Minister for Ligestilling Velfærdsministeriet Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 7226 9780 Fax. 7226 9780 E-mail [email protected]
|
Folketingets Politisk-Økonomiske udvalg
Dato: 11. marts 2009
Under henvisning til Folketingets Politisk-Økonomiske udvalgs brev af 4. februar 2009 følger hermed minister for ligestillings svar på spørgsmål nr. 59 (PØU Alm. del), stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).
Â
â€Mener ligestillingsministeren, at det har en betydning at involvere muslimske kvinder i en antiradikaliseringsplan?â€
Svar:
Regeringens antiradikaliseringsplan retter sig mod alle unge, uanset køn. Med handlingsplanens mange forskellige initiativer er det formålet at nå ud til både unge kvinder og unge mænd, der er i fare for at blive radikaliseret, og som måske allerede i et eller andet omfang er præget af ekstremistiske holdninger. Gennem en tidlig og helhedsorienteret indsats vil de unge med udgangspunkt i deres skolegang, fritidsliv, uddannelse og arbejde blive tilbudt alternativer til den livsstil, som ekstremisterne kan tilbyde dem.
I selve udmøntningen af de forskellige initiativer vil man kunne se på, om der er forskelle på unge kvinders og unge mænds adfærd - hvilke bevæggrunde, de har for at blive tiltrukket af ekstremismen, og hvordan en evt. radikalisering manifesterer sig. På den baggrund kan der sættes ind med målrettede indsatser, der kan forhindre, at de unge radikaliseres eller indsatser, der kan medvirke til, at de unge afradikaliseres.
Karen Jespersen