PØU, Alm.del - 2008-09 - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om ministeren vil oversende det notat, spørgeren er bekendt med forefindes på Beskæftigelsesministeriets intranet, som beskriver de i pressen beskrevne planer om at flytte Ligestillingsafdelingen ind under Arbejdsmarkedsstyrelsen, til ministeren for ligestilling

Det har været en præmis for analysen, at enhedsorganisationen med et smalt depar-tement og faglige styrelser fastholdes. Formålet med enhedsorganisationen er bl.a.at skabe en tæt sammenhæng mellem policyudvikling og drift og dermed højnekvaliteten i ministerbetjeningen.Nogle af de nye områder, som ministeriet har fået tilført i forbindelse med ressort-ændringen, ligger tæt op af de opgaver, som i dag varetages af Arbejdsdirektoratet,Arbejdsmarkedsstyrelsen og til dels Arbejdsskadestyrelsen. Analysen har derforfokus på de tilførte opgaver i forhold til de tre styrelser. Ligestillingsafdelingen ogpensionsområdet har endvidere visse snitflader til JAIC’s område. Dette indgår li-geledes i analysen.Derimod omhandler analysen ikke de områder, der varetages af Arbejdstilsynet ogDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.Tilpasning af departementets organisering

Der er i kommissoriet angivet fire fokuspunkter for analysen af de nye og hidtidigeopgaver:Den aktive beskæftigelsesindsats og forsørgelse for mennesker i den erhvervs-aktive alderSammenhængen mellem de ligestillingsmæssige opgaver og den beskæftigel-sesrettede indsats i beskæftigelsesministerietYdelser for personer, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedetTilsyns- og kontrolopgaver, der ligger i forlængelse af udbetaling af ydelser.Med afsæt i de 4 fokuspunkter tager analysen udgangspunkt i, hvorledes opgavernemest hensigtsmæssigt kan placeres ud fra såvel en driftsmæssig som en udvik-lingsmæssig vinkel. Analysen af opgaverne er struktureret ud fra følgende centraletemaer:

Der kan identificeres en række opgaver, der alle har som primær målsætning - gen-nem en aktiv beskæftigelsesindsats – at sikre, at udbuddet af arbejdskraft og be-skæftigelsen er størst mulig.Den aktive beskæftigelsesindsats og de økonomiske incitamenter, dvs. ydelserne,spiller afgørende sammen i forhold til denne målsætning, hvilket også et løbendetæt samarbejde mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet omkringpolicyudvikling vidner om. Der er således et væsentligt koordineringsarbejde i for-hold til at få regler og indsatser på ydelsessiden til at spille sammen med reglernepå aktivsiden.Det skal præciseres, at det alene er de midlertidige forsørgelsesydelser, som er i fo-kus, da det er disse ydelser, der i særlig grad knytter sig til den aktive beskæftigel-sesindsats.Opgaverne bliver i dag primært løftet af to enheder i Beskæftigelsesministeriet -Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet. Det gælder bl.a. opgaver i forholdtil arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, fleksjob, forebyggelse af førtidspension,sygedagpenge, revalidering og den aktive indsats over for ledige.

Ydelseskontoret, som nu er en del af Beskæftigelsesministeriet, har det lovgiv-ningsmæssige ansvar for reglerne om førtidspension og varetager specifikt opfølg-ning på førtidspensionsreformen. Ydelseskontoret har historisk set haft et tæt sam-arbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsdirektoratet om denne opgave.Det vil være nærliggende i en ny organisering af Beskæftigelsesministeriet at tæn-ke i en samlet placering af disse opgaver, som i dag er spredt ud over Arbejdsmar-kedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Ydelseskontoret.Det skal nævnes, at Sikringsstyrelsen løfter en række opgaver vedr. social sikringaf vandrende arbejdstagere m.v., som hovedsagelig handler om erhvervsaktive bor-gere, der arbejder i udlandet. Det er her vurderingen, at disse opgaver fortsat erbedst placeret sammen med opgaverne om international pension m.v. på grund af etfælles EU-retsgrundlag og samarbejde i forhold til EU og udenlandske myndighe-der, synergi i opgaverne vedr. vejledning af borgere, virksomheder og myndighe-der samt samarbejde om digitalisering af udveksling af data og blanketter med dan-ske og udenlandske myndigheder.Hvis man vælger at samle opgaver vedrørende den aktive indsats og de midlertidi-ge ydelser, er det væsentligt at overveje snitfladen til de varige forsørgelsesydelser(førtidspension, efterløn og folkepension). Det er ikke mindst relevant set i lyset afde forskellige forslag, der kan komme i spil i forbindelse med en evt. førtidspensi-onsreform.På tværs af Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Ydelseskontoret løf-tes i dag yderligere en række opgaver, der handler om at understøtte en senere til-bagetrækning fra arbejdsmarkedet og supplerende beskæftigelse for personer påvarige ydelser. I Arbejdsdirektoratet løftes opgaverne i forhold til efterløn, fleksy-delse og delpension, mens Arbejdsmarkedsstyrelsen varetager opgaver i forhold tilseniorindsats generelt, seniorjobloven samt spydspidskampagnen for den fleksibleefterløn. I Ydelseskontoret er der aktuelt tale om opgaver i forhold til opsat pensi-on, evaluering af jobplan (økonomiske incitamenter for pensionister til at søge sup-plerende beskæftigelse) og pensionstemaet på Borger.dk.Såfremt en fremtidig organisering tager udgangspunkt i en sondring mellem mid-lertidige og varige ydelser, skal det sikres, at der fortsat er et konstruktivt samar-bejde mellem enhederne om at øge tilbagetrækningsalderen og den supplerende be-skæftigelse for personer på varige ydelser.2. Opgaver i forhold til ligestilling

Hvor JAIC har ansvaret for ligebehandlingsloven, ligelønsloven og barselloven,har de decentrale enheder i Beskæftigelsesministeriet ikke egentlige snitflader tilligestillingsarbejdet. Fælles er dog, at der arbejdes målrettet med ligestillingsvurde-ringer af lovforslag for derved at synliggøre ligestillingsaspekter af ny lovgivning.Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder for det størst mulige udbud af arbejdskraft samtmed indsatsen for at få ledige hurtigst muligt i job. Disse indsatser har ikke et selv-stændigt kønsperspektiv, men kønsligestillingsaspektet indtænkes som en del af degenerelle politikker og implementering af lovgivningen i overensstemmelse medmainstreamingstankegangen. Derudover er der en sammenhæng mellem beskæfti-gelsesindsatsen og kønsligestilling på arbejdsmarkedet, jf. bl.a. det arbejde, der ud-føres i specialfunktionen for ligestilling, som har ansvaret for at fremme ligestillingmellem kønnene på arbejdsmarkedet. Endvidere håndteres kønsmæssige ubalancerfor så vidt, at de enten modvirker en forøgelse af arbejdsudbuddet, eller at den ak-tive beskæftigelsespolitik er kønsdiskriminerende.Der er ikke nødvendigvis sammenfald mellem de opgaver, der løses i de respektiveenheder. Spørgsmålet om en yderligere sammenhæng mellem opgaverne afhængeri første omgang af den politik, den nye ligestillingsminister ønsker gennemført.Dette gør sig gældende både i relation til de lovbundne og de ulovbundne ligestil-lingsopgaver. Ligestillingsloven er hovedsagligt udtryk for national regulering,men indeholder dog enkelte bestemmelser, der udspringer af EU-retten. Det juridi-ske udgangspunkt adskiller sig derved fra den øvrige lovgivning om ligestilling ogligebehandling på Beskæftigelsesministeriets område, også idet loven i højere gradindeholder pligter for den enhver tid siddende ligestillingsminister og er uløseligtforbundet med den politik, som ligestillingsministeren ønsker gennemført.Heroverfor står, at ligebehandlingsloven, ligelønsloven og barselreglerne har en tætsammenhæng med reguleringen af det indbyrdes forhold mellem en arbejdsgiverog en lønmodtager. Lovene er således uløseligt forbundet med den øvrige arbejds-retlige regulering, og arbejdsmarkedets parter har dermed store interesser på dettefelt, bl.a. fordi en del af reglerne er afspejlet i de kollektive overenskomster. Dennetætte sammenhæng illustreres bl.a. også af, at fx ligeløn ofte er indgået (og indgår)som et overenskomstkrav, og at der således herigennem er en stærk forankring i detkollektive arbejdsretlige system.Yderligere er der det fællestræk for ligebehandlingsloven og ligelønsloven, at derer tale om lovgivning, der i høj grad relaterer sig til EU-regulering på lige fod meden lang række øvrige ansættelsesretlige love, der opererer med samme juridiskebegrebsapparat. Det gør sig særlig gældende med hensyn til forskelsbehandlings-loven, men også lov om tidsbegrænset ansættelse og deltidsloven, der baserer sigpå EU-partsaftaler, indeholder forbud mod forskelsbehandling og krav om ligebe-handling i forholdet mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager.Den EU-retlige base samt det forhold, at det som altovervejende hovedregel over-lades til arbejdsmarkedets parter at implementere EU-direktiver på det ansættelses-retlige område gennem kollektive overenskomster, knytter endvidere ligebehand-lingsloven og ligelønsloven tæt til den ansættelses- og arbejdsretlige regulering, derhåndteres i JAIC.

Det kunne være relevant at indtænke ligestillingsarbejdet sammen med en aktiv be-skæftigelsesindsats og forholdene for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, uagtetat der ikke er nogen formuleret ligestillingsstrategi i Arbejdsmarkedsstyrelsen’sprimære opgavevaretagelse. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder sær-lige bestemmelser om samtlige grupper, men skal i overensstemmelse med main-streamingsprincippet kunne tage højde for alles behov i forbindelse med adgangentil beskæftigelse.Med hensyn til den lovgivning på ligebehandlings- og ligestillingsområdet (ligeløn,ligebehandling og barsel), der vedrører relationen mellem arbejdsgivere og løn-modtagere, er det afgørende at bevare tilknytningen til den øvrige ansættelsesretli-ge regulering, jf. det ovenanførte om begrebsapparat, implementering og relation tildet kollektive system. JAIC bør derfor fortsat varetage drift og udvikling på detteområde.3. Opgaver i forhold til pensionsområdet

Pensionsområdet – primært defineret som reguleringen af forholdene efter udtræ-den af arbejdsmarkedet – har hidtil været varetaget både i Beskæftigelsesministeri-et og i Ydelseskontoret og Sikringsstyrelsen i det tidligere Velfærdsministerium.Arbejdsdirektoratet har ansvaret for efterløn, mens lovansvaret for ATP og LD erplaceret i JAIC. Ydelseskontoret og Sikringsstyrelsen varetager opgaver i forholdtil folkepension og førtidspension. En række opgaver har været varetaget i samar-bejde mellem de to ministerier. Der er tale om opgaver i relation til det generellepensionsområde i forhold til fx oplysning og analyser omkring dækningsgrader ogrestgrupper samt Pensionsinfo og Borger.dk.Reguleringen af de områder, der samlet set kan grupperes under overskriften ”Pen-sion”, er relativt forskelligartede. En del af reguleringen vedrører selve adgangentil en bestemt ordning efter udtræden af arbejdsmarkedet (efterløn, folkepension ogførtidspension). ATP området er karakteriseret ved regulering af både adgangen tilordningen, der i overvejende grad knyttes op på beskæftigelse, samt optjeningsbe-tingelser og bidragssatser, og reguleringen af udbetalinger, herunder efterlevendeydelser m.v. Arbejdet indebærer en høj grad af involvering af arbejdsmarkedetsparter, der fastsætter bidraget via medlemskab af ATP’s bestyrelse. Derudover ind-tænkes ATP i mere overordnede pensionspolitiske overvejelser, idet ATP udgør etsupplement til folkepension.Der synes imidlertid at være basis for at se pensionsområdet i en større sammen-hæng. Både Ydelseskontoret og JAIC og til dels Sikringsstyrelsen deltager såledesi Pensionsinfo og arbejdet i forbindelse med Borger.dk samt overvejelserne om enpensionsoversigt. Den generelle politikudvikling på pensionsområdet i form affastholdelse på arbejdsmarkedet og motivation til at opspare til pension kunne medfordel tænkes sammen og derved optimeres.Arbejdet med restgruppeproblematikken, dvs. personer, der ikke sparer op til pen-sion og derfor alene er henvist til folkepension, og dækningsgrader, vil ligeledeskunne tænkes mere på tværs i forhold til sikring til alderdommen, både i relation tilarbejdsmarkedspensionerne, der er parternes domæne, samt ATP-området og fol-

Blandt de nye områder, som er tilført Beskæftigelsesministeriet med ressortomlæg-ningen, kan der identificeres en gruppe af opgaver, som omhandler støtte til perso-ner, der ikke relaterer sig til personernes aktive deltagelse på arbejdsmarkedet.Ydelserne udbetales således både til personer i den erhvervsaktive alder og til per-soner, der ikke er aktive på arbejdsmarkedet.Opgaverne har karakter af personlige tilskud, som udspringer af lav indkomst, dår-ligt helbred samt en række konkrete personlige udfordringer. Der er altså tale omopgaver, der falder udenfor kernen af Beskæftigelsesministeriets traditionelle fag-lige ressortområde, da ydelserne ikke relaterer sig til personens tilknytning til ar-bejdsmarkedet.Opgaverne eller ydelserne er i højere grad udtryk for sociale foranstaltninger, somudspringer af et socialpolitisk hensyn om at tilgodese svage grupper.Det vurderes, at der vil være en synergi i at tænke opgaverne fra Ydelseskontoretog Sikringsstyrelsen sammen. Det kan i den forbindelse overvejes, om opgaverneorganisatorisk skal placeres i en selvstændig enhed eller integreres med andre op-gaveområder i Beskæftigelsesministeriet. I så fald kan der peges på flere nært rela-terede områder.For det første har opgaverne en meget tæt snitflade til hele diskussionen om fattig-dom og ulighed - dvs. starthjælp, kontanthjælpsloftet, 300/450 timers reglen og 500kr. nedsættelsen, som har været placeret i såvel Arbejdsdirektoratet som Ydelses-kontoret.For det andet hænger opgaverne tæt sammen med pensionsområdet, idet en for-holdsvis stor del af ydelserne er målrettet modtagere af social pension.5. Internationale opgaver

Opgaverne vægter meget forskelligt i enhederne. Eksempelvis kan det meste afSikringsstyrelsens arbejde grupperes under kategorien internationale opgaver, idetstyrelsens to hovedopgaver er international pension og social sikring af vandrendearbejdstagere. På den anden side fylder de internationale opgaver mindre i opgave-beskrivelserne fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet og Arbejdsskade-styrelsen. Flere enheder har givetvis ikke beskrevet alle internationale opgaver,fordi de i vid udtrækning tænkes ind i den almindelige faglige opgaveløsningDet giver anledning til en generel overvejelse om, hvorvidt man skal samle interna-tionale opgaver med henblik på at vægte spidskompetencer på området, eller om deinternationale opgaver mere hensigtsmæssigt skal indgå i den almindelige opgave-løsning.Der er en meget tæt snitflade mellem enhedernes internationale opgaver og den in-ternationale del af JAIC. Som følge heraf er der også allerede nu placeret 3 medar-bejdere fra det internationale kontor i det tidligere Velfærdsministerium i JAIC.Bevarelsen af den nuværende struktur med en decentral (og faglig) forankring af deinternationale opgaver som et integreret led i den almindelige faglige opgaveløs-ning er nærliggende, jf. præmissen om et fortsat smalt departement. Det er endvi-dere vurderingen, at sager til DC og ministeren vedr. internationale forhold fortsatbør koordineres via JAIC.6. Opgaver i forhold til arbejdsskader

De centrale opgaver på arbejdsskadeområdet er behandling af arbejdsskadesager,dvs. sager vedrørende arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt vejledende udta-lelser i private erstatningssager.Sikringsstyrelsens 6. kontor samarbejder med Arbejdsskadestyrelsen vedrørendelovvalg for danske arbejdstagere under arbejde i udlandet og udlændinge på arbej-de i Danmark med et begrænset antal sager.Der synes at være en lighed mellem de sagstyper, der i dag løses i Arbejdsskade-styrelsen og de sagstyper, som varetages af Sikringsstyrelsen, idet de begge be-handler et stort antal konkrete personsager på baggrund af en kompleks lovgivning.Arbejdsprocesserne i de to enheder minder altså om hinanden, men indholdsmæs-sigt er der imidlertid ikke noget fagligt opgavesammenfald bortset fra administrati-onen af arbejdsskadesager, hvor danske og udenlandske arbejdstagere er kommettil skade i henholdsvis udlandet og Danmark.Dette giver alene grundlag for at overveje, om behandlingen af arbejdsskadesagermed bl.a. ansøgninger vedrørende pensioner mv. til personer med bopæl i udlandet,der i dag behandles i Sikringsstyrelsen, kunne overføres til Arbejdsskadestyrelsen.For så vidt angår det indholdsmæssige i Sikringsstyrelsens opgaver er det imidler-tid vurderingen, at der er et større overlap i forhold til opgaver vedrørende admini-strationen af de passive ydelser, jf. afsnittet om opgaver i forhold til pensionsområ-det ovenfor.7. Opgaver i forhold til tilsyn og kontrol

Der er i dag en lang række tilsynsopgaver i tilknytning til de enkelte enheders op-gavevaretagelse.De enkelte enheder har hver især nogle opgaver i forhold til at føre kontrol medegen økonomi og opgavevaretagelse. Det kommer dog i varierende grad til udtryk ide bidrag, som enhederne har indsendt. Det er vurderingen, at den enkelte enhedfortsat selv bør have ansvaret for at føre egentilsyn.Herudover er der en række eksterne tilsynsopgaver, der handler om at føre tilsynmed kommunernes udbetaling af ydelser til borgerne, herunder kommunernesoverholdelse af reglerne for udbetaling af offentlige ydelser. Arbejdsdirektoratethar ansvaret for hovedparten af disse opgaver. Arbejdsmarkedsstyrelsen har i detnuværende system også en række opgaver i forhold til den kommunale revision ogkontrol med udbetaling af refusionstilskud, men disse opgaver er under afvikling iforbindelse med etableringen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem.Det vil være relevant at sammentænke opgaver i relation til tilsynet med kommu-nerne, så denne opgave varetages i én enhed frem for som i dag at være spredt udover flere enheder.Der er også en række opgaver i relation til tilsynet med a-kassernes administrationog regnskab. Disse opgaver varetages af Arbejdsdirektoratet, ligesom Arbejdsdi-rektoratet også årligt udarbejder en benchmarking analyse af a-kasserne.Desuden er der en række opgaver i relation til kontrollen med de sociale ydelsermed henblik på at modvirke socialt bedrageri. Disse opgaver varetages i dag pri-mært af Arbejdsdirektoratet, men også Ydelseskontoret har en række opgaver påområdet. Der er formentlig mange fælles træk ved disse opgaver, idet de alle har tilformål at udøve kontrol med modtagere af sociale ydelser. Set i lyset heraf vil derformentlig også være en række fordele ved at sammentænke disse opgaver i en nystruktur. Der kan endvidere argumenteres for, at idet Beskæftigelsesministerietmed ressortomlægningen har fået ansvaret for langt flere ydelser, vil en sammen-tænkning og ensretning af opgaverne på dette område kunne styrke kontrollen medudbetaling af sociale ydelser.Sammenfatning

I det følgende præsenteres et forslag til en model, der indarbejder de nye ressort-områder, som Beskæftigelsesministeriet har fået tilført i forbindelse med rege-ringsomdannelsen den 7. april 2009.I modellen foreslås det, at organisationen tænkes på tværs af den samlede opgave-varetagelse. Temaanalysen vidner som nævnt om, at der er en række opgaver, der idag løses af flere enheder, som med fordel kan samles fremadrettet. Tilgangen ersåledes, at såvel de nye som de gamle ressortområder placeres i en ny struktur udfra en overordnet præmis om, at der skal være størst mulig indholdsmæssig sam-menhæng og synergi mellem de opgaver, som varetages i den enkelte enhed. Sam-tidig er der taget hensyn til, at de nye enheder skal have en vis størrelse.Forslag til ny struktur for Beskæftigelsesministeriet

Det første område er den aktive indsats over for de målgrupper, der midlertidigt erpå offentlig forsørgelse, fx kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge. Og hvor ind-satsen handler om at hjælpe mennesker tilbage i job hurtigst muligt og modvirkeudstødning fra arbejdsmarkedet.Som nævnt i temaanalysen, er der en sammenhæng mellem den aktive beskæftigel-sesindsats og de økonomiske incitamenter, dvs. de ydelser, som borgerne modta-ger. Det vil derfor også være naturligt at samle de opgaver, der knytter sig til ud-formningen af den aktive indsats med de opgaver, der knytter sig til betingelsernefor de midlertidige ydelser, som målgrupperne for den aktive indsats modtager. Demidlertidige ydelser er arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, ledighedsydelse, re-valideringsydelse, starthjælp og sygedagpenge. Derimod knytter barselsdagpenge,9

Det andet område, som kan identificeres på tværs af de 7 temaer, knytter sig tilydelserne til de personer, der ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet (førtids-pension, efterløn og folkepension) samt ydelser, der ikke har en direkte relation tilden aktive beskæftigelsesindsats, fx barselsdagpenge, børnepasningsorlov samt fe-rieloven. Hertil kommer de ydelser, som ikke relaterer sig direkte til den enkeltestilknytning til arbejdsmarkedet, fx boligstøtte og børnetilskud.Det er vurderingen, at pension og personlig støtte med fordel kan samles i én ogsamme enhed. Opgaverne under personlig støtte hænger tæt sammen med pensi-onsområdet, da en forholdsvis stor del af ydelserne som tidligere nævnt er målrettetmodtagere af social pension.En samling af disse opgaver kan også ses i sammenhæng med Projekt objektivsagsbehandling, hvor udbetaling af en række offentlige ydelser overvejes samlet, fxbarselsdagpenge, folkepension, boligstøtte og børnebidrag.Samtidig vurderes denne enhed at få en tilstrækkelig størrelse opgjort i antal års-værk, hvilket ikke er tilfældet, hvis enten pension eller personlig støtte står alene.Dette område vil organisatorisk bestå af de dele af Arbejdsdirektoratet, der i daghar ansvaret for de varige forsørgelsesydelser, dvs. efterløn, førtidspension og fol-kepension, samt barselsdagpenge, børnepasningsorlov og ferieloven. Hertil kom-mer Sikringsstyrelsen, Ydelseskontoret og de opgaver, der følger af ATP- og LD-loven, som foreslås flyttet fra JAIC til denne nye enhed.Der vil i modellen være en klar opgavedeling mellem de to ovennævnte nye styrel-ser, hvor førstnævnte (’aktiv beskæftigelsesindsats’) vil være ansvarlig for indsatsog ydelser, når borgerne er aktive på arbejdsmarkedet, og hvor sidstnævnte (’pen-sion og personlig støtte’) vil håndtere de opgaver, der primært vedrører borgere,som varigt har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.Der vil dog naturligvis fortsat være snitflader mellem disse to enheder. For det før-ste vil der være en snitflade i forhold til den beskæftigelsespolitiske udfordring, derbestår i at understøtte en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og øge densupplerende beskæftigelse for personer på varige ydelser. Jf. afsnittet om opgaver iforhold til en aktiv beskæftigelsesindsats løfter Arbejdsmarkedsstyrelsen i dag enrække opgaver i forhold til seniorerne på arbejdsmarkedet, som med fordel kan ses

Det tredje område, som kan identificeres, er controlling i forhold til det eksternesystem for så vidt angår udbetalinger og refusion til a-kasser og kommuner samtrådigheds- og visitationstilsynet. Dertil kommer opgaverne i forhold til bekæmpel-se af socialt bedrageri.De ovenstående opgaver vil med fordel kunne sammentænkes i én enhed – en spe-cialiseret og effektiv controller-enhed, idet der en lang række fællestræk mellem deopgaver, som særligt Arbejdsdirektoratet, men også Arbejdsmarkedsstyrelsen ogYdelseskontoret i dag hver især har ansvaret for.Med den komplekse lovgivning og den meget omfattende udbetaling af offentligeydelser, der er på ministeriets område, vil tilsynet i forhold til dette kunne styrkesmed en ny enhed, der har fokus på controlling i forhold til administration af Be-skæftigelsesministeriets lovgivning i kommuner og a-kasser, dvs. opfølgningen iforhold til det eksterne system, herunder sikre en korrekt administration af udbeta-linger.Det er vurderingen, at der vil være et potentiale i at samle disse opgaver i forholdtil det eksterne system. Det er i den forbindelse vurderingen, at enhedernes ansvarfor egenkontrol bør bevares i de respektive styrelser. Der er dog behov for en nær-mere afdækning af de præcise snitflader og eventuelle samarbejdsrelationer på om-rådet.Det er endvidere vurderingen, at behandlingen af klagesager i forhold til a-kasserneog klagesager i forhold til efterløn (dvs. de klagesager, der i dag ligger i Arbejdsdi-rektoratet) med fordel kan placeres i denne enhed. Det kan bidrage til at styrke ogmålrette controller-funktionens tilsynsarbejde.Figuren nedenfor illustrerer grafisk de nye enheder, som foreslås i modellen.

Figuren illustrerer, hvilke opgaver der i modellen foreslås samlet i de nye enheder.’Pension og personlig støtte’ vil omfatte Sikringsstyrelsen, Ydelseskontoret, ATPfra JAIC samt de varige ydelser og barselsdagpenge, børnepasningsorlov og ferie-loven fra Arbejdsdirektoratet. I alt estimeres denne enhed umiddelbart at få en stør-relse svarende til i alt ca. 176 årsværk1.’Aktiv indsats’ vil omfatte den eksisterende Arbejdsmarkedsstyrelse, Ligestillings-afdelingen samt de midlertidige ydelser fra Arbejdsdirektoratet2. Denne enhedestimeres umiddelbart få en størrelse svarende til ca. 245 årsværk. Igen er det sam-lede antal årsværk sat for højt, da tilsyns- og kontrolopgaverne i Arbejdsmarkeds-styrelsen ikke er fratrukket. Samtidig kan klagesagsbehandlingen fra Arbejdsdirek-

toratet ikke umiddelbart udsondres fra de årsværk, der knytter sig til de midlertidi-ge ydelser. Derfor er klagesagerne p.t. omfattet af det angivne antal årsværk.’Controller-funktionen’ omfatter controlling af de eksterne systemer samt klage-sagsbehandling i forhold til kommuner og a-kasser. De opgaver løftes i dag af Ar-bejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsdirektoratets tilsyns- ogkontrolopgaver kan estimeres til ca. 61 årsværk, mens det ikke på det foreliggendegrundlag er muligt at vurdere de ressourcer, der anvendes på tilsyn og kontrol i Ar-bejdsmarkedsstyrelsen. Dertil kommer de ressourcer, der i dag anvendes til klage-sagsbehandling i Arbejdsdirektoratet.Arbejdsskadestyrelsen foreslås i modellen uændret i forhold til i dag.Fordele og ulemper ved forslaget til en ny struktur for Beskæftigelsesmini-steriet

Det er muligt at identificere en række fordele og ulemper ved den foreslåede mo-del. I tabellen nedenfor er de mest centrale fordele og ulemper ved modellen skitse-ret.Tabel 2: Fordele og ulemper ved modellenFordeleUlemper- Implementeringsfase af en vis længde med- Enheder med klart definerede opgaver af stra-risiko for videns- og produktionstab og mid-tegisk betydning for BMlertidig usikkerhed for medarbejderne- Mulighed for helhedsorienteret tankegang,- Potentiel signalforvirring i forhold til argu-hvorved ansvaret for indsats og ydelser samlesmentation om klar adskillelse af indsats ogog dermed forbedring af incitamentsstruktur iydelser i jobcentreneforhold til ydelsesmodtagere- Fortsat vist koordinationsbehov i forhold til- Letter koordinationsbehovet mellem opgave-FØP-områdetområderne- Ruster BM til de fremtidige udfordringer i for-hold til bl.a. arbejdskraftudbuddet og digitali-sering (på pensionsområdet)- Etablering af en stærk enhed med fokus påpensionsområdet i forhold til udfordringenmed at motivere udskydelse af tilbagetrækningfra arbejdsmarkedet- Mulighed for at strømline ligestillingsarbejdetmed den aktive beskæftigelsesindsats

Det er samlet set vurderingen, at den foreslåede model vil ruste Beskæftigelsesmi-nisteriet til de fremtidige udfordringer, idet modellen vil give mulighed for at styr-ke indsatserne på en række af Beskæftigelsesministeriets kerneområder, herundersærligt i forhold til at øge arbejdsudbuddet. Dette vil kunne understøttes via en hel-hedsorienteret tankegang mht. ydelser og indsatser samt via en stærk enhed på pen-sionsområdet, der kan håndtere udfordringen med at øge tilbagetrækningsalderenog den supplerende beskæftigelse for personer på varige ydelser, og ligeledes vildet være muligt at sammentænke denne indsats med politikken på folkepensions-området og det bredere pensionsområde. En sådan stærk enhed vil endvidere i for-bindelse med overvejelserne om Projekt objektiv sagsbehandling kunne bidrage tilat styrke sammenhængen mellem pensionspolitik, pensionsadministration og pen-sionsudbetaling og give administrative synergier.

I modellen tænkes den nuværende Ligestillingsafdeling i sammenhæng med Ar-bejdsmarkedsstyrelsen. Fordelen herved er, at ligestillingsarbejdet kan strømlinesmed den aktive beskæftigelsesindsats. Det vil medføre, at beskæftigelsesvinklen iforhold til ligestilling styrkes relativt set i forhold til de øvrige opgaver, som lige-stillingsafdelingen varetager i dag. Dette afhænger i sidste ende af, hvilken profilligestillingsministeren ønsker på området.Den foreslåede omorganisering vil medføre en vis implementeringsfase, hvilketmedfører risiko for midlertidigt produktionstab og en vis usikkerhed for medarbej-derne i en periode.Man skal desuden være opmærksom på, at der er en række udfordringer mht. de fy-siske rammer for den fremtidige organisation, som skal håndteres i forbindelse medimplementeringen.På samme måde skal det i implementeringsfasen nærmere overvejes, hvilke res-sourcer de enkelte enheder skal tilføres blandt andet i forhold til at sikre de nød-vendige støttefunktioner, fx i forhold til administration, analyse, kommunikationm.v.Departementets organisering

De tilførte opgaver og den markante udvidelse af medarbejderstaben giver sammenmed de foreslåede ændringer af organisationen behov for at overveje tilpasningeraf departementets organisering.Der foreslås i modellen etableret en ny enhed (’aktiv beskæftigelsesindsats’), deromfatter Arbejdsmarkedsstyrelsen, de midlertidige ydelser fra Arbejdsdirektoratetsamt Ligestillingsafdelingen. Det foreslås, at sager fra denne enhed som hovedregelgår via PS. Sager vedrørende ligestilling foreslås dog at gå via JAIC, som vil få be-hov for flere ressourcer til at løfte denne øgede koordineringsopgave.Der etableres i modellen endvidere en ny enhed (’pension og personlig støtte’) be-stående af de varige ydelser samt barselsdagpenge, børnepasningsorlov og ferielo-ven fra Arbejdsdirektoratet, Ydelseskontoret, Sikringsstyrelsen og ATP og LD fraJAIC. Det foreslås, at sager vedrørende personlig støtte, barselsdagpenge, børne-pasningsorlov, ferieloven, fattigdomsdiskussionen, førtidspension og folkepensiongår via PS, mens sager vedrørende generelle pensionstiltag (herunder Borger.dk,pensionsinfo m.v.), ATP og LD samt internationale opgaver går via JAIC.Som konsekvens af denne arbejdsdeling vil PS få behov for flere ressourcer, mensJAIC umiddelbart vurderes at kunne løfte de ekstra koordinationsopgaver qua detre årsværk, som allerede er overflyttet fra Internationalt kontor i det tidligere Vel-færdsministerium til JAIC. Specifikt i forhold til koordinering af sager vedrørendegenerelle pensionstiltag, ATP og LD foreslås det at flytte ét årsværk fra JAIC tilden nye enhed.Sager fra den foreslåede ’controller-funktion’ foreslås som udgangspunkt at gå viaPS, med undtagelse af klagesager der går via den juridiske controller-funktion iJAIC.

Modellen ændrer som nævnt grundlæggende på Beskæftigelsesministeriets struk-tur. Det betyder, at der vil være et behov for at justere teamstrukturen i PS, så denmatcher den nye organisering af ministeriet.Der vil endvidere være behov for flere ressourcer i såvel PS som JAIC, hvis enhe-derne skal kunne løfte de koordineringsopgaver, der kommer med hhv. Ydelses-kontoret og Ligestillingsafdelingen.Endelig vil der være et behov for en styrkelse af de tre specialistfunktioner (SAC,JAIC og KE) i departementet. Mængden af finanslovsarbejde, juridisk rådgivningog klagesagsbehandling samt taleskrivning, pressehåndtering m.v. vil naturligtøges som følge af de ekstra opgaver, der følger med Sikringsstyrelsen, Ydelseskon-toret og Ligestillingsafdelingen.

Det er en præmis for analysen, at enhedsorganisationen med et smalt departementog faglige styrelser fastholdes. Formålet med enhedsorganisationen er bl.a. at skabeen tæt sammenhæng mellem policyudvikling og drift og dermed højne kvaliteten iministerbetjeningen.Fastholdelsen af ministeriets grundlæggende struktur indebærer, at styrelserne fort-sat forelægger sager for departementschefen og ministeren via departementet.Analysen tager afsæt i de tilførte områder med henblik på at vurdere, hvilke snit-flader disse har til eksisterende områder og opgaver under Beskæftigelsesministeri-et.De nye områder, som ministeriet har fået tilført i forbindelse med ressortændrin-gen, ligger tæt op af de opgaver, som i dag varetages af Arbejdsdirektoratet og Ar-bejdsmarkedsstyrelsen, samt Arbejdsskadestyrelsen. Analysen koncentreres derforom de tilførte opgaver i forhold til de tre styrelser. Ligestillingsafdelingen og pen-