|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
22. oktober 2008
|
Besvarelse af spørgsmål 19 alm. del stillet af Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg 8. oktober 2008 efter ønske fra Frank Aaen (EL)
Spørgsmål 19: Hvem skal lede det kommende afviklingsselskab?
Svar: Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet A/S blev stiftet d. 13. oktober 2008.
Afviklingsselskabet har i overensstemmelse med loven til formål at sikre, at simple kreditorer i de pengeinstitutter og filialer, der er omfattet af garantiordningen får dækket deres krav.
For at sikre, at afviklingsselskabet er funktionsdygtigt allerede fra dags dato, hvis der måtte opstå behov for det, er der indsat en midlertidig bestyrelse bestående af embedsmænd fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Der vil snarest blive afholdt en ekstraordinær generalforsamling, hvor en permanent bestyrelse vil blive valgt.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|