Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del
Offentligt
Nybyggeri i det åbne land - 2009-en geografisk undersøgelse af BBR’s data om nyopført erhvervs-og boligbyggeri i landzonen for perioden 2000 - 2007Jan Kloster Staunstrup &Esben Munk Sørensen.
Indhold
Indhold ............................................................................................................ 2Indledning ....................................................................................................... 3Problemanalyse .............................................................................................. 5Baggrund for undersøgelsen ..................................................................... 5Design af undersøgelsen ........................................................................... 6Projektets samspil med andre initiativer .................................................... 7Andre studier og anden forskning .................................................................. 8Undersøgelsens metoder ............................................................................... 9Formål ........................................................................................................ 9Nyopførte bygninger .................................................................................. 9Byggeri i landzonen ................................................................................. 10Byggeri på landbrugsnoterede ejendomme i landzonen. ........................ 10Natur-tema [Grønt Danmarkskort] ........................................................... 12Resultater ..................................................................................................... 13Alt byggeri i Danmark i perioden 2000-2007 ........................................... 13Byggeri i Danmark 2000-2007, opdelt i zoner. ........................................ 17Byggeri i landzonen opdelt i forhold til naturtemaet ................................. 19Analyse af byggeriet på landbrugsejendomme i landzonen .................... 25Analyse af byggeriet på landbrugsejendomme i landzonenopdelt af de planlagte naturområder ........................................................ 27Analyse af boligbyggeriet på landbrugsejendomme i landzonen ............ 32Analyse af byggeri på landbrugsejendomme under 30 ha. ilandzonen................................................................................................. 36Konklusion .................................................................................................... 42Fortsat forskning og metodeudvikling ........................................................... 44Tabeller og figurer .................................................................................... 45Bilag .............................................................................................................. 47Anvendte ejendomsdata .......................................................................... 47Data anvendt til udpegning af natur-område ........................................... 48
2
Indledning
Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse derhar til formål at identificere, lokalisere og opgøre omfanget af ny-byggeri i det åbne land i Danmark for perioden 2000-2007, analy-seret med baggrund i data fra Bygnings- og Boligregistret.Der er tidligere foretaget et lignende studie med fokus på metode-1udvikling . Det var for perioden 2000 til 2005 og en klassifikation afnaturområder (egentlig natur og planlagt natur) samt ikke-naturområder der var dannet med afsæt i regionplanlægningenskorttemaer om samme, som de forelå ved udgangen af 2006, hvorde danske amtskommuner ophørte med at eksistere.På baggrund af den offentlige debat om denne rapport og diskus-sioner i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg ønskede Miljø-ministeren metoden anvendt på perioden efter Kommunalreformenog med en særlig fokus på nybyggeri på landbrugsejendomme.Undersøgelsens tidsrum blev derfor forlænget således at dendækker perioden helt frem til årsskiftet 2007-2008. Tillige betødønsket om at klarlægge nybyggeriet på landbrugsejendomme, at etlandsdækkende matrikelkort blev inddraget i undersøgelsen.Den foreliggende undersøgelse adskiller sig derved fra de tidligeregennemførte. Der stilles nye spørgsmål og der anvendes Miljømi-nisteriets nyeste zonekort.Denne undersøgelse skal forsætte med at klarlægge og uddybe,hvor der bygges i landzonen, og hvordan det bebyggede miljø i detåbne land ændrer sig i omfang og anvendelse. I disse år gennem-går det åbne land en markant ændringsproces med industrialise-ring og koncentrering af den landbrugsmæssige produktion, hvilketoverflødiggør betydelige bygningsressourcer i landzonen, som kananvendes til andre formål, herunder erhverv og beboelse.Området er fortsat politisk interessant, idet der findes ganske fåforsøg på at lave systematiske og dækkende undersøgelser af dis-se ændringer. Målet med den foreliggende undersøgelse er at be-skrive den faktiske udvikling i landskabet med hensyn til nyopførtbyggeri til bolig og erhvervsformål. Denne bebyggelsesudvikling erkun delvist reguleret af landzoneadministrationen.Viden fra denne undersøgelse kan dermed indgå i overvejelser omhvorvidt der er behov for at justere planlovens bebyggelsesregule-rende bestemmelser i lov om planlægning, og om der evt. er behovfor at justere landzonebestemmelserne i planloven og/eller kom-munernes administrationspraksis. Inden for de seneste år er dergennemført analyser af landzone administrationen efter planlovensbestemmelser, men ud fra nogle kriterier, som ikke fører frem tilresultater om det faktiske omfang af nybyggeriet i landzonen.
1
undersøgelse af erhvervs- og boligbyggeri i landzonen 2000 – 2005.
3
På den baggrund gennemføres en undersøgelse af omfanget (målti m2 og antal enheder) af nyopført byggeri (boliger og erhverv) ilandzonearealerne i Danmark, målt i antal bygningskvadratmeterog antal enheder samt deres placering i landskabet i forhold tilnærmere specificerede arealudpegninger og landskabselementer iperioden fra 2000 til 2007 begge år inklusive.På grund af det anvendte zonekort kan indeværende undersøgelsei de kvantitative detaljer ikke umiddelbart sammenlignes med me-todeudviklingsprojektet. På den anden side kan hovedresultaternedog sammenlignes.
4
Problemanalyse
Baggrund for undersøgelsenDer bygges om og til i det åbne land i disse år. Landbrugserhvervetgennemløber en strukturudvikling mod stadig større driftsenheder.Den animalske produktion specialiseres samtidig, og et gennem-gående træk ved den udvikling er, at produktionen samles i stadigstørre bygningskomplekser. På arealsiden sker der mange matri-kulære omlægninger, hvor jord udstykkes og frasælges fra mindreog mellemstore landbrugsejendomme, hvilket frigør mange byg-ningsressourcer – både bolig og erhverv – til andre formål endjordbrugserhvervene. Denne udvikling varierer dog regionalt, ogudmønter sig meget forskelligt i forhold til de enkelte lokale områ-der. Nogle steder investeres i nyt landbrugsbyggeri, mens andetbyggeri forfalder. Andre steder sker der et skift i anvendelse afbygninger fra landbrugsformål til andet erhverv, ligesom bygningeranvendt til beboelse i nogle område nyetableres eller udvides.Samtidigt består landzonen ikke kun af områder forbeholdt jord-brugserhvervene. Der er i dag betydelige områder, som i region-planerne for 2005 (nu landsplandirektiver) og kommende kommu-neplaner udlægges til sikring af natur-, landskabs- og miljøinteres-ser. Også i disse områder er der landbrug under forandring, hvor-med der er mulighed og givetvis også interesse for at bygge til ogom.Opførelse og udbygning af erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri i2landzonen er meget lempeligt reguleret , og det er alene gennemplanlovens zonebestemmelser at der kan stilles myndighedskravom landbrugsbyggeriers udformning og placering.. I september2002 blev det ved en planlovsændring besluttet at overdrage denfulde landzonekompetence til kommunerne fra de daværende am-ter. Samtidig blev det gjort enklere at opføre nye boliger i landzone,enten som ekstra medarbejderboliger på landbrugsejendommeover 30 ha., eller ved ændring af bygningsanvendelsen fra land-brugsformål til boligformål. Etablering af mindre erhvervsvirksom-heder og mindre butikker samt placering af fritliggende gyllebehol-der blev ligeledes muliggjort ved denne lejlighed. Det politiske inci-tament bag disse ændringer var at gøre det lettere for borgere atopnå de ønskede tilladelser til ændret anvendelse af bygningsres-sourcerne og skabe flere boliger – mere liv – på landet.I forbindelse med planlovsændringen i 2002 blev det samtidig be-sluttet, at kommunernes administrationspraksis skulle gøres tilgenstand for en undersøgelse, med henblik på at kunne følge ud-viklingen heri. AKF (Amternes og Kommunernes Forskningsinsti-tut) har gennemført en undersøgelse af landzonesager i kommu-nerne (Udviklingen i landzone efter ændringerne i planlovens land-zonebestemmelser, 2004). Senest har COWI gennemført en op-følgende undersøgelse af samme forhold (Udviklingen i landzone2
Fremtidens Landbrugsbyggeri, hvidbog. COWI/Realdania 2006, side 7.
5
efter ændringerne i planlovens landzonebestemmelser, 2007). Ibegge tilfælde er der fokuseret på omfanget og karakteren af densagsbehandling, der knytter sig til landzoneadministrationen, daformålet har været at klarlægge hvorledes kommunerne ville admi-nistrere landzonebestemmelserne. Disse undersøgelser har derforikke undersøgt omfanget af nybyggeri.
Design af undersøgelsenDer er på denne baggrund behov for en undersøgelse, som kanklarlægge hvor, hvad og hvor meget der bygges i landzone. For atgøre en sådan undersøgelse operativ indenfor en rimelig ressour-3ceramme, foretages den som en geografisk analyse af ændrings-data fra Bygnings- og Boligregistret. Her vil geo-refererede dataom bygninger og ejendomme blive brugt til at dokumentere udvik-lingen i byggerier indenfor følgende hovedområder.Undersøgelsesperioden er fastlagt til at være fra 2000 til 2007, ba-seret på overvejelser omkring datas tilgængelighed samt ønsketom at undersøge de faktiske resultater af kommunernes landzone-administration efter 2002. Behovet for eventuelle yderlige under-søgelser, øget monitering og forskning blive vil blive beskrevet iden afsluttende del af rapporten. Analysen er opdelt i fire emner.
Alt byggeri i DanmarkFor at være i stand til at få et indtryk af, hvor stor en del af detsamlede byggeri i Danmark der udgøres af byggeriet uden for deplanlagte områder, lægges ud med en opgørelse der opsummererdet samlede danske byggeri.
Byggeri i LandzonenMed baggrund i data om hvor der er udlagt arealer til byzone ogsommerhusområder, indsnævres undersøgelsen til at omfatte re-sten, nemlig landzonen. Et af fokusområderne for undersøgelsen,er kommunernes landzoneadministration efter strukturreformen,derfor fradrages de arealer der er udlagt som lokalplaner i landzo-ner.
Byggeri på landbrugsnoterede ejendomme i landzonenEt andet af fokusområderne for undersøgelsen er de landbrugsno-terede ejendomme, i og med de i forhold til landzoneadministratio-nen har en særlig status, hvorfor det er væsentligt at lave en opde-ling mellem byggeri på landbrugsnoterede ejendomme og ikkelandbrugsnoterede ejendomme.
NaturtemaDet spejl hvormed del-resultaterne i undersøgelsen ses i, et erkonstrueret naturtema. Et natur-tema hvor formålet er at lave engrov inddeling af landzonen i forhold til om der er særlige forholdder skal iagttages i forbindelse med nyt byggeri. Principielt skal he-le landzonen friholdes for byggeri, med mindre det er nødvendig tilopretholdelse af produktionen indenfor landbryg, gartneri etc.
3
6
Geografisk i den forstand at BBR data kobles til et adresse-punkt hvorefter geigrafiskeanalyser kan foretages.
Projektets samspil med andre initiativerI foråret 2008 blev rapporten ’ -undersøgelse af erhvervs- og bolig-4byggeri i landzonen 2000 – 2005 ’ offentliggjort. Fra Danmarks Na-turfredningsforenings side indgik denne undersøgelse som led ibestræbelserne på at rejse en debat om ændringerne i det åbnelands anvendelse; herunder at be- eller afkræfte behovet for atskærpe planlovens landzonebestemmelser og kommunernes ad-ministrationspraksis på området. Dette mål blev indfriet, og med-førte yderligere spørgsmål, der vil blive belyst i denne rapport.Fra Aalborg Universitets side indgår undersøgelsen som forlæn-gelse af afsluttede forskningsinitiativer indenfor området ”Ejen-domsændringer i det agrare Landskab”. Forskningsfokus i under-søgelsen drejer sig om det bebyggede miljø i det åbne land og atforetage metodeudvikling til brug for praktisk planlægning samt tilmonitering af bebyggelsesudvikling. Undersøgelsen er udført i detforskningslaboratorium for Geografisk Analyse og Det bebyggedeMiljø, som er etableret ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBI)og Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Uni-versitet.
4
http://www.dn.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fNatur%2fNyt_byggeri%2fLandzone-undersoegelse.pdf.
7
Andre studier og anden forskning
Der er tidligere lavet anden forskning der beskæftiger sig med ud-5viklingen af byggeriet i landzonen . Denne forskning har beskæfti-get sig med hvorledes byggesagsbehandlingen og planlovgivnin-gens zonebestemmelser er blevet forvaltet af de myndigheder somhar hjemmel til at regulere byggeriet i landzoneområderne.I den største af undersøgelserne blev den kommunale byggesags-behandling (FSL, 1999) undersøgt i en afgrænset periode i et re-præsentativt udsnit af kommuner og amter i forhold til deres stør-relse. Her blev selve sagerne undersøgt og gennem dokumentana-lyser af sagerne blev det fastlagt, at jo større en kommune var ind-byggermæssigt des større overensstemmelse var der mellem denprimærkommunale byggesagsbehandling og høringssvaret fra denamtskommunale zonelovsmyndighed.Andre undersøgelser siden 2001, (AKF 2005 og COWI, 2007) hvorkommunerne overtog zonelovskompetencen og bestemmelserneforenklet og dereguleret, har ikke været så omfattende, men aleneundersøgt hvorledes kommunerne afgør ansøgninger efter planlo-vens zonebestemmelser. Der har ikke i disse undersøgelser kun-net siges noget entydigt om hvorvidt primærkommunerne har an-lagt en anden og mere lempelig praksis i zonelovssagernes afgø-relse end amtskommunerne gjorde.Disse undersøgelser har derfor ikke haft som formål at vurderehvor og hvordan der bygges i det åbne land. Målet har været atville vurdere fagligt, politisk og organisatorisk hvorvidt kommunernevar i stand til at varetage de landskabelige hensyn tilstrækkeligtfagligt, hensigtsmæssigt og forsvarligt efter overdragelsen af kom-petencen til at administrere zonelovsbestemmelserne.Nærværende undersøgelse er unik fordi den er tværsektoriel i sinmetode og repræsenterer en metodemæssig innovation. På denene side anvendes plandata i forædlet og sammenstillet form framiljøministeriets ressortområde, og regionplandata generes til etnaturtema. Endvidere anvendes et zonekort fra samme ministeri-um. Dette kombineres med information om ændringer i det bebyg-gede miljøs omfang og anvendelse i landzoneområder, som detfaktuelt registreres i Bygnings- og Boligregistret, der ressortmæs-sigt sorterer under Erhvervs- og Økonomi-ministeriet. Med geo-kodning via det officielle adresseregisters selvstændige koordinatsætning, skabes et sektoroverskridende analysekoncept til en un-dersøgelse som ikke tidligere er gennemført.Herved bliver undersøgelsen meget faktuel og bestemmer præcistden registrerede tilvækst i bygninger til bolig og erhvervsformål derhar fundet sted. Da metoden direkte bygger på ændringsdata frade kommunale registreringer – og dermed på udstedte ibrugtag-ningstilladelser – er datamaterialet eksakt.
8
5
FN[1] (FSL, 1999)(AKF, 200x)(Cowi 2007)
Undersøgelsens metoder
FormålDenne undersøgelse har til formål at bestemme omfanget af fakti-ske ændringer i bebyggelsens omfang og anvendelse i landzonenog i områder med væsentlige naturinteresser. Metoden der anven-des i denne undersøgelse er tilrettelagt med fokus på at anvendeforskellige datakilder, som via efterfølgende analyse kan fastlæggehvor i landzonen der bygges og hvad der bygges.
Nyopførte bygningerEn væsentlig kilde til undersøgelsen, er det kommunalt ejede og6drevne Bygnings- og Boligregister , der med egen lovhjemmelajourføres i forbindelse med ansøgninger efter lov om byggeri. Detdrejer sig om ansøgninger om tilladelse til nybyggeri, ombygningeller nedrivning.Hver gang en byggetilladelse gives og byggeriet er færdigmeldtopdateres Bygnings- og Boligregistret, hvad enten bygherren haranmeldepligt eller ansøgningspligt. Centralt i forbindelse med for-beredelse af data til undersøgelsen, er at identificere de data i derespektive tabeller som repræsenterer information om ændring ibrugen af, og tilvæksten i, boligantal og boligstørrelse. Når denneinformation stedfæstes til en koordinatsat adresse, kan der efter-følgende gennemføres en geografisk analyse af disse ændringer.Undersøgelsesparametre i dette projekt er tilvækst i bygningersstørrelse og i antallet af nye bygninger. Tilvæksten i byggeriets om-22fang vil blive differentieret mellem tilvækst i bolig m og m bygnin-ger til erhvervsformål.Oplysninger om bygningers opførelse og anvendelse kobles til etkoordinatsat punkt som dermed repræsenterer den enkelte ejen-dom. Der sker altså en aggregering af sådanne bygningsdata in-den disse kan visualiseres. Dette er nødvendigt da de specifikkebygningskroppe ikke er koordinatsat i Danmark.Specifikt er der tale omnyopførtebygninger. Der er altså ikke med-taget det der registreres som væsentlige om- og tilbygninger i regi-strene.I de tilfælde hvor en ejendom har flere bygninger der er opført i pe-rioden, er opførselsåret beregnet som et rent gennemsnit af disse,uafhængig af de enkeltes bygningers anvendelse og størrelse.Det kan naturligvis diskuteres om menneskelig aktivitets påvirkningog indflydelse i det åbne land, som det viser sig ved eksempelvisbyggeri, bedst måles ved hjælp af kvadratmeterantal, arkitektonisk
6
Lov om Bygnings- og Boligregister
9
kvalitet, afstand til andre bygninger eller lign. I denne undersøgelseforetages primært kvantitative målinger.
Byggeri i landzonenEn væsentlig datakilde er fladeregistreringer over arealers zone-status i Danmark. Her er det afgørende at kunne lave en geogra-fisk identifikation af landzonearealet i Danmark, hvilket sker ved atfladearealerne for byzoneområder og sommerhusområder trækkesfra det samlede areal i Danmark. Det tilbageværende areal, ellerlandzonefladen, udgør i dette projekt det samlede undersøgelses-område.Ved opgørelse af dette landzoneområde udtages de arealer derdækkes af betegnelserne ’landsbyer der er entydig afgrænset i enkommuneplan’ og ’landzonelokalplaner’, idet kommunerne før2001 havde fået overført landzonekompetencen for disse områder.I disse områder er der planlægningsmæssigt taget stilling til denbygningsmæssige udvikling som ønskes, og hvordan denne skalindpasses i eksisterende fysisk og naturligt miljø.Data om zonestatus er opdateret i 2007, og det er disse data deranvendes i undersøgelsen.Det indsatte kort viser med et eksempel sydøst for Roskilde Fjord,et område hvor der både er byzone (rød), landzone-lokalplaner (lysrød) og sommerhusområder (grøn). De mørke arealer er land-brugsnoterede arealer og adresserne er vist som sorte prikker.
Figur 1 Eksempel med zoneinddelinger.
Byggeri på landbrugsnoterede ejendomme i landzonen.Hovedreglen i landzonebestemmelserne er, at der ikke må opføresny bebyggelse, ske ændringer i anvendelsen eller udstykkes udentilladelse fra landzonemyndigheden, jævnfør Planlovens § 35.Undtagelserne fra Planlovens § 35 beskrives i §§ 36,37 og 38, og i§ 36, stk. 12 hedder det:’Opførelse eller indretning i eksisterendebebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal over-stiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med etgenerationsskifte eller til en medhjælper.’
10
Retstilstanden er altså forskellig for landbrugsejendomme i forholdtil om de er større end 30 hektar eller ikke. Derfor kan det være in-teressant at få undersøgt, om der er strukturelle forskelle i bolig-byggeriet for disse to grupper.
Figur 2 Landbrugsnotering på tværs af by- og landzone.
Figuren viser hvorledes landbrugsnoteringen kan gå på tværs afzone-opdelingen. Det røde areal er byzone, Ellidshøj i Nordjylland,og det brune er landbrugsnoteret areal, der altså godt kan befindesig i andet end landzone.Det er som nævnt adressepunktets implicitte stedfæstelse der an-vendes til lokalisering af nyopførte bygninger, og de for undersø-gelsen omhandlede landbrugsnoterede ejendomme i landzonen ervist med en grøn signatur, hvorimod de blå adresser er landbrugs-noterede ejendomme derikkebefinder sig i landzonen. De guleadresser befinder sig i landzonen og er ikke landbrugsnoteretejendom. Undersøgelsen beskæftiger sig altså med de gule oggrønne adresser.
Figur 3 Undersøgelsens inddeling af adresser.
11
Natur-tema [Grønt Danmarkskort]Til brug for undersøgelsen er det aggregerede naturindholdstemakonstrueret efter samme metode som det af miljøministeren offent-liggjorte kort over ”eksisterende og planlagt” natur. Miljøministerietoffentliggjorde den 14. december 2007 et kort som skal hjælpeDanmarks natur på vej. Kortet præsenteres som ”Danmarks Na-turnetværk” og kortet viser ”de eksisterende naturområder i Dan-mark, herunder fredninger, beskyttede naturtyper, natur- og vildtre-servater, skove samt internationale naturbeskyttelsesområder.Desuden viser kortet skovrejsningsområder, lavbunds-arealer ogpotentielle vådområder, økologiske forbindelser og naturområder,som er udpeget af amtsrådene i Regionplan 2005.”Det er netop de områder som indgår i denne undersøgelses natur-tema, som dermed er de arealer der er eksisterende natur ellerplanlagt natur.Data stammer fra regionplanlægningens fladetemaer med ”Natur-indhold”, som de fremtræder i forbindelse med Regionplan 2005.De afspejler arealer i landskabet, hvor amtskommunerne i region-planer ønskede naturen beskyttet eller fremmet i forskellig retning,og hvor tilknyttede retningslinjer fra regionplanerne lægger ram-merne for relevant offentligretlig sagsbehandling med et beskyttel-ses og bevaringssigte, og for administration af forskellige offentligestøtteordninger som skal fremme natur- og miljøbeskyttelse.Amtskommunerne har på tværs anvendt forskellige betegnelser forflere af disse fladetemaer, selvom de har haft samme lovhjemmelog beskyttelsesformål. Ved designet af denne del-undersøgelse,har det derfor været centralt at identificere de fladetemaer som haret sådant indhold, at arealet de dækker, kan medtages i et samletnaturareal for landskabet i Danmark. Det fremgår af bilaget hvilketemaer i de enkelte amter der er medtaget ved generering af fæl-lestemaet natur, og hvilke temaer der ikke er medtaget. Det erganske ressourcekrævende at gennemføre denne generering afnatur- og ikke-natur områder, fordi der ved hvert enkelt temalag forde pågældende regionplaner, skal tages stilling til, om det skalklassificeres som et område med natur interesse, eller som en fla-de der ikke skal medinddrages ved generering af Natur-temakortet.Den basale sammenhæng i analysen kan sammenfattes således:Hele Danmarks område = sommerhusområder + byzoner + land-7zoner. Landzonen = natur + ikke-natur .
7
12
Opdelingen NATUR/IKKE-NATUR fremtræder pricipielt også i by- og sommerhusområ-der, men er ikke en del af undersøgelsesobjektet.
Resultater
Resultaterne er opdelt i forhold til den nuværende administrativeinddeling i Danmark. Derfor beskrives regionerne enkeltvis eftergennemgangen af de samlede tal for hele landet. For de indsattekort med natur-arealer gælder, at den grønne farve indikerer natur,den grå farve indikerer ikke-natur, mens den mørke farve dækkerover byzone, områder med lokalplan i landzone samt de særligelandsbyafgrænsninger.
Alt byggeri i Danmark i perioden 2000-2007I perioden 2000-2007 er der opført bygninger i Danmark, der kanopsummeres på denne måde:I alt nyopført i Danmark med Bolig- og erhvervs areal i flg. BBR registret.10Opførselsår AntalBoligAntalErhvervsAntalarealbygninger arealbygninger200039.8981.735.17710.2814.926.5557.566200138.2841.740.43110.4385.154.7677.576200234.0501.745.1389.5404.138.7935.958200339.0302.210.44712.1473.986.9466.182200444.0472.550.57213.7954.818.2276.959200543.5962.890.11715.1873.702.6905.402200646.4123.099.58216.5144.006.3285.943200743.1283.118.44115.8133.258.9774.474Sum328.436 19.090.159 103.71533.993.283 50.060Tabel 1 Alle bygninger opført i Danmark 2000-2007 fordelt på deres erhvervs- og bolig an-vendelse.89
En bygning kan både have registreret en del til erhverv og en del tilbeboelse. Ovenstående opgørelse bygger dermed på det der eropgivet som den egentlige anvendelse.En anden måde at få et overblik over hvad der er opført i den an-givne periode, kan opnås ved at se på fordelingen i forhold til den11registrerede anvendelse på bygningsniveau . Når anvendelsesko-den er registreret på bygningsniveauet, betyder det at en bygningkun kan have en kode. Summeringen af kvadratmeter er foretagetpå de samme informationer som ovenstående tabel, hvorved detsamlede antal er identisk. Antallet af bygninger er derimod ikkesammenfaldende for de to opgørelser, idet der findes en del byg-ninger, eks. garager, der er registret som en bygning, men ikke harnoget areal der er kategoriseret som hverken beboelse eller er-hverv. Den kode der anvendes på bygningsniveauet er samtidig
89
Begge år inklusive.I denne undersøgelse sidestilles opførselsår med datoen for ibrugstagningstilladelsen.10Inkluderer småbygninger, garager mv. uden registreret bolig-, eller erhvervsareal. Derforer antal bygninger med erhvervsareal summeret med antal bygninger med boligareal ikkelig med antallet af bygninger.11Anvendelse som opført i BBR registret.
13
mere detaljeret, således det bliver muligt at skelne betydeligt merespecifikt mellem hvad det egentlig er der bygges i Danmark.kodeKategoriAntalM2 boligM2 erhvervBygninger til helårsbeboelse.Stuehus til landbrugsejendom1102.189469.8642.581Fritliggende enfamilieshus (par-12048.0377.566.03211.033celhus).Række-, kæde-, eller dobbelthus13026.0744.309.85124.075(lodret adskillelse mellem enhe-derne).Etageboligbebyggelse (flerfamilie- 1403.6674.212.930265.638hus, herunder to-familiehus(vandret adskillelse mellem enhe-derne).Kollegium150165142.9514.372Døgninstitution (plejehjem, alder-160491378.11779.493domshjem, børne- eller ungdoms-hjem).Anden bygning til helårsbeboelse19064053.9454.606Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentli-ge værker o. lign.Bygning til erhvervsmæssig pro-21024.4982.62015.613.948duktion vedrørende landbrug,gartneri, råstofudvinding o. lign.Bygning til erhvervsmæssig pro-2205.0693.8724.657.176duktion vedrørende industri, hånd-værk m.v. (fabrik, værksted o.lign.).El-, gas-, vand- eller varmeværk,2301.6700271.570forbrændingsanstalt m.v..Anden bygning til landbrug, indu-2901.865418604.684stri etc.Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed og lign.Transport- og garageanlæg3101.029708844.729(fragtmandshal, lufthavnsbygning,banegårdsbygning, parkerings-hus).Bygning til kontor, handel, lager,3206.66972.6147.690.528herunder offentlig administration.Bygning til hotel, restaurant, va-3301.035skeri, frisør og anden servicevirk-somhedAnden bygning til transport, han-390768del etc.Bygninger til kulturelle formål samt institutioner.Bygninger til kulturelle formål samt 410484institutionerBygning til undervisning og forsk-4201.586ning (skole, gymnasium, forsk-ningslaboratorium o. lign.).Bygning til hospital, sygehjem, fø-430160deklinik o. lign.Bygning til daginstitution440853Bygning til anden institution, her-49056215.426384.18812
335
238.141
5153.635
283.2521.370.750
2.81597.219
278.539263.292218.399
14
12
For anvendelsen.
under kaserne, fængsel o. lign.Bygninger til fritidsformål.Sommerhus.51020.597Bygning til ferieformål m.v., bortset 520388fra sommerhus (feriekoloni, van-drehjem o. lign.)Bygning i forbindelse med idræts-5301.070udøvelse (klubhus, idrætshal,svømmehal o. lign.).Kolonihavehus540532Anden bygning til fritidsformål.5902.628Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v.Garage med plads til et eller to kø- 91024.789retøjerCarport.92080.699Udhus.93070.224I alt328.438
1.772.5631.090
8246.499
1.452
645.205
21.34049.7366330019.090.150
0189.6851505361533.993.283
Tabel 2 Alle bygninger opført i Danmark 2000-2007 fordelt på bygningens anvendelse.
Samlet set er der i BBR for perioden 2000-2007 registreret opført328.438 bygninger i Danmark. De to ovenstående tabeller viserfordelingen temporalt og anvendelsesspecifikt.Der skal knyttes nogle metodemæssige bemærkninger til disseanalyser, der er nødvendige for at kunne tolke sådanne registerin-formationer hensigtsmæssigt.For det første bygger opgørelserne på ajourføringen af BBR-registret, efter at bygherren har indsendt færdigmelding i byggesa-gen, og der udstedes en ibrugstagningstilladelse. Disse indberet-ninger sker ikke altid, og der kan være uoverensstemmelser mel-lem faktisk færdiggjort byggeri, og så indberetningerne via bygher-rens færdigmelding i byggesagen. En vurdering af denne usikker-hed tilsiger dog at det faktiske byggeri kun kan være større i virke-ligheden, end det der er registreret som færdigmeldt. Det er sværtat forestille sig argumentet for at blive beskattet af ikke-eksisterende bygninger.For det andet kan der være en temporal forskydning over flere årfra meddelt byggetilladelse til ibrugtagningstilladelsen finder sted. Idenne undersøgelse er ajourføringstidspunktet i forhold til BBR,valgt som grundlag for en tidsmæssig lokalisering af opførelses-tidspunktet. Disse temporale forskydninger er ikke undersøgt eks-plicit i foreliggende undersøgelse, og det vurderes da heller ikke atdet på nogen måde ville influere på undersøgelsens konklusioner.For det tredje kan det ikke afvises at der opføres nybyggeri, hvortilder ikke er udstedt byggetilladelse. Selv om dette forekommer afog til, og giver anledning til større sager i dagspresse mv., antagesdet at nybyggeri uden byggetilladelse forekommer særdeles sjæl-dent. Dels fordi der ofte i forbindelse med kreditvurdering af bygge-ri påses at der kun tages pant i godkendt byggeri, dels fordi derved køb og salg af fast ejendom i Danmark er megen opmærk-somhed på at byggeriet er lovligt. Derfor har bygherrer ingen inci-tamenter til at gennemføre nybyggeri uden byggetilladelse. Når detdrejer sig om om- og tilbygninger forekommer disse formodentlig istørre antal uden byggetilladelse end ved nybyggeri. Men bygge-
15
arbejde i forbindelse med om- og tilbygninger indgår ikke i denneundersøgelser, og derfor er forholdet ikke aktuelt.Det kan derfor sammenfattes, at hvis der er nogen usikkerhed iforbindelse med datagrundlaget for indeværende undersøgelse ogopgørelsen af nybyggeriets omfang i landzonen, må det være atindflydelsen fra denne usikkerhed kun kan gøre opgørelsen af ny-byggeriet større end det i foreliggende undersøgelse opgjorte, ogat tidspunktet for færdigmelding kan være noget senere end tids-punktet for den aktuelle tilladelse.Som konsekvens af undersøgelsens formål og metodik, er detbyggeriet uden for de planlagte områder til bebyggelse der fokuse-res på. Resten af undersøgelsen vil derfor fokusere på byggeriet ilandzonen.
16
Byggeri i Danmark 2000-2007, opdelt i zoner.Som vist i Tabel 2 er der opført 328.438 bygninger i perioden mel-lem 2000 og 2007. Disse bygninger er opført som en del af227.723 ejendomme. Der er altså en del ejendomme med flerebygninger opført i perioden. Disse registerbaserede ejendomsdata13er herefter geografisk lokaliseret til et adressepunkt , og ved hjælpaf en analyse grupperes adresserne i forhold til, om de befinder sig14i byzone eller sommerhusområde. De ejendomsadresser derikkebefinder sig i en af disse zoner befinder sig altså pr. definition ilandzonen.Opdelingen i bolig- og erhvervsanvendelse har sit udspring i kate-goriseringen af dette i BBR-ejendomsregistret.År/1.0002mÅrstal20002001200220032004200520062007I altByzoneBolig1.2861.2591.5571.8402.2982.2262.7322.34715.54515
Er-hverv1.7922.0922.6222.3132.9611.6571.8111.21816.466
Sommerhus-zoneBolig Erhverv13012414417025629931822416651,51,31,43,39,72,19,05,433,7
LandzoneBolig1001091411562202152933361.570Er-hverv1.6442.1672.5902.5563.6091.8391.67096717.042Samlet4.9545.7527.0557.0389.3546.2386.8335.09752.322
Tabel 3 Det samlede nybyggeri i Danmark fra 2000-2007, fordelt på planlægningszonerne.
Registeropgørelsen i Tabel 2 viste et samlet areal på(19.090+33.993) 53.083 t. m2, og differencen til52.322t. m2fraovenstående tabel, skal findes i den del af det opførte byggeri deraf flere forskellige grunde ikke har en match i det landsdækkende16adresse register .I 2000 blev der nyopført 1,28 mil. bolig m2 i byzoneområderne,mens der kun blev nyopført 0,1 mil. m2. i landzoneområderne. Detvil sige at landzone-nybyggeriet til boligformål, udgjorde i 2000 7 %af det samlede nyopførte boligbyggeri.I 2007 opføres der mere nybyggeri til boligformål i landzonen, envækst der ikke kan genfindes i by- og sommerhuszonerne. Dette årudgør boligbyggeriet i landzone 12 % af det samlede nyopførte bo-ligbyggeri.Erhvervsbyggeriet i Danmark er næsten ligelig fordelt mellem byog land, når det kvantificeres ved antallet af kvadratmetre, og setover hele undersøgelsesperiodens tidsperiode.
13
Hver ejendom er repræsenteret med en adresse, der kan være skabt af flere adresse-punkter hvis en ejendom har bygninger med flere adresser.14Lokalplaner i landzonen er medtaget i dette tema.15Inklusive lokalplaner i landzone.16Forklaringen er efter al sandsynlighed, at adresse registret opdateres med nye koordi-nater efter bygningen er registreret i BBR. Der er intet der antyder at de få manglende da-ta, er fordelt på nogen måde så det kan ændre ved resultaterne i undersøgelsen.
17
Bolig-byggeri i Byzone3.000Tusinde m22.0001.00002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Figur 4 Bolig-byggeri i byzone 2000-2007.
Byzone
Bolig-byggeri i Landzone40030020010002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007Figur 5 Bolig-byggeri i landzone 2000-2007.
Tsinde m2
Landzone
Af Figur 4 og Figur 5, ses som tidligere beskrevet hvorledes ny-byggeriet af boliger i byzone falder i 2007, hvor et sådant ikke ses iboligbyggeriet i landzoneområder for samme år. Denne afvigelseer interessant og kalder på forklarings-elementer fra boligmarkedeti form af en mulig relativt øget interesse for nye boliger i landzone-områder som reaktion på høje bolig-priser i de store byer.
Figur 6 Erhvervsbyggeri i by- og landzone 2000-2007.
18
Byggeri i landzonen opdelt i forhold til naturtemaetI dette afsnit fokuseres på hvorvidt byggeriet i landzonen, der nualtså er identificeret, opføres i områder der er udlagt som natur-områder i undersøgelsens kontekst eller ej. Opdelingen mellem bo-lig- og erhvervsareal anvendes fortsat. Med udgangspunkt i natur-temaet, hvis konstruktion er beskrevet side 12, sammenkøreslandzone-byggeriet med natur-temaet, hvorved følgende resultatkan uddrages.1.000 mÅrstal20002001200220032004200520062007I alt2
NaturBolig62708790134127175196941Erhverv9611.3421.4721.4762.0351.0029455219.754
Ikke naturBolig383955668688118141631Erhverv6838251.1171.0801.5738377254467.286
I altM21.7442.2762.7312.7123.8282.0541.9631.30418.612
Tabel 4 Det samlede erhvervs- og boligbyggeri i landzonen i 1.000 m2 fra 2000-2007
For Danmark som helhed er der i landzonen i perioden 2000-200717opført (18.612.000/39.539) 471 m2 bygning pr. km2 landzone.Det bemærkes at det samlede byggeri i landzonen, 18,6 mil. m2svarer til resultatet fra Tabel 3 i kolonnerne der omhandler bygge-riet i landzonen, 1.570+17.042=18.612. I procenter kan udviklingenvises på denne måde:%Årstal20002001200220032004200520062007NaturBolig6264615861596058Erhverv5862575856545754Ikke naturBolig3836394239414042Erhverv4238434244464346
Tabel 5 Det samlede erhvervs- og boligbyggeri i landzonen i % fra 2000-2007
På landsplan er der relativt set tale om et svagt fald i den andel afnybyggeriet, der opføres i naturområderne. Andelen af nybyggeri ide planlagte naturområder er relativt størst i 2001 og så jævnt fal-dende henover perioden frem til og med, hvor det er lavest. En ud-vikling der skal ses i lyset af den kraftige stigning i netop boligbyg-geriet i den sidste del af perioden. Samlet set er der tale om et re-lativ stabil fordeling, med 60 % af byggeriet i natur-områderne.
17
Nordjylland 7.456, Midtjylland 12.229, Sydjylland 11.264, Sjælland 6.668 og Hovedsta-den 1.922 km2 landzone, i alt 39.539 km2 landzone.
19
Et meget iøjnefaldende landsresultat af undersøgelsen er at ny-byggeri til erhvervsformål i landzone faldt markant fra 2005 og fremtil 2008. Fra 2004 til 2007 falder dette til næsten 25 % i forhold til2004. Et sådant fald kan ikke observeres for byggeri til boligformål.Om forklaringen herpå skal hentes ved faldendeinvesteringsaktiviteter i landbrugserhvervet, der tegner sig for defleste nyopførte m2 til erhvervsformål, eller den skal hentes iopbremsning i hastigheden for miljø- og byggetilladelser op tilkommunalreformen siger indeværende undersøgelse ikke nogetom. At det sidste forklaringselement kan være udslagsgivende, vilikke være overraskende.Ovenstående resultater vil i det følgende blive opdelt i forhold til deenkelte regioner.
Region NordjyllandDen samlede nordjyske region er på i alt 7.918 km2 landareal. Det-te er opdelt i 462 km2 ikke-landzone18 samt 7.456 km2 landzone.Der er i perioden opført (3.509.01819/7.456) 470 m2 bygning pr.km2 landzone.Landzonearealet på 7.456 km2 opdeles herefter i natur og ikke-natur områder. I den nordjyske region udgør natur området 5.411km2 og ikke-natur området 2.045 km2. Dermed udgør natur områ-det 73 % af landzonearealet.m2NaturIkke naturÅrstal20002001200220032004200520062007Boligm210.53213.70112.46416.46016.90115.23024.69525.866Erhvervm2134.766188.134264.565254.678324.376206.798195.202120.663Boligm26.1167.90810.5289.87415.0789.05312.26921.112Erhvervm2136.575159.541264.635259.672303.529194.489166.105107.503
Tabel 6 Det samlede bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur og ikke-natur arealerne.
%Årstal20002001200220032004200520062007
NaturBolig m26363546353636755Erhverv m25054505052525453
Ikke naturBolig m23737463747373345Erhverv m25046505048484647
18
20
Byzone, lokalplaner i landzone, landsbyer entydigt afgrænset i en kommuneplan samtsommerhusområder.19Summering af tallene fra Tabel 6.
Tabel 7 Det procentvise fordeling af bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur og ikke-natur arealerne
Region MidtjyllandDen samlede midtjyske region er på i alt 13.134 km2 landareal.Dette er opdelt i 905 km2 byzone eller ikke-landzone samt 12.229km2 landzone. Der er i perioden opført (5.350.152/12.229) 437 m2bygning pr. km2 landzone.Landzonearealet på 12.229 km2 opdeles herefter i natur og ikke-natur områder. I den midtjyske region udgør natur området 6.617km2 og ikke-natur området 5.612 km2. Dermed udgør natur områ-det 54 % af landzonearealet.m2Årstal20002001200220032004200520062007NaturBolig m217.71016.56919.24023.07932.47129.14437.47537.845Erhverv m2179.860272.069292.396309.708401.058242.072181.743110.500Ikke naturBolig m215.04116.21919.40825.32232.70222.55932.75059.924Erhverv m2259.177334.078436.021385.811687.453333.631312.721174.396
Tabel 8 Det samlede bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur og ikke-natur arealerne iregion midt.
%Årstal20002001200220032004200520062007
NaturBolig m25451504850565339Erhverv m24145404537423739
Ikke naturBolig m24649505250444761Erhverv m25955605563586361
Tabel 9 Det procentvise fordeling af bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur og ikke-natur arealerne i Region Midt.
Region SydDen samlede sydjyske region er på i alt 12.132 km2 landareal.Dette er opdelt i 868 km2 byzone eller ikke-landzone samt 11.264km2 landzone. Der er i perioden opført (6.330.233/11.264) 562 m2bygning pr. km2 landzone.Landzonearealet på 11.264 km2 opdeles herefter i natur og ikke-natur områder. I den sydjyske region udgør natur området 8.422km2 og ikke-natur området 2.842 km2. Dermed udgør natur områ-det 75 % af landzonearealet.Der er i perioden opført bygninger med boligformål på 1.035 ejen-domme i landzonen. Af disse er 72 % opført i naturområder, og 35har opført beboelsesbygning(er) større end 300 kvadratmeter.
21
m2Årstal20002001200220032004200520062007
NaturBolig m221.63926.20931.24934.07541.99543.19051.46660.110Erhverv m2410.824576.688606.456660.628789.916357.014366.205154.815
Ikke naturBolig m29.4927.64914.63915.35716.70918.44023.17318.114Erhverv m2204.639269.462307.121295.080428.402225.197149.14695.134
Tabel 10 Det samlede bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur og ikke-natur arealerne iregion Syd
%Årstal20002001200220032004200520062007
NaturBolig m27077686972706977Erhverv m26768666965617162
Ikke naturBolig m23023323128303123Erhverv m23332343135392938
Tabel 11 Det procentvise fordeling af bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur og ikke-natur arealerne i Region Syd.
Der er i perioden opført bygninger med erhvervsformål på 5.213ejendomme i landzonen. Af disse er 66 % opført i naturområder.
Region SjællandDen samlede sjællandske region er på i alt 7.287 km2 landareal.Dette er opdelt i 619 km2 byzone eller ikke-landzone samt 6.668km2 landzone. Der er i perioden opført (2.391.119/6.668) 359 m2bygning pr. km2 landzone.Landzonearealet på 6.668 km2 opdeles herefter i natur og ikke-natur områder. I den sjællandske region udgør natur området4.638 km2 og ikke-natur området 2.030 km2. Dermed udgør naturområdet 70 % af landzonearealet.
m2Årstal20002001200220032004200520062007
NaturBolig m27.5679.34015.46211.66333.57730.97144.56045.281Erhvervm2169.478193.993234.040185.578286.736129.298150.86599.511
Ikke naturBolig m22.6234.9583.95313.46619.01219.26127.56929.255Erhvervm267.96454.80987.514113.285134.03650.34361.88353.268
22
Tabel 12 Det samlede bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur og ikke-natur arealerne iregion Syd.
%Årstal20002001200220032004200520062007
NaturBolig m27465804664626261Erhvervm27178736268727165
Ikke naturBolig m22635205436383839Erhvervm22922273832282935
Tabel 13 Det procentvise fordeling af bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur og ikke-natur arealerne på Region Sjælland.
Region HovedstadenDen samlede sjællandske region er på i alt 2.567 km2 landareal.Dette er opdelt i 645 km2 byzone eller ikke-landzone samt 1.922km2 landzone. Der er i perioden opført (994.669/1.922) 518 m2bygning pr. km2 landzone.Landzonearealet på 1.922 km2 opdeles herefter i natur og ikke-natur områder. I den sjællandske region udgør natur området1.691 km2 og ikke-natur området 231 km2. Dermed udgør naturområdet 88 % af landzonearealet.Der er i perioden opført bygninger med boligformål på 122 ejen-domme i landzonen. Af disse er 81 % opført i naturområder, og 6har opført beboelsesbygning(er) større end 300 kvadratmeter.m2Årstal20002001200220032004200520062007NaturBolig m25.0334.4818.1824.3439.1678.37117.03226.671Erhvervm265.580111.54275.00565.755232.68966.62151.23335.538Ikke naturBolig m24.5402.1626.1822.2602.60319.07522.48512.117Erhvervm214.6077.01621.51220.38019.93919.46717.74015.341
Tabel 14 Det samlede bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur og ikke-natur arealerne iregion Hovedstaden.
%Årstal2000200120022003200420052006
NaturBolig m253675766783043Erhvervm282947876927774
Ikke naturBolig m247334334227057Erhvervm2186222482326
23
2007
69
70
31
30
Tabel 15 Det procentvise fordeling af bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur og ikke-natur arealerne i Region Hovedstaden.
Sammenfattende om de regionale udviklingstendenser kan detkonstateres at den landsdækkende udvikling, også er en præcisbeskrivelse for de enkelte regioner. Der er ingen af disse der skillersig ud fra de tendenser der er beskrevet tidligere.Boligbyggeriet i landzonen udgør ca. 10 % af det samlede bolig-byggeri, mens erhvervsbyggeriet udgør ca. 50 % af det samledeerhvervsbyggeri.Der er også en klar tendens til at der procentuelt bygges mere bo-lig end erhverv i landzonen. Forskellen i Nord er større og i Sydmarkant større end i de andre regioner.En kommentar kan dog knyttes til udviklingen i den midtjyske regi-on, hvor natur-temaet kun udgør 54 % af landzonearealet. Derkunne det måske forventes at fordelingen af byggeriet var anderle-des end regioner med 70 % udpegede arealer. Men dette ser ikkeud til at være tilfældet.Som en opsummering af resultaterne fra de enkelte regioner, kander i den følgende tabel ses, at intensiteten af byggeri i landzonen iDanmark fordeler sig relativ ensartet. Dog er der mindre byggeri påSjælland og mere i Region Syd.RegionNordMidtSydSjællandHovedstadenm2 byggeri pr.km2 landzone470437562359518
Tabel 16 M2 byggeri pr. km2 landzoneareal.
I plan- og reguleringsmæssig henseende er der som tidligerenævnt, en betydelig forskel på, om det påtænkte byggeri findersted på en landbrugsnoteret ejendom eller ikke. En fokusering pålandbrugsbyggeriet var også en væsentlig parameter for netopgennemførelsen af denne undersøgelse. Af denne grund fortsæt-tes med en opdeling af byggeriet i forhold til om det foregår pålandbrugsnoterede ejendomme eller ikke.
24
Analyse af byggeriet på landbrugsejendomme ilandzonenEjendomme der er landbrugsnoteret i matriklen er emnet for enyderligere kvalificering af de foregående analyser. Primo 2008 erder i Danmark registreret 124.146 landbrugsejendomme – 119.008af disse har en adresseogligger uden for den udvidede by - ogsommerhus-zonering der anvendes i undersøgelsen. Til sammen-ligning findes der 229.539 ejendomme der ikke er landbrugsnote-rede i den pågældende zone.Omfanget af de forskellige planlægningszoner samt det landbrugs-noterede areals del af dette, er beregnet for hver af de fem regio-ner, og vist i følgende tabel.Hektar.I alt arealI alt land-brug588.531981.493926.080540.905133.6903.170.699% land-brug747576745274Heraflandbrugi Byzone2.8915.3257.0374.4611.64221.356Heraf landbrug iSommerhuszone2.0408.6217.8344.2002.43525.130Heraf landbrugi Landzone-lokalplaner5567023376592042.458
NordMidtSydSjællandHovedstadenI alt
791.8101.313.9291.213.238728.204256.6824.303.863
Tabel 17 Det landbrugsnoterede areal i forhold til planlægningszonerne .
Det ses at 1,5 % af det landbrugsnoterede areal i Danmark er be-liggende i byzone, sommerhuszone eller områder i landzone medlokalplaner.Der er i perioden 2000-2007 udstedt ibrugtagningstilladelse tilmindst en bygning på 23.416 af de 119.108 landbrugsejendomme ilandzonen. Bygninger beliggende på disse ejendomme kan op-20summeres i antal kvadratmeter som følger :Anvendel-seskode110120130140150160190Subtotal2102202302903103203302.201.20220.3564.04440.95148715.792932.255.56028.4052.05863.3456.0846.1119161.634.92623.01584142.6312.4456.7781.8331.847.95120.14077630.6032.5216.540232.201.96734.0171.95438.5456.4448.6355841.570.30415.26327232.3711.6778.0611.1821.849.87835.69422053.4832.75717.6869211.374.21921.28223122.4632.89419.3651054561.0761.2895083311.365269871200040.32912.715568200139.35112.153552200237.7589.0733721311701885481.1842.9592.749200344.66512.58071200450.05514.4892.042200543.53112.6742153518762352.2401.2971.6682.109200648.52112.531280200750.48213.7772.342256Hovedtotal354.69299.9926.4427382.2456.95613.187484.25214.936.007198.17210.396324.39225.30988.9685.657
20
Hver enkelt bygning har en, og kun en’ anvendelseskode.
25
390410420430440490510520530540590910920930Hovedtotal
230694.3222.5172.7801.29913617211.310176.79913.58210.33221.2652.414.188
1.5701043.426
1.0453.86316.653
1.1038077.852
8792267.622
1.5811.1446.627
1.9553444.622
1.8382593.585
10.2016.81654.7092.517
1.51614.955
1.02513
1.4233.054100
3666.1383761.02510.629536.54213.1527.00915.0502.431.942
483.772542.22814.392258.21614.3646.43917.4871.765.903
5401681.37939813.857
23612.141153
7.93441.5402.1987.428
1.18414.296183.79115.3019.01916.2812.498.200
1.2028.000
1.21912.17823
12.69322
97.35515851.532108.26164.028135.66116.663.491
7.26611.5338.37616.7171.836.636
7.01112.6647.65913.6472.035.516
7.21014.6759.58119.7402.100.212
4.69712.9905.61315.4741.580.894
Tabel 18 Bygninger opført i 2000-2007 på landbrugsejendomme fordelt på anvendelses-koden.
Der er opført 484.252 m2 bolig på landbrugsnoterede ejendomme i21landzonen, hvilket er (484/1.570 *100) 31 % af det samlede bolig-byggeri i landzonen.Der er opført 14.936.007 m2 erhverv på landbrugsnoterede ejen-22domme i landzonen, hvilket er (14.936/17.042 *100) 88 % af detsamlede erhvervsbyggeri i landzonen.I de geografisk differentierede analyser som bringes i det følgende,generaliseres anvendelseskoden til deres hovedanvendelseskate-gori. Kode 100 er bygninger til helårsbeboelse, kode 200 er pro-duktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, industri,håndværk, offentlige værker o. lign., kode 300 er bygninger tilhandel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o.lign., samt kode 400 – 930 grupperet som andet. For landbrugs-bygninger gælder, at disse hovedsageligt registreres med byg-ningskoden 210, mens det er notatlinjerne der oplyser bygningensanvendelse inden for landbrugsdriften, f.eks. "maskinhus", "stald","lade" etc. En notatlinje der ikke kan anvendes til analytiske formål.Ovenstående landsdækkende analyse af landbrugsbyggeriet ilandzonen, vil i det følgende afsnit blive opdelt i forhold til om byg-geriet befinder sig i planlagte naturområder eller ikke.
21
26
22
Se Tabel 3.Se Tabel 3
Analyse af byggeriet på landbrugsejendomme ilandzonen opdelt af de planlagte naturområderEn aggregering af tallene fra Tabel 18 giver følgende resultat forDanmark som helhed.
Danmark – Byggeri i landzonen på landbrugsejendomme i alt.Kode/År100200300400Total200057.4432.261.37417.31230.7172.366.846200155.5652.340.61814.96939.5272.450.679200249.3421.700.32312.10146.2231.807.989200359.5441.891.25110.31031.7601.992.865200472.4142.271.20516.70833.0252.393.352200562.1591.614.61212.70738.6981.728.176200666.3461.935.94624.46428.5042.055.260200772.4021.410.02830.27133.1961.545.897Total495.21515.425.357138.842281.65016.341.064
Tabel 19 Landbrugsbyggeri i DK fordelt på anvendelseskoder.
Der er opført 495.215 m2 nyt byggeri til boligformål. Af Tabel 18fremgik det at der var opført 484.252 m2, og denne differenceskyldes som tidligere nævnt, at der vil være en vis forskel mellemom der opgøres pr. bygning eller pr. ejendom. Det ses dog også, atforskellen er ubetydelig.Som beskrevet tidligere opdeles byggeriet i natur og ikke-natur i defølgende analyser.
Danmark – Byggeri i landzonen på landbrugsejendomme inatur-områdetKode/ÅrM2100200036.916200135.159200229.931200336.558200447.664200540.611200641.911200744.576Total313.326
200 1.361.472 1.461.163 1.046.682 1.095.280 1.413.998300400Total11.97222.64511.98725.1736.45021.8147.10120.19410.71019.618
927.425 1.170.599 795.219 9.271.8387.50225.13018.81517.72013.80725.96988.344178.263
1.433.005 1.533.482 1.104.877 1.159.133 1.491.990 1.000.668 1.249.045 879.571 9.851.771Tabel 20 Landbrugsbyggeri i DK fordelt på anvendelseskoder i natur-området.
Danmark – Procentvis fordeling af byggeriet i natur-området.Kode/År 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Totalprocent100646361616665636263200300400Total606974616280646362534761586964586264596257596558607762615646785760646360
Tabel 21 Landbrugsbyggeri i DK fordelt på anvendelseskoder i naturområdet i %.
For Danmark som helhed er det tydeligt, at fordelingen med atknap 2/3 af alt byggeri på landbrugsnoteret ejendom i landzonenforegår i natur-området, er ganske stabil. Procentuelt ligger land-brugsbyggeriet generelt dog 2-3 % over niveauet for det samledebyggeri. I og med landbrugsbyggeriet i langt de fleste tilfælde ikkeskal godkendes i forhold til elementerne i natur-temaet kan det ikkeundre. Omvendt tyder det samtidig på, at det byggeri der bør vur-
27
deres i forhold til de forskellige beskyttelsesområder, altså ikkelandbrugsmæssig byggeri, reguleres til envisgrad.De enkelte regioner bliver i det følgende gennemgået.
Region Nord – Byggeri i landzonen på landbrugsejendomme.Kode/År100200300400Total20008.900431.6364.9867.087452.60920018.898383.5121.8862.254396.550200210.302313.0512.0453.263328.661200311.225398.6592841.129411.297200412.154381.9717584.166399.04920059.448343.0651.7836.235360.531200611.561418.7866691.298432.314200715.811359.1453.3064.544382.806Total88.2993.029.82515.71729.9763.163.817
Tabel 22 Landbrugsbyggeri i Region Nord fordelt på anvendelseskoder.
Region Nord - Byggeri i landzonen på landbrugsejendomme inatur-områdetKode/År100200300400Total20006.595200.9714.6653.203215.43420016.031207.4961.595794215.91620025.222184.4747401.609192.04520036.639181.564501.102189.35520047.317209.3265681.382218.59320056.223162.3671.5002.173172.26320068.208232.337339294241.17820079.320168.9221.1252.706182.073Total55.5551.547.45710.58213.2631.626.857
Tabel 23 Landbrugsbyggeri i Region Nord fordelt på anvendelseskoder i natur-området.
Region Nord - Procentvis fordeling af byggeriet i natur-området.Kode/År100200300400Total2000744794454820016854853554200251593649582003594618984620046055753355200566478435482006715651235620075947346048Total6351674451
Tabel 24 Landbrugsbyggeri i Region Nord fordelt på anvendelseskoder i naturområdet i %.
Region Midt – Byggeri i landzonen på landbrugsejendomme.Kode/År100200300400Total200022.869583.0324.0712.396612.368200121.195724.7982.65813.590762.241200215.875519.2173.3075.089543.488200321.983543.2433.69511.842580.763200427.445651.6249.21411.967700.250200521.541491.4504.3287.037524.356200628.652572.1976.5849.985617.418200724.471386.0066.2417.899424.617Total184.0314.471.56740.09869.8054.765.501
Tabel 25 Landbrugsbyggeri i Region Midt fordelt på anvendelseskoder.
Region Midt - Byggeri i landzonen på landbrugsejendomme inatur-områdetKode/År100200200010.757234.67920019.703319.66520025.743199.360200310.429228.221200413.929274.904200510.676198.924200613.738195.689200710.613144.731Total85.5881.796.173
28
300400Total
1.3671.173247.976
1.5332.274333.175
5961.966207.665
1.6154.173244.438
4.8775.618299.328
6612.663212.924
2.8494.913217.189
1.7753.386160.505
15.27326.1661.923.200
Tabel 26 Landbrugsbyggeri i Region Midt fordelt på anvendelseskoder i natur-området.
Region Midt - Procentvis fordeling af byggeriet i natur-området.Kode/År100200300400Total2000474034494120014644581744200236381839382003474244354220045142534743200550411538412006483443493520074338284338Total4740383840
Tabel 27 Landbrugsbyggeri i Region Midt fordelt på anvendelseskoder i naturområdet i %.
Region Syd – Byggeri i landzonen på landbrugsejendomme.Kode/År100200300400Total200016.566897.4927.6827.311929.051200119.059905.7287.81920.303952.909200214.042585.1442.78622.084624.056200318.509628.3084.15810.973661.948200420.320863.2164.8479.269897.652200519.944502.0113.23416.904542.093200617.028641.18013.88612.438684.532200723.483424.1669.90316.160473.712Total148.9515.447.24554.315115.4425.765.953
Tabel 28 Landbrugsbyggeri i Region Syd fordelt på anvendelseskoder.
Region Syd - Byggeri i landzonen på landbrugsejendomme inatur-områdetKode/År100200300400Total200010.985594.0485.3676.188616.588200113.480617.5536.25318.725656.011200210.807391.4901.5883.376407.261200311.819383.2913.2637.103405.476200414.341569.9703.3764.995592.682200513.131307.0551.98312.071334.240200611.852457.61712.3027.844489.615200716.785257.3349.12215.284298.525Total103.2003.578.35843.25475.5863.800.398
Tabel 29 Landbrugsbyggeri i Region Syd fordelt på anvendelseskoder i natur-området.
Region Syd - Procentvis fordeling af byggeriet i natur-området.Kode/År100200300400Total2000666670856620017168809269200277675715652003646179656120047166705466200566616171622006707189637220077261929563Total6966806666
Tabel 30 Landbrugsbyggeri i Region Syd fordelt på anvendelseskoder i naturområdet i %.
Region Sjælland – Byggeri i landzonen pålandbrugsejendomme.Kode/År10020030020006.383286.69657320013.873278.0022.15420025.651231.4603.51620036.805254.9481.71620049.307313.0061.47020059.284193.7192.62720066.670231.2922.69220074.890177.5951.444Total52.8631.966.71816.192
29
400Total
2.431296.083
2.950286.979
10.129250.756
3.942267.411
6.587330.370
7.005212.635
4.549245.203
1.905185.834
39.4982.075.271
Tabel 31 Landbrugsbyggeri på Region Sjælland fordelt på anvendelseskoder.
Region Sjælland - Byggeri i landzonen pålandbrugsejendomme i natur-områdetKode/År100200300400Total20005.139205.8352372.103213.31420012.750203.4501.0320207.23220024.634170.4663.5168.392187.00820034.510175.0561.4251.959182.95020046.546212.0428003.301222.68920056.060132.7442.0653.657144.52620065.384162.9011.9131.233171.43120074.194119.8661.3141.905127.279Total39.2171.382.36012.30222.5501.456.429
Tabel 32 Landbrugsbyggeri på Region Sjælland fordelt på anvendelseskoder i natur-området.
Region Sjælland - Procentvis fordeling af byggeriet i natur-området.Kode/År100200300400Total20008172418772200171734807220028274100837520036669835068200470685450672005656979526820068170712770200786689110069Total7470765770
Tabel 33 Landbrugsbyggeri på Region Sjælland fordelt på anvendelseskoder i naturområ-det i %.
Region Hovedstaden – Byggeri i landzonen pålandbrugsejendomme.Kode/År100200300400Total20002.72562.518011.49276.73520012.54048.57845243052.00020023.47251.4514475.65861.02820031.02266.0934573.87471.44620043.18861.3884191.03666.03120051.94284.3677351.51788.56120062.43572.49163323475.79320073.74763.1169.3772.68878.928Total21.071510.00212.52026.929570.522
Tabel 34 Landbrugsbyggeri i Region Hovedstaden fordelt på anvendelseskoder.
Region Hovedstaden - Byggeri i landzonen pålandbrugsejendomme i natur-området.Kode/År100200300400Total20002.19645.07809.65056.92420012.07238.44745243041.40120022.50839.898104.73447.150200386647.2564573.87452.45320042.77046.7924191.03651.01720051.29765.3607311.21868.60620061.44353.66463312055.86020072.96846.6373412.68852.634Total16.120383.1323.04323.750426.045
Tabel 35 Landbrugsbyggeri i Region Hovedstaden fordelt på anvendelseskoder i natur-området.
Region Hovedstaden - Procentvis fordeling af byggeriet i natur-området.30
Kode/År100200300400Total
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Total
817208474
827910010080
727828477
857110010073
877610010077
6777998077
59741005174
7974410067
7775248875
Tabel 36 Landbrugsbyggeri i Region Hovedstaden fordelt på anvendelseskoder i naturom-rådet i %.
I Danmark som helhed foregår 60 % af landbrugets erhvervsbyg-geri i landzonen, mens det er 63 % af boligbyggeriet.I Region Nord er det 51 % af erhvervsbyggeriet mens det er 63 &af boligbyggeriet. I Region Midt er det 40 % af erhvervsbyggerietmens det er 47 % af boligbyggeriet. I Region Syd er det 66 % aferhvervsbyggeriet mens det er 69 % af boligbyggeriet. I RegionSjælland er det 70 % af erhvervsbyggeriet mens det er 74 % af bo-ligbyggeriet. I Region Hovedstaden er det 75 % af erhvervsbygge-riet mens det er 77 % af boligbyggeriet.Den lavere procentdel af landbrugsbyggeriet i Region Midt hængergodt sammen med den lavere procentdel af arealet der i regionener udpeget til natur-område. Men der er en tydelig tendens til atlandbruget bygger mere bolig end erhverv i natur-områderne.
31
Analyse af boligbyggeriet på landbrugsejendomme ilandzonenEfter hidtidig praksis kan et nyt stuehus opføres uden landzonetil-ladelse inden for en afstand af indtil ca. 20 m fra den eksisterende23bebyggelse . En anden undtagelse i planloven giver mulighed for -uden tilladelse - at opføre en medhjælperbolig eller en aftægtsbolig(ved generationsskifte) på landbrugsejendomme over 30 ha. En retder gælder uanset om der i forvejen er en medhjælperbolig eller af-tægtsbolig på ejendommen, hvis det kan godtgøres at de er er-hvervsmæssigt nødvendige.Bag anvendelseskoderne 110-190 gemmer sig altså en historieom landbrugets strukturudvikling, idet der principielt er en, og kunen, hovedbeboelsesbygning på en landbrugsejendom, med kode110 for stuehus. Boligbyggeri på landbrugsejendomme der hørerunder kategorien medhjælper- eller aftægtsbolig kan have kode120 eller kode 190. Der findes ikke nedskrevne retningslinjer forhvilken kode der bør anvendes, men i analysen her af, fravælgesdog kode 150 og 160, kollegium og døgninstitution! Medarbejder-og aftægtsboliger er friholdt for regulering, hvis deres opførelsekan begrundes i produktionsforhold, med mindre de ikke ligger i til-knytning til eksisterende bygningsmasse. Det kan derfor være inte-ressant at se på, om der er tale om en ’usynlig’ boligmæssig struk-turudvikling i det åbne land, som der ikke er taget retmæssig højdefor i plan- og reguleringssystemet.Der er opført 1.980 stuehuse i perioden samt 678 af-25tægts/medhjælperboliger . Disse 678 bygninger er opført på 657ejendomme. Det er altså den helt overvejende del af landbrugs-ejendommene der kun har opført en enkelt af disse bygninger i pe-rioden (den samme tendens gør sig gældende med stuehusene).I det foregående afsnit blev alle bygninger til helårsbeboelse be-handlet under et, hvilket næsten er identisk med stuehusene pågrund af deres større antal. Men når der fokuseres isoleret på an-tallet af aftægts- og medhjælperboliger, ser tallene således ud:År20002001200220032004200520062007Antal7888666894928091m2 aftægts- ellermedhjælperbolig13.25613.1899.24811.69017.53514.71312.36717.789% af samlet boligbyggeri232419202424192524
Tabel 37 Medhjælper- og aftægtsboliger.
Som det er vist tidligere, er byggeriet til helårsbeboelse steget ge-nerelt på landbrugsejendommene i perioden. Denne stigning kan23
32
Afstanden er vejledende, idet der skal tages hensyn til terrænforhold og landskabeligehensyn ligesom spredt bebyggelse skal begrænses.24Se bilag.25Her forudsættes det at alt der ikke er stuehus er aftægts- eller medhjælperboliger.
præcist genfindes i byggeriet til aftægts- og medhjælperboliger,hvor byggeriet af ikke-stuehuse udgør knap 25 % af boligbyggerietpå disse ejendomme gennem hele perioden.Fordelingen i forhold til naturområderne er de samme som ved fo-regående analyser, nemlig at ca. 2/3 af alt byggeri foregår i disse.Undersøgelsen siger ikke noget om opførelsen af disse boliger harafstedkommet en landzonetilladelse eller ej.Der tegner sig dog et interessant billede ved et nærmere studie afkortet i Figur 8, hvor det er ganske tydeligt, at koncentrationen afdisse langs det østjyske bybånd og på Sjælland, meget svært vilkunne forklares ved landbrugsstrukturelle forhold. Den visuelletolkning viser en større koncentration i motorvejsområdet fra Aar-hus til trekantsområdet og på Fyn og også en del i Hovedstadsom-rådet. Derimod er der tilsyneladende færre nye medarbejderboligeri de intensive landbrugsområder.
33
Figur 7 Opført helårsbeboelse på landbrugsnoterede ejendomme i landzonen.
34
Figur 8 Opførte medarbejder- og aftægtsboliger på landbrugsnoterede ejendomme i landzonen.
35
Analyse af byggeri på landbrugsejendomme under 30ha. i landzonenFor erhvervelse af landbrugsejendomme under 30 ha., gøres derikke uddannelseskrav gældende. Det er derfor interessant at un-dersøge omfanget af byggeri på disse ejendomme, idet de ligesomlandbrugsejendomme over 30 ha., er undtaget for planlovens ge-nerelle bygningsbestemmelser.I undersøgelsesperioden er der opført 2.983 bygninger på land-brugsejendommene under 30 ha. I landzonen
Danmark – i altKode/År100200300400Total20002001200220032004200520062007Total
8.443 7.799 9.816 8.544 10.502 9.172 10.083 12.056 76.41546.451 48.458 37.967 45.553 45.324 30.508 73.426 27.708 355.3953.313 1.980 3.122 2.344 2.756 2.493 2.087 2.450 20.5452.42943412 3.010 1.493959 2.193 2.189 12.72860.636 58.280 51.317 59.451 60.075 43.132 87.789 44.403 465.083Tabel 38 Landbrugsbyggeri opført 2000-2007 i Region Nord i ikke-natur området på ejen-domme under 30 hektar.
Danmark – i naturKode/År100200300400Total20002001200220032004200520062007Total
4.624 2.597 4.827 5.627 5.853 4.290 5.705 7.539 41.06220.838 27.607 20.639 25.698 20.528 17.586 46.648 11.663 191.2072.427 1.875213 1.163 1.947663 2.087 1.033 11.4082.2754341233353827 2.004 2.0697.70130.164 32.122 26.091 32.821 28.866 22.566 56.444 22.304 251.378Tabel 39 Landbrugsbyggeri opført 2000-2007 i Region Nord i natur området på ejendom-me under 30 hektar.
Danmark - % i naturKode/År100200300400Total20002001200220032004200520062007Total
5545739450
33579510055
4954710051
6656501155
5645713648
475827352
57641009164
6342429550
5454566154
Region Nord – i altKode/År100200300400Total3.9989.44620003883.61020016517.82397220021.7826.1211.303229.2288.770407.7955.42320037747.99620042.0975.65820059734.45020063.0377.9502401211.239568.39020071.4836.851Total11.18550.4592.51513064.289
Tabel 40 Landbrugsbyggeri opført 2000-2007 i Region Nord i ikke-natur området på ejen-domme under 30 hektar.
36
Region Nord – i naturKode/År100200300400Total1.8625.5971.8624.625972224.9666.074403.6893.3585.3442000200120026414.30320037745.30020041.0192.63020056162.74220061.8873.217240563.21520071.1831.976Total6.12026.6551.21211834.105
Tabel 41 Landbrugsbyggeri opført 2000-2007 i Region Nord i natur området på ejendom-me under 30 hektar.
Region Nord - % i naturKode/År100200300400Total20002001200220032004200520062007Total
0520047
059100059
3670010054
100660069
4946010047
63620062
6240100048
8029010038
5553489153
Region Midt – i altKode/År100200300400Total20003.1889.4601.551014.19920012.71510.910385014.01020022.1105.7131.11908.94220032.6727.52291164311.74820043.11710.9607267714.88020052.6968.5471.83063313.70620064.01312.854036117.22820072.4105.8401.35748310.090Total22.92171.8067.8792.197104.803
Tabel 42 Landbrugsbyggeri opført 2000-2007 i Region Nord i ikke-natur området på ejen-domme under 30 hektar.
Region Midt – i naturKode/År100200300400Total20001.3551.75766503.77720014725.22228005.97401.033200247256120039234.5824341346.07320041.0643.160433564.71303.0543245.6113632.69420059432.11120061.5013.78620077051.626Total7.43522.8051.81287732.929
Tabel 43 Landbrugsbyggeri opført 2000-2007 i Region Nord i natur området på ejendom-me under 30 hektar.
Region Midt - % i naturKode/År100200300400Total20002001200220032004200520062007Total
431943027
174873043
22100012
3561482152
3429607332
35250022
372909033
292807527
3232234031
Denne procentdel af byggeri i natur-området, på 31, er væsentliglavere end de andre regioner.
37
Region Syd – i altKode/År100200300400Total20002.73817.8501.7621.43923.78920012.77818.659176021.61320024.06915.34023839020.03720033.49217.7761.0461.18723.50120042.97315.0621.59779020.42220052.7849.783663013.23020062.12540.3801.8471.75046.10220075.5797.319851.65014.633Total26.538142.1697.4147.206183.327
Region Syd – i naturKode/År100200300400Total20001.9399.9511.7621.36215.01420011.76613.041176014.98320023.04810.24521339013.89620032.90810.94469410314.64920042.2148.2461.33932312.12220051.3987.47866309.53920061.76734.3001.8471.68039.59420074.3234.101551.65010.129Total19.36398.3066.7495.508129.926
Region Syd - % i naturKode/År100200300400Total20002001200220032004200520062007Total
71561009563
6470100069
75678910069
836266962
7455844159
5076100072
83851009686
77566510069
7369917671
Region Sjælland - i altKode/År100200300400Total20001.89613.783099016.66920011.2339.267287010.78720021.4779.86725011.36920031.60611.0833871.08414.16020042.05911.46325846714.24720052.2235.5040277.754200672111.22707012.01820072.1156.7041.00809.827Total13.33078.8981.9652.63896.831
Region Sjælland – i naturKode/År100200300400Total9137.89420001.0975.88420012213.64928704.15705.22820024564.77220031.0224.2513505.30805.947274.06305.51020041.3004.64720058373.19920063635.14720078593.48697805.323Total6.15535.0351.30094043.430
Region Sjælland – % i naturKode/År20002001200220032004200520062007Total
38
100
58
18
31
64
63
38
50
41
46
200300400Total
4309247
39100039
480046
389037
410042
58010052
460046
5297054
44663645
Region Hovedstaden – i altKode/År100200300400Total20002331.748001.98120014221.799160432.424200237892643701.741200301.1760961.27220042562.1811751192.73120054962.22402993.01920061871.015001.2022007469994001.463Total2.44112.06377255715.833
Region Hovedstaden – i naturKode/År100200300400Total01.61720002331.38420011381.070160431.4110968967172002210758621200320042561.8451751192.39502.5520385094320054962.05620061871982007469474Total1.9898.40633525810.988
Region Hovedstaden – % i naturKode/År100200300400Total20002001200220032004200520062007Total
100790082
335910010058
56820056
053010056
1008510010088
100920085
100200032
100480064
8170434669
For Danmark som helhed, udgør boligbyggeriet på landbrugsejen-dommene under 30 ha. 15 % af det samlede boligbyggeri på land-brugsejendommene.For erhvervsbyggeriet er det 2 %.De følgende to kort, viser alle landbrugsejendomme hvor der er op-ført bygninger til helårsbeboelse. Et kort der viser landbrugsejen-dommene under 30 ha., og et der viser landbrugsejendommeneover 30 ha.Den visuelle tolkning af Danmarkskortet over opførte helårsbebo-elser på 716 landbrugsnoterede ejendomme over 30 ha., Figur 10,er koncentreret i områder med intensiv landbrugsproduktion ogknap så mange omkring motorvejene og på Sjælland. Det er medandre ord der hvor ”storlandbruget” overvejende udvikler sig, ogdet er også her der antagelig bygges nye store stuehuse.
39
Figur 9 Opførte helårsbeboelser under 30 hektar i landzonen.
40
Figur 10 Opførte helårsbeboelser over 30 hektar i landzonen.
41
Konklusion
Denne undersøgelse skulle fastlægge omfanget af bebyggelsen idet åbne land. På landsplan kan det fastslås at en betydelig del afdet samlede byggeri med boligformål foregår i landzoneområder.Om dette er meget eller lidt beskæftiger denne undersøgelse sigikke med. Det vil kræve en normativ stillingtagen.I 2000 udgjorde boligbyggeriet i landzonen 7 % af det samlede bo-ligbyggeri, et tal der steg til 12 % i 2007. I absolutte tal var stignin-gen på 336 % i samme periode – fra 100.000 m2 i 2000 til 336.000m2 i 2007.Erhvervsbyggeriet i landzonen viste store udsving, toppede i 2003-2004, men udviste den samme tendens som erhvervsbyggeriet iby-zone, og udgjorde ca. 50 % af det samlede erhvervsbyggeri ihele perioden.Af det samlede boligbyggeri i land-zonen udgjorde boligbyggerietpå landbrugsnoterede ejendomme i perioden 495.000 m2, se Ta-bel 19, hvilket var (495/1.570(se Tabel 3)*100) 31,5 %.Af det samlede erhvervsbyggeri i land-zonen udgjorde erhvervs-byggeriet på landbrugsnoterede ejendomme i perioden 15,4 mill.M2, Tabel 19, hvilket var (15,4/17,0(se Tabel 3)*100) 88,5 %.I Danmark som helhed foregår 60 % af landbrugets erhvervsbyg-geri i landzonen, mens det er 63 % af boligbyggeriet. Der er regio-nale variationer, men relativt bygges der mere bolig end der byg-ges erhverv i naturområderne.Med afsæt i data fra afsnittet om alt byggeri i landzonen samt af-snittet om byggeriet på landbrugsnoterede ejendomme i landzo-nen, kan det konkluderes at 93 % af alt erhvervsbyggeri i landzo-nen er foretaget på de landbrugsnoterede ejendomme, mens deter 31 % af boligbyggeriet.Landbrugsejendommene under 30 ha. står for 2 % af det samledelandbrugsbyggeri til erhverv, hvorimod boligbyggeriet udgør 15 %af det samlede boligbyggeri. Der er altså en del der tyder på, atdette boligbyggeri ikke har nogen produktionsmæssig begrundelse,hvilket kunne give anledning til at gentænke den måde hvorpå det-te byggeri reguleres i forhold til planlovens undtagelses-bestemmelser.Det ser ud til at aftægts- og medhjælperboliger bygges i de pris-mæssigt mere attraktive områder, hvilket også kan være svært atfinde et produktionsmæssigt rationale for. Figur 8 der viste dette, erdermed et eksempel på tendenser der ikke kan fanges i data op-summeret i tabeller, men kun kan ses når de vises geografisk.Det er altid svært at forudsige hvor der evt. ville være blevet byg-get, hvis ikke der blev reguleret, eller hvor der ville være blevetbygget hvis reguleringen var anderledes. Det er dog ganske vist, at
42
der er et nøje sammenfald mellem steder hvor det er dejligt at bo,og de udpegede natur-områder. I det lys, kan man sige at det erlykkedes med reguleringen at få nedbragt byggeriet til næstensamme procentvise del som i ikke-natur områderne. Er man derimod af den opfattelse, at natur-områderne bør friholdes for bygge-ri, så må man konkludere at det ikke er lykkedes.
43
Fortsat forskning og metodeudvikling
Resultaterne af denne undersøgelse er fremkommet ved at anven-de geografiske analysemetoder hentet fra ”GIS-verdenen”, og der-efter anvende disse metoder på forvaltningsgenerede driftsdata.Det er metoder, der kræver et betydeligt editeringsarbejde for atklargøre data til analyse.Men det er også metoder der er velegnet til at sammenstille og la-ve geografiske (rumlige/spatiale) analyser på datasæt på tværs afforvaltningsgrænser og sektorer som tilfældet er med denne un-dersøgelse.På Aalborg Universitet er der en betydelig forskningstradition påfeltet og i takt med øget forskningsfokus på kvalitet i det bebygge-de miljø tegner der sig et øget behov for at anvende disse metodertil at monitere og modellere forandringer på strategiske emner ogtemaer vedrørende de fysiske omgivelser og dets bygninger oganvendelse.Den her præsenterede undersøgelse fastslog at der bebygges iganske betydeligt omfang i områder med natur og planlagt natur.Og der bygges mere her – til såvel boligformål som til erhvervsfor-mål end i ”ikke-naturområderne”.Dette afføder på den ene side et behov for yderligere undersøgel-se, hvor man differentierer områdekategorierne yderligere, så mankan fastslå i hvilke naturområder der bygges, og hvilken karakterdenne bebyggelse har med hensyn til udformning og udstyr samtanvendelse. Med den her udviklede metode er der ingen tekniskehindringer for sådanne undersøgelser. Det er alene et spørgsmålom ressourcer til at gennemføre undersøgelserne.På den andens side afføder undersøgelsen et spørgsmål om hvor-dan den kommunale forvaltning af byggeadministrationen måskeskal samordnes stærkere med den planforvaltning som repræsen-terer de landskabs- og naturbeskyttelseshensyn som på sigt skalsikre at de politiske mål om mere sammenhængende natur, mindrebyspredning mv.Som meget konkrete anvisninger på yderlige forskningsbehov skalpeges på følgende emner:En differentiering af natur-området i forhold til beskyttel-sesgraden.Undersøgelse af den nyopførte bebyggelse placering ogafstand i forhold til kyst, skov, kuperet terræn, infrastrukturog bynærhed.Udvikling af metode til forædling af information om kom-munalt meddelte byggetilladelser og deres indhold i land-zoneområders forskellige områdekategorier til realtidsindi-katorer til præsentation i web-miljø og med et anvendel-sessegment af borgere og statslige myndigheder med inte-resse for bebyggelsen i det åbne land.
44
Tilpasning af metoden til brug på kommunalt niveau ogudarbejdelse en vejledning til brug for realtidsvisualiseringog tidsfølge analyser i lokale landskaber.Fortsat udvikling af geografiske visualiseringsmetoder tiltydeliggørelse af regionale og kommunale variationer i ny-byggeriets fordeling, med det formål at afdække muligesammenhænge til andre geografiske faktorer, som evt.nærhed til vand etc.En forfining af metoden til adresse-geokodning, samt merepræcis stedfæstelse af driftsbygninger i forhold til adresse-punktet.Forskningsindsats på disse specifikke områder vil på den ene sidekunne komplettere og nuancere resultaterne i denne undersøgelseog på den anden side skabe metodegrundlag for en bedre over-vågning og monitering af udviklingstræk inden for dette område.
Tabeller og figurerTabel 1 Alle bygninger opført i Danmark 2000-2007 fordelt påderes erhvervs- og bolig anvendelse. ........................................... 13Tabel 2 Alle bygninger opført i Danmark 2000-2007 fordelt påbygningens anvendelse. ............................................................... 15Tabel 3 Det samlede nybyggeri i Danmark fra 2000-2007, fordeltpå planlægningszonerne. .............................................................. 17Tabel 4 Det samlede erhvervs- og boligbyggeri i landzonen i 1.000m2 fra 2000-2007 .......................................................................... 19Tabel 5 Det samlede erhvervs- og boligbyggeri i landzonen i % fra2000-2007 ..................................................................................... 19Tabel 6 Det samlede bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur ogikke-natur arealerne. ..................................................................... 20Tabel 7 Det procentvise fordeling af bolig- og erhvervsbyggerifordelt på natur og ikke-natur arealerne ........................................ 21Tabel 8 Det samlede bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur ogikke-natur arealerne i region midt. ................................................ 21Tabel 9 Det procentvise fordeling af bolig- og erhvervsbyggerifordelt på natur og ikke-natur arealerne i Region Midt.................. 21Tabel 10 Det samlede bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur ogikke-natur arealerne i region Syd .................................................. 22Tabel 11 Det procentvise fordeling af bolig- og erhvervsbyggerifordelt på natur og ikke-natur arealerne i Region Syd. ................. 22Tabel 12 Det samlede bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur ogikke-natur arealerne i region Syd. ................................................. 22Tabel 13 Det procentvise fordeling af bolig- og erhvervsbyggerifordelt på natur og ikke-natur arealerne på Region Sjælland. ...... 23Tabel 14 Det samlede bolig- og erhvervsbyggeri fordelt på natur ogikke-natur arealerne i region Hovedstaden. .................................. 23Tabel 15 Det procentvise fordeling af bolig- og erhvervsbyggerifordelt på natur og ikke-natur arealerne i Region Hovedstaden. .. 24Tabel 16 M2 byggeri pr. km2 landzoneareal. ............................... 24Tabel 17 Det landbrugsnoterede areal i forhold tilplanlægningszonerne . .................................................................. 25Tabel 18 Bygninger opført i 2000-2007 på landbrugsejendommefordelt på anvendelseskoden. ....................................................... 26Tabel 19 Landbrugsbyggeri i DK fordelt på anvendelseskoder. ... 27Tabel 20 Landbrugsbyggeri i DK fordelt på anvendelseskoder inatur-området................................................................................ 27
45
Tabel 21 Landbrugsbyggeri i DK fordelt på anvendelseskoder inaturområdet i %. .......................................................................... 27Tabel 22 Landbrugsbyggeri i Region Nord fordelt påanvendelseskoder. ........................................................................ 28Tabel 23 Landbrugsbyggeri i Region Nord fordelt påanvendelseskoder i natur-området. ............................................... 28Tabel 24 Landbrugsbyggeri i Region Nord fordelt påanvendelseskoder i naturområdet i %. .......................................... 28Tabel 25 Landbrugsbyggeri i Region Midt fordelt påanvendelseskoder. ........................................................................ 28Tabel 26 Landbrugsbyggeri i Region Midt fordelt påanvendelseskoder i natur-området. ............................................... 29Tabel 27 Landbrugsbyggeri i Region Midt fordelt påanvendelseskoder i naturområdet i %. .......................................... 29Tabel 28 Landbrugsbyggeri i Region Syd fordelt påanvendelseskoder. ........................................................................ 29Tabel 29 Landbrugsbyggeri i Region Syd fordelt påanvendelseskoder i natur-området. ............................................... 29Tabel 30 Landbrugsbyggeri i Region Syd fordelt påanvendelseskoder i naturområdet i %. .......................................... 29Tabel 31 Landbrugsbyggeri på Region Sjælland fordelt påanvendelseskoder. ........................................................................ 30Tabel 32 Landbrugsbyggeri på Region Sjælland fordelt påanvendelseskoder i natur-området. ............................................... 30Tabel 33 Landbrugsbyggeri på Region Sjælland fordelt påanvendelseskoder i naturområdet i %. .......................................... 30Tabel 34 Landbrugsbyggeri i Region Hovedstaden fordelt påanvendelseskoder. ........................................................................ 30Tabel 35 Landbrugsbyggeri i Region Hovedstaden fordelt påanvendelseskoder i natur-området. ............................................... 30Tabel 36 Landbrugsbyggeri i Region Hovedstaden fordelt påanvendelseskoder i naturområdet i %. .......................................... 31Tabel 37 Medhjælper- og aftægtsboliger. ..................................... 32Tabel 38 Landbrugsbyggeri opført 2000-2007 i Region Nord i ikke-natur området på ejendomme under 30 hektar. ............................ 36Tabel 39 Landbrugsbyggeri opført 2000-2007 i Region Nord i naturområdet på ejendomme under 30 hektar. ..................................... 36Tabel 40 Landbrugsbyggeri opført 2000-2007 i Region Nord i ikke-natur området på ejendomme under 30 hektar. ............................ 36Tabel 41 Landbrugsbyggeri opført 2000-2007 i Region Nord i naturområdet på ejendomme under 30 hektar. ..................................... 37Tabel 42 Landbrugsbyggeri opført 2000-2007 i Region Nord i ikke-natur området på ejendomme under 30 hektar. ............................ 37Tabel 43 Landbrugsbyggeri opført 2000-2007 i Region Nord i naturområdet på ejendomme under 30 hektar. ..................................... 37Figur 1 Eksempel med zoneinddelinger. ....................................... 10Figur 2 Landbrugsnotering på tværs af by- og landzone. ............. 11Figur 3 Undersøgelsens inddeling af adresser. ............................. 11Figur 4 Bolig-byggeri i byzone 2000-2007..................................... 18Figur 5 Bolig-byggeri i landzone 2000-2007.................................. 18Figur 6 Erhvervsbyggeri i by- og landzone 2000-2007. ................ 18Figur 7 Opført helårsbeboelse på landbrugsnoterede ejendomme ilandzonen. ..................................................................................... 34Figur 8 Opførte medarbejder- og aftægtsboliger pålandbrugsnoterede ejendomme i landzonen. ................................ 35Figur 9 Opførte helårsbeboelser under 30 hektar i landzonen. ..... 40Figur 10 Opførte helårsbeboelser over 30 hektar i landzonen. ..... 41
46
Bilag
I undersøgelsen er der primært anvendt fire typer af data, ejen-domsdata fra BBR, matrikeldata fra KMS, data til naturbeskrivelsefra de gamle amter samt data der beskriver zonestatus.
Anvendte ejendomsdataBygningens anvendelseskode i BBR fremgår af nedenstående:Bygninger til helårsbeboelse.110Stuehus til landbrugsejendom.120Fritliggende enfamilieshus (parcelhus).130Række-, kæde-, eller dobbelthus (lodret adskillelse mel-lem enhederne).140Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamilie-hus (vandret adskillelse mellem enhederne).150Kollegium.160Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- ellerungdomshjem).190Anden bygning til helårsbeboelse.Produktions- og lagerbygninger i forbindelse med landbrug, indu-stri, håndværk, offentlige værker o. lign.210Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende land-brug, gartneri, råstofudvinding o. lign.220Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende indu-stri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o. lign.).230El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstaltm.v..290Anden bygning til landbrug, industri etc.Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, service-virksomhed o. lign.310Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbyg-ning, banegårdsbygning, parkeringshus). Garage medplads til et eller to køretøjer registreres med anvendelses-kode 910.320Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig admi-nistration.330Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden ser-vicevirksomhed.390Anden bygning til transport, handel etc.Bygninger til kulturelle formål samt institutioner.410 Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek,museum, kirke o. lign.420 Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium,forskningslaboratorium o. lign.).430 Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign.440 Bygning til daginstitution.
47
490 Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o.lign.Bygninger til fritidsformål.510 Sommerhus.520 Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni,vandrehjem o. lign.)530 Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal,svømmehal o. lign.).540 Kolonihavehus.590 Anden bygning til fritidsformål.Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.v.910 Garage med plads til et eller to køretøjer.920 Carport.930 Udhus.
Data anvendt til udpegning af natur-områdeI forbindelse med den igangværende sikring af de amtslige areal-data og etableringen af Danmarks Arealinformation har der vist siget stort behov for at udarbejde en datamodel eller flere datamodel-ler, for de arealdata, der skal indgå i Danmarks Arealinformation.Grundlæggende skyldes behovet at der ikke pt. findes datamodel-26ler for de fælles arealdata . Til udpegning af naturområderne erder anvendt både amtsbaserede og landsdækkende datasæt.
AmtsdataMed baggrund i de data der ligger til grund for de udarbejdede re-gionplaner er der skabt den basale skelnen mellem natur og ikke-natur. I de fleste tilfælde har de daværende medarbejdere i amter-ne, anvendt navne til de konkrete geografiske datasæt der mulig-gør en relativ sikker udpegning af det indhold de måtte have. Der-for listes de konkrete felt-navne op i denne tabel.
26
48
Dokumentation af datamodel, Danmarks Arealinformation Produktions- og distributions-system - 7. maj 2007
Nordjyllands amtk2_Skovrejsningsomraadek2_Skovtilplantning_uonsketk3_skovrejsningk4_lavbundk4_saerl_vaerd_landskabk4_vaerdifuldekulturmiljoeK7_okologiske_forbk8_regionale_naturomraaderk8_skov
Ringkøbing amtkulturmiljø_db9Potentiel_natur_regionplSkovrejsning_tillæg_4_2_4_regionpl_4_3_1_regionpl_4_3_2_regionpl_4_3_4_2_regionpl_A_målsætn_regionpl_B_målsætn_regionpl_C_målsætn_regionplSønderjyllands amtrp05eksist_skovrp05kulturmiljoerrp05naturomrrp05omr_m_natintrp05skovrejsn_omrrp05skovrejsn_uonskrp05uforstyrlandskrp05vaerdifukystrp05vaerdifulandskrp05vmp2Vejle amtB_Kulturmiljoe_novB_Landskab_UforstyrretB_Landskab_vaerdifuldB_LavbundB_naturny_novB_Naturomraader_saerlig_vaerdifuldB_negative_skovomraaderB_OkolinieB_SkovrejsningsomraaderB_VaadomraaderF_VildtreservaterVestsjællands amtbeskytomrkulturmiljoelandskabsomroekolo_forbindskovrejsomrskovrejs_muligskovrejs_uoensketst_uforstyr_landskabvaade_engeFyns amtBeskyttelsesomr_KulturBeskyttelsesomrBiologiske_InteresseomrKystkulturLandskabNaturkvalitetskov
Ribe amtk2_Skovrejsningsomraadek2_Skovtilplantning_uonsketk3_skovrejsningk4_lavbundk4_saerl_vaerd_landskabk4_vaerdifuldekulturmiljoeK7_okologiske_forbk8_regionale_naturomraaderk8_skov
Storstrøms amtkulmilLavpoOekforbindelseRegionalenaturbeskytrp_vmp2SKOVREJS2005SKOVREJS2005_rp05uforstyr_med_VestAmt
Viborg amtKulturhistorieSaerlig_beskytSkovrejsningVaadomr
Aarhus amtRP2005_KulturmiljøerRP2005_Landskabelige_interesseområderRP2005_Muligt_naturområder_NaturkvalitetsplanenRP2005_NaturområderRP2005_Område_hvor_skovti
49
lplantning_er_uønsketRP2005_SkovrejsningsområderRP2005_Spredningskorridor_for_vilde_dyrVandmiljøplan_II_våde_engeBornholms amtBevarende lokalplanHistoriske BymiljøerInteresseområde for naturbe-skyttelseKulturmiljøområderMiljøbeskyttelsesområdeSkovtilplantning uønsketSkovtilplantningsområdeSærlige naturområder
Uforstyrrede_LandskaberVaadomraader
LandzoneLandzoner er defineret i planlovens § 34, stk. 2. Arealer kan tilba-geføres til Landzone ved hjælp af en lokalplan. Registrering afLandzone foretages ikke, da arealer ifølge planloven er landzonesåfremt de ikke er udlagt til Byzone eller Sommerhusområde.Landzonen er defineret som restzonen efter sommerhusområderog byzonerne er defineret.
SommerhusområdeSommerhusområde defineret i henhold til planlovens §34SommerhusaftaleområdeSommerhusaftaleområde der i henhold til cirkulære af 28. august[må være fra 1981] er udlagt som sommerhusområde. Sommer-husaftaleområder kan ved lokalplan overføres til sommerhusområ-de. Men ind til dette eventuelt sker, er området at betragte somlandzone, hvilket da også er sådan det er registreret i zonekortet.
ByzoneByzone er defineret i planlovens § 34, stk. 2. Arealer kan udpegestil Byzone ved hjælp af en lokalplan. Endvidere kan Byzone tilbageføres til Landzone eller overføres til Sommerhusområde ved hjælpaf en Lokalplan. Sammen med Landzone og Sommerhusområderdækkes hele landet. Matrikelkortet er anbefalet som digitalise-ringsgrundlag for dette tema.Sommerhusområde er defineret i planlovens § 34, stk. 2. I forbin-delse med Miljøministeriets cirkulære om planlægning af sommer-husområder af 16. juni 1977 (senere erstattet med cirkulære af 28.august 1981) blev der gennemført et totalt stop for nyudlæg afsommerhusområder i kystområder, indtil der forelå godkendte re-gionplaner. Det fremgik endvidere, at regionplanerne skulle sikre,at de kystnære områder blev friholdt for yderligere udlæg af arealertil sommerhusbyggeri. Som opfølgning på cirkulæret blev der ud-arbejdet kort i 1:100.000 over eksisterende fastlagte sommerhus-områder i de enkelte amter. Kortene er udarbejdet af Planstyrel-
50
sen, april 1984 og udsendt til de enkelte amter. Kortene viser deområder, som ministeriet pr. 1. august 1977 har accepteret someksisterende sommerhusområder eller senere godkendt. Der eksi-sterer et generelt stop [dette ændres ikke af de tiltag der var i2005/2006] for udlæg af Sommerhusområder i kystnærhedszonen.Arealer der er udpeget som Sommerhuaftalesområde kan dogoverføres til Sommerhusområde ved hjælp af Lokalplan. NyeSommerhuaftalesområder udlægges ikke.Idet undersøgelsens fokuserer på mulige forandringer i administra-tionen af landzonetilladelser, er det interessant at få udskilt de om-råder hvor landzonekompetancen er ændret, hvilket vil sige deegentlige landzonearealer. Som det vil fremgå/er fremgået, havdekommunerne også før reformerne kompetance for de særlig af-grænsede byer i landzone samt i de områder der er omfattet af enlandzonelokalplan.
KystnærhedszoneEr defineret i planlovens kapitel 2a, senere lovgivning præciserer,at byzoneområder ikke er omfattet regler om kystnærhedszonen.Kystnærhedszonen blev i nogle af de tidligere amter delt op i et Aog et VB områder. Men da dette ikke var landsdækkende og sy-stematisk, arbejdes der i denne undersøgelse videre med den op-rindelige kystnærhedszone. Temaet er det officielle kystzonekort afseneste aftapning.
FredningerFredede områderTemaet indeholder arealer eller lokaliteter, som er fredet ved gen-nemførelse af en fredningssag eller en rejst fredningssag efter be-stemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 6, samt fredningeraf ældre dato gennemført ved fx tinglyst deklaration. Lovgrundlageter Naturbeskyttelsesloven, kapitel 6 (§§33-51), lov nr. 9 af 3. janu-ar 1992. Temaet er fra miljøportalen.Fredede områder, forslagTemaet indeholder arealer eller lokaliteter, som er fredet ved gen-nemførelse af en fredningssag eller en rejst fredningssag efter be-stemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 6, samt fredningeraf ældre dato gennemført ved fx tinglyst deklaration. Skov- og Na-turstyrelsen og Miljøministeriet er ansvarlig myndighed. Temaet erfra miljøportalen.Fredede fortidsminderFortidsminder er gravhøje, dysser, voldsteder, runestene, ruiner,helligkilder m.v. For at bevare denne del af vor fælles kulturarv og-så for vore efterkommere er alle synlige fortidsminder fredet. For-tidsminderne er beskyttet ved, at der ikke må ske ændringer af etfortidsmindes tilstand. Det vil sige, at alle aktiviteter, der påvirkerfortidsmindernes indhold og overflade, ikke er tilladt. Der må hellerikke ske matrikulære ændringer, der fastlægger skel gennem etfortidsminde. De fleste fortidsminder har en 100 meter beskyttel-seszone, hvor tilstanden ikke må ændres. Det vil sige, at der ikkemå placeres hegn, bortset fra sædvanligt landbrugshegn. Der måheller ikke plantes eller opstilles bygninger, campingvogne ellerlignende. Lovgrundlag er Museumsloven, §29e og 29f, lov nr. 473af 7. juni 2001 med senere ændringer, senest Ændringslov nr. 454af 9. juni 2004. De fleste fortidsminder er desuden omfattet af Na-
51
turbeskyttelseslovens §18. Dette tema bearbejdes med en bufferpå 100 meter, og da der ikke er informationer i databasen, der an-tyder at nogle fortidsminder ikke har en 100 meter beskyttelseszo-ne, antages det at det gælder for alle.Temaerne er dannet på baggrund af data fra miljøportalen.
Beskyttede naturtyperTemaet er dannet på basis af en registrering af de naturtyper somer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3:– søer og vandhuller med et areal på mindst 100 m2,– moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder og overdrev medet areal på mindst 2500 m2,– mosaikker af ovennævnte naturtyper med et areal på mindst2500 m2,– visse udpegede vandløb & alle moser i f. m. beskyttede vand-huller, søer eller vandløb.Beskyttelsen gælder uanset om der er en eller flere ejere. Til-standsændring af beskyttet natur kræver tilladelse. Et beskyttetareal kan i årenes løb ændre sig så meget, at det ikke længere erbeskyttet. Omvendt kan et areal som i dag ikke er beskyttet, ændresig, så det bliver det. Lovgrundlaget er Lov om naturbeskyttelse,§3, og de ansvarlige myndigheder er kommunerne. Data er fra mil-jøportalen.
Natura 2000 områderNatura 2000 er en samling af tre områder, nemlig Fuglebeskyttel-se, Habitat, og Ramsar-områderneDanmark har udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder, hvoraf man-ge findes på havet, ofte tæt på kysten, hvor de også medtagerstrandenge eller andre naturarealer. Hvert område er udpeget forat beskytte bestemte fuglearter. Grundlaget for områderne er fug-lebeskyttelsesdirektivet fra 1979, der har som formål at beskytte ogforbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Det sker bl.a. ved, atmedlemslandene opretter fuglebeskyttelsesområder. Direktivet in-deholder også bestemmelser om, hvilke fuglearter der må jages oghvilke jagtmetoder, der må bruges.Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte natur-typer og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU-udpegningen er implementeret i dansk lovgivning ved Miljøministe-riets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 med senere æn-dringer.Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydningfor fugle. De danske Ramsarområder ofte omfatter strandenge el-ler andre arealer, der grænser op til vådområderne. Lovgrundlag erMiljøministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 4. april 1978 om konven-tion om vådområder.
Natur- og vildtreservater i Danmark.Vildtreservater oprettes i henhold til lov om jagt og vildtforvaltningmed det formål at beskytte og ophjælpe bestande af vildt levendefugle og pattedyr. Naturreservater oprettes i henhold til naturbe-skyttelsesloven på statsejede arealer og i danske farvande (fiskeri-territoriet) med blandt andet det formål at beskytte bestande af vil-
52
de dyr og planter og deres levesteder. Det er en forudsætning foroptagelsen i denne datasamling, at beskyttelse af pattedyr ellerfugle indgår i formålsparagraffen. I enkelte tilfælde tages begge lo-ve i anvendelse ved oprettelse af et reservat. Lovgrundlaget er Lovom jagt- og vildtforvaltning, lov nr. 114 af 28. januar 1997. Skov- ogNaturstyrelsen, Miljøministeriet er ansvarlig.
53
