|
|
|
|
|
|
|
Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 76 (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Spørgsmål     
Er ministeren enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at øge indsatsen inden for forskning og udvikling af naturlige bioteknologiske alternativer til syntetiske kemikalier?
Svar
En del af pesticidafgiftsprovenuet (årligt ca. 14 mio. kr.) anvendes allerede i Miljøstyrelsens forskningsprogram for Bekæmpelsesmidler. I forskningsprogrammet har der i flere år været fokus på forskning i alternative midler til anvendelsen af syntetiske kemikalier. Blandt de igangværende projekter er der flere der omhandler udvikling af alternativer metoder til plantebeskyttelse.
Regeringen vil i forbindelse med Grøn Vækst initiativet overveje hvordan indsatsen på denne type forskning og teknologiudvikling kan indgå, med henblik på at øge teknologier der kan reducere pesticidanvendelsen.