Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del
Offentligt

Denne midtvejsevaluering er udarbejdet af:Jesper Waagepetersen1, Ruth Grant2, Christen Duus Børgesen1og Torben Moth Iversen2.12

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus UniversitetDanmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet

IndholdSammenfatning................................................................................................................................................ 31Baggrund....................................................................................................................................................51.11.21.31.4VMP III aftalen......................................................................................................................................................................... 5Reduktionsmål og revurdering af udgangspunktet for målene................................................................................................ 5Dette notat............................................................................................................................................................................... 5Oversigt over udviklingen i landbrugsarealet og gødningsforbruget, 2003-2007.................................................................... 6

Oversigt over metoder ..............................................................................................................................82.12.22.32.42.5Modelberegning af kvælstofudvaskningen 2003-07 på landsplan .......................................................................................... 8Effekt af de enkelte tiltag vedr. reduktion af kvælstofudvaskningen ....................................................................................... 8Reduktion af fosforoverskud og -udvaskning .......................................................................................................................... 9Miljøeffekt og klimaændringer ................................................................................................................................................. 9Generelt om landbrugsarealet og om betydningen af ændringer i størrelsen af det dyrkede areal........................................ 9

Modelberegning af kvælstofudvaskningen 2003-07 på landsplan.....................................................113.13.2Princip for modelberegning af kvælstofudvaskningen........................................................................................................... 11Kvælstofudvaskning og kvælstofbalancer............................................................................................................................. 12

Effekt af tiltag vedr. 13% reduktion i kvælstofudvaskningen: opnået effekt i 2007 og prognosefrem 2015..................................................................................................................................................144.14.24.34.44.5Arealrelaterede virkemidler ................................................................................................................................................... 14Krav til udnyttelse af minkgødning ........................................................................................................................................ 18Den generelle udvikling i landbruget ..................................................................................................................................... 18Generel skærpelse af krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning .................................................................................. 22Samlet effekt af tiltag i VMP III og den forventede udvikling i landbruget frem til 2015 ........................................................ 22

Øget krav til udnyttelse af husdyrgødning som virkemiddel..............................................................245.15.2Merudvaskning ved brug af husdyrgødning .......................................................................................................................... 24Basis for øgede udnyttelses krav .......................................................................................................................................... 24

Effekt af tiltag vedrørende fosforudledning .........................................................................................276.16.2Effekt af tiltag for halvering af fosforoverskuddet .................................................................................................................. 27Randzoner............................................................................................................................................................................. 29

Effekt på vandmiljøet ..............................................................................................................................307.17.27.37.4Effekt af kvælstof og fosfor i vandmiljøet .............................................................................................................................. 30Udvikling i kvælstofindholdet i vandmiljøet............................................................................................................................ 30Udviklingen i fosforindholdet i vandmiljøet ............................................................................................................................ 32Konklusion............................................................................................................................................................................. 33

Klimaændringer .......................................................................................................................................34Referencer................................................................................................................................................35

Baggrundsnotater...........................................................................................................................................36

Sammenfatning

Aftalen om Vandmiljøplan III (VMP III) af 2. april 2004 er en opfølgning på tidligere vandmiljøplaner:Vandmiljøplan I fra 1987, Handlingsplanen for Bæredygtigt landbrug fra 1991 og Vandmiljøplan II fra1998. VMP III-aftalen løber over perioden 2004-2015.VMP III indeholder målsætninger for såvel kvælstof- som fosforudledninger fra landbruget. Målsæt-ningerne, som skal være opnået i 2015, er•13% reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til udvaskningen i 2003•Halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02•Etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.I aftalen om VMP III indgår, at Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) og Danmarks Miljøunder-søgelser (DMU), begge Aarhus Universitet, skal midtvejsevaluere de iværksatte foranstaltninger vedudgangen af henholdsvis 2008 og 2011. Dette er den første midtvejsevaluering af VMP III.Evalueringen er baseret dels på en analyse af den hidtidige udvikling i landbruget i perioden 2004-2007, dels på en prognose for den fremtidige udvikling i landbruget udarbejdet af FødevareøkonomiskInstitut og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Generelt er det blevet vanskeligere at forudsige ud-viklingen på grund af store udsving i priser mv. Der er derfor meget stor usikkerhed forbundet medprognosen. Tiltag, der kan forventes iværksat som led i Vandramme- og Habitatdirektiv, inddragesikke i prognosen.13% reduktion i kvælstofudvaskningen

Effekten af VMP III er vurderet ved modelberegning af kvælstofudvaskningen på landsplan for perio-den 2003 til 2007 ved gennemsnitsklima for 1990-2005. Der er anvendt tre forskellige modelberegningerog taget udgangspunkt i registrerede data for arealanvendelse (GLR-registeret) og gødningsanvendelse(Plantedirektoratets gødningsregnskaber) samt statistiske data fra Danmarks Statistik. Der kan ikkepåvises nogen sikker reduktion i kvælstofudvaskningen i perioden 2003-2007.Effekten af de enkelte virkemidler i VMP III vurderes at være som følger:•Vådområder: Målsætningen på 6.900 ha forventes nået, da der ved udgangen af 2007 er etableret ca.5.300 ha og bevilget yderligere ca. 3.400 ha.•Skovrejsning: Målsætningen om en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca. 900 tons N i 2015 for-ventes ikke nået pga. udformningen af normreguleringssystemet, selvom målsætningen om enskovrejsning på 22.800 ha sandsynligvis nås.•MVJ: Målsætningen om en kvælstoffjernelse på 400 tons N nås sandsynligvis ikke pga. den hidtilbeskedne tilslutning til ordningen.•Efterafgrøder: Efterafgrødearealet er blevet mindre end forudsat pga. reglen om fritagelse for efte-rafgrøder i henhold til VMP III, hvis der er 100 % grønne marker.•Udtagning af landbrugsjord til veje, bebyggelse mv: Udformning af normreguleringssystemet bety-der, at arealudtag ikke får den forudsatte effekt på kvælstofudvaskningen.•Husdyrhold og husdyrgødning: Et lille fald i produktionen af dyr og forbedret forderudnyttelse harmedført et fald i kvælstofudskillelsen fra dyr, men samtidig har restriktioner til begrænsning afemission af ammoniak ført til at den udbragte husdyrgødningsmængde er steget med på ca. 5.000tons N.Prognosen for udviklingen i landbrugserhvervet er som nævnt meget usikker. Hvis man dette til trodslægger prognosen til grund vurderes kvælstofudvaskningen som følge af de iværksatte tiltag at blive3

reduceret med godt 5.000 tons N, mod en forudsætning på i størrelsesordenen 18.000 tons N. Af dissetiltag vurderes vådområder og stramning i krav til udnyttelse af minkgødning at leve op til forudsæt-ningerne, mens øvrige tiltag vurderes at give mindre effekt end forudsat.Ved midtvejsevalueringen skal det endvidere ifølge VMP III-aftalen vurderes, om der er grundlag forat skærpe kravene til udnyttelse af husdyrgødningen. Vurderingen viser, at udnyttelseskravet kanskærpes for en række gødningstyper, svarende til en reduktion i kvælstofudvaskningen på op til 1.600tons N. En stramning af kravet for de øvrige typer husdyrgødning vil kun have karakter af en normre-duktion. Dette skal ses i forhold til at der forlods er indregnet en effekt af tiltaget på 2.900 tons N i VMPIII.Udviklingen i miljøtilstanden

Udvaskningen af kvælstof fra markernes rodzone har siden begyndelsen af 1990’erne været faldende,men de seneste års målinger viser, at faldet er ophørt. Det samme viser målingerne i vandløb og i fjordeog andre kystvande. Udviklingen i vandmiljøet afspejler, at kvælstofoverskuddet i dansk landbrug ikkeer faldet de senere år.Halvering af fosforoverskuddet

Fosforoverskuddet er reduceret med ca. 6.500 tons P i perioden 2001/02 og frem til 2007/08, svarendetil en reduktion på ca. 23%. Delmålet om en 25% reduktion af fosforoverskuddet frem til 2009 vurderesherved at blive nået. Hvis målet om en 50% reduktion skal nås forudsættes det at forbruget af foderfos-fat skal falde med ca. 1.000 tons P pr. år fra 2008 til et slutniveau på ca. 6000 t. Det er dog særdeles van-skeligt at forudsige fremtidens husdyrproduktion, som i høj grad vil være påvirket af prisudviklingen.Hertil kommer, at forbruget af fosfor i handelsgødning også vil være påvirket af prisudviklingen, hvor-for prognosen for 2015 derfor skal tages med et stort forbehold.Etablering af 50.000 ha nye randzoner

For perioden 2005-08 er der indberettet MVJ-braklagte randzoner på ca. 700 ha. En analyse udført afCarl Bro viser, at det samlede areal med 10 m dyrkningsfrie randzoner er faldet med i størrelsesorde-nen 4.000 ha fra 2004 til 2006 og udgjorde i alt ca. 100.000 ha i 2006. Med permanent ophør af braklæg-ningsordningen forventes arealet at falde yderligere. Det vurderes derfor, at målet om yderligere 50.000ha dyrkningsfrie randzoner langtfra vil blive opfyldt.Konsekvenser af klimaændringer

I de hidtidige vandmiljøplaner er der ikke taget højde for effekt af fremtidige klimaændringer, og vur-dering af vandmiljøplanernes effekt er i denne evaluering foretaget ud fra et gennemsnitsklima for1990-2005. Igennem de seneste årtier er klimaet imidlertid blevet varmere og vådere. En fortsat udvik-ling i denne retning øger risikoen for øgede udledninger af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Det for-ventes, at klimaændringerne vil give behov for nye og forstærkede tiltag til reduktion af kvælstof- ogfosfortabene fra landbruget til vandmiljøet, hvis beskyttelsesniveauet skal fastholdes.

Baggrund

1.1

VMP III aftalen

1.2

Reduktionsmål og revurdering af udgangspunktet for målene

Ved slutevalueringen af VMP II i 2003 blev det godkendt, at den nationale målsætning fra 1987 om en49% reduktion af kvælstofudvaskningen var opnået. Dette har imidlertid ikke sikret en tilstrækkeliggod kvalitet af vandmiljøet, hvorfor der er behov for yderligere reduktion af både kvælstof- og fosfortil-førslen til vandmiljøet. VMP III indeholder en målsætning for såvel kvælstof- som fosforudledningerfra landbruget. Målsætningerne er•13 % reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til udvaskningen i 2003•Halvering af fosforoverskuddet i forhold til overskuddet i 2001/02•Etablering af 50.000 ha nye randzoner til reduktion af fosforudledningen til vandløb og søer.Udgangspunktet for kvælstofudvaskningen i 2003 er genberegnet med opdaterede modeller og med etstandardiseret klima for perioden 1990-2005. Udgangspunktet i 2003 er herved opgjort til en kvælstof-udvaskning på 164.000 tons N på landsplan, hvilket stort set er uændret i forhold til vurderingen forudfor VMP III’s vedtagelse. Reduktionsmålet frem til 2015 udgør 21.150 tons N.I aftalen om VMP III beskrives, at fosforoverskuddet i landbruget skal halveres i forhold til et overskudpå 32.700 tons P i 2001/02. Opdaterede tal fra landsstatistikken har vist, at fosfortilførsel til landbrugettilbage i tid har været overvurderet. Med udgangspunkt i et opdateret datagrundlag og idet der regnesmed glidende gennemsnit over tre år er overskuddet i 2001/02 revurderet til 30.400 tons P.

1.3

Dette notat

Dette notat er udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Det Jordbrugsvidenskabeligefakultet (DJF), begge Aarhus Universitet, og det er den første midtvejsevaluering af VMP III. Siden 2004er data- og metodegrundlaget forbedret, og der tages udgangspunkt i den nyeste viden, herunder ivurderingen af kvælstofudvaskning i 2003 og fosforoverskud i 2001/02.Ved denne evaluering foreligger data for gødningsanvendelse og landbrugspraksis til og med 2007.Evalueringen vil derfor omhandle en evaluering af den opnåede effekt på kvælstofudvaskning for pe-rioden 2003-2007 og på fosforoverskud for perioden 2001/02 -2006/07, kombineret med en prognosefor implementering af tiltag under VMP III og den generelle udvikling i landbruget frem til 2015. Tiltag,

der kan forventes iværksat som led i Vandramme- og Habitatdirektiv, inddrages ikke i prognosen. Vedefterfølgende evalueringer kan det ikke forventes at der vil være et datagrundlag, der kan opsplitte deopnåede resultater på de forskellige handlingsplaner.En oversigt over VMP III-aftalens virkemidler er vist i nedenstående skema (tabel 1.1 og 1.2). Af skema-et fremgår også DMU’s og DJF’s skøn over effekten af virkemidlerne og udviklingen i landbruget fra2004 til 2015 forud for beslutningen af VMP III. Skønnet var baseret på de daværende regler og på enprognose for udviklingen i landbruget frem til 2015 foretaget af Fødevareøkonomisk Institut, Køben-havns Universitet.Tabel 1.1.Oversigt over tiltag til reduktion af kvælstofudvaskning i VMP III.2004-2009Areal Red. N-udvask.(ha)(Tons N)Udvikling i landbruget- CAP reformen- forbedret foderudnyttelse- udtagning af areal (55.000 ha)SkovrejsningVådområder (iværksat under VMP II)Yderligere MVJ, herunder vådområderØget krav til efterafgrøderStramning til kravet af minkgødningGenerel skærpelse af krav til udnyttelse af husdyrgødningmed 4,5-5%I alt11.30011.4004.0004.00040.0007.2002010-2015Areal Red. N-udvask.(ha)(Tons N)4.000

4501.0504002.100100

11.400

450

85.000

2.5002.9009.850

Tabel 1.2.Oversigt over krav til reduktion af fosforoverskud og etablering af randzoner i VMP III.2004-2009P overskud i 2001/02 30.200 tons PKrav til reduktionKrav til etablering af randzoner7.750 tons P30.000 ha2010-20157.750 tons P20.000 ha

Notatet giver en vurdering af den opnåede effekt af de enkelte virkemidler samt en prognose for udvik-lingen frem til 2015. Endvidere gives der en vurdering af effekten på kvælstof- og fosforkoncentrationeri vandmiljøet samt en vurdering af effekten af klimaændringerne.Som grundlag for nærværende notat har DMU og DJF udarbejdet en række faglige notater på specifik-ke områder. Endvidere har Fødevareøkonomisk Institut udarbejdet et notat vedrørende den forventedeudvikling i arealanvendelse og husdyrproduktion frem til 2015. Samtlige notater er anført i referenceli-sten og er tilgængelige på DMU’s og DJF’s hjemmesider, henholdsviswww.dmu.dkogwww.agrsci.dk.

1.4

Oversigt over udviklingen i landbrugsarealet og gødningsforbruget, 2003-2007

Som grundlag for vurderingen af VMP III opgøres hvert år udviklingen i landbrugsarealet (bag-grundsnotat 1), husdyrholdet og gødningsanvendelsen. Data for 2003-2007 er vist i tabel 1.3 og kom-menteres i de følgende afsnit.I nærværende notat defineres landbrugsarealet som arealet med landbrugsafgrøder, ekstensive græs-arealer, juletræer, frugt og grønt samt udtagne og udyrkede arealer. Det dyrkede areal defineres somdet landbrugsareal, der må gødes.

Tabel 1.3.Udviklingen fra 2003 til 2007 i landbrugsarealet (på baggrund af data fra det Generelle Landbrugsregister), husdyr-holdet og gødningsforbruget (efter Danmarks Statistik). Midlertidig ophævelse af brakordningen blev indført i 2008, og derforfremgår konsekvensen heraf ikke af tabellen.2003Landbrugsarealet (GLR)KornBælgsædRapsFrøRodfrugterMajsHelsædFoderroer, lucerne, økobælgfoder mm.Græs i omdriftGræs i omdrift, ekst.Vedv. GræsVedv. Græs, ekst.Lovpligtig brak-græs / frivilligbrak/udyrketGrøntsager, frugt, mv.JuletræerAndetKorrektionGræs i omdrift, ekst.Vedv. græs, ekst.JuletræerI altHusdyrholdetAntal malkekvæg, 1000 stk.Mælkeproduktion, mio. kgAntal søer, mio.Svineproduktion, mio. stk.(omregnet via kødproduktionen)GødningsforbrugetKvælstofHandelsgødningHusdyrgødningTotalFosforHandelsgødningHusdyrgødningTotalBeregnet kvælstofkvoteLandsplan (teoretisk)Korrektion for ekst. græsKvælstofprognosenEftervirkning af efterafgr.Efter korrektion for prognosen1)2)3)1)

20041000 ha1509,826,5123,592,089,9130,3105,010,0229,5158,3176,516,79,80,1

20051000 ha1507,116,3111,996,587,1136,977,09,7254,610,9148,787,7196,117,923,11,6

20061000 ha1492,810,5125,6100,680,0137,363,98,1270,36,1147,278,6183,818,021,31,7

20071000 ha1445,55,8179,386,880,6146,660,57,3267,012,4141,078,0177,517,720,73,2

1000 ha1504,932,4106,887,486,0118,1111,011,8227,6161,3197,817,49,60,1

8,568,312,52761,220035964,541,1524,0

8,568,312,52767,120045634,431,1624,42777,220055584,451,1523,52745,720065504,491,1321,62729,620075454,521,1523,32)

1000 tons N1962324281000 tons P13,651,565,11000 tons N3605-6359

1000 tons N2022304321000 tons P14,549,363,81000 tons N3595-2362

1000 tons N2012274281000 tons P14,646,861,41000 tons N3693)

1000 tons N1872193)

1000 tons N1902374271000 tons P13,445,959,31000 tons N3757-2,5380

4041000 tons P13,044,857,31000 tons N37643)

-5,9-1,3362

-25-2,5349

beregnet som forskel i vedv. græs i 2005-06 og 2003-04der er taget højde for eksporten af svinkvoten til ekstensivt græs udgør ca. 5.000 tons N i 2005 og 2006, kvoten for 2003 og 2004 er korrigeret med denne størrelse

Oversigt over metoder

Dette notat omfatter først en beskrivelse af de anvendte metoder. Herefter følger en beskrivelse af ud-viklingen i kvælstofudvaskning og andre indikatorer for kvælstofomsætningen i landbruget for perio-den fra 2003-2007, en gennemgang af de enkelte virkemidler og en prognose for udviklingen frem til2015. Dernæst følger en gennemgang af elementer der vedrører udviklingen i fosforoverskuddet ogetablering af randzoner frem til 2007. Til slut gives en vurdering af effekten på kvælstofkoncentrationeni vandmiljøet samt en vurdering af effekten af klimaændringerne.

2.1

Modelberegning af kvælstofudvaskningen 2003-07 på landsplan

Udviklingen i kvælstofudvaskningen belyses af flere veje med udgangspunkt i den udvaskning, dervar i 2003.Der anvendes samme modelkoncepter til VMP III-evalueringen som til VMP II-evalueringen, men derer løbende arbejdet på at forbedre modellerne. Derfor er det forventeligt, at modellerne giver et andetresultat for udvaskningen i VMP III end de gjorde ved slutevalueringen af VMP II. Beregningerne erikke ført tilbage til vandmiljøplanernes start i midt 80’erne, selv om det var ønskeligt.Årsagen er, at de datakilder, der beskriver landbrugsdriften, er forbedret meget kraftigt i de senere år,og ved VMP III-evalueringen er valgt en beregningsprocedure, der fuldt ud udnytter de præcise oplys-ninger om driftsform, der foreligger for de senere år. Til gengæld kan beregningerne ikke tilbageføres.Da der er stor usikkerhed knyttet til udvaskningsberegningerne, gennemføres modelberegningerne påtre måder. Udvaskningen beregnes dels ud fra data der landsdækkende beskriver landbrugsprodukti-onen (baggrundsnotat 2), og disse beregninger gennemføres med to forskellige modeller (baggrundsno-tat 3 og 4). Dels beregnes udvaskningen ved opskalering ud fra udvaskningsberegninger for de 5 lan-dovervågningsoplande under det Nationale overvågningsprogram, NOVANA (baggrundsnotat 5).Resultatet af de modelberegnede udvaskninger sammenholdes med udviklingen i landbrugets samledekvælstofbalance (baggrundsnotat 6), der kan bestemmes med ret stor sikkerhed.Ovennævnte beregninger forudsætter data for den realiserede landbrugsdrift og kan derfor ikke føreslængere frem end til 2007.

2.2

Effekt af de enkelte tiltag vedr. reduktion af kvælstofudvaskningen

VMP III er baseret på antagelse om, at udviklingen inden for en række delområder (f.eks. efterafgrøder,foderudnyttelse, retablering af vådbundsområder) vil føre til en reduceret udvaskning.Som led i evalueringen opgøres udviklingen inden for de enkelte delområder ud fra aftalens målsæt-ning, og effekten vurderes ud fra typetal for udvaskningen.Opgørelsen er således partiel, og den kan belyse, om den udvikling i udvaskningen, der findes ved delandsdækkende modelberegninger, er i samklang med udviklingen inden for de delområder, VMP IIIsætter i fokus, eller om andre forhold har haft større betydning. Vurderingen på disse nøgleområderbruges desuden til en fremadrettet prognose.

2.3

Reduktion af fosforoverskud og -udvaskning

Det er et selvstændigt mål i VMP III at reducere fosforoverskuddet i dansk landbrug. Udviklingen fremtil 2007 følges direkte ved opstilling af en fosforbalance for landbruget. Desuden belyses udviklingengennem en analyse af nøgleområder som brugen af fytase, fosfater i foderet og udviklingen i husdyr-gødningens fosforindhold (baggrundsnotat 12). Vurderinger på disse nøgleområder bruges desuden tilen fremadrettet prognose.VMP III’s effekt på fosforudledningen til vandløb og søer evalueres gennem data for udviklingen i are-alet af dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer.

2.4

Miljøeffekt og klimaændringer

I to selvstændige afsnit beskrives dels hvilken effekt de ændrede udledninger af kvælstof og fosfor harfor koncentrationerne i vandløb og det marine miljø, dels hvilke udfordringer fremtidige klimaændrin-ger forventes at have for landbrug og miljø.

2.5

Generelt om landbrugsarealet og om betydningen af ændringer i størrelsen afdet dyrkede areal

Modelberegninger af kvælstofudvaskningen er nøje knyttet til antagelser om landbrugsarealets størrel-se og dets anvendelse, og spørgsmålet om, hvilken betydning en ændring i størrelsen af det dyrkedeareal har for kvælstofudvaskningens omfang, er centralt i flere sammenhænge: skovtilplantning, brak-lægning og inddragelsen af landbrugsjord til byudvikling mv. Derfor gives her en samlet generel be-skrivelse af disse emner.2.5.1 Landbrugsarealets størrelse

I 2005 blev EU’s landbrugsstøtteordning ændret fra den såkaldte hektarstøtteordning til enkeltbeta-lingsordningen. Den nye ordning indebar at ekstensive græsarealer, juletræer og andre mindre afgrø-degrupper blev støtteberettiget. Dette medførte en stigning i det areal, landbruget indberettede til Fø-devareErhverv (FERV).I Danmark Statistik forekommer et spring i det dyrkede areal fra 2004 til 2005 på grund af ovennævnteændring i indberetning af arealer til FERV. DMU og DJF har derfor til denne midtvejsevaluering valgtat tage udgangspunkt direkte i indberetningen til hektarstøtteordningen (2003-2004) og enkeltbeta-lingsordningen (2005-2007). For at opnå en ubrudt tidsserie er der foretaget en korrektion af det eksten-sive græsareal og arealet med juletræer for 2003 og 2004, idet det er antaget at disse arealer var af sam-me størrelsesorden i 2003-04 og 2005-06 (baggrundsnotat 1).Landbrugsarealet i denne midtvejsevaluering defineres herved som arealet med landbrugsafgrøder,ekstensive græsarealer, juletræer, frugt og grønt samt udtagne og udyrkede arealer. Det dyrkede arealdefineres som det landbrugsareal, der må gødes.2.5.2 Betydning af ændringer i størrelsen af det dyrkede areal for kvælstof-udvaskningens omfangpå landsplan

Som før nævnt er der i flere sammenhænge behov for at vurdere, hvad ændringer i størrelsen af detdyrkede areal betyder for kvælstofudvaskningens omfang. Den umiddelbare forventning må være, atnår udvaskningen i gennemsnit er 59 kg N/ha fra landbrugsarealet, så vil den samlede kvælstofud-vaskning fra landbruget også ændres med 59 kg N, hvis størrelsen af det dyrkede areal ændres med 1ha.

Virkeligheden er imidlertid mere kompliceret.I forbindelse med VMP III-aftalen blev aftalt og efterfølgende gennemført en justering i gødningsreg-lerne, og i 2008 skete der en væsentlig udvidelse på ca. 80.000 ha ved den foreløbigt tidsbegrænsedeophævelse af udtagningsforpligtigelsen.Ændringen i gødningsreglerne betyder, at en udvidelse af det dyrkede areal ikke slår igennem med etøget kvælstofforbrug på landsplan. Derimod reduceres den kvælstofmængde, der må bruges pr. ha(den såkaldte kvælstofnorm), således at det kvælstofforbrug, det tillades på det tilkomne areal, mod-svares af et mindre forbrug på det oprindelige areal. Det samlede kvælstofforbrug på hele det dyrkedeareal forbliver derved uændret, men det fordeles på et større areal.Den samme mekanisme regulerer forbruget, hvis der trækkes arealer ud af dyrkning. Det samledekvælstofforbrug forbliver uændret, men reduktionen af det dyrkede areal betyder, at der bliver merekvælstof pr. ha til restarealet. Ved reduktion i det dyrkede areal er der dog den begrænsning, at dentilladte kvælstoftilførsel ikke må stige højere end til 90% af den økonomisk optimale kvælstoftilførsel.Hvis denne grænse nås, vil det samlede kvælstofforbrug falde.Den relativt kraftige udvidelse af det dyrkede areal, der er sket efter den midlertidige ophævelse afudtagningsforpligtigelsen, og den følgende ret store nedgang i den kvælstofmængde, der må bruges pr.ha, betyder imidlertid, at udtagning af landbrugsjord til byudvikling, skovrejsning mv. umiddelbart vilfølges af et tilsvarende øget kvælstofforbrug på restarealet i VMP III-perioden.Den gennemsnitlige kvælstofudvaskning fra et landbrugsareal er som nævnt ovenfor opgjort til 59 kgN/ha. Hvis det forudsættes, at de aktuelle ændringer af det dyrkede areal, ikke medfører ændring ihusdyrproduktionen, så kan det antages, at et sædskifte med handelsgødet korn og raps vil være re-præsentativt for den ændring, der sker ved en udvidelse eller reduktion af det dyrkede areal. Et sådansædskifte vurderes at have et gennemsnitlig kvælstofforbrug på 144 kg N/ha og en udvaskning på 57kg N/ha.Udtages en ha, vil udvaskningen fra dette areal således reduceres med 57 kg N/ha. Det betyder imid-lertid at det resterende areal må bruge 144 kg N mere, hvilket vil give anledning til en øget kvælstof-udvaskning på 48 kg N, idet det antages at 33% af den overførte handelsgødning udvaskes (Grant ogWaagepetersen, 2003). Forskellen på 9 kg N svarer omtrent til den udvaskning på ca. 12 kg N/ha, dermå forventes ved en fremtidig anvendelse af det udtagne areal som brak eller skov, og formodentlig erudvaskningen efter byudvikling af samme størrelsesorden. Det må dog bemærkes, at ændringer i nor-merne, når det dyrkede areal indskrænkes eller udvides, sker ud fra den realiserede og registreredearealanvendelse. Det betyder, at justeringen sker med en forsinkelse på to år. Der vil derfor være enmerudvaskning de første to år efter en arealudvidelse og en udvaskningsreduktion de første to år efteren arealreduktion. Dette giver dog ikke fluktuationer, der forstyrrer denne evaluerings beregning afudvaskningen frem til 2007, og det forventes heller ikke at være tilfældet ved slutningen af VMPIII-perioden.Konsekvensen er, at det ikke kan antages, at brug af landbrugsjord til skov og byudvikling eller ind-dragelse af brak til dyrkningen vil ændre kvælstofudvaskningen nævneværdigt.

Modelberegning af kvælstofudvaskningen 2003-07 pålandsplan

3.1

Princip for modelberegning af kvælstofudvaskningen

Ved de to beregningsprocedurer tages der udgangspunkt i en landsdækkende beskrivelse af land-brugsproduktionen på bedriftsniveau (sædskifte, udbringning af husdyrgødning og forbrug af han-delsgødning) for hvert af årene 2003-07. Opgørelsen er baseret på landsdækkende registre: Gødnings-regnskaber fra Plantedirektoratet, Det Centrale Husdyrregister og indberetning af afgrøder til hektar-støtteordningen/enkeltbetalingsordningen. Forbruget af handelsgødning og produktionen af husdyr-gødning korrigeres dog, så det på landsplan svarer til Danmarks Statistiks opgørelser (baggrundsnotat2).Herefter beregnes udvaskningen for hvert af årene 2003-07 såvel med SKEP/DAISY (en database medudvaskningsberegninger for en lang række repræsentative bedriftstyper) som med den empiriske ud-vaskningsmodel N-LES4 (baggrundsnotat 3 og 4).Udvaskningerne er beregnet, så de repræsenterer udvaskningen ved et gennemsnitsklima (1990- 2005),og ved SKEP/DAISY beregningerne justeres udbytteniveauet, så det svarer til Danmarks Statistiksamtsudbytter for gennemsnittet af årene 2003-07. Det er således udviklingen i landbrugsproduktionen,der bestemmer resultatet af udvaskningen det enkelte år, og ikke tilfældige variationer i nedbør ogtemperatur. Perioden 2003- 2007 er for kort til, at en evt. udvikling i udbytteniveauet kan bestemmes oginddrages i vurderingen.Ved den tredje beregningsprocedure er der taget udgangspunkt i oplysningerne om den aktuelle land-brugspraksis i fem landovervågningsoplande under det Nationale Overvågningsprogram (baggrunds-notat 5). Oplandene består af 2 sandjords- og 3 lerjordsoplande. Udvaskningen beregnes med DAISY,hvorefter beregningerne er opskaleret til landsplan. Disse beregninger er ligeledes normaliseret i for-hold til de tilfældige årlige variationer i klimaet.Resultatet af beregningerne fremgår af tabel 3.1. I gennemsnit giver modellerne en udvaskning i 2003på 161.000 tons N. Det bemærkes at dette er meget tæt på det skøn på 162.000 tons N, der blev givet i”Vandmiljøplan II- slutevaluering”, til trods for at beregningsprocedurerne er forbedrede og vi brugeren ny version af N-LES.Det skal bemærkes, at der kan være forskydninger i gødningslagrene hos landmændene på op til �10.000 tons N pr. år, som ikke indgår i modelberegningerne. Det kan forskyde den beregnede udvask-ning mellem år, men ikke niveauet.Det fremgår af tabel 3.1, at der er forskelle i udvaskningsniveauet mellem de tre modeller, og der kanikke påvises nogen sikker reduktion i kvælstofudvaskningen i perioden 2003-07.

Tabel 3.1.Beregning af klimanormaliseret kvælstofudvaskning på landsplan ved tre forskellige metoder (1.000 tons N).Høst år2003*2004*2005*2006*2007 **SKEP/DAISY172175164149159N-Les4163163161161154Landovervågning DAISY148148154157***Gennemsnit161162159156157****

*i disse år medførte årets klima at årets kvælstofprognose var negativ (dvs. det tilladte kvælstofforbrug var mindre end normen)og da det tilstræbes, at den beregnede udvaskning repræsenterer et normalklima, er der et tillæg til udvaskningen på 1/3 afkvælstofprognosen.**i dette år var kvælstofprognosen positiv (dvs. det tilladte kvælstofforbrug var større end normen) og der er sket et fradrag på1/3 af kvælstofprognosen.*** beregninger for 2007 kræver landbrugsdata fra 2007 og første halvdel af 2008, og 2008-data foreligger endnu ikke.****for Landovervågning DAISY regnes med 2006 udvaskning

3.2

Kvælstofudvaskning og kvælstofbalancer

Som kvalitetssikring af modelberegningerne er den beregnede kvælstofudvaskning vurderet i forholdtil en opgørelse af kvælstofbalancen på landsplan (baggrundsnotat 6).Kvælstof tilføres landbruget via importeret handelsgødning og foder, ved afsætning fra atmosfæren ogved kvælstoffiksering (bælgplanter henter kvælstof fra atmosfæren). Fraførsel sker ved salg af animal-ske og vegetabilske produkter. Forskellen - også kaldt overskuddet - omfatter dels kvælstof, der tabestil omgivelserne ved udvaskning, denitrifikation og ammoniakfordampning, dels en eventuel ændringi jordens indhold af organisk bundet kvælstof. Datainput til balanceopgørelsen er fortrinsvis statistiskedata for købte og solgte varer, hvorfor det er muligt at bestemme overskuddet relativt nøjagtigt. DMUog DJF vurderer, at kvælstofoverskuddet med stor sandsynlighed ligger inden for et interval på -10.000til +25.000 tons N i forhold til den beregnede værdi. Vanskeligheder med at fastslå kvælstoffikseringensomfang er en væsentlig kilde til denne usikkerhed.Tabel 3.2 viser kvælstofoverskuddet sammen med kvælstofudvaskning og skøn over denitrifikation ogammoniakfordampning.Tabel 3.2.Kvælstofoverskud (opgjort som glidende gennemsnit af 3 år) og opgørelse af tabsposter (1.000 tons kvælstof).Høstår20032004200520062007*gennemsnit af de tre metoder** omfatter ammoniakfordampning fra stald, lager og udbragt husdyrgødning samt fra handelsgødning og afgrøder (baggrunds-notat 7)***Marktabet beregnet med SimDen (Vinther og Hansen, 2004), stald- og lagertabet udgør 5000 t i 2003, 2004 2005, 4000 t i2006 og 3000 t i 2007 (H. Damgård Poulsen, personlig meddelelse)Kvælstofoverskud292289292291Udvaskning*161162159156157Ammoniakfordamp.**6666626060Denitrifikation,Mark og stald***4848484645Rest inkl. ændr.i jordpulje17132329

Når man lægger de beregnede tabsposter for kvælstofudvaskning, ammoniakfordampning og denitri-fikation sammen og sammenligner med landbrugets overskud af kvælstof, er der en rest som det ikkeumiddelbart er muligt at redegøre for. Det kan betyde, at der er en systematisk undervurdering af eneller flere tabsposter, eller at der forekommer en ophobning af kvælstof i jorden. Det er nok ikke såsandsynligt, at ”resten” skyldes, at der er sket en ophobning i jorden af dette omfang, da de gennemfør-

te beregninger med SKEP/DAISY og DAISY tyder på det modsatte. Så der er formodentligt tale omundervurdering af en eller flere af tabsposterne.Den beregnede udvaskning er svagt faldende, men usikkerheden er for stor til, at det kan tillæggesstørre vægt. Som det fremgår af tabel 3.2 er der også tendens til fald for de øvrige tabsposter. Hvis dissereduktioner var sikre, måtte man forvente, at også landbrugets samlede kvælstofoverskud ville falde.Det gør det ikke, hvorfor ”resten” har en stigende værdi.Hovedkonklusionen må være at der ikke kan påvises nogen sikker reduktion i kvælstofudvaskningen,hvilket er i god overensstemmelse med, at der overordnet set ikke er noget fald i kvælstofoverskuddet.Det skal dog bemærkes at efterafgrøder og vådområder ikke påvirker kvælstofoverskuddet nævne-værdigt.

Effekt af tiltag vedr. 13% reduktion i kvælstof-udvaskningen: opnået effekt i 2007 og prognose frem 2015

Dette afsnit beskriver implementeringen af de enkelte virkemidler i VMP III og giver en vurdering afden opnåede effekt på kvælstofudvaskningen i 2007, samt en prognose for effekten frem til 2015..Tiltagene i VMP III kan deles op i arealrelaterede tiltag og den generelle udvikling i landbruget, herun-der udviklingen i fodringspraksis.

4.1

Arealrelaterede virkemidler

4.1.1 Vådområder (VMP II-kriterier)

Vådområder kan fjerne nitrat fra gennemstrømmende grundvand, fra drænvand, der overrisler ellergennemstrømmer vådområdet, eller fra vand, der oversvømmer arealet.Dette tiltag er en videreførelse af VMP II-vådområdeordningen, hvor der var et krav til kvælstoffjernel-se på 200-500 kg N/ha/år. I slutevalueringen af VMP II var den samlede prognose, at der i 2003 villevære 2.900 ha vådområder med bindende aftaler. I VMP III blev det aftalt, at der skulle etableres yder-ligere 4.000 ha af denne type vådområde i løbet af 2004 og 2005. Den samlede forventning til vådområ-der var således 6.900 ha. Da der ikke var udsigt til, at den afsatte økonomiske ramme til bevilgede pro-jekter ville blive opbrugt i 2005, blev det ved aktstykke, tiltrådt af Finansudvalget den 22. juni 2005,muligt at forlænge ordningen til udgangen af 2006. Ordningen er således ophørt fra udgangen af 2006.Skov- og Naturstyrelsen har oplyst, at det samlede godkendte areal med vådområder ved udgangen af2006 var 8.739 ha, mens det gennemførte areal var 5.343 ha (tabel 4.1). Idet effekten af de første 2.900 hablev regnet med under VMP II, er der 2.443 ha som skal tælle med under VMP III. Den gennemførteovervågning af VMP II-vådområder viste en gennemsnitlig kvælstoffjernelse på ca. 265 kg N/ha(Hoffman et al., 2006). Endvidere viste overvågningen at ca. 40% af arealerne var i landbrugsmæssigdrift inden retablering. Når et landbrugsareal tages ud af drift, vil gødningsforbruget fra dette arealblive overflyttet til det øvrige areal, hvor det jf. afsnit 2.5.2 vil give anledning til en merudvaskning påca. 48 kg N/ha. Idet ca. 40% af vådområderne antages at have været i landbrugsmæssig drift indenretablering, vil det svare til en merudvaskning fra det øvrige areal på ca. 20 kg N/ha vådområde. Denresulterende effekt af vådområdeetablering bliver herved 245 kg N/ha svarende til en samlet reduktionpå 600 tons N.Ved etablering af hele det forudsatte areal på 4.000 ha vurderes kvælstoffjernelsen at udgøre ca. 980tons N mod en forventning på 1.050 tons N.Ved udgangen af 2007 var der stadig 3.396 ha bevilliget, men endnu ikke gennemført. Det skal ses ilyset af, at der mangler ca. 1.600 ha for at målsætningen nås.

Tabel 4.1.Areal med gennemførte reetablerede vådområder og areal med vådområder, der er godkendt til gennemførsel forårene 2002-2007 (Data fra Skov og Naturstyrelsen).Areal med vådområder (ha)2002Reetablerede vådområderVådområder bevilliget til gennemførselI alt6633.8444.50720031.8813.2405.12120042.8394.6387.47720053.5093.3326.841*20064824394987732007534333968739*

*nedgang i total areal i forhold til foregående år, skyldes at nogle bevillinger efterfølgende er annulleret

Det konkluderes, at målet for etablering af vådområder under VMP II-vådområdeordningen knap eropfyldt ved udgangen af 2007, men at det er sandsynligt at målsætningen nås.4.1.2 Miljøvenlige jordbrugsforanstaltningr (MVJ)

I VMP III-aftalen indgår særlige tiltag under MVJ-foranstaltningerne, herunder vådområder, randzo-ner, udtagning m.v. Den årlige kvælstofreduktion blev forud for VMP III antaget at blive ca. 400 tons Ninden udgangen af 2009. Hvis effekten skal opnås alene inden for MVJ-vådområder, skal der etableresca. 4.000 ha. Der forventedes ikke yderligere etablering af MVJ-arealer fra 2009-2015.MVJ-Vådområder

I 2004 blev der i følge FødevareErhverv (FERV) etableret 284 ha MVJ-vådområder efter de tidligereregler af 12. februar 2004 (krav til reduktion 200-500 kg N/ha) (tabel 4.2). Bekendtgørelsen om MVJ-vådområderne under VMP III-aftalen (krav til reduktion 100 kg N/ha) udkom september 2005. Der er i2005-07 givet tilsagn om tilskud til 1.280 ha vådområder, hvoraf der er etableret 58 ha. FødevareEr-hverv oplyser, at der i 2007 indkom en del ansøgninger, som ikke nåede at blive behandlet pga. at ved-tagelse af Landdistriksprogrammet blev udskudt. FødevareErhverv forventer, at der vil blive givetforholdsvis flere godkendelser i 2008.I opgørelser fra FødevareErhverv er det vurderet, at effekten af de godkendte vådområder i perioden2004-2007 udgør en kvælstoffjernelse på ca. 120 kg N/ha. Hvis der antages samme arealanvendelseinden retablering som for VMP II-vådområderne, vil retablering af 1 ha vådområde give anledning tilen øget udvaskning på 20 kg N/ha. Herved bliver den resulterende effekt af vådområderne 100 kgN/ha. Det vurderes på denne baggrund at de retablerede arealer i 2007 under gammel og ny ordningvil medføre en kvælstoffjernelse på ca. 75 tons N. Hvis alle bevilgede arealer i 2007 gennemføres, vildette medføre en kvælstoffjernelse på ca. 130 tons N. Da der indtil 2007 er givet færre tilladelser endforudsat i VMP III, og da der kun er etableret en lille andel af de givne tilladelser, skønnes det, at tilta-get frem mod 2009 vil give en kvælstofreduktion på maksimalt 150-250 tons.

Tabel 4.2.Årlig tilsagn om tilskud til MVJ-vådområder samt den årlige gennemførsel af retabelerede MVJ-vådområder (Data fraFødevareErhverv).Areal med vådområder* (ha)Gl. ordning2004Reetablerede vådområderBevilliget men ikke gennemførtI alt, tilsagn om tilskud2842005205575VMP III ordning200638544582200706236232005-075812221280

*N reduktion antages at udgøre 245 kg N/ha for arealer implementeret i 2004, og 100 kg N/ha for arealer implementeret i 2005-07

Øvrige MVJ arealer

I 2004-07 blev der indgået øvrige MVJ-aftaler på i alt 53.200 ha, mens der ophørte aftaler på 48.212 ha.Samlet var der en nettotilgang på ca. 5.000 ha. Generelt har denne type MVJ-aftaler kun marginal be-tydning for kvælstofudvaskningen (tabel 4.3).Tabel 4.3.Areal af øvrige indgåede MVJ-aftaler, ophørte 5-årige aftaler samt nettotilgang af arealer i perioden 2004-07 samteffekt på kvælstofudvaskningen fordelt på de forskellige MVJ- ordninger (Data fra FødevareErhverv).Tilgang af arealerha2004Afgræsning - nyNedsættelse af kvælstof20 års udtagning af agerjordÆndret afvandingSprøjtefri randzonerDyrkning u. plantebeskyttelseUdlæg af efterafgrøderGræsordningerI alt3654720517.464 13.57724.575 14.766-6.73500102005-71300420062007- 13.8530000-------78513881.70215073931.375957132531.6038.3248.119372123018688008691245Ophørte 5-årige aftalerha2004200520062007Netto-tilgangha13.85336540-1.5460-73-1.335-3.843-5.6394.56800250Udvasknings-reduktionTons N00164848580-74000-960-1120

2004 -07 Kg N/ha

5.175 15.068

5 13.853

8.262 17.793 12.019 10.049

Konklusion

Den beskedne tilslutning til dette tiltag sandsynliggør, at forventningen om en kvælstoffjernelse på 400tons N inden 2009 ikke nås.4.1.3 Skovrejsning

I VMP III-aftalen forventedes en øget skovrejsning på 22.800 ha i perioden 2004-2015. Hvis skovrejsnin-gen implementeres jævnt over aftaleperioden, forventes en skovrejsning på gennemsnitlig 1.900 ha pr.år. Skov- og Naturstyrelsen har oplyst, at der i perioden 2004-2007 er etableret 8.161 ha svarende til ca.2.000 ha pr. år (tabel 4.4). Det er på denne baggrund sandsynligt, at arealmålet for skovrejsning frem til2015 vil blive nået.Tabel 4.4.Realiseret areal med skovrejsning i 2004-07 (data fra Skov og Naturstyrelsen, 2008).2004Statslig skovrejsningAnden offentlig skovrejsningPrivat skovrejsning med tilskudPrivat skovrejsning uden tilskudI alt*privat skovrejsning kan være overvurderet200408236111.6742005150765536111.39020061006414256112.2002007 I alt 2004-2007150021366112.8976001804.9372.444*8.161

Skov og Landskab, Københavns Universitet, har ved denne evaluering vurderet, at udvaskning afkvælstof fra skov på tidligere landbrugsarealer på langt sigt udgør ca. 12 kg N/ha pr. år (Gundersen,2008, pers. medd.). Med henvisning til afsnit 2.5 vedr. normreguleringssystemet vil udtagning af etareal til skov medføre øget kvælstofforbrug på det øvrige areal, hvorved kvælstofudvaskningen vilvære omtrent uændret.Konklusion

Det konkluderes, at arealmålet for skovrejsning frem til 2015 vil blive nået, mens reduktionsmålet forkvælstof ikke vil blive nået.16

4.1.4 Efterafgrøder

VMP III indebærer, at kravet til efterafgrøder øges i to omgange. Fra 2005 skal bedrifter, der anvendermindre husdyrgødning end svarende til 0,8 DE/ha, have efterafgrøder på 6% af efterafgrødegrund-arealet. Bedrifter, der anvender mere husdyrgødning end svarende til 0,8 DE/ha, skal have efterafgrø-der på 10% af efterafgrødegrundarealet. I anden omgang skærpes kravet til efterafgrøder yderligere tilhenholdsvis 10 og 14% af efterafgrødegrundarealet. Tidspunktet for den anden skærpelse blev rykketfrem fra 2009 til 2008 for at imødegå den negative effekt af den midlertidige ophævelse af braklæg-ningskravet i 2008. Kravet til efterafgrøder under VMP II var ca. 120.000 ha. Forud for VMP III vurde-rede DMU og DJF ud fra de daværende regler om efterafgrøder, at det øgede krav til efterafgrøder villemedføre et efterafgrødeareal på ca. 160.000 ha i 2005 og ca. 240.000 ha i 2008.Tiltaget har indtil 2005 været udformet således, at bedrifter var fritaget for kravet om efterafgrøder,hvis det samlede matrikulære areal var mindre end 10 ha eller hvis efterafgrødegrundarealet var min-dre end 2 ha. Fra 2005 blev bedrifter endvidere fritaget for kravet om efterafgrøder, hvis de har 100%grønne marker. Hvis en bedrift yderligere har etableret plantedække med grønne marker, så det ikke ermuligt at etablere et fuldt efterafgrødeareal, er der kun krav om etablering af pligtige efterafgrøder påde resterende arealer.Data fra Plantedirektoratets gødningsregnskaber viser, at der i 2003-2004 var udlagt gennemsnitligt116.000 ha efterafgrøder, mens der i 2005, 2006 og 2007 var udlagt gennemsnitlig 129.000 ha (tabel 4.5).Dette er en stigning på 13.000 ha mod en forudsat stigning på 40.000 ha. Den manglende implemente-ring kan henføres til indførsel af reglen om fritagelse/reduktion på grund af grønne marker i henholdtil VMP III aftalen.Tabel 4.5.Analyse af lovpligtige efterafgrøder i gødningsregnskaberne, 2003-07.år20032004200520062007Dyrket Areal2.737,02.740,92.717,32.727,62.647,7Efterafgr. grundaral1.908,21.880,01.972,31.990,51.600,1*Krav før reduktion114,8114,0148,8163,7133,0*Krav efter reduktion--119,2114,0114,1Årets efteragrøder119,0114,7139,3119,6127,7-------------------------------------1000 ha-----------------------------------

*I 2007 er efterafgrødegrundareal for bedrifter med 100% grønne marker og deres krav før reduktion ikke medregnet

I efteråret 2007 foretog Plantedirektoratet fysisk kontrol af efterafgrøder på 246 bedrifter. Heraf fremgårat ca. 92% af efterafgrødearealet, der var etableret i marken, havde en dækningsgrad på mere end 40%af arealet, mens 8% havde en mindre dækningsgrad og således må betegnes som ’ikke veletablerede’.På det ’ikke veletablerede’ efterafgrødeareal antages at effekten i forhold til kvælstofopsamling er nul.Der skal dog stadig i gødningsregnskabet indregnes en eftervirkning på 17 eller 25 kg N pr ha af disseefterafgrøder, hvilket vil give anledning til en reduktion i kvælstofudvaskning på ca. 7 kg N pr ha.DJF har analyseret effekten af efterafgrøder på kvælstofudvaskningen i forbindelse med denne evalue-ring (baggrundsnotat 8). Analysen har ikke givet anledning til at ændre på den tidligere vurdering. Detvurderes således fortsat, at veletablerede efterafgrøder reducerer kvælstofudvaskningen med hen-holdsvis 25 og 37 kg N/ha på bedrifter, der anvender organisk gødning svarende til under/over 0,8 DEpr. ha.Det øgede krav til lovpligtige efterafgrøder vurderes herved at have medført en reduktion i kvælstof-udvaskningen på gennemsnitlig ca. 420 tons N i 2005-07. I beregningen er det forudsat, at efterafgrø-derne i 2003 og 2004 havde samme fordeling på bedrifter med henholdsvis under/over 0,8 DE pr. hasom i 2005-07.

Det fremgår ikke af gødningsregnskaberne i hvor høj grad, reduktionen i kravet om lovpligtige efteraf-grøder, efter reglen om grønne marker, skyldes, at landmændene i stedet har valgt at udlægge frivilligeefterafgrøder, der kan tillægges næsten lige så stor udvaskningsreducerende effekt som lovpligtigeefterafgrøder. Ifølge oplysninger fra Dansk Landbrugsrådgivnings Mark Database dyrkes der frivilligeefterafgrøder på 5,5% af efterafgrødegrundlaget. Ved Plantedirektoratets fysiske kontrol er det dog ikkekonstateret, at frivillige efterafgrøder i nævneværdigt omfang indgår i opfyldelsen af efterafgrø-degrundarealet. I denne evaluering har vi derfor ikke antaget, at frivillige efterafgrøder er et væsentligtelement i opfyldelsen af efterafgrøde kravet.Fra efteråret 2008 øges kravet til efterafgrøder som beskrevet ovenfor med 4% af efterafgrøde-grundarealet. Reglen udmøntes således, at hvis bedriften er over 30 ha skal der altid være udlagtmindst 4% efterafgrøder, dvs. at kravet ikke kan erstattes af grønne marker eller af overførte efteraf-grøder fra tidligere år. Økologiske bedrifter er fritaget for det øgede krav til efterafgrøder. En scenarie-analyse på data fra 2006 har vist, at kravet til efterafgrøder herved øges til ca. 186.000 ha, hvilket svarertil en stigning på ca. 70.000 ha i forhold til efterafgrødearealet i 2003-04. Dette vil medføre en reduktioni udvaskningen på ca. 2.000 tons N, hvis det antages at ca. 92% af efterafgrødearealet er veletableretligesom i 2007. Dette skal ses i forhold til en forventning i 2015 på 260.000 ha efterafgrøder og en ud-vaskningsreduktion på 4.600 tons N.Det konkluderes, at kravet om etablering af efterafgrøder kun delvis lever op til forventningerne pågrund af reglen om fritagelse ved 100% grønne marker.

4.2

Krav til udnyttelse af minkgødning

I VMP III skærpes kravet til udnyttelse af kvælstof i minkgylle så det kommer på niveau med det nu-værende udnyttelseskrav for kvæggylle. Tiltaget blev indført fra gødningsåret 2004/05. Tiltaget vurde-res at have reduceret handelsgødningsforbruget med ca. 400 tons N, mens kvælstofudvaskningen vur-deres at være reduceret med 130 tons N.

4.3

Den generelle udvikling i landbruget

I VMP III-aftalen er det forudsat, at udviklingen i forbedret foderudnyttelse vil fortsætte samt at der vilske en udtagning af areal til veje, bebyggelse m.m. på ca. 10.000 ha pr. år frem til 2015. Endvidere blevdet i VMP III-aftalen forudsat, at CAP-reformen vil betyde ekstensivering af arealer med en negativjordrente, da der ikke længere var krav om at arealerne skulle dyrkes for at man kunne modtage en-keltbetalingsstøtte. Denne udvikling blev forud for VMP III-aftalen af DMU og DJF skønnet til at med-føre en reduktion i kvælstofudvaskningen på i alt 11.000 tons N. Vurderingen tog udgangspunkt i enprognose for udviklingen i arealet og husdyrholdholdet fra Fødevareøkonomisk Institut (FOI), Køben-havns Universitet, og det blev i vurderingen forudsat, at kvoten på de udtagne arealer ikke overføres tiløvrige arealer.Nedenfor er givet en vurdering af den opnåede effekt frem til 2007 som følge af ændring i det dyrkede,braklagte og udyrkede areal, det økologiske jordbrugsareal, husdyrholdet og fodringspraksis samt enprognose for udviklingen frem til 2015.4.3.1 Udviklingen i arealetUdtagning til veje, bebyggelse mv.

En vurdering af udviklingen i landbrugsarealet fra 2003 til 2007 er meget usikker på grund af de ænd-rede opgørelsesmetoder ved indførelse af enkeltbetalingsordningen i 2005 (afsnit 2.5). Data tyder dogpå, at der igennem perioden har været en jævn nedgang fra 2003-04 til 2007 på ca. 35.000 ha (tabel 4.6).Heraf er ca. 8.000 ha medgået til skovrejsning, hvorfor udtagning til veje, bebyggelse m.m. vurderes atvære ca. 27.000 ha i perioden. Fødevareøkonomisk Institut (FOI), Københavns Universitet, vurderer, at

der fremover stadig vil ske en udtagning til veje, bebyggelse m.m. på 10.000 ha pr. år, således at densamlede nedgang i 2015 vil være ca. 100.000 ha (baggrundsnotat 9)Tabel 4.6.Oversigt over arealudvikling, 2003-2007, baseret på indberetning til henholdsvis hektarstøtteordningen (2003-2004)og enkeltbetalingsordningen (2005-200). Prognose for udviklingen frem til 2015 er foretaget af Fødevareøkonomisk Institut(baggrundsnotat 9).Opnået udvikling2003SalgsafgrøderGrovfoder i omdriftAfgrøder i omdrift, i altVedv. græs, incl. ekst. vedv. græsBrak+udyrketFrugt, gønt juletræer, andetKorreketion - ekstensiv græsKorreketion - juletræerTotal areal1.8174682.2861611982777132.76120041.8424752.3161581762777132.7672.7772.7462.7312.6802.64020051.8194892.3082301964320061.8094862.2952261844120071.7984972.29521917839Prognose20112015

Med henvisning til afsnit 2.5 vedr. normreguleringssystemet vil udtagning af et areal medføre øgetkvælstofforbrug på det øvrige areal, hvorved kvælstofudvaskningen vil være omtrent uændret.Udviklingen i afgrødefordelingen frem til 2015 vil være påvirket af prisudviklingen, og prognosen erderfor meget usikker. Yderligere analyse heraf er ikke medtaget i dette notat.CAP- reformen

Med indførelsen af enkeltbetalingsordningen i 2005 var det som nævnt ovenfor forudsat, at der villeske en ekstensivering af landbrugsarealet. Tabel 4.6 viser imidlertid, at arealet med henholdsvis salgs-afgrøder og grovfoder i omdrift har været omtrent uændret i perioden fra 2003 til 2007. Ekstensiveringaf det dyrkede areal er således udeblevet.Konklusion

Det konkluderes, at udtagning af arealer til veje, bebyggelse m.m. vil forløbe som forventet i VMP III,men på grund af udformningen af normreguleringssystemet vil dette ikke vil have nogen effekt påkvælstofudvaskningen. Endvidere konkluderes, at den forventede ekstensivering af landbrugsarealetikke er sket.4.3.2 Braklægning og udtagning

Den udtagningspligtige brak udgjorde i 2007 148.000 ha, mens frivillig brak, her defineret som MVJ-ordninger og vildtagre, tilsammen udgjorde ca. 15.000 ha. Dertil kommer ca. 12.000 ha som er klassifi-ceret som udyrket i enkeltbetalingsordningen.I 2008 ophørte udtagningsforpligtigelsen midlertidigt. Det førte til, at arealet med brak på tidligere ud-tagningspligtige arealer faldt med. ca. 83.000 ha. Den frivillige brak steg med ca. 500 ha, mens arealetklassificeret som udyrket faldt med ca. 1.000 ha.I nærværende prognose frem til 2015 forudsættes, at ophør af udtagnings-forpligtigelsen bliver perma-nent. Ud fra en analyse af de forventede effekter for landbrugserhvervet af sundhedstjekket af EU’slandbrugspolitik skønner DJF, FOI og DMU (baggrundsnotat 14), at af de 148.000 ha udtagningspligti-ge braklagte arealer i 2007 vil på sigt

•80.000-120.000 være i omdrift•0-20.000 ha være vedvarende græs•20.000-60.000 ha fortsat være udyrket.Med henvisning til afsnit 2.5 vedr. normreguleringssystemet vil inddragelse af et brakareal til dyrkningmedføre et mindre kvælstofforbrug på det øvrige areal., hvorved kvælstofudvaskningen vil være om-trent uændret. I notatet fra DJF, FOI og DMU (baggrundsnotat 14) vurderes således, at permanent op-hør af brakordningen efter to år vil medføre en øget udvaskning på 300-500 tons N.Det konkluderes, at permanent ophør af brakordningen efter to år kun vil have begrænset indflydelsepå kvælstofudvaskningen.4.3.3 Det økologiske areal

Økologisk jordbrug indgik som et virkemiddel i VMP II, men er ikke et virkemiddel i VMP III. Effektenaf udviklingen i økologisk jordbrug er indeholdt i opgørelserne over kvælstofudvaskning og landbru-gets kvælstof- og fosforbalancer. Her opgøres effekten på kvælstofudvaskningen specifikt.I løbet af perioden 2003-2007 er antallet af økologiske bedrifter faldet med ca. 900. Det økologiske arealinkl. omlægningsarealer er faldet i perioden 2003-2006, mens der i 2007 igen er sket en lille stigning.Samlet set er det økologiske areal faldet med ca. 20.000 ha. Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at derfremover vil ske en vækst i det økologiske areal, således at arealet i 2011 vil være godt 20.000 ha størreend i 2003 (baggrundsnotat 9).DJF har gennemført en ny vurdering af effekten af økologisk jordbrug set i forhold til kvælstofudvask-ningen fra et konventionelt jordbrug i 2003 (baggrundsnotat 10). Det vurderes, at økologisk planteavlmedfører en øget udvaskning på 7 kg N/ha, mens økologisk kvægdrift medfører en reduktion i ud-vaskningen på 43 kg N/ha. Ved en vægtning mellem de to bedriftstyper vurderes, at den gennemsnit-lige effekt ved omlægning til økologisk jordbrug medfører en udvaskningsreduktion på 17 kg N/ha.Det vurderes på denne baggrund, at udvaskningen på landsplan er steget med 340 tons N fra 2003 til2007 som følge af nedgangen i det økologiske areal. Effekten af økologisk drift medtages ikke i progno-sen for udviklingen fra 2007 og frem til 2015, idet økologisk drift forventes at indgå som et virkemiddelunder Vandplanarbejdet.Tabel 4.7.Udviklingen i økologisk jordbrug 2003-2007 (Data fra Plantedirektoratet).2003Antal autoriserede bedrifterØkologisk dyrkede arealer og omlægningsarealer, ha3.510165.14820043.034156.88120052.892147.48220062.662141.01920072.607145.393

4.3.4 Husdyrholdet og fodringspraksisUdvikling i husdyrholdet

For svin har der i årene 2003-2007 været nogle svingninger i bestanden og antallet af slagtninger. Sam-let set er antallet af søer stort set uændret fra 2003 til 2007, mens der er et fald i slagtesvinproduktionenbl.a. som følge af en stigning i eksporten af primært smågrise. Ifølge data fra Danmarks Statistik er an-tallet af malkekøer faldet med ca. 9% fra 2003 til 2007, mens mælkeproduktionen er faldet med ca. 1%.Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at produktionen af slagtesvin vil stige i 2009, hvilket betyderflere slagtninger frem mod 2015. Også eksporten af smågrise forventes at stige lidt fra 2007 til 2015.Endvidere forventer Fødevareøkonomisk Institut, at mælkeproduktionen stiger med 0,6% om året fremtil 2015. Denne stigning i produktionen betyder sammen med en højere mælkeydelse pr. ko, at der sta-dig vil ske en lille reduktion i bestanden af malkekøer. Der forventes også en lille reduktion i andetkvæg, f.eks. ungtyre (tabel 4.8) (baggrundsnotat 9).

Tabel 4.8.Oversigt over udviklingen i husdyrproduktionen 2003-2007, samt prognose for udviklingen frem til 2015. Prognosener foretaget af Fødevareøkonomisk Institut (baggrundsnotat 9).Statistiske data2003Husdyr (1.000 stk)Bestand af svin- heraf søerSlagtninger i DK1+2)Eksport af griseKvæg3)- heraf malkekøer1)

Prognose200713.8901.18021.4004.9001.519545200812.5001.05520.5005.3001.513543201113.0001.07021.2005.5001.495537201513.5001.08022.0005.5001.471527

13.3001.13024.4001.9351.770605

Produktion af slagtesvin er slagtninger af slagtesvin, søer m.m. Eksport af levende svin til slagtning i udlandet består primærtaf smågrise på 15-50 kg., 20% er slagtesvin og søer.Prognose Danish Meat Association.Omfang af handyr kan falde mere end angivet, men dette fald indgår ikke i denne tabel.

2)3)

Udvikling i gødningsproduktionen 2003-2007 og effekt på kvælstofudvaskningen

Husdyrgødningens indhold af næringsstoffer afhænger af mange forhold, Den mest betydende faktorved beregningen af næringsstofudskillelsen fra dyrene er bidraget fra fodringen, mens den mængdeder bringes ud på markerne er afhængig af staldtype, lagerforhold og anvendelsen af halm.Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har beregnet husdyrgødningens indhold af næringsstoffer pålandsplan vha. normtal for næringsstofudskillelse (pr. produceret enhed) multipliceret med antallet afdyr for perioden 2003-2007 (tabel 4.9). I denne periode er den samlede gødningsproduktion fra dyrenefaldet, men, samtidig er stald- og lagertabet reduceret som følge af indførte restriktioner til begræns-ning af emission af ammoniak. Således er den mængde, der bringes ud på markerne, steget med 5.000tons N. Ændringen fordeler sig med en stigning på 3.400 tons N for andre husdyr end svin og kvæg, enstigning på 2.700 tons N for kvæg og et fald på 900 tons N for svin.Tabel 4.9.Produktion af husdyrgødning ab lager, 2003-2007, opgørelser fra DJF.2003kvægsvinandetI alt115101162322004109105162302005107103172272006----------------------1089616217118100192372007------------------------- 1000 tons N

Det er især reduktion i husdyrgødningens organisk bundne kvælstof, der giver anledning til reduktionaf kvælstofudvaskningen, idet det antages, at reduktion i den uorganiske fraktion erstattes af handels-gødningskvælstof. DJF har opgjort, at der i perioden 2003-2007 er en nedgang i den faste del af gødnin-gen for kvæg på 1.100 tons N og en stigning for svin på 1.000 tons N. Det er mere usikkert, hvor storændringen er for andre dyr, men denne skønnes at udgøre en stigning på ca. 1.200 tons N (40% af stig-ningen i ab lager mængden). Det vurderes jf. afsnit 5.1, at udvaskningen reduceres med ca. 20% af æn-dringen i organisk bundet kvælstof svarende til en stigning i udvaskningen på ca. 250 tons N.Endvidere vil ændring i ammoniaktab have en effekt på kvælstofudvaskningen. DMU vurderer, at deri perioden 2003-2007 er sket en reduktion i den samlede ammoniakfordampning fra stald og lager på2.900 tons N og ved udbringning og afgræsning på 2.800 tons N (baggrundsnotat 7). Det vurderes, atca. 25% af ammoniakfordampningen tilføres jorden igen ved nedfald fra atmosfæren, og at ca. 40%heraf udvaskes (Plantedirektoratet 2008), svarende til en reduktion i udvaskningen på ca. 570 tons N.Samlet set fører det til en reduktion i kvælstofudvaskningen som på ca. 300 tons N frem til 2007.21

Udvikling i gødningsproduktionen 2003-2015 og effekt på kvælstofudvaskningen

DJF vurderer at der i hele perioden 2003-2015 vil ske et fald i indholdet af kvælstof i husdyrgødningenfra svin og malkekøer på omkring 8% (beregnet som ab dyr-værdier) som følge af ændring i fodrings-praksis og husdyrproduktion. Reduktionen i den mængde husdyrgødning der bringes ud på markernevil antagelig være mindre, idet der også forventes forbedringer i stald- og lagersystemer, og deraf føl-gende mindre stald- og lagertab.DJF vurderer på ovennævnte baggrund at der i perioden 2008-2015 vil ske en reduktion i total udskil-lelse af kvælstof fra kvæg og svin på henholdsvis 4.600 tons N og 11.700 tons N. Heraf vurderes reduk-tion i fast gødning at udgøre henholdsvis 90% og 25%, svarende til en samlet reduktion i fast gødningpå ca. 7.050 tons N. Antages det, at udvaskningen reduceres med ca. 20% af ændringen i organiskbundet kvælstof (jf. afsnit 5.1), vil udvaskningen reduceres med ca. 1.400 tons N.Det er ikke muligt at kvantificere, hvorledes udviklingen vil forløbe mht. staldsystemer frem til 2015.Derfor anvendes samme antagelser om halmforbrug, stald- og lagertab og ammoniakfordampning somi 2007, hvilket naturligvis er medvirkende til at prognosen er særdeles usikker. I 2007 udgjorde ammo-niakfordampningen fra stald og lager for kvæg og svin henholdsvis 8 og 14% af total ab dyr-udskillelsen mens ammoniakfordampning ved udbringning og afgræsning var ca. 7% af den gødning,der udbringes eller lægges på marken ved afgræsning. Reduktion i ammoniakfordampningen fra staldog lager for perioden 2008-2015 kan herved opgøres til ca. 2.000 tons N og ved udbringning og afgræs-ning til ca. 1.000 tons N. Det vurderes, at ca. 25% af ammoniakfordampningen tilføres jorden igen vednedfald fra atmosfæren, og at ca. 40% heraf udvaskes. Dette fører til en reduktion i udvaskningen på ca.300 tons N. Den samlede reduktion i kvælstofudvaskningen som følge af forbedret fodringspraksis ogproduktion vurderes herved at udgøre 1.700 tons N i perioden 2008 til 2015.For hele perioden 2003-2015 vurderes effekten af husdyrproduktionen og forbedret fodringspraksismed stor usikkerhed at føre til en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca. 2.000 tons N.

4.4

Generel skærpelse af krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning

I afsnit 5 findes en gennemgang af mulighederne for at øge udnyttelseskravet for kvælstof i husdyr-gødning frem mod 2015. Det vurderes, at det er muligt at skærpe kravet for dybstrøelse, fast gødning,fjerkrægødning og minkgylle. Implementering af dette krav vil medføre en reduktion i handelsgød-ningsforbruget på op til 4.700 tons N. Hvis der regnes med, at 33% heraf udvaskes, vil dette give enreduktion i kvælstofudvaskningen på op til 1.600 tons N.

4.5

Samlet effekt af tiltag i VMP III og den forventede udvikling i landbruget frem til2015

4.5.1 Opnået reduktion i kvælstofudvaskningen 2004-2007

I tabel 4.10 er den samlede vurderede effekt af VMP III-tiltagene og den generelle udvikling i landbru-get opgjort til en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca. 1.200 tons N pr. år for perioden 2004-2007.Modelberegninger af kvælstofudvaskningen kunne ikke påvise en ændring i denne periode. Det skalanføres, at den i tabel 4.10 opgjorte effekt ligger indenfor usikkerhederne på modelberegningerne. End-videre skal bemærkes at modelberegningerne ikke indeholder effekten på kvælstoffjernelse fra de etab-lerede vådområder.

Tabel 4.10.Opnået implementering og effekt på kvælstofudvaskningen af VMP III tiltag i 2007.2004-2007Areal (ha)Udvikling i landbrugetØkologisk jordbrugSkovrejsningVådområder (iværksat under VMP II )Yderligere MVJ, herunder våområderØget krav til efterafgrøderStramning til kravet af minkgødningI alt8.1612.443284+5813.000Red. N-udvask. (Tons N)300-340060075420130Ca. 1.200

4.5.2 Prognose for effekt af VMP III frem til 2015

Generelt er det blevet vanskeligere at forudsige udviklingen på grund af store udsving i priser mv. Derer derfor meget stor usikkerhed forbundet med prognosen. Dertil kommer, at implementeringen afvandrammedirektivet og Miljømålsloven også vil påvirke udviklingen. Prognosen for 2015 har såledeskarakter af et teoretisk og meget usikkert skøn.Den vurderede prognose for effekten af VMP III-tiltagene og den generelle udvikling i landbruget ervurderet til en reduktion i kvælstofudvaskningen på godt 5.000 tons N pr år for perioden 2004-2015(tabel 4.11). Dette skal ses i forhold til en forventet effekt i VMP III på størrelsesordenen i 18.000 tons N.Herudover er det i VMP III anført, at det ved midtvejsevalueringen i 2008 skal vurderes om det er mu-ligt at øge udnyttelseskravet for husdyrgødning med 4.5-5%. I nærværende analyse vurderes dette kunmuligt for dybstrøelse, fast gødning, fjerkrægødning og minkgødning. Hvis udnyttelseskravet øges fordisse gødningstyper vurderes det at kvælstofudvaskningen vil reduceres med ca. 1.600 tons N. Detteskal ses i forhold til at der forlods er indregnet en effekt af tiltaget på 2.900 tons N i VMP III i årene2010-2015.Af de iværksatte tiltag vurderes VMP II-vådområder og stramning i krav til udnyttelse af minkgødningat leve op til forventningerne, mens øvrige tiltag vurderes at give mindre effekt end forudsat.Tabel 4.11Oversigt over forudsætninger vedr. arealimplementering og reduktion i kvælstofudvaskning i VMP III samt progno-sen frem til 2015.Forventning i VMP III2004-2015Areal Red. N-udvask.(ha)(tons N)Udvikling i landbrugetSkovrejsningVådområder (iværksat under VMP II )Yderligere MVJ, herunder våområderØget krav til efterafgrøderStramning til kravet af minkgødningI altGenerel skærpelse af krav til udnyttelse af husdyrgødning med4,5-5%Ophør af braklægningsordningen22.8004.0004.000125.00011.2009001.0504004.600100Ca. 18.0002.90022.8004.000-70.000Prognose2004-2015Areal Red. N-udvask.(ha)(tons N)2.0000980150-2502.000130Ca. 5.3001.600-(300-500)

Øget krav til udnyttelse af husdyrgødning som virkemiddel

I Danmark tilføres landbrugsarealet i gennemsnit årligt ca. 85 kg N/ha i husdyrgødning, men der erstore regionale forskelle. I midtfirserne var udnyttelsen af denne tilførsel meget ringe og tabene megetstore. Regler for opbevaring, udbringningsmetode og –tidspunkt samt gødningsreglernes krav om, at f.eks. svinegylle skal indgå med 75% effekt i gødningsregnskabet, betyder, at husdyrgødning i dag bru-ges på en måde, så gødningsvirkningen bliver langt højere, og tabene ved udvaskning og ammoniak-emission bliver langt mindre i dag end dengang.Den udvaskningsreduktion, der er opnået i VMPI og II, skyldes overvejende denne indsats, og som ledi VMP III skal det ved midtvejsevalueringen vurderes, om der er grundlag for skærpelse af kravene tiludnyttelse af husdyrgødningen.

5.1

Merudvaskning ved brug af husdyrgødning

Indledningsvis vurderes, hvor stor merudvaskning af kvælstof brugen af husdyrgødning forårsager idag.Effekten af at bruge husdyrgødning, både hvad angår gødningsvirkning og kvælstofudvaskning,kommer ad to veje: dels fra ammonium og let omsætteligt organisk bundet kvælstof, der er til rådighedallerede første vækstsæson, dels fra den frigørelse der sker ved omsætning af langsomt omsætteligtorganiskbundet kvælstof, den såkaldte eftervirkning. Eftervirkningen udløses løbende gennem mange(over 100) år.Petersen et al. (2005) har med modellen FASSET beregnet, at merudvaskningen over et halvtreds års-perspektiv ved at bruge 100 kg N i svinegylle i stedet for 75 kg N i handelsgødning er ca. 5,0 kg N. Mer-udvaskningen skyldes tilførsel af organisk bundet kvælstof. Ud fra gyllens indhold af organisk bundetkvælstof kan effekten af et kg organisk bundet kvælstof opgøres til en ændring af udvaskningen på 0,2kg N, forudsat der følges op med en kompenserende ændring af handelsgødningsforbruget.Medens der således må regnes med en merudvaskning på i størrelsesordenen 5 kg N ved udbringningaf 100 kg N i svinegylle, er det vanskeligere at vurdere, hvor stor merudvaskningen er ved udbringningaf kvæggylle. Indholdet af langsomt omsætteligt organisk bundet kvælstof er godt 50% højere i kvæg-gylle end i svinegylle, og da det er denne fraktion, der forårsager merudvaskningen, så taler det for enstørre merudvaskning fra kvæggylle. På den anden side er der flere afgrøder med lang vækstsæson påkvægbrugsbedrifter, og det mindsker risikoen for, at denne kvælstoffraktion giver merudvaskning iforhold til handelsgødning. Derfor er det usikkert om der reelt vil være større merudvaskning frakvæg- end fra svinegylle

5.2

Basis for øgede udnyttelses krav

En opgørelse af gængs teknologi og dens anvendelse på husdyrgødningsområdet (baggrundsnotat 11)viser, at den gødningseffektivitet, der kan opnås i praksis, typisk er lig med udnyttelseskravet for dedominerende gødningstyper, kvæg- og svinegylle (tabel 5.1). En stramning af udnyttelseskravet her vilderfor umiddelbart virke som en ekstra stramning af kvælstofnormen rettet alene mod husdyrbruget.For andre gødningstyper er det muligt at opnå en højere udnyttelse end det nuværende udnyttelses-krav.Dybstrøelse omfatter (eksklusiv fjerkræ) 25.000 tons N, og en stramning på 5% vil reducere handels-gødningsforbruget med 1.250 tons N.

Fast gødning + ajle omfatter 16.000 tons N. Gennemføres en stramning som anført, svarer det til 3%eller en reduktion af handelsgødningsforbruget på 480 tons N.Pelsdyrgylle omfatter 4.700 tons N, og en stramning på 5% (ud over den stramning der blev implemen-teret i 2004/05) vil reducere handelsgødningsforbruget med 240 tons N.Det skønnes at ca. 5% af gyllen behandles i biogasanlæg. Hvis der kræves 80% udnyttelse heraf, vil detreducere handelsgødningsforbruget med 340 tons N.Det vides ikke, hvor store gyllemængder der forsures i dag, men der er tale om ret begrænsede mæng-der.Fjerkrægødning omfatter 8.000 t N. Langt hovedparten er på fast form, medens kun 2,5% angives atvære på flydende form som gylle. Begge former for fjerkrægødning har potentiale for en meget højførsteårs virkning; men det er et problem for gødningen på fast form, at den høje udnyttelse kun kanopnås, hvis den nedbringes forud for vårsæd i foråret. Hvis den skal udbringes i vintersæd, skal denenten udbringes om efteråret, hvor der vil ske en meget stor udvaskning, eller på den etablerede afgrø-de om foråret, hvor den vil give en meget stor ammoniakfordampning. Det er altså et spørgsmål, omman vil kræve en høj udnyttelse, der kun kan opnås i vårsæd, eller om man accepterer en lav udnyttel-se, der er foreneligt med de mest udbredte sædskifter. Vælges krav om høj udnyttelse, øger det kravetmed i gennemsnit 30%, og det vil reducere handelsgødningsforbruget med ca. 2.400 tons N.Gennemføres de beskrevne stramninger vil handelsgødningsforbruget blive reduceret med op til 4.700tons N.Tabel 5.1.Andele af det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof ihusdyrgødning (udnyttelseskrav) (§21 i Gødskningsbekendtgørelsen, 2008, jf. Gødskningsloven, 2006), samlet gødningsvirk-ning af N i husdyrgødning, samt differens.GødningstypeSvinegylleKvæggylleMinkgylleFjerkrægylle/gødningAjleFast gødningDybstrøelseAnden husdyrgødningVæskefraktion fra separering *Gylle fra biogasanlæg****Forsuret gylleUdnyttelseskrav[%]75707070656545658585Minimum 8085 (svin) / 80 (kvæg)+5+10Samlet gødnings-virkning af N[%]7570= svinegylle80**855550+5+10/30***+20-10+5Differens[%-point]

* Et selvstændigt udnyttelseskrav til væskefraktionen, hvor næringsstofferne i fiberfraktionen fra separeret gylle afsættes tilforbrænding, og derved udtages fra jordbrugets næringsstofkredsløb.**Den samlede gødningsvirkning er anført for fast staldgødning, dybstrøelse og gylle under et.***De 10% er differensen for fjerkrægylle, de 30% er differensen for fjerkræ gødning under et.**** Gødskningsbekendtgørelsen (2008 og tidligere) indeholder ikke et selvstændigt udnyttelseskrav fra afgasset gylle. Kravet erindirekte, idet det kan fastsættes som for svinegylle, og fremgår af Gødskningsloven (2006).

Derudover er mulighederne for at reducere udvaskningen gennem øget brug af teknologi på husdyr-gødningsområdet stærkt begrænset.Ved øget brug af nedfældning eller forsuring af gylle kan ammoniaktabene ved udbringning og frastald mindskes. Hvis ikke udnyttelseskravet samtidigt øges, betyder det øget kvælstofudvaskning.Hvis udnyttelseskravet øges, og muligheden for at bruge handelsgødning reduceres præcis lige så me-25

get som ammoniaktabet mindskes, så vil både afgrødens gødskningstilstand og kvælstofudvaskningenfra det areal, hvorpå gødningen udbringes, være uændret.Teknologi til nedsat ammoniakfordampning er vigtig for at reducere de problemer, ammoniakken gi-ver ved nedfald på naturarealer og i det marine miljø, men den er ikke effektiv til at mindske udvask-ningen af kvælstof fra de dyrkede arealer. Hvis øget brug af teknologi, der mindsker ammoniakfor-dampningen, ikke følges af øgede udnyttelseskrav, så vil udvaskningen øges.Derimod vil teknologier, der medfører, at der med gødningen udbringes reducerede mængder orga-nisk stof og dermed mindre svært udnytteligt organisk bundet kvælstof, betyde, at udnyttelseskravetfor det resterende kvælstof kan øges og udvaskningen reduceres. Tabel 5.2 viser hvilken effekt der kanopnås, idet det også her er en forudsætning, at der følges op med øgede udnyttelseskrav.Tabel 5.2.Effekt af at behandle gylle i biogasanlæg og/eller separere samt afbrænde fiberrest. Effekten er opgjort som reduce-ret N-udvaskning i kg N/ ha ved udbringning af en gyllemængde, der svarer til 100 kg N/ha i ubehandlet gylle, og det forudsæt-tes at udnyttelseskravet defineres i forhold til gyllebehandlingen.Udvaskningsreduktion (kg N) pr 100 kg husdyrgødnings-NSvinegylle*BioforgasningBioforgasning + Afbrænding af fiberLerjord1,42,8Sandjord2,85,2

*Kvæggylle har et større indhold af organisk kvælstof, derfor er effekten op til 50% større afhængigt af sædskiftet.

Effekt af tiltag vedrørende fosforudledning

6.1

Effekt af tiltag for halvering af fosforoverskuddet

Fosforoverskuddet skal i henhold til VMP III-aftalen være reduceret med 25% i 2009 og med 50% i 2015i forhold til 2001/02. Reduktionen søges opnået via en generel forbedring af fosforbalancen på 3.000tons P samt via en afgift på foderfosfat, som trådte i kraft d. 1. april 2005.Der gives her en summarisk gennemgang af udviklingen i fosforoverskuddet og anvendelsen af foder-fosfat i perioden 2001/02 indtil 2007/08 samt en prognose for udviklingen frem til 2015. For en mereuddybende beskrivelse henvises til baggrundsnotat 12 vedr. udvikling i fosforoverskud og forbrug affoderfosfat.Udviklingen i fosforoverskuddet

Baseret primært på opgørelser fra Danmarks Statistik og fra SKAT, som administrerer fosforafgiften,beregnes fosforoverskuddet på grundlag af en national bedriftsbalance for landbrugssektoren, hvordifferencen mellem posterne for tilførsel og fraførsel i Fig. 6.1 udgør overskuddet.TilførselHandelsgødningOrganisk affaldDepositionAfgrøder og grovfoderImport af fodermidler- oliekager- korn og veg. produkter- animalske produkter- foderfosfatMark

FraførselVegetabilske produkter- korn- græs- og industrifrø- kartofler- bælgsæd- frilandsgrønsagerAnimalske produkter- æg og mælk- kød (okse-, svine-, fjerkræ-,heste-, fåre- og lammekød)Export af levende dyrDyr til destruktion

StaldHusdyrgødning

+/- besætningsforskydning

Figur 6.1.Poster i bedriftsbalancen til beregning af fosforoverskud.

Udviklingen i fosforoverskuddet (3 års glidende gennemsnit) i perioden 2000/01 til 2007/08 er vist iFig. 6.2, idet det bemærkes, at det sidste driftsår er baseret på delvist anslåede værdier; dvs., for poster ibedriftsbalancen, hvor der ikke foreligger data, er værdier fra foregående år anvendt. Om baggrunds-data for overskuddet kan nævnes, at den samlede tilførsel med handelsgødning, organisk affald ogfodermidler er faldet med ca. 4.000 tons P i perioden fra basisåret 2001/02 til 2007/08. Inden for sammeperiode er fraførsel med vegetabilske og animalske produkter steget med henholdsvis ca. 1.000 og 1.500tons, hvilket resulterer i et samlet fald i overskuddet på ca. 6.500 tons P.Det betyder, at fosforoverskuddet i perioden er reduceret med 23%, og fortsætter tendensen, som anty-det i Fig. 6.2, vil overskuddet i 2008/09 og 2009/10 være reduceret med henholdsvis 30 og 32% i for-hold til basisåret 2001/02. Således synes målet på 25% reduktion i 2009 at være nået.

400003500030000Overskud, tons P25000200001500010000500002000/012001/022002/032003/042004/052005/062006/072007/082008/092009/102010/112011/122012/132013/142014/152015/16

Figur 6.2.Fosforoverskud (3 års glidende gennemsnit) i perioden 2000/01-2007/08, hvor det sidste år er baseret på delvistanslåede værdier (se tekst). Rød søjle angiver VMP III målet i 2015.

En væsentlig del af årsagen til faldet i overskuddet skyldes, at forbruget af foderfosfat er reduceret be-tydeligt i perioden (Fig. 6.3)20000

Foderfosfatforbrug, tons P

16000

12000

8000

4000

020012002200320042005200620072008

Figur 6.3.Udviklingen i forbruget af foderfosfat 2001-2008. For årene indtil 2005 er forbruget genberegnet ud fra normtal ogtotal foderforbrug (blå søjler). Efter indførelse af fosforafgiften (pil) til første halvdel af 2008 er forbruget baseret på opgørelserfra SKAT (gule søjler).

Det ses, at der allerede i perioden før indførelse af fosforafgiften (1. april 2005) skete et betydeligt fald iforbruget af foderfosfat. I 2007 steg forbruget imidlertid igen, sandsynligvis som følge af forventningenom prisstigninger, hvorfor der i sidste halvdel af året blev købt ekstra ind. Opgørelser fra SKAT viser,at der i sidste halvdel af 2007 var et forbrug på 6.800 tons P og i første halvdel af 2008 på kun 5.300 tons.Faldet i forbruget af foderfosfat skyldes, at der løbende sker en optimering af fodringsanbefalinger somfølge af ny viden om husdyrenes fysiologiske behov for fosfor. Samtidig går udviklingen i retning af atoptimere tilsætningen af enzymet fytase, der øger udnyttelsen af foderets naturlige indhold af fosfor,og det vurderes, at fytase-doseringen vil stige i de kommende år, således at forbruget af foderfosfatforventes at falde med ca. 1000 tons P pr. år. Af hensyn til dyrenes sundhed er der dog en nedre grænsefor, hvor meget foderfosfatforbruget kan reduceres. Med den nuværende husdyrproduktion er dennegrænse ca. 6.000 tons P.

Hvis fosforoverskuddet skal halveres frem mod 2015 kræver det at forbruget af foderfosfat skal faldemed ca. 1.000 tons P pr år i perioden fra 2008 til 2015, såfremt alle øvrige poster i bedriftsbalancen eruændrede i forhold til 2008. Det er dog særdeles vanskeligt at forudsige fremtidens husdyrproduktion,som i høj grad vil være påvirket af prisudviklingen. Hertil kommer, at forbruget af fosfor i handels-gødning også vil være påvirket af prisudviklingen, hvorfor prognosen for 2015 skal tages med et stortforbehold.

6.2

Randzoner

Dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer tilbageholder fosfor fra de bagvedliggende arealer ogbeskytter vandløbs- og søbrinkerne mod erosion, hvorved udledningen af fosfor reduceres.I VMP III-aftalen blev det aftalt, at der skulle udlægges 30.000 ha 10 m dyrkningsfrie randzoner langsnaturlige og målsatte vandløb og søer frem mod 2009 samt yderligere 20.000 ha frem mod 2015. I afta-len er det endvidere forudsat, at randzonerne etableres ved frivillig omplacering af brak langs søer ogvandløb, og der er indført et særligt MVJ-tilskud til etablering af braklagte randzoner.Data fra FEVR viser, at der i perioden 2005-2008 var etableret yderligere ca. 700 ha MVJ-braklagte rand-zoner.Grontmij, Carl Bro (2008) har for Miljøministeriet og Fødevareministeriet udarbejdet en analyse af are-alanvendelsen for 2004 og 2006 i et 10 m bredt randzoneareal langs vandløb og søer over 100 m2. I detundersøgte areal indgår også de 2 m lovpligtige dyrkningsfrie randzoner langs naturlige og højt mål-satte vandløb og søer.Hovedresultaterne fra undersøgelsen viser, at der fra 2004 til 2006 var en nedgang i udyrkede randzo-ner på i størrelsesordenen 4.000 ha. Det vil sige, at der er færre dyrkningsfrie randzoner i 2006 end vedstarten af VMP III perioden.Tabel 6.1.Udvikling i arealet med dyrkede og udyrkede 10 m randzoner langs vandløb og søer større end 100 m2fra 2004 til2006 (Carl Bro, 2008).2004, haUdyrketDyrketTotal104.00636.730140.7362006, ha99.95439.397139.351

I Carl Bro’s undersøgelse var der i 2004 ca. 37.000 ha dyrkede 10 m randzoner. Carl Bro oplyser at enrække ekstensivt dyrkede arealer som i deres undersøgelser indgår som udyrkede randzoner ifølgeFødevareministeriets definition skal flyttes til kategorien dyrkede randzoner. Carl Bro vurderer herved,at der i 2004 var 50.000 ha dyrkede 10 m randzoner til rådighed for omlægning til dyrkningsfrie rand-zoner.I kategorien af udyrkede randzoner indgår både i 2004 og 2006 braklagte arealer. Med permanent op-hør af braklægningsordningen forventes arealet med dyrkningsfrie randzoner at falde yderligere.Konklusion

Arealet med 10 m dyrkningsfrie randzoner er faldet siden 2004, og hvis ophør af braklægningsordnin-gen gøres permanent forventes arealet at falde yderligere. Det vurderes herved, at målet om en yderli-gere udlægning af 50.000 ha dyrkningsfrie randzoner langtfra vil blive opfyldt.

Effekt på vandmiljøet

7.1

Effekt af kvælstof og fosfor i vandmiljøet

Nitrat fra marker siver fra planternes rodzone videre enten til grundvandet eller via dræn og overfla-denære jordlag til vandløb. Fosfor kan transporteres fra marker med nedsivende vand til dræn elleroverfladenære jordlag og videre til vandløb, eller det kan transporteres fra marker og vandløbsbrinkervia erosion til vandløb.For høje koncentrationer af kvælstof gør grundvandet uegnet som drikkevand. Kvælstof, som af-strømmer til vandløb, har ikke den store indflydelse på vandløbenes økologiske tilstand, men vandlø-bene transporterer kvælstof videre til søer, fjorde og kystområder. I de fleste søer er det fosfor, somregulerer planteproduktionen, selvom også kvælstof kan have betydning i nogle søtyper. I det marinemiljø er det kvælstof, der har størst betydning for regulering af planteproduktionen. Store tilførsler afnæringsstoffer giver anledning til høj produktion af planteplankton og alger. Når algerne synker nedpå bunden og rådner, så øges iltforbruget, og lave iltkoncentrationer i vandet påvirker plante- og dyre-livet negativt.Der er sket en reduktion i kvælstof- og fosforindholdet i de fleste marine områder, men dette har endnuikke ført til markante og generelle forbedringer i plante- og dyrelivet. Igennem en årrække har de fast-satte miljømålsætninger for langt de fleste fjorde og kystvande ikke været opfyldt. For de åbne havom-råder blev det i 2004 vurderet, at miljømålsætningen generelt var opfyldt i Skagerrak og de åbne dele afNordsøen og tæt på at være opfyldt i det nordlige og centrale Kattegat. For de øvrige danske farvandeblev det vurderet, at målsætningerne ikke var opfyldt (Ærtebjerg, 2007).

7.2

Udvikling i kvælstofindholdet i vandmiljøet

Ved slutevalueringen af VMP II blev det vurderet, at kvælstofudvaskningen fra de dyrkede arealer varreduceret med ca. 48% fra midt 1980erne og frem til 2003.Næringsstoftransporten i vandets kredsløb og vandmiljøets tilstand vurderes løbende i NOVANA, detNationale Overvågningsprogram. Kvælstofkoncentrationen i det vand, der forlader rodzonen i lando-vervågningsoplandene, er vist i Fig. 7.1. Selvom den nedbørskorrigerede udvaskning varierer betyde-ligt fra år til år, er der et signifikant fald siden 1990 (Grant et al., 2007). Faldet er størst på sandjorde iforhold til lerjorde. Et tilsvarende fald kan påvises i det øvre grundvand på sandjord, men ikke på ler-jord.

6050

Lerjorde

Jordvand (1 m)Øvre grundvand (1,5-5 m)

Sandjorde

Nitrat-N (mg/L)

40302010090/9194/9598/9902/0306/07 90/9194/9598/9902/0306/07

Figur 7.1.Kvælstofindholdet i rodzonevand og øvre grundvand i landovervågningsoplande på lerjord og sandjord. Kvælstofind-holdet er korrigeret for afstrømning.

Den vandføringskorrigerede kvælstofkoncentration i vandløb, der afvander landbrugsoplande, er ifaldet signifikant med gennemsnitlig med 31% i perioden 1989-2006 (Fig. 7.2) (Bøgestrand, 2007). Kvæl-stofkoncentrationen har i det væsentlige været konstant de senere år.

1210Total N (mg N/L)

86420198991939597990103052007

Figur 7.2.Kvælstofindholdet i vandløb i landbrugsoplande. Kvælstofindholdet er afstrømningskorrigeret.

Også i det marine miljø er der dokumenteret et signifikant fald i koncentrationen af totalkvælstof (Fig.7.3). Faldet er især sket omkring og efter 2000 og er størst i fjorde/kystvande. I de åbne farvande erkvælstofkoncentrationen væsentlig mindre, men også her kan faldet påvises, dog ikke for uorganiskkvælstof.

0.80.7

Fjorde/kystvande

Total NUorganisk N

Åbent hav

N-indhold (mg/L)

0.60.50.40.30.20.1019919395979901030520071991939597990103052007

Figur 7.3.Kvælstofindholdet i fjorde/kystvande og åbne farvande.

En opgørelse af den diffuse kvælstoftransport fra det åbne land til de marine kyst afsnit er vist i tabel7.1. For perioden 1990-2005 er der beregnet reduktioner i de vandføringsvægtede kvælstofkoncentrati-oner på 32-46% for områder, som afvander til Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, og på 42-58% for om-råder, som afvander til de indre farvande (Nordlige Bælthav, Lillebælt, Storebælt og Østersøen). Tiltrods for at vandløbenes kvælstofindhold er reduceret mest i områder, der afvander til indre farvande,er det stadigvæk her, de højeste kvælstofkoncentrationer forekommer. Dette hænger sammen med, atdisse områder fortrinsvis består af lerede jorde med kort transportvej ud til vandløbene.Tabel 7.1Udvikling i kvælstofkoncentrationer i vandløbsvand der strømmer til 1. ordens kystafsnit i Danmark, 1990-2005.Overvejende jordtypei oplandeNordsøenSkagerrakKattegatNordlige BælthavLillebæltStorebæltØresundSandSandSandLerLerLerLerAfstrømninsvægtet N-Konc i 2005mg/l2,854,373,884,864,496,323,86Reduktion 1990-2005%32463342584258

7.3

Udviklingen i fosforindholdet i vandmiljøet

Fosforkoncentrationen i vandløb, der afvander landbrugsoplande, er i perioden 1989-2006 gennemsnit-ligt blevet reduceret med 12% (3-21%), men der forekommer både stigninger og fald. Fosforudledningfra landbrugsoplande består af bidrag fra landbruget, men også fra spildevandskilder, bl.a. spredt be-byggelse og mindre byer. I 2004 udgjorde dyrkningsbidraget ca. 40% af den samlede udledning (Bøge-strand, 2005), men der kan være store variationer fra år til år afhængig af klimaet det enkelte år. Der-imod er totalfosforindholdet i det marine miljø blevet næsten halveret pga. fosforfjernelse i spildevan-det i de direkte udledninger i begyndelsen af 1990’erne (VMP I).I VMP III er der to målsætninger, som potentielt kan påvirke fosforkoncentrationen: en halvering af P-overskuddet i dansk landbrug og etableringen af 50.000 ha nye randzoner.En halvering af landbrugets P-overskud medfører, at risikoen for P-tab til vandmiljøet ikke øges så me-get, som hvis P-overskuddet ikke skulle halveres. Alt andet lige vil risikoen fortsat stige, men den kanpt. ikke kvantificeres.Etablering af nye randzoner har til formål at reducere erosionstabet af P til vandmiljøet. Tiltaget harsom beskrevet i afsnit 6.2. ikke virket.32

7.4

Konklusion

Målinger i det danske overvågningsprogram NOVANA viser, at siden slutningen af 1980’erne er kvæl-stofkoncentrationen i det danske vandmiljø faldet signifikant frem mod 2003. Derimod indikerer må-lingerne, at kvælstofkoncentrationen har været konstant i VMP III-perioden, og de understøtter dermedmodelberegningerne af kvælstofudvaskning (afsnit 3). For fosfor vil risikoen for øgede P-tab til vand-miljøet stige mindre som følge af indsatsen for at reducere P-overskuddet. Såfremt randzoner etableresvil dette tiltag kunne reducere P-tabet til vandmiljøet.

Klimaændringer

I de hidtidige vandmiljøplaner er der ikke taget højde for effekt af fremtidige klimaændringer, og vur-dering af planernes effekt er i denne evaluering foretaget ud fra et gennemsnitsklima for 1990-2005.Klimaet er imidlertid under forandring (baggrundsnotat 13). Det varmere klima i Danmark igennem deseneste årtier har forlænget vækstsæsonen med en måned og dette er medvirkende til de forandringer,der allerede nu ses i afgrødevalget i landbruget. Den eksplosive vækst i arealet med majs er såledesnært koblet til et varmere klima. Klimaet er tilsvarende blevet vådere (især om vinteren) over de sene-ste årtier. I Danmark er nedbørsmængderne således øget med 100 mm over de seneste 50 år. En fortsatudvikling mod et varmere og vådere klima øger risikoen for øgede udledninger af kvælstof og fosfor tilvandmiljøetRisikoen for øget kvælstofudledning er især knyttet til enårige afgrøder, hvor•højere temperatur bevirker at afgrøden modner tidligere•hurtig afmodning og højere efterårstemperatur øger mængden af kvælstof frigjort ved mineralise-ring af jordens organiske pulje uden for vækstsæsonen•øget vinternedbør giver større udvaskning.Risikoen for øget fosforudledning skyldes især, at mere intens nedbør og større nedbørsmængder udenfor vækstperioden antages at lette transporten af fosfor.De forventede klimaændringer vil i forhold til de fleste andre regioner i verden stille dansk landbruggunstigt produktionsmæssigt. Det vil øge presset for en fortsat intensiv landbrugsproduktion i Dan-mark og dermed også presset på naturen og vandmiljøet. Samtidigt betyder de vådere vintre, at det istigende grad bliver vanskeligt at holde lavtliggende arealer i dyrkning.Disse effekter vil næppe slå tydeligt igennem i VMP III-perioden, men vil blive forstærket over dekommende årtier under de forventede klimaændringer. I 2050 forventes en temperaturstigning på 1,5-2,0 �C, således at vi får et klima, der svarer til det man har i Holland og Midt Tyskland i dag. Dettemedfører konsekvenser ikke blot for landbruget, som må tilpasse sig ændringerne, men også for naturog miljø, som både direkte og indirekte vil blive påvirket af klimaændringerne. Klimaændringerne vilmedføre ændrede dyrkningsmønstre i landbruget og ændrede forhold for naturen. Dette giver et behovfor at revurdere samspillet mellem landbrug og natur i det danske landskab. Det forventes, at klima-ændringerne vil give behov for nye og forstærkede tiltag til reduktion af kvælstof- og fosfortabene fralandbruget til vandmiljøet, hvis beskyttelsesniveauet skal fastholdes.Ved afslutningen af VMP II var vurderingen, at vandmiljøplanerne havde reduceret emissionen afdrivhusgassen lattergas svarende til 2,2 mil tons CO2ækv (Olesen et al 2004). Årsagen var både detreducerede forbrug af kvælstofgødning og den effekt, det giver på emissionen, at kvælstofudvasknin-gen blev reduceret. Planerne har dermed haft en positiv effekt på klimaudviklingen.I forbindelse med VMP III er der, som det fremgår af afsnit 1, hverken sket en reduktion i produktionenaf husdyrgødning eller et fald i forbruget af handelsgødning. Som det fremgår af afsnit 3 og 4, er derheller ikke sket en tydelig ændring i kvælstofudvaskningen. Der er dermed ikke sket en ændring i denøgleparametre, der sikrede en nedgang i emissionen af drivhusgas i de tidligere vandmiljøplaner.

Referencer

Bøgestrand, J. (red.) (2007). Vandløb 2006. NOVANA. - Faglig rapport fra DMU nr. 642, 96 pp.Bøgestrand, J. (red) (2005). Vandløb 2004. NOVANA. - Faglig rapport fra DMU nr. 554, 81 pp.Carl Bro (2008). Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke-målsatte vandløb og søer over100 m� i Danmark. 31pp. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet.www.mst.dk.Grant, R. og Waagepetersen, J. (2003). Vandmiljøplan II – sluteveluering. Danmarks Miljøundersøgel-ser.www.dmu.dkGrant, R., Blicher-Mathiesen, G., Pedersen, L.E., Jensen, P.G., Madsen, I., Hansen, B., Brüsch, W. ogThorling, L. (2007). Landovervågningsoplande 2008. NOVANA. - Faglig rapport fra DMU nr. 6404, 121pp.Olesen J. et al. (2004). Jordbrug og klimaændringer – samspil til vandmiljøplaner. DJF rapport, mark-brugPetersen, B., M., Berntsen, J. og Jørgensen, U. (2005). Vurdering af værktøj til VVM-screening, set i rela-tion til hvad der sker med kvælstof tilført jorden med husdyrgødning. Internt notat, DJF Institut forJordbrugsproduktion og Miljø. 27 pp.Plantedirektoratet (2008). Afrapportering fra arbejdsgruppe for evaluering af virkemidler til reduktionaf kvælstofudvaskning samt øvrige kvælstofrelaterede indsats i VMPIII aftalen.Vinter, F. P. og Hansen, S. (2004). SIMDEN – en simpel model til kvantificering af N2O-emission ogdenitrifikation. DJF rapport. Markbrug Nr. 104, 47 pp.Ærtebjerg, G. (red.), (2007). Marine områder 2005-2006 - Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvalite-ten. NOVANA. - Faglig rapport fra DMU nr. 639, 95 pp.

Baggrundsnotater

1. Grant, R. (2008). Notat vedrørende opgørelse af landbrugsarealet i Danmark fra 2003 og fremover tilbrug for VMP III. Internt notat. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 4 s.2. Børgesen, C.D., Grant, R. og Kristensen I.T. (2008). Landbrugsregisterdata anvendt i regionale oglandsdækkende beregninger af N og P tab. Internt notat. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AarhusUniversitet og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 28 s.3. Kristensen, K., Waagepetersen, J., Børgesen, C. D., Vinther, F.P., Grant, R and Blicher-Mathiesen, G.(2008) Reestimation and further development in the model N-LES, N-LES3 to N-LES4. Det Jordbrugs-videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.DJF rapport, Markbrug in press. 25 s.4. Børgesen C.D. (2008) Landsdækkende modelberegning af kvælstofudvaskning fra landbruget forårene 2003-2007. Internt notat. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 49 s.5. Pedersen, L.E., Jensen, R., Andersen, P.M. og Grant, R. (2008). Modellering af kvælstofudvaskning ifem overvågningsoplande med rodzonemodellen Daisy. Internt notat, Danmarks Miljøundersøgelser,Aarhus Universitet. 8 s.6. Olsen P. og Vinther F.P. (2008) Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-2007.Kvælstof, Fosfor, Kalium. Intern rapport. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 19s.7. Gyldenkerne, S. og Albrektsen, R. (2008). Revurdering af ammoniakemissionen 2003-2007. Interntnotat. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 4 s.8. Waagepetersen, J. (2008) Reevaluering af effekten af efterafgrøder. Internt notat. Det Jordbrugsviden-skabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 8 s.9. Jacobsen, B. (2008). Notat om arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal frem mod 2015til brug for midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. Internt notat. Fødevareøkonomisk Institut, Kø-benhavn Universitet. 13 s.10. Waagepetersen, J. (2008) Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologiskjordbrug. Internt notat. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus universitet. 6 s.11. Petersen, J. og Sørensen, P. (2008) Gødningsvirkning af kvælstof i husdyrgødning. Grundlag forfastlæggelse af substitutionskrav. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. DJF rap-port, Markbrug in press. 103 s.12. Vinther, F.P. og Poulsen H.D. (2008) Udviklingen i landbrugets fosforoverskud og forbruget af fo-derfosfat. Internt notat. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 11 s.13. Olesen J.E. (2008) Konsekvenser af klimaændringer for vandmiljøet. Internt notat. Det Jordbrugsvi-denskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. 7 s.14. DJF, FOI, DMU (2008). Opdateret notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagnings-forpligtigelsen, 20. august 2008. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Fødevare-økonomisk Institut, Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 16s.