henvendte sig på politistationen med henblik på at tale meden overordnet politimand. Politiet hjælper imidlertid klagerne med at udfylde formelledokumenter, hvilket i mange tilfælde resulterer i en egentlig klagesag. Som vi skal vendetilbage til i forbindelse med klagesagernes afgørelse, nævner flere af klagerne da også,at en uformel samtale med et overordnet politipersonale i nogle tilfælde havde værettilstrækkelig til at indfri deres forventninger. Og nogen af de adspurgte er overraskedeover, det store ’apparat’ de sætter i gang, når de indleder en politiklagesag.Hvis vi skal opsummere, tyder undersøgelsen på, at politiklagesystemet er ’lettilgæn-geligt’. Det vil sige, at det er indrettet på en måde, der gør det forholdsvis let for denenkelte borger at klage over politiet på egen hånd uden hjælp fra andre (eventuel profes-sionelle) personer. Når det er sagt, bør vi have for øje, at de klagere, der har deltaget iundersøgelsen er forholdsvis ressourcestærke. Det vil sige, at de formentlig har lettereved at begå sig i politiklagesystemet end mindre ressourcestærke borgere. Politiet synesdog meget hjælpsom, når det kommer til, at hjælpe potentielle klagere og henvise demvidere i politiklagesystemet.

Antal respondenter: 108For at få en bedre forståelse af de adspurgtes tilfredshed belyses nedenfor de enkeltefaser, som en klagesag gennemløber. Hermed får vi indtryk af, hvor i processen og iforhold til hvilke aspekter, der findes eller kan findes potentielle muligheder for at ændrepolitiklagesystemet i overensstemmelse med klagernes ønsker og behov.Formelt følger en klagesag en proces, som den er skitseret i figuren nedenfor (Rigsadvo-katen, 2006). Vi vil i det følgende følge den struktur for derved at identificere, hvordanbrugerne opfatter klagegangen i klagesystemet. Vi undlader imidlertid at redegøre forklagernes oplevelse af henholdsvis sagsfremstillingen og forelæggelse af klagesagen forpolitiklagenævnet, da klagerne ikke er direkte involveret i den proces og derfor ikke harmulighed for at vurdere det. Afslutningsvis berører vi klagernes oplevelse af sagsbe-handlingstiden.

6.1 Sagen indledesNår klagen indgives til politiklagenævnet, indledes sagen, og klagerne får første gangkontakt med selve politiklagesystemet. Den konkrete proces er skitseret i tabellen ne-denfor.Sagen indledes- Klagen modtages.- Klageren får en skriftlig bekræftelse.- Nævnet samt Politidirektøren og Rigspolitichefen underrettes om klagen.- Den person, der klages over (indklagede) får besked.- Nævnet orienteres løbende om undersøgelsen.6.1.1 Sagens indholdEn af de første opgaver er at identificere, hvad den pågældende klage går ud på – hvadklages der egentlig over?For gruppen af klagere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, udgør gruppenaf ”bløde” sager den største andel (31 procent). Det vil sige klagesager, som omhandlerpolitiets måde at tiltale den pågældende på. Også andelen af klager, der vedrører såvel

politiets måde at tale på og deres fysiske fremfærd, er markant og udgør 25 procent afdet samlede antal klager. Politiets overtrædelse af færdselsloven udgør 6 procent, mensklager over politiets hårdhændede adfærd udgør 15 procent. Fordelingen mellem forskel-lige klagesagstyper svarer nogenlunde til det billede, man får ved at studere Rigsadvo-katens opgørelse over klagesager i dennes årlige beretninger12. Men det kan undre, at enså relativ stor andel af klagerne blot vedrører politiets måde at tiltale borgerne på. Og derer måske en sammenhæng til klagernes forholdsvis ressourcestærke profil, idet ressour-cestære borgere – der typisk ikke har megen kontakt med politiet - kan tænkes at væremere påvirkelig af politiets måde at tiltale dem på.Tabel 6.2 Hvad handlede din klage om?ProcentPolitiets hårdhændede adfærdPolitiets måde at tale til mig på(øgenavne, diskriminerende udtalelser o.lign)Både deres fysiske fremfærd og måden de talte til mig påPolitiets overtrædelse af færdselslovenAndet (hvad)?I alt153125623100

Antal respondenter: 109Der er en tendens til, at klagens indhold hænger sammen med klagernes generelle vur-dering af sagsbehandlingen. I de ’bløde’ sager vedrørende politiets verbale adfærd er enstørre andel af klagerne (41 procent) alt i alt tilfredse med sagsbehandlingen, end det ertilfældet for de klagere, der klager over politiets hårdhændende adfærd. Kun færdselssa-gerne afviger fra dette mønster, idet klagerne her er relativt utilfredse. Her bør det imid-lertid bemærkes, at der blot er 7 klagesager (da mange færdselssager rejses af politietselv og derfor ikke indgår i analysen), hvorfor resultatet er usikkert.En mulig sammenhæng mellem klagens indhold og klagernes generelle tilfredshed kanhænge sammen med, at de mere hårde klagesager ofte har længere behandlingstid, hvil-ket spiller en rolle for klagernes generelle tilfredshed (jf. senere analyser). Men det erheller ikke usandsynligt, at klagesagens karakter har betydning for de forventninger, somklageren har til klagesystemet og ikke mindst til klagens afgørelse. Forventningerne tilpolitiklagesystemet er altså højere.

Antal respondenter: 1076.1.2 InformationEndnu ét af de forhold, som kan tænkes at påvirke klagernes oplevelse af politiklagesy-stemet, er den information, de får om sagen og sagsforløbet.I forbindelse med indgivelse af en klagesag, skal klageren modtage oplysninger fra stats-advokaturen om den videre sagsbehandling. Kun 58 procent af de adspurgte klageresvarer, at de har modtaget informationsmateriale fra statsadvokaturen. Omvendt svarer35 procent, at de ikke har modtaget information i forbindelse med deres indgivelse afklagen. Klagernes svar angiver udelukkende, hvorvidt de erindrer at have modtaget in-formation. Når så stor en andel af klagerne angiver ikke at have modtaget materiale, kandet imidlertid være værd at undersøge nærmere, hvorvidt det reelt er tilfældet. Samtidigunderstreger indsamlingen af oplysninger om de enkelte klagere til denne undersøgel-se, at flere statsadvokaturer ikke har haft klagernes rigtige adresser. Det er derfor ikkeusandsynligt, at én forklaring er, at informationsmaterialet er sendt til forkerte adresser.Dertil kommer, at klagerne naturligvis kan have glemt, at de har modtaget oplysningerfra statsadvokaturerne.Tabel 6.4 Har du fået oplysninger om klagesystemet fra statsadvokaturen ifbm.med din klage?ProcentJaNejVed ikkeI alt59357100

overhovedet ved, at de rent faktisk har indledt en klagesag. Det understreges blandt andetaf enkelte respondenter i de kvalitative interview, hvor klagerne først blev opmærksom-me på, at de havde indledt en klagesag, da de modtog oplysninger fra statsadvokaturen.Andre tror ikke på undersøgelsestidspunktet, at de har indledt en klagesag, fordi de ikkehar modtaget formelle dokumenter om sagen. For eksempel siger en af interviewperso-nerne:”jeg ikke har fået papirer på min klage, og derfor antog jeg, at den ikke var blevet tilnoget”.Det kan også være én af årsagerne, at otte af de klagere, som er blevet kontaktet i forbin-delse med denne undersøgelses gennemførelse ikke mener, at de har indledt en klagesag(jævnfør også rapportens metodeafsnit).Men hvordan vurderer klagerne så den information, som de får fra statsadvokaturerne?Mange af de, der har modtaget oplysninger fra statsadvokaturerne, er generelt godt til-fredse med omfanget af information.Tabel 6.5 Fik du tilstrækkelig information fra statsadvokaturen i forbindelse meddin klage?(Udelukkende de der fik information)ProcentJa bestemtI nogen gradI ringe gradSlet ikkeI alt3836206100

Antal respondenter: 64Spørger vi alene de klagere, der mener, at de har modtaget oplysninger fra statsadvokatu-ren, oplever hovedparten (74 procent), at de bestemt eller i nogen grad har fået tilstræk-kelig information. Kun 6 procent vurderer, at oplysningerne slet ikke var tilstrækkelige.Det tyder på, at klagerne i det omfang, de menes at have fået oplysninger fra statsadvoka-turerne ser dem som tilstrækkelige. Det er således ikke nødvendigvis oplysningerne i sigselv, der skal ændres men formidlingen af dem. Til sammenligning vurderer 83 procentaf de, der ikke har fået information fra statsadvokaturen, at de ikke har fået tilstrækkeliginformation (beregning er ikke illustreret), hvilket indikerer, at formidling af oplysningerom sagen er vigtig.Denne konklusion underbygges, hvis vi ser nærmere på klagernes prioritering af infor-

Antal respondenter: 108Hvor om alting er, synes informationen fra statsadvokaturerne at være vigtig for kla-gerne. For at få et bedre indtryk af informationens betydning for klagernes samledevurdering af politiklagesystemet, undersøger vi, hvorvidt der en sammenhæng mellembrugernes generelle tilfredshed med sagsbehandlingen og deres vurdering af omfangetaf information. Information fra statsadvokaturen er netop ét af de forhold, der synes athave en betydning for brugernes generelle tilfredshed med behandling af deres klagesag.Klagere, der oplever at have fået tilstrækkelig information fra Statsadvokaturen, er ge-nerelt mere positive overfor det samlede klageforløb. Således svarer 44 procent af deklagere der henholdsvis bestemt og i nogen grad oplever at have fået tilstrækkelig infor-mation, at de alt i alt er tilfredse med sagsbehandlingen i politiklagesystemet. Omvendter klagere, der ikke mener, at de har modtaget tilstrækkeligt med information fra Stats-advokaturen, generelt mere utilfredse med sagsbehandling.

Antal respondenter: 1076.2 Undersøgelsen og efterforskningenParterne afhøres og kan få beskikket advokat. Eventuelle vidner afhøres.I forbindelse med undersøgelse af en klagesag kan statsadvokaturen afhøre klagerne,hvis det findes nødvendigt. Hovedparten (56) af de klagere, der har deltaget i spørgeske-maundersøgelsen tilkendegiver, at de en eller flere gange har afgivet forklaring i deresklagesag. Således svarer 36 procent, at de har afgivet forklaring en enkelt gang, mens 20procent har afgivet forklaring flere gange. 42 procent angiver omvendt, at de slet ikke harafgivet forklaring i deres klagesag, mens to procent ikke ved, hvorvidt det er tilfældet.Tabel 6.8 Har du afgivet forklaring til statsadvokaturen i forbindelse med dinklage?ProcentJa flere gangeJa en enkelt gangNej slet ikkeVed ikkeI alt2036422100

Antal respondenter: 108Der synes da også at være en sammenhæng mellem klagernes generelle tilfredshed ogderes oplevelse af, at de i tilstrækkelig grad har haft mulighed for at afgive forklaring.En større andel (51 procent) af de klagere, der føler, at de i tilstrækkeligt omfang har fåetmulighed for at afgive deres forklaring om sagen, er således tilfredse med det samledeklageforløb. Til gengæld er en lagt større andel af de klagere, der ikke mener at have hafttilstrækkelig mulighed for at give forklaring om sagen, meget utilfredse (87 procent).6.3 Sagen forelægges for NævnetStatsadvokaten udarbejder en redegørelse, der gennemgår sagsforløbet og sagens fak-tum, vurderer beviser og lægger op til sagens afgørelse. Der udarbejdes ikke nogenredegørelse i åbenbart grundløse sager.Denne fase er en intern proces, som ikke involverer klagerne direkte, hvorfor fasen ikkeindgår, som en del af denne undersøgelse.6.4 Nævnets tilkendegivelse og sagens afgørelsePolitiklagenævnet meddeler statsadvokaten, hvordan Nævnet finder, at sagen bør afgø-res. Statsadvokaten træffer herefter afgørelse i sagen.Det skal fremgå af afgørelsen, om Politiklagenævnet er enig i afgørelsen. Sagens par-ter, Nævnet, Politidirektøren og Rigspolitichefen underrettes om sagens afgørelse.I forbindelse med klagens afgørelse sendes der et brev til den pågældende person, derklager over politiet. I dette brev fremgår afgørelsen på klagesagen, samt hvordan politik-lagenævnet forholder sig til denne afgørelse.

Antal respondenter: 100Mens klagernes sproglige forståelse af afgørelsen er forholdsvis stor, er deres forståelsefor baggrunden for afgørelsens udfald noget mindre. Hovedparten af respondenterne (60procent) giver udtryk for, at de i ringe grad eller slet ikke kan forstå, hvorfor afgørelsenpå deres sag faldt ud som den gjorde. Der er imidlertid også 40 procent som godt kanforstå udfaldet af deres klagesag.6.5 KlageafgørelseStatsadvokatens afgørelse af klagesagen kan påklages til Rigsadvokaten af sagens par-ter og Nævnet.I det følgende vil vi se nærmere på klagernes tilfredshed med afgørelsen på deres klage-sag og deres forventningerne til denne for at få en større forståelse for deres oplevelse afpolitiklagesystemet. Klagernes oplevelse af politiklagesystemet vil angiveligt afhængeaf deres forventninger. I tabellen herunder fremgår det, hvad respondenterne forventedeat få ud af deres klagesag.

Antal respondenter: 138 (106)Klagernes forventninger til deres klagesager er forholdsvis begrænsede, og de forventeralene mindre ’indgreb’. Hovedparten (41 procent)13forventede, at det pågældende poli-tipersonale, som var involveret i den episode, der førte til klagesagen, blev irettesat. Tolige store grupperinger på 14 procent af klagerne forventede, at der henholdsvis villeblive tale om en undskyldning fra det involverede politipersonale eller om en decideretstraffesag mod politipersonalet. Kun 6 procent af klagerne forventede, at deres klagesagville blive undersøgt af statsadvokaturerne. Samlet set tyder det på, at klagernes klagesa-ger fører til langt mere, end de som udgangspunkt havde forventet.Tabel 6.15 Vil du frem for det klageforløb, du har oplevet have foretrukket enmere uformel samtale med en overordnet politimand og dermed en væsentligthurtigere behandling af din klage?ProcentJaNejVed ikkeI alt443323100

en uformel samtale med en overordnet politimand, at det har været noget af det, de harværet mest tilfredse med i behandlingen af deres klagesag. Et eksempel på en sådan kom-mentar er svaret på spørgsmålet; hvad er du mest tilfreds med i behandlingen af din klage’At jeg kom ind til en samtale på politigården - jeg fik mulighed for at forklare min sag- og omvendt gjorde politibetjenten’.Tilsvarende fortæller flere af interviewpersonerne i de kvalitative interview, at en sam-tale med en politimand for dem er tilstrækkelig:”For mig var det nok at få en samtale med vicekommissæren og vide, at politimandenblev irettesat han skal jo bare vide, at man ikke skal opføre sig sådan over for en bor-ger”.”Jeg fortalte dem, at det var nok, hvis de kunne irettesætte betjenten””Betjenten var blevet irettesat, så jeg valgte ikke at føre klagen videre”Mange klagere fortæller således, at de er tilfredse med, at den betjent, de gerne vil klageover, er blevet irettesat14– selv om mange også ønsker en undskyldning fra den eller deindklagede betjent(e). Der er hovedsaligt i de ’bløde’ klagesager, at klagerne alene øn-sker en undskyldning fra og en irettesættelse af de eller den indklagede politibetjent(e).Men få har forventninger om, at en egentlig klagesag indledes.Derfor kan det også undre, at en stor andel af klagerne mener, at afgørelsen på deresklagesager ikke svarer til deres forventninger. Kun 34 procent tilkendegiver således, atafgørelsen bestemt eller i nogen grad svarer til deres forventninger. Omvendt angiverhele 57 procent af klagerne, at det slet ikke er tilfældet. Mange har således ikke storeforventninger til afgørelsen på deres klagesager, men de oplever alligevel ikke, at afgø-relsen på deres klagesag, svarer til deres forventninger.Tabel 6.15 Svarer afgørelsen til dine forventninger?ProcentJa bestemtI nogen gradI ringe gradSlet ikkeI alt1717957100

Ser vi nærmere på afgørelsen, kan vi måske få en ide om, hvorfor klagerne ikke mener,at afgørelsen indfrier deres forventninger. Ingen af klagerne i datamaterialet har ifølgeoplysninger fra statsadvokaturerne fået medhold i deres klagesag. I 24 procent af klage-sagerne er der opnået forlig i politikredsen, og her har vi ikke mulighed for at vurdere,hvorvidt klagerne har fået indfriet en del af deres forventninger.Tabel 6.16 Klagernes afgørelse fordelt på klagernes generelle tilfredshedTilfredshedAfgørelsenAfvist el. efterforskningen er indstilletForligt i politikredsenTilbagekaldtMedholdProcent i altTilfredsstillende HverkenUtilfredsstillende Procenttilfredsstillendei altellerutilfredsstillende2550670261173301274330062722430100

Antal respondenter: 107Afgørelsens udfald synes imidlertid at have betydning for klagernes vurdering af sags-behandlingen. Vi finder tendenser til en sammenhæng mellem klagesagens afgørelse ogklagernes generelle tilfredshed med sagsbehandlingen. En større andel af de klagere,der har fået afvist en klagesag, eller hvor efterforskningen er indstillet, er utilfredse medsagsbehandlingen, end det er tilfældet for de klagere, der har erfaret andre afgørelser.Det er som sådan ikke overraskende, men af tabellen nedenfor fremgår det også, at i 25procent af de tilfælde, hvor klagesagen afvises eller efterforskningen indstilles, er kla-gerne alt i alt meget tilfredse eller tilfredse med sagsbehandlingen.6.6 Tiden til behandling af klagenLang sagsbehandlingstid er ofte en kilde til frustration over klagesystemet. Tabellen ne-denfor viser klagernes egne angivelser af behandlingstiden for deres klagesager (hvilketjo ikke nødvendigvis svarer til den reelle sagsbehandlingstid).

7. Anbefalinger til hvordan klagesystemet kan indrettesDe, der klager over politiet, peger i undersøgelsen på en række problemer ved politik-lagesystemet. Vi forfølger i denne sammenhæng fem problemstillinger og giver et budpå, hvordan man forholdsvis uproblematisk kan imødegå nogle af dem. Overvejelsernebygger på rapportens konklusioner og de problemer, som spørgeskemaundersøgelsen ogde kvalitative interviews peger på. Forslagene er ikke radikale, men pragmatiske i denforstand, at de forsøger, inden for de nuværende rammer af politiklagesystemet, at gøresagsbehandlingstiden mindre, sikre en bedre information til klagerne/borgerne og øgeklagernes mulighed for at afgive forklaring. Det betyder, at der udmærket kan være andreløsninger, der vil imødekomme disse forhold bedre, men vi vurderer at forslagene for-holdsvist nemt vil kunne implementeres i det nuværende system. Hvad en sådan ændringkan betyde rent økonomisk, tages der ikke eksplicit stilling til.

Anbefalingerne tager udgangspunkt i 5 forhold.1) Mange klagere oplever sagsbehandlingstiden som lang2) Uoverensstemmelser mellem klagernes forventninger og det faktiske klagefor-løb3) Klagesagernes karakter4) Informationer fra statsadvokaturerne og klagernes viden om klagesystemet5) Borgerne oplever, at de ikke i tilstrækkelig grad høres i sagsbehandlingenRapportens første anbefaling tager fat i de to første forhold. Det er sandsynligvis muligtat reducere sagsbehandlingstiden ved i højere grad at tilpasse sagsbehandlingen til kla-gernes forventninger. Det kan ske ved, at klageren, allerede ved indlevering af en klageover politiet skal anføre, hvorvidt denne alene ønsker en irettesættelse af den eller deindklagede betjente, eller hvorvidt klageren ønsker at køre en egentlig klagesag mod deeller den pågældende betjent(e). Ønsker klagerne alene, at klagen skal føre til en iret-tesættelse, indsendes klagesagen til politidirektøren for den aktuelle politikreds, hvoriepisoden, der er klaget over, er begået. Politidirektøren kan herefter vurdere, hvorvidtder er hold i klagen ved at høre sagens parter. Finder politidirektøren, at klageren har reti sin klagesag, irettesættes betjenten, og der udsendes en undskyldning til klager15. Vur-derer politidirektøren omvendt, at klagen er uberettiget, kan klageren bede om at få sagenoptaget i det ’normale’ klagesystem, som vi kender i dag. Med andre ord er det ikke enskriftlig irettesættelse men en samtale, der ikke får yderligere konsekvenser for den ind-klagede. Dette tiltag kan bidrage til at reducere ressourcerne brugt på ’lette’ sager, for atoverføre dem til de mere ’tunge’ sager. Der bliver med andre ord mere tid til at behandlede tunge sager, hvilket også gerne skulle give en hurtigere behandlingstid.Rapportens anden anbefaling har ligeledes fokus på at frigøre ressourcer og relaterertil klagesagernes karakter. Det fremgår af rapportens analyser, at hovedparten af kla-gersagerne over politiet vedrører politiets verbale adfærd. Det betyder, at flere borgereer stødte over måden, hvorpå politiet tiltaler dem. Der er måske en sammenhæng til deadspurgtes sociale baggrund, idet ressourcestærke borgere, der er mindre i kontakt medpolitiet, angiveligt er mere påvirkelige af politiets sprog. Det burde imidlertid være mu-ligt at gøre en ekstra indsats for at sikre, at betjentene bliver mere opmærksomme på attale ordentligt til borgerne. Og den hjælpsomhed fra politiet, som nogle klagere møder,når de indgiver en klagesag kunne med fordel også i højere grad praktiseres, når borgernemøder betjente i andre sammenhænge. Selv om anbefalingen ikke direkte forholder sigtil klagesystemet – og ikke nødvendigvis er så let at realisere i praksis - kan det få bety-delige konsekvenser, hvis antallet af klagesager reduceres.Den tredje anbefaling forholder sig til information og klagernes viden om klagesystemet.15 En irettesættelse er her ikke en tjenestemandsirettesættelse med derimod en kammeratlig samtale med en overordnet

Her er to forhold afgørende. For det første er det afgørende, at informationen fra stats-advokaturerne når frem til klagerne. Her kan det være nødvendigt at følge op på adres-seændringer med mere, hvilket naturligvis kan kræve mange ressourcer. For det andetligger der en fremtidig udfordring i at sikre, at brugerne får større kendskab til politikla-genævnets rolle i behandlingen af klagesager over politiet. Langt de fleste klagere mener,at politiklagenævnet bør være uafhængigt af såvel politiet som af Justitsministeriet. Mensom vi så ovenfor, oplever de færreste klagere, at det forholder sig sådan i dag. Hvis deter hensigten, at klagerne og offentligheden skal have mere tillid til politiklagesystemet,ligger der en udfordring i at informere om systemets opbygning og den formelle orga-nisering og rollefordeling mellem politiklagenævn, anklagemyndigheden, Justitsmini-steriet og politiet. De to forhold kan eventuelt afhjælpes ved oprettes af en selvstændighjemmeside, hvor borgerne kan finde information om, hvordan man klager, sagsgangeog klagesystemets opbygning. Derudover kunne der være statistik om tidligere klager,for eksempel de som allerede nu indgår i Rigsadvokatens rapporter. Der kan blandt andetfindes inspiration til opbygningen af en sådan side på:www.pressenaevnet.dk eller påwww.ombudsmanden.dk.Endelig vedrører rapportens sidste anbefaling klagernes mulighed for at afgive forkla-ring. Det skal i højre grad sikres, at såvel klageren som indklagede betjente bliver hørt iklagesager. Dette skal være med til at sikre parternes retssikkerhed og kan give klagernestørre tillid til systemet. Derudover vil det også styrke klagers fornemmelse af, at dersker noget i klagesystemet. En yderlig mulighed er her, at klageren og indklaget får mu-lighed for at se den anden parts beskrivelse af sagen for dermed at sikre, dels at parterneikke taler forbi hinanden, dels at de vigtige elementer i sagen forstås af begge parter.Klageforløbet vil i denne udformning forløbe, som følger: klagesagen forelægges det ak-tuelle politipersonale, der klages over, som får mulighed for at kommentere klagesagen.Disse kommentarer fremlægges herefter for klageren, der får mulighed for at fremlæggesin udgave af sagen.

Tillæg 1: Metode og designAnalysens konklusioner bygger på en brugertilfredshedsundersøgelse. Brugertilfreds-hedsundersøgelser anvendes, når man ønsker et billede af brugernes oplevelse af en ser-vice eller en indsats – i dette tilfælde politiklagesystemet. Det er med andre ord klagernesvurderinger og oplevelser af politiklagesystemet, der er udgangspunktet for undersøgel-sen.Mere konkret består undersøgelsen dels af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse ’ud-sendt’ til alle de klagere, der har fået afgjort en klagesag i perioden 01.11 2006 – 01.04.2007, dels af 32 kvalitative interviews med udvalgte klagere i samme periode. Kombi-nationen af data muliggør en indsigt i såvel brugernes oplevelser af politiklagesystemetgenerelt som i klagernes nærmere forklaringer på og overvejelser bag deres svar.Nedenfor beskrives undersøgelsens metoder nærmere. Indledningsvis introduceres bru-gerundersøgelser som metode, og der redegøres blandt andet kort for, hvad brugerunder-søgelser kan bruges til og hvordan. Efterfølgende beskrives de konkrete metodiske over-vejelser i relation til den valgte undersøgelsesperiode og i forbindelse med henholdsvisden kvantitative og den kvalitative del af undersøgelsen. Der bliver blandt andet redegjortfor metodernes gyldighed, og konkrete valg i gennemførelsen af de to delundersøgelser.Brugerundersøgelser som metodeBrugerundersøgelser kan være et vigtigt element i kvalitetsvurderinger af offentlig ser-vice ikke mindst i forbindelse med den løbende kvalitetssikring og kvalitetsudvikling(Se evt også Bjørnholt et al., 2007; 2008). De kan give et billede af brugernes oplevelseaf en service eller en indsats – det vil i dette tilfælde sige deres oplevelse af politiklage-systemet. På den ene side kan brugertilfredshed være en indikator på, hvorvidt politikla-gesystemet leverer en tilfredsstillende service. På den anden side kan de også bidrage tilat identificere, hvor det er muligt at forbedre systemet – hvis målet er at øge brugernestilfredshed med og tillid til politiklagesystemet. De kan med andre ord bruges såvelfremadrettet som bagudrettet til at se, hvor går det godt og mindre godt, blandt andetmed henblik på at identificere hvad der ifølge klagerne kan forbedre politiklagesystemet.Brugeroplevelser er én blandt flere mulige vurderinger af politiklagesystemetUndersøgelsen her anskuer alene politiklagesystemet og deres afgørelse fra et bruger-perspektiv. Men det bør understreges, at brugertilfredshedsundersøgelser naturligvis kunmåler ét blandt flere kvalitetsaspekter, og denne undersøgelse giver blandt andet ikke- og er ikke i stand til at give - en faglig vurdering af politiklagesystemet. For eksempelkan det ikke på baggrund af undersøgelsen konkluderes, hvorvidt de afgørelser, somtræffes i de respektive statsadvokaturer, er fagligt korrekte.I politiklagesystemet vægter faglige og lovmæssige hensyn generelt højere end brugernestilfredshed. Det er naturligt nok, eftersom juridiske prioriteringer, retssikkerhedsregler,

og loven i øvrigt bør tilgodeses. Det ændrer imidlertid ikke ved, at klagernes vurdering afpolitiklagesystemet kan være yderst relevant og vigtig. Ikke mindst er det afgørende, atsåvel brugere som borgerne generelt har tillid til politiklagesystemet og deres behandlingaf klagesager. Grundlæggende er politiklagesystemet etableret med henblik på at sikre, atborgernes rettigheder tilgodeses, når de føler sig uretfærdigt behandlet af politiet. I kom-missoriet for Justitsministeriets udvalg ’om behandling af klager over politiet’ angivesdet også, at udvalget skal overveje muligheden for ”i endnu højere grad at sikre offent-lighedens tillid til, at sager vedrørende politiets personale behandles på betryggende vis”(Justitsministeriet, 2006: 2). Det betyder naturligvis ikke, at en klagesag nødvendigvisskal falde ud til klagerens fordel, men det er vigtigt, at de, der rejser klagesagen, oplever,at deres sag er blevet behandlet forsvarligt, fair og korrekt. Som det fremgår af under-søgelsen og dens anbefalinger, kan en del af utilfredsheden imødekommes med mindrevidtgående ændringer af politiklagesystemet. Og på sigt kan mindre utilfredshed føre tilstørre tillid til politiklagesystemet.DataindsamlingUndersøgelsen bygger på en kombination af spørgeskemadata og kvalitative interviewsmed et udvalg af de brugere, der har klaget over politiet. Kombinationen af dataind-samlingsmetoder gør det muligt dels at belyse brugernes tilfredshed med klagesystemetgenerelt, dels at gå i dybden med nogle af brugernes oplevelser. Dermed er det muligtat indkredse årsagerne til, at de er henholdsvis tilfredse og mindre tilfredse samt iden-tificere potentielle muligheder for at forbedre politiklagesystemet i overensstemmelsemed brugernes krav og ønsker. Undersøgelsesperioden (01.11 2006 – 01.04. 2007) ermere eller mindre valgt tilfældig, og det må forventes at være en ’typisk periode’, hvadangår omfanget og karakteren af klagesager over politiet – hvilket da også nogenlundeer tilfældet.SpørgeskemaundersøgelsenSpørgeskemaundersøgelsen er primært gennemført som telefoninterview. Telefoninter-view giver traditionelt en højere svarprocent end andre indsamlingsmetoder på grund afden ’personlige’ henvendelsesform. I flere tilfælde har det imidlertid været kompliceretat finde telefonnumrene på klagerne, som derfor har fået tilsendt et spørgeskema i detilfælde, hvor vi har kunnet fremskaffe deres postadresse.Etablering af kontakt til klagerneKendskab til klagesagerne er etableret med hjælp fra de respektive statsadvokaturer, derhver især har sendt oplysninger på de klagesager, som de har afgjort i den pågældendeperiode. Oplysningerne vedrører blandt andet klagens journalnummer, karakter og afgø-relse, og det er således alene formelle oplysninger, statsadvokaturerne har videregivet(jf. tilæg 2). Efterfølgende er oplysningerne blevet brugt til at identificere telefonnumreog eventuelle adresser på klagerne med henblik på at kontakte dem i forbindelse med

gennemførelsen af brugerundersøgelsen. I alt modtog vi oplysninger om 306 klagesager.Heraf er 71 klagesager af forskellige årsager blevet sorteret fra. Således er 62 klagesagerrejst af politiet selv og er frasorteret, da der dermed ikke findes en egentlig ’bruger’ (ogpotentiel respondent) tilknyttet sagen16. Dertil kommer 8 personer, som ikke kender til enklagesag, mens en enkelt person mener, at vedkommendes sag beror på en misforståelse.Dermed er vi nede på 235 klagesager.FrafaldsanalyseDe adspurgtes klagesager synes ikke at adskille sig markant fra de klagesager der i øvrigtblev afgjort i undersøgelsesperioden hvilket styrker konklusionernes gyldighed – fordisandsynligheden for forskelle mellem de, der har besvaret spørgeskemaet, og de der ikkehar, dermed er mindre. Ved at sammenligne andele får vi et billede af, hvor repræsenta-tive respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen er og dermed af vores konklusionersvaliditet – altså i hvilken grad vi kunne tænkes at nå frem til samme konklusioner, hvisalle de klagere, der har fået en klagesag afgjort i undersøgelsesperioden havde deltaget iundersøgelsen? Der blot tale om indikationer, da vi desværre ikke har mange variabler atsammenligne med, og der er tale om forholdsvis få personer i de to grupper, hvorfor vialene sammenligner procentandele.Særligt klagesagernes afgørelse (for eksempel medhold eller ikke medhold) kan forven-tes at have betydning for klagernes vurdering af politiklagesystemet. Derfor undersøgervi, hvorvidt afgørelser på klagesager inkluderet i undersøgelsen er repræsentative for alleklagesager i undersøgelsesperioden.Afgørelsens art ved adfærdssagerAfgørelsens artKlagen forligtKlagen tilbagekaldtKlagen for sent indkommetKlagen afvist som ubegrundetEj kritik, men forholdet beklagetGrundlag for kritikSystemkritikAndetI altDeltagere ispørgeskemaundersøgelsen41613911010100Undersøgelsesperioden22634521121100

Vi finder ikke afgørende forskelle, og i henholdsvis adfærdssager og straffesager er deren begrænset forskel på afgørelserne i de klagesager, der henholdsvis indgår og ikkeindgår i undersøgelsen. I forhold til adfærdssager er der i undersøgelsesmaterialet enoverrepræsentation af klagesager, hvor der er indgået et forlig (hvilket betyder at der erindgået forlig mellem parterne), mens en lidt mindre andel klagesager er afvist. Dettekan betyde, at vores undersøgelse har en tendens til at vise et mere positivt resultat, endhvis alle klagesager i undersøgelsesperioden var repræsenteret. Således må de der får ensag afvist i udgangspunktet forventes at være mere utilfredse, mens et forlig kan værepositivt for klagerne (men er det ikke nødvendigvis) og dermed medføre, at klagerne somudgangspunkt er mere positive.I straffesager er billedet imidlertid omvendt, og vores respondenter vil sandsynligvisvære mere utilfredse. Således har flere af de klagere, der indgår i spørgeskemaundersø-gelsen fået afvist deres klagesag, end det er tilfældet for øvrige klagere i undersøgelses-perioden. Dette er angiveligt med til at trække undersøgelsens konklusioner i en merenegativ retning. Forholdet er dog ikke så markant, som det umiddelbart kan virke, daefterforskningen i mindre grad er indstilles for klagere, der har deltaget i spørgeskema-undersøgelsen, og der er kun få straffesagsklager.Afgørelsens art ved straffesagerAfgørelsens artAnmeldelse afvistEfterforskningen indstilletPåtale opgivetTiltalegrundlagForholdet beklagetAndetI altDeltagere ispørgeskemaundersøgelsen74190007100Undersøgelsesperioden353812203100

For det første er klagesager fra alle statsadvokaturer repræsenteret. Det sker for at få etindblik i, hvorvidt der er forhold i de enkelte statsadvokaturer, som klagerne er særligthenholdsvis tilfredse eller utilfredse med. Det bør her tilføjes, at ikke alle typer af kla-gesager er repræsenteret i alle statsadvokaturer, så klagesagernes karakter kan variere,men indenfor enkelte klagesagstyper kan vi sammenligne statsadvokaturerne direkte. Vifinder imidlertid hverken i den kvantitative eller den kvalitative undersøgelse væsentligeforskelle mellem statsadvokaturerne (de enkelte statsadvokaturer er derfor ikke beskre-vet yderligere i rapporten).For det andet har vi både udvalgt interviewpersoner, der alt i alt er utilfredse (utilfredseog meget utilfreds) og tilfredse (tilfredse eller meget tilfredse) med sagsbehandlingen.Dermed får vi større mulighed for at indkredse såvel problemer som positive sider afpolitiklagesystemet, hvilket kan bruges til at identificere eventuelle forbedringstiltag.Endelig har variationer i klagesagernes indhold været et kriterium for udvælgelsen afinterviewpersoner. Det hænger sammen med, at klagersagernes indhold potentielt kanhave betydning for klagernes oplevelse af politiklagesystemet. Det er imidlertid ikkeentydigt tilfældet.

Tillæg 2: OplysningsseddelOplysningsseddel for samtlige afgjorte sager i perioden 01.11.2006- 01.05.20071. Sagens journalnummer____________________2. Hvilken statsadvokatur?(1)qFyn, Syd og Sønderjylland(2)qMidt, Vest og Sydsjælland, Lolland og Falster(3)qMidt, Vest og Sydøstjylland(4)qNord og Østjylland(5)qNordsjælland og Kbh’s vestegn(6)qKbh og Bornholm3. Navn på den, der har udfyldt oplysningssedlen____________________4. Navn, adresse og tlf.nummer på klagerNavnAdresseTelefonnummer5. Dato for modtagelse af klagen____________________6. Dato for afgørelse____________________7. Hvad angår klagen?a. Klager over politipersonalets adfærd(kapitel 93b)(1)qi. Klage over verbal adfærd m.v(2)qii. Klage over fysisk adfærdb. Straffesager mod politipersonale(kapitel 93c)(1)qi. Færdselssag(2)qii. Sager behandlet efter rpl. § 1020 a, stk. 2(3)qiii. Andet

9. Har klageren tidligere klaget over politiet?(1)qJa(2)qNejHvis ja, hvor mange gange har klageren så klaget?(Noter venligst antal gange):____________________10. Udspringer klagen af, eller er den forbundet med en straffesag mod klage–ren?(”modklage”)(1)qJa(2)qNej11. Udspringer klagen af, eller er den forbundet med en straffesag, klageren haranmeldt o.l.?(1)qJa(2)qNej12. Afgørelsens art ved adfærdssager(kapitel 93b)? Sæt gerne flere krydser(1)qa. Klagen forligt i politikredsen(”notitssager”)(2)qb. Klagen tilbagekaldt(3)qc. Klagen er indkommet for sent og afvist i medfør af retsplejeloven §q1019 a, stk. 2(4)qd. Klagen afvist som ubegrundet(herunder grundløs, hvor undersøgel-sen ikke har indbygget klagen og modstridende forklaringer(”påstandmod påstand”))(5)qe. Ej kritik, men forholdet beklaget(uhensigtsmæssig adfærd (underkritikgrænsen) forholdet beklaget overfor klager, selvom der ikkehar været grundlag for kritik af polititjenestemands adfærd).(6)qf. Grundlag for kritik af polititjenestemands adfærd

Tillæg 3: SpørgeskemaSagsnummer____________________Baggrund for klagen”Først vil jeg spørge ind til din baggrund for klagen”1. Hvordan startede din klagesag(det er muligt at give flere svar)?(1)qa. Jeg startede klagen på eget initiativ(2)qb. Politiet opfordrede mig til at klage(3)qc. En ven eller et familiemedlem opfordrede mig til at klage(4)qd. En advokat opfordrede mig til at klage(5)qe. Statsadvokaturen opfordrede mig til at klage(6)qf. Amnesty International opfordrede mig til at klage(7)qg. Krim opfordrede mig til at klage(8)qh. Andre opfordrede mig til at klage(9)qi. Statsadvokaturen iværksatte selv efterforskningen2. Hvad handlede din klage om?(1)qa. Om politiets hårdhændede adfærd(2)qb. Om politiets måde at tale til mig på(øgenavne, diskriminerende ud-talelser o.lign)(3)qc. Om både deres fysiske fremfærd og måden de talte til mig på(4)qd. Om politiets overtrædelse af færdselsloven(5)qe. Andet(hvad)? __________

1. Har du fået oplysninger om klagesystemet fra statsadvokaturen i forbindelsemed din klage?(1)qJa(2)qNej(3)qVed ikke2. Fik du tilstrækkelig information fra statsadvokaturen i forbindelse med dinklage?(1)qJa bestemt(2)qI nogen grad(3)qI ringe grad(4)qSlet ikke3. Har du afgivet forklaring til statsadvokaturen i forbindelse med din klage?(1)qJa flere gange(2)qJa en enkelt gang(3)qNej slet ikke(4)qVed ikke4. Synes du, at du i tilstrækkeligt omfang fik mulighed for at give din forklaringom sagen?(1)qJa bestemt(2)qI nogen grad(3)qI ringe grad(4)qSlet ikke5. Hvor lang tid gik der fra indlevering af din klage til din sag blev afgjort?____________________6. Hvor tilfreds er du med behandlingstiden for din klage(fra indlevering af klagetil afgørelse)?(1)qMeget tilfreds(2)qTilfreds(3)qHverken tilfreds eller utilfreds(4)qUtilfreds(5)qMeget utilfreds

7. Hvor væsentlig synes du, at følgende forhold er på en skala fra 1-10(hvor megetvæsentligt er 10 og uvæsentlig er 1)?(1)qa. Information fra statsadvokaturen i forbindelse med din klage__________(2)qb. Kort behandlingstid af din klage __________(3)qc. Mulighed for at give din forklaring om sagen__________8. Hvad forventede du at få ud af din klage?(1)qa. At få en samtale med en overordnet politimand(2)qb. At få en undskyldning fra det politipersonale, der var involveret iepisoden(3)qc. At det politipersonale, der var involveret i episoden blev irettesat(4)qd. At sagen blev undersøgt af statsadvokaturen(5)qe. At der blev rejst straffesag mod det pågældende politipersonale(6)qf. Andet(Hvad) __________9. Svarer afgørelsen til dine forventninger?(1)qJa bestemt(2)qI nogen grad(3)qI ringe grad(4)qSlet ikke10. Vil du frem for det klageforløb, du har oplevet, have foretrukket en mereuformel samtale med en overordnet politimand og dermed en væsentligt hurtigerebehandling af din klage?(1)qJa(2)qNej(3)qVed ikke11. Synes du, det var let at forstå, hvorfor afgørelsen af din sag blev som den blev?(1)qJa bestemt(2)qI nogen grad(3)qI ringe grad(4)qSlet ikke12. Synes du, at afgørelsen på din sag var skrevet i et let forståeligt sprog?(1)qJa bestemt(2)qI nogen grad(3)qI ringe grad(4)qSlet ikke

Politiklagenævn, statsadvokatur og politi”Sammenhæng mellem Politiklagenævn, statsadvokatur og politi”1. Ved du, hvem der sidder i Politiklagenævnet(du må gerne svare ja til flerekategorier)?(1)qa. Repræsentanter fra politiet(2)qb. Repræsentanter fra statsadvokaturen(3)qc. Advokater(4)qd. Almindelige borgere(5)qe. Andre(hvem)? __________(6)qf. Ved ikke2. Ved du, hvad Politiklagenævnets opgave er?(1)qa. De afgør klager over politiet(2)qb. De repræsenteret politiet i klagesager(3)qc. De overvåger statsadvokaturens sagsbehandling(4)qd. Andet(hvad)? __________(5)qe. Ved ikke3. Ved du, om der er forbindelse mellem Politiklagenævnet, politiet ogJustitsministeriet?(1)qa. Politiklagenævnet er en afdeling under politiet(2)qb. Politiklagenævnet er en afdeling under Justitsministeriet(3)qc. Politiklagenævnet er uafhængigt af Justitsministeriet og politiet(4)qd. Andet(hvad)? __________(5)qe. Ved ikke4. Statsadvokaturen kan kun bede politiet foretage de tekniske undersøgelser iforbindelse med klager. Hvad synes du om det?(1)qa. Det er meget tilfredsstillende(2)qb. Det er tilfredsstillende(3)qc. Det er hverken tilfredsstillende eller utilfredsstillende(4)qd. Det er utilfredsstillende(5)qe. Det er meget utilfredsstillende5. Hvordan synes du, at sammenhængen mellem Politiklagenævn og politiet børvære?(1)qa. Politiklagenævnet bør være en afdeling under politiet(2)qb. Politiklagenævnet bør være en afdeling under Justitsministeriet(3)qc. Politiklagenævnet bør være en selvstændig enhed, som er uafhængigaf Justitsministeriet og politiet

4. Hvad var din husstandsindkomst sidste år før skat(incl. dagpenge mv.)?_______________5. Hvilken uddannelse har du?(1)qa. Folkeskolen(2)qb. Grundlæggende erhvervsuddannelse(3)qc. Afsluttet erhvervsuddannelse(4)qd. Højere uddannelse af kort varighed(5)qe. Højere uddannelse af mellemlang varighed(6)qf. Højere uddannelse af lang varighed(7)qg. Andet(i så fald hvad?) __________6. Hvordan er dine boligforhold?(1)qa. Bor til leje i lejlighed eller værelse(2)qb. Bor til leje i hus(3)qc. Bor i ejerlejlighed(4)qd. Bor i eget hus(5)qe. Bor i andelslejlighed7. Hvad er dine familieforhold?(1)qa. Gift/samboende med børn(2)qb. Gift/samboende uden børn(3)qc. Alene med børn(4)qd. Alene uden børn8. Må vi kontakte dig senere med henblik på eventuelle opfølgende spørgsmål ellerinterview?(1)qJa(2)qNej