PØU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm., om der er eksempler på at skifte af statsminister er sket på samme måde som i 2009 m.v., til statsministeren

Statsminister Lars Løkke Rasmussens svar på spørgsmål nr. 207-213 (alm. del) stilletaf Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen(EL).

Spørgsmål 207:»Under henvisning til statsministerens svar på PØU alm. del spørgsmål 148 om stats-ministerskiftet bedes ministeren redegøre for: Hvordan er skifte af statsminister udennyvalg gennemført i tidligere tilfælde, herunder hvordan det parlamentariske flertal forden nye regering er konstateret?«

Svar:Der redegøres nedenfor overordnet for de statsministerskifter, som har fundet sted ef-ter 1955. Redegørelsen bygger navnlig på Tage Kaarsteds fremstilling ”De DanskeMinisterier 1953-1972”.

Hans Hedtoft:Da Hans Hedtoft døde i 1955, var den daværende udenrigsminister, H.C. Hansen, kon-stitueret som statsminister under Hedtofts ophold i udlandet. H.C. Hansen lod sig udenvidere udnævne til ny statsminister. Et flertal havde 2 år tidligere i 1953 peget på ensocialdemokratisk regering.

H.C. Hansen:Da H.C. Hansen døde i 1960, havde Viggo Kampmann under den sidste sygdomsperi-ode været konstitueret som statsminister. Regeringen var en flerpartiregering beståen-de af Socialdemokratiet, Retsforbundet og Det Radikale Venstre. Viggo Kampmannblev udnævnt som statsminister med en uændret regeringssammensætning. Forindenhavde de tre partiledere fra regeringspartierne over for kongen bekræftet, at regerin-gens parlamentariske grundlag var uændret.

Viggo Kampmann:Under Viggo Kampmanns hospitalsindlæggelse i august 1962 blev den daværendeudenrigsminister, Jens Otto Krag, konstitueret som statsminister. Den 3. september1962 indgav Jens Otto Krag som fungerende statsminister regeringens afskedsbegæ-ring. Herefter modtog Kongen Jens Otto Krag som repræsentant for Socialdemokratietog Karl Skytte som repræsentant for Det Radikale Venstre. De anbefalede, at Kragblev udnævnt til statsminister, hvilket Kongen straks gjorde. En partilederrunde blevanset for ufornøden, eftersom Krags parlamentariske grundlag var det samme somKampmanns.

Jens Otto Krag:Da Jens Otto Krag i oktober måned 1972 meddelte, at han ikke ønskede at fortsættesom statsminister, blev den daværende udenrigsminister, K.B. Andersen, konstitueretsom statsminister, og Anker Jørgensen få dage senere udnævnt som ny statsminister.Forinden havde der i Statsministeriet været afholdt et gruppeformandsmøde, hvor detkonstateredes, at et statsministerskifte ikke ville medføre nogen ændring i regeringensparlamentariske grundlag, og at der derfor ikke var nogen anledning til at tilrådeDronningen at rådføre sig med partilederne. Herefter gennemførtes regeringsskiftetuden nogen formelig dronningerunde.

Anker Jørgensen:Regeringsskiftet i 1982, hvor Poul Schlüter afløste Anker Jørgensen, fandt sted efter atregeringen demissionerede, hvorefter der var en formelig dronningerunde.

Poul Schlüter:Regeringen Schlüter demissionerede den 15. januar 1993 og efter en formelig dron-ningerunde udnævntes regeringen Poul Nyrup Rasmussen.

-3-Spørgsmål 208:»Har der ved tidligere skifte af statsminister uden nyvalg før eller efter skiftet væretdiskussion om, hvordan forløbet statsretsligt skulle være?«

Svar:Tidligere skifte af statsminister er beskrevet flere steder i den juridiske litteratur.Statsministeriet kan f.eks. henvise til Tage Kaarsteds fremstilling ”De Danske Ministe-rier 1953-1972”, ”Regeringsdannelsen 1981” af Holger Hansen, Juristen 1982, s. 96ff,”Regeringsskiftet i januar 1993” af Holger Hansen, Juristen 1993, s. 285ff samt til Jør-gen Albæk-Jensens artikel ”Nogle statsretlige spørgsmål i forbindelse med regerings-skifte uden valg”, som er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1993B, s. 176ff. Der redegø-res de nævnte steder for de faktuelle forløb og de statsretlige overvejelser og problem-stillinger i forbindelse med de forskellige statsministerskifter.

-4-Spørgsmål 209:»Er der eksempler på at skifte af statsminister er sket på samme måde som i 2009.Hvis ikke, hvad er begrundelsen for de enkelte afvigelser?«

Svar:Grundloven indeholder ikke detaljerede regler om den fremgangsmåde, der skal følgesi forbindelse med et såkaldt statsministerskifte. Generelt skal den forfatningsretligeregulering heraf ses i sammenhæng med den konkrete situation, herunder de parlamen-tariske forhold.

Om fremgangsmåden i forbindelse med statsministerskiftet i 2009 kan henvises til mitsvar på spørgsmål nr. 148 (alm. del) stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Somdet fremgår heraf, minder de nærmere omstændigheder vedrørende statsministerskifteti 2009 meget om situationen i 1972, jf. min besvarelse af spørgsmål 207. Der blev dogikke i forbindelse med skiftet i 2009 konstitueret en statsminister til at forestå skiftet,som det var tilfældet i 1972. Den del af fremgangsmåden i 1972 har dog også efterføl-gende været kritiseret.

Fremgangsmåden i 2009 er endvidere sammenlignelig med de tidligere fremgangsmå-der i 1955, 1960 og 1962, jf. min besvarelse af spørgsmål 207, derved, at det i dissesituationer konstateredes, at det parlamentariske grundlag var uændret efter et statsmi-nisterskifte, der således kunne gennemføres uden en dronningerunde.

-5-Spørgsmål 210:»Var der en statsretslig begrundelse for den tidsplanlægning, der nødvendiggjorde atøkonomi- og erhvervsministeren blev hentet så hurtigt hjem?«

Svar:Som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 209 indeholder grundloven ikke detaljerederegler om den fremgangsmåde, der skal følges i forbindelse med et såkaldt statsmini-sterskifte.

Det er sædvanligt, at dannelsen af en ny regering søges gennemført hurtigst muligt, nården siddende statsminister har indgivet sit ministeriums afskedsbegæring til Dronnin-gen. Dette skal bl.a. ses i lyset af grundlovens § 15, stk. 2, hvoraf det følger, at et mini-sterium, som har begæret sin afsked, fungerer, indtil et nyt ministerium er udnævnt, ogat fungerende ministre i deres embede kun kan foretage sig, hvad der er fornødent tilembedsforretningernes uforstyrrede førelse.

-6-Spørgsmål 211:»Var repræsentanter for det parlamentariske flertal for den nye regering fysisk til stedehos statsoverhovedet før den nye statsminister blev anerkendt?«

Svar:Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 148 (alm. del) stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at statsministeren den 5. april 2009holdt møder i Statsministeriet med repræsentanter for partierne Venstre, Konservative,Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. På møderne blev det bekræftet og protokolleret,at en ny regering bestående af Venstre og Konservative med Lars Løkke Rasmussensom statsminister ville have parlamentarisk opbakning fra de ovennævnte partier – dersamlet udgør et flertal i Folketinget.

-8-Spørgsmål 213:»Gik regeringen som helhed af, hvorefter ministrene blev udnævnt/genudnævnt ellerblev kun ændringerne præsenteret for statsoverhovedet?«

Svar:Der henvises til min besvarelse af spørgsmål 148 (alm. del) stillet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg, hvor der udførligt er redegjort for forløbet i forbindelse medstatsministerskiftet.