Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. BLS-301-00225Den 9. oktober 2009
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 18. september 2009stillet følgende spørgsmål nr. 357 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (SF).Spørgsmål nr. 757 (alm. del)
Det fremgår af råstoflovens § 24, stk. 3, at ministeren skal træffe passendeforanstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne forarterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af dearter, som områderne er udpeget for. Vil ministeren oplyse, hvilke foran-staltninger ministeren har iværksat vedrørende råstofindvinding?Svar
Udpegning af et område som habitatområde udløser ikke automatisk et for-bud mod råstofindvinding, men i henhold til den gældende habitatbekendt-gørelse skal der gennemføres en vurdering af, om råstofindvindingen væ-sentligt kan påvirke habitatområdet. Det gælder både for råstofindvinding iselve habitatområdet og råstofindvinding lige uden for, der kan påvirke ind iområdet.Udpegning af habitatområder indebærer tilsvarende ikke et forbud modigangværende aktiviteter. I det omfang igangværende aktiviteter kan væreen trussel mod området, kan der dog blive behov for, at myndighedernebegrænser aktiviteten.Råstofloven indeholder restriktive regler for råstofindvinding på havet. En nytilladelse til almindelig råstofindvinding i et internationalt naturbeskyttelses-område kan således kun meddeles på baggrund af en vurdering af virknin-ger på miljøet (VVM) i henhold til bekendtgørelse nr. 126 af 4. marts 1999om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden. Vurderingenskal indeholde en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel6.Ved ansøgninger om nyttiggørelse af oprensningsmaterialer fra sejlrenderbeliggende i internationale naturbeskyttelsesområder, træffer By- og Land-skabsstyrelsen afgørelse om, hvorvidt der skal gennemføres en konse-kvensvurdering.
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
Ved ansøgninger om nyttiggørelse af f.eks. uddybningsmaterialer fra an-lægsarbejder i internationale naturbeskyttelsesområder træffer Transport-ministeriet, som er den sektormyndighed, som meddeler tilladelse til an-lægsarbejder på havområdet, afgørelse om, hvorvidt der skal gennemføreskonsekvensvurdering.
Troels Lund Poulsen/ Helle Pilsgaard
2