Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del
Offentligt
750985_0001.png
Folketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. 704-00118Den 30. oktober 2009
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 24. september 2009stillet følgende spørgsmål nr. 778 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jørn Dohrmann (DF).

Spørgsmål nr. 778 (alm. del)

Det fremgår af registreringsattesten på en bil, at "Indehaveren af registre-ringsattesten er ikke herved identificeret som civilretslig ejer af køretøjet."Ved eksport af en bil skal man alene forevise registreringsattesten, for atSkat udbetaler en afgiftsgodtgørelse på eksempelvis 100.000 kr.- det vilsige, at Skat betragter den, der tilmelder bilen til eksport som den retmæs-sige ejer - selv om det er et andet navn, der står på registreringsattesten. Vilministeren oplyse, hvorfor Miljøministeriet imidlertid kræver, at man skaldokumentere, at man er den retmæssige ejer af bilen ved udbetaling af enskrotningsgodtgørelse på 1750 kr.?

Svar

Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:”Det fremgår af loven, at udbetaling af skrotningsgodtgørelse skal ske tilejeren. For at sikre, at dette er tilfældet administrerer Miljøstyrelsen udbeta-ling af godtgørelser således, at en forudsætning er, at skrotningsattesten erunderskrevet af sidst registrerede ejer eller, den der ved en slutseddel ellerlignende kan dokumentere, at han er retmæssig ejer af bilen.”
Troels Lund Poulsen / Kristoffer Slottved
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk