Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del
Offentligt
733621_0001.png
Folketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgChristiansborg1240 København K
MinisterenJ.nr. MST-709-00096Den 25. september 2009
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 7. september 2009stillet følgende spørgsmål nr. 725 (alm. del), som hermed besvares.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart Damsbo-Andersen (S).

Spørgsmål nr. 725 (alm. del)

Hvilken argumentation ligger ifølge ministeren til grund for, at omtaltebyggegrund i artiklen ikke kan opryddes af kommunen, fordi den er privat-ejet eller ejet af regionen, eller fordi der ikke er ansøgt om byggetilladelse?

Svar

Regionen har ansvar for at gennemføre den almindelige offentlige indsats,dvs. at finde og kortlægge jordforurening og iværksætte den oprydning, derer mest nødvendigt i forhold til, hvordan situationen er på det tidspunkt, hvorarealet kortlægges. Regionen skal prioritere sin indsats inden for jordforure-ningslovens prioriterede indsatsområder, dvs. på arealer, hvor forureningenmedfører risiko for drikkevand, og arealer, hvor forureningen medfører risikofor den boliganvendelse, arealet har. Det tidspunkt, hvor en ejer har fået enbyggetilladelse til boligbyggeri, vil, afhængigt af omstændighederne, kunnesidestilles med det tidspunkt, hvor boliganvendelsen påbegyndes.Kommunen har i medfør af jordforureningsloven mulighed for at gennemfø-re undersøgelser og afværgeforanstaltninger på et kortlagt areal uden atkomme i konflikt med kommunalfuldmagten. Bestemmelsen herom gælderogså grunde, der ikke er kortlagte og derfor ikke er omfattet af regionernesoffentlige indsats, såfremt de er omfattet af områdeklassificeringen eller iøvrigt er lettere forurenede. Miljøstyrelsen har ikke oplysninger om, i hvilketomfang denne bestemmelse er brugt. Det vil være op til kommunens vurde-ring ud fra formålet, om muligheden skal udnyttes.Kommunen har i den konkrete sag lagt vægt på, at grunden enten skal væ-re ejet af kommunen eller skal ligge inden for lovens prioriterede indsatsom-råder. Sidstnævnte betingelse betyder, at grunden på det tidspunkt, hvorforureningen konstateres, skal have boliganvendelse.
Troels Lund Poulsen/ Lisbeth Mørk
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk