Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 23. september 2009stillet følgende spørgsmål nr. 773 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (SF).

Spørgsmål nr. 773 (alm. del)

Vil ministeren kommentere afgørelsen fra den svenske miljødomstol af 21.september 2009 i Nacka Tingsrätt, hvor de svenske myndigheders dispen-sation fra det svenske forbud mod at dumpe havbundsmaterialer m.m. iKattegat underkendes, bl.a. med følgende begrundelse:"Dumpningsförbudet i miljöbalken bör som regel efterföljas och inte som idag och tidigare närmast regelmässigt och rättsvidrigt undanröjas genom ettdispensförfarande. Att anföra ekonomiska eller tekniska skäl för fortsatthavsdumpning av muddermassor med så högt föroreningsinnehåll att deinte exempelvis får spridas på jordbruksmark utan måste omhändertas islutna deponier kan inte anses förenligt med modern miljövård eller denationella miljömålen", jf. dommen side 3?

Svar

Den pågældende afgørelse er først truffet af Naturvårdsverket i Sverige, ogsenere ændret af den svenske miljødomstol. Jeg skal for det første slå fast,at jeg ikke ønsker at kommentere en anden myndigheds – dansk eller uden-landsk - afgørelse. Når dette er sagt, skal jeg kort gøre rede for de relevantedanske regler.Dumpning af optaget havbundsmateriale er reguleret efter havmiljøloven(Lovbekendtgørelse nr. 1073 af 20. oktober 2008 med senere ændringer).Efter loven er dumpning forbudt. Dog kan dumpning af optaget havbunds-materiale – også kaldet klapning - finde sted efter tilladelse fra miljøministe-ren. Der er således ikke som i Sverige tale om en dispensation fra et forbud.De danske regler har blandt andet baggrund i den globale konvention omforhindring af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer (Lon-donkonventionen), samt de regionale havkonventioner, der dækker de dan-ske havområder. I Helsingforskonventionen, der dækker Østersøen op tilSkagen, er der f.eks. forbud mod dumpning, bortset fra dumpning af optagethavbundsmateriale, hvor der er krav om en særlig tilladelse.Beføjelsen til at meddele tilladelse til klapning er af miljøministeren delege-ret til miljøcentrene i Århus, Odense og Roskilde. I bekendtgørelse nr. 1406af 7. december 2007 om dumpning af optaget havbundsmateriale (klap-ning), samt den tilhørende vejledning nr. 9702 af 20. oktober 2008 er reg-

lerne nærmere specificeret. Klapning i habitat-områder reguleres yderligereaf bekendtgørelse nr. 408 af 15. juli 2007 om udpegning og administrationaf internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter(habitat-bekendtgørelsen).En tilladelse til klapning forudsætter, at ansøgeren anvender en særligt ud-peget klapplads.Efter ovennævnte bekendtgørelse om klapning skal en række sektormyn-digheder desuden høres. Høringssvarene fra sektormyndighederne indgår imiljøcentrenes afgørelser, som efter havmiljøloven kan påklages til Miljø-klagenævnet, der svarer til den svenske miljødomstol.Ved en ansøgning om klapning i et Natura 2000-område eller en klapning,som kan tænkes at påvirke et Natura 2000-område, skal der foretages envurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer ogprojekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis myndighe-den vurderer, at klapningen kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt,skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af klapningens virk-ninger på Natura 2000-området. Viser vurderingen, at klapningen vil skadeudpegningsgrundlaget, kan der ikke meddeles tilladelse.Spørgeren fremhæver særligt den svenske miljødomstols udtalelser om, attekniske og økonomiske begrundelser for dumpning af forurenet materialeikke er i overensstemmelse med moderne miljøforvaltning. For Danmarksvedkommende kan jeg i denne forbindelse citere vejledningens ord om, atder i hver enkelt sag skal foretages en konkret afvejning af en række for-skellige hensyn herunder til miljø og havnenes drift. Denne afvejning foreta-ger miljøcentrene således løbende i forbindelse med sagsbehandlingen.Jeg kan desuden oplyse, at jeg i oktober sidste år fremsendte ovennævnteklapvejledning til udvalget. I mit følgebrev anførte jeg blandt andet, at By- ogLandskabsstyrelsen i 2009 vil påbegynde et udredningsarbejde med henblikpå at vurdere behovet for at justere vejledningen i forhold til vand- og natur-planerne. Styrelsen har oplyst mig om, at man forventer at kunne fremsen-de en revideret vejledning medio 2010. Jeg vil, når den nye vejledning fore-ligger, orientere udvalget.