Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
København, den 28. oktober 2009Sagsnr.: 1772Dok.nr.: 7569
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 29. september 2009 stilletfølgende spørgsmål nr. 797 (Alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Mette Gjerskov (S).Spørgsmål 797:
”Kan ministeren bekræfte, at der derfor i danske ferske og visse salte vande er enforpligtelse til at anvende ”stop-riste” i fiskeruser for bl.a. at beskytte oddere?”Svar:
Jeg kan bekræfte, at der med henblik på beskyttelse af oddere i alle danske ferske ogvisse salte vande er en forpligtelse til at anvende stop-riste eller stop-net/spærre-net ifiskeruser.Forpligtelsen i saltvand gælder ifølge bekendtgørelsen kun visse salte vande, dvs. vissespecifikke fjorde i Jylland (dele af Limfjorden, Nissum Fjord, Stadil fjord, MariagerFjord, Randers Fjord og Ringkøbing Fjord). Bekendtgørelsen er fra 1996 og erudarbejdet under hensyntagen til odderens udbredelse på dette tidspunkt.Reglerne for såvel ferskvand som saltvand fastsætter krav til udformning, anbringelse ogmateriale mv. til stop-rist eller stop-net/spærre-net, som skal anbringes i ruseredskaber.Fiskeridirektoratet har oplyst, at direktoratet i forbindelse med de løbende justeringer afbekendtgørelser, som fastsætter særlige lokale regler for fiskeri i fjorde og kystnære saltevande, også er opmærksom på forpligtelsen i forhold til beskyttelse af oddere.Fiskeridirektoratet har således senest i september 2009 gennemført en ajourføring afbekendtgørelsen om fiskeri ved Horsens Nørrestrand og ved Stensballesund og indførtkrav om, at der i alle ruseredskaber i det pågældende område skal anvendes stop-risteller spærre-net til beskyttelse af oddere.Fiskeridirektoratet vil endvidere i samarbejde med miljømyndighederne opdatere sinviden om odderens udbredelse i saltvand med henblik på at udvide forpligtelsen til atanvende stoprist i flere saltvandsområder, hvis der er baggrund for dette.
Eva Kjer Hansen/Mette Selchau
2