Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 18. september 2009stillet følgende spørgsmål nr. 755 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ida Auken (SF).

Spørgsmål nr. 755 (alm. del)

I Miljøministeriets basisanalyse 2006 for Habitatområde 78 m.v. om bl.a.Vadehavet står på side 39 om bl.a. Tøndermarsken:"Tilstanden af engene i marsken styres især af landbrugsmæssige driftsfak-torer som gødskning, sprøjtning, dræning/udgrøftning, omlægning, opdyrk-ning, græsning og høslet. Naturtilstanden på en eng vil hver en tid væreprodukt af de nævte faktorers tilstedeværelse eller fravær og af intensitetenaf de tilstedeværende faktorer. Med andre ord er den landbrugsmæssigedriftsform altafgørende for naturindholdet i marskengene. I naturbeskyttel-sesmæssig sammenhæng er marskengenes vigtigste økologiske funktionnok, at de udgør raste-, fouragerings- og/eller ynglesteder for en lang rækkevade- og engfugle, hvilket også er baggrunden for udpegningen af marsk-områderne langs Vadehavskysten som EF fuglebeskyttelsesområde."Mener ministeren på den baggrund, at der er foreneligt med god praksis inaturbeskyttelsen at medregne arealer, hvor det er tilladt at gøde og sprøj-te, som naturarealer?

Svar

Engene i marsken udgør nogle af de væsentligste naturområder i Danmarkog har også international betydning for både yngle- og trækfugle. Engene iDanmark er omfattet af beskyttelse i naturbeskyttelsesloven og EU's natur-direktiver. Beskyttelsen i naturbeskyttelsesloven betyder bl.a., at der ikkemå foretages ændringer i tilstanden af engarealer omfattet af § 3 i loven,men udelukker ikke, at der kan gødes og sprøjtes, hvis det er i overens-stemmelse med den hidtidige benyttelse, før arealerne blev beskyttet i na-turbeskyttelsesloven. Der er på den baggrund ikke tvivl om, at engarealerbør medregnes i det danske naturareal.