Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2008-09
PØU Alm.del
Offentligt
687951_0001.png
687951_0002.png
687951_0003.png
687951_0004.png
687951_0005.png
Talepapir til samråd den 2. april PØU spørgsmål C, D, E og F alm. del.Stillet efter ønske fra Julie Rademacher (S)
Spørgsmål CHvad mener ministeren er årsagen til, at Danmark halter efter de andre nordiske lande, når detgælder ligestilling mellem mænd og kvinder, som det fremgår af artiklen, "Danske kvinder er demindst ligestillede i Norden" fra Berlingske Tidende 13. november 2008?
SvarDanmark ligger generelt rigtig godt i internationale undersøgelser. Detviser blandt andet den seneste EU rapport ”Equality between women andmen”, der blev offentliggjort 8. marts.Vi har EU’s højeste erhvervsfrekvens for kvinder (73,2 %).Vi har EU’s højeste dækningsgrad for børnepasning. (73%)Mht. kvindeandelen i de nationale parlamenter (38 %) ligger vi itoppen i EU.Vi har reduceret antallet af kvinder, der udsættes for vold i familien.I den undersøgelse, der henvises til i spørgsmålet, World EconomicForums Global Gender Gap Index, er Danmark placeret som nr. 7. Dermåles på flere parametre f.eks. sundhed, deltagelse i det politiske liv, andelaf kvinder i ledelse og adgang til uddannelse.En af underkategorierne hedder ”Economic Participation andOpportunity”, hvor vi i parameteret om ligeløn er placeret som nr. 72.Det ser voldsomt ud, men undersøgelsen fra World Economic Forums omligelønsspørgsmålet skal dog tages med et gran salt, fordi den baserer sigpå, hvordan interviewede ledere i forskellige lande oplever situationen. Såselve grundlaget for den kan bestemt diskuteres, når placeringen bygger påudvalgte lederes subjektive vurderinger af forholdene i deres eget land ogikke på konkrete data, der afdækker den egentlige ligelønssituation i deenkelte lande.
Men en tvivlsom opgørelsesmetode skal dog ikke fjerne fokus fra, at voresplacering samlet set som nr. 7 i undersøgelser, primært skyldes løngabetmellem kvinder og mænd – og andelen af kvinder i topledelser.Det er desværre rigtigt, at der er en for stor forskel på mænd og kvinderslønninger i Danmark. (Og vi er måske også bedre end andre lande til atmåle det) Hovedårsagen til dette skal findes i det kønsopdeltearbejdsmarked. Derfor er det også et af de mål Regeringen har sat forligestillingspolitikken frem til 2015.For så vidt angår EU’s undersøgelse fremgår det dog, at Danmark reeltligger bedre end både Sverige og Finland, hvor løngabet er større end iDanmark.Beskæftigelsesministeren vil senere sige mere om dette.I forhold til kvinder i ledelse, er det også et opmærksomhedspunkt.Der skal flere kvinder i ledelse i offentlige og private virksomheder. Bådefordi mangfoldighed betaler sig i hver enkelt virksomhed, og fordi detbetaler sig for samfundet at bruge alle ressourcer.Som led i regeringens arbejde for at få flere kvinder i ledelse har jeg bl.a.taget initiativ til et Charter for flere kvinder i ledelse. Charteret erudarbejdet i samarbejde med offentlige og private virksomheder.Formålet med charteret erAt sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at gørelederkarriere.At igangsætte konkrete, målbare indsatser i virksomheder ogorganisationer for at øge andelen af kvinder i ledelse på alleniveauer.At offentlige og private virksomheder bruger alle talenter.
Der indtil nu har 66 offentlige og private virksomheder underskrevetCharteret.Der er stadig fokuspunkter vi skal arbejde med, men jeg synes ikkegenerelt at man kan sige at Danmark er sakket bagud med ligestillingen.Der er også mange punkter, hvor vi er i front.Spørgsmål DHvorfor afskaffede den borgerlige regering Videnscenter for Ligestilling i 2001?
SvarRegeringen afskaffede Videnscenter for Ligestilling af to grunde.1. For det første fordi regeringen ved sin tiltræden gennemgik råd,nævn, udvalg og institutioner med henblik på økonomiskebesparelser, og her blev der også set på Videnscentret2. For det andet at få beslutningerne tættere på ministeren. En del aftilskuddet til Videnscenteret, blev derfor overført tilLigestillingsafdelingen.Det har styrket arbejdsindsatsen på ligestillingsområdet.Jeg kan oplyse, at siden 2001 har Ligestillingsafdelingen stået for at fåudarbejdet over 60 rapporter, undersøgelser og publikationer.Endelig er det jo sådan, at fordi Videnscenteret blev nedlagt er det jo ikkedet samme som, at der ikke findes en debatskabende funktion omligestilling. Den varetages af Kvinfo, græsrodsorganisationer, herunderkvinde- og mandeorganisationer (Kvinderådet, KVINFO, Feministiskselskab, fagforeninger osv.)
Spørgsmål EHvad vil ministeren gøre for at opfylde EU’s ligestillingsdirektiv om et uafhængigtorgan, der vurderer ligestillingen i Danmark?
SvarI både EU’s ligebehandlingsdirektiv og ligestillingsdirektivet er der kravom at der skal udpeges nationale organer, der kan varetage opgaver somat overvåge ligebehandling,at bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klagerover forskelsbehandling,at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling ogat offentliggøre rapporter om spørgsmål vedrørendeforskelsbehandling.Alle disse opgaver varetages i dag af forskellige institutioner, så jegmener, at vi Danmark opfylder direktivernes krav.Det er korrekt, at der ikke decideret formelt er udpeget et eller flereorganer, men de opgaver, som er nævnt i artiklen i EU direktiverne,varetages af en række forskellige aktører, så jeg mener ikke at der er nogetproblem.Jeg er tilfreds med den måde de institutioner, vi har for øjeblikket fungererog synes ikke, at der er behov for flere.Vi har bl.a. netop fået et nyt klagenævn, Ligebehandlingsnævnet, der harafløst Ligestillingsnævnet, og hvor det er gratis at klage til, og som kanindbringe sagerne gratis for domstolene på klagerens vegne.Mange forskningsinstitutioner udfører kønsforskning, og mangeorganisationer og fagforeninger har også ligestilling som et indsatsområde,følger området tæt og deltager i debatten._____________
Spørgsmål F
Hvordan forholder ministeren sig til, at KVINFO og Institut for Menneskerettigheder ikke mener, atdisse organisationer fuldt ud opfylder kravet fra EU om et uafhængigt organ, der vurdererligestillingen i Danmark?
SvarOpgaverne i direktiverne varetages som sagt af flere forskellige aktører.Jeg er enig i, at der ikke er én institution, der varetager alle opgaverne fuldtud, men det er der efter min mening heller ikke krav om, at der skal være.Det er ikke afgørende, om der er sket en formel udpegning af en eller flereinstitutioner, hovedsagen er, at opgaverne rent faktisk varetages.