Miljøpolitisk Udvalg har i brev af 14. august 2009 stillet mig følgende spørgsmål 657 alm. del, stillet ef-ter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF), som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 657:

"Ministeren bedes oplyse, hvad den metode, som EU Kommisssionen har anvendt til beregning afAnnex 1 landenes byrdefordeling ved en 30 pct. reduktion af drivhusgasserne i 2020 vil indebære forDanmarks bidrag. Der henvises til EU Kommissionens notat ”Comparability of developed countriesmitigation efforts."

Svar:

EU Kommissionen præsenterede i rapporten ”Communication Towards a comprehensive climate chan-ge agreement in Copenhagen” (januar 2009) et eksempel på en byrdefordeling mellem Kyoto Protokol-lens Annex 1 lande med udgangspunkt i fire byrdefordelingskriterier.Formålet var at give et bud på en byrdefordeling, som ifølge Kommissionen er udtryk for en indsats, derkan siges at være ”sammenlignelig” (”Comparability of Efforts”) med et 30 pct. mål for EU. De fire krite-rier er derfor blandt andet udvalgt på baggrund af en række nationale hensyn, som de forskellige andreAnnex 1 lande (uden for EU) har fremhævet som væsentlige for at sikre en fair byrdefordeling. Eksem-pelvis har Australien og New Zealand fremhævet deres befolkningsvækst siden 1990, som medvirkendetil deres vækst i emissioner siden 1990.Rapporten omhandler ikke kriterier for en intern EU byrdefordeling, såfremt det besluttes at EU skalforpligte sig til en 30 pct. reduktion i 2020 i forhold til 1990. I energi- og klimapakken fra december2008, hvor der blev besluttet et 20 pct. samlet reduktionsmål uafhængig af de internationale klimafor-handlinger, var det endvidere nogle andre byrdefordelingskriterier, der blev lagt til grund for den inter-ne byrdefordeling i EU i de sektorer, der ikke er dækket af EU-kvotesystemet.Kommissionens metode i notatet ”Comparability of developed countries mitigation effort” har derfor ik-ke umiddelbart betydning for Danmarks bidrag, hvis EU's reduktionsmål måtte blive 30 pct. i 2020.Med venlig hilsen