Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og PlanlægningsudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. MST-106-00444Den 10. august 2009
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 15. juli 2009 stilletfølgende spørgsmål nr. 613 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).Spørgsmål nr. 613 (alm. del)
Ministeren bedes redegøre for, hvordan miljøministeriet kunne forvente, atkommunerne ville være i stand til at administrere reglerne om anvendelse afden bedst tilgængelige teknologi i staldene, når miljøministeriet i 2006 ifølgevedlagte artikel i Politiken den 13. juli 2009: "Uklare regler forsinkermiljøsager i kommunerne", ikke mente, at det var muligt at udarbejde "enfuldstændig vejledning" vedrørende bedste tilgængelige teknologi.Svar
Miljøstyrelsen har oplyst mig følgende, hvortil jeg kan henholde mig:”Begrebet bedste tilgængelige teknologi (BAT) stammer fra IPPC-direktivetog skal bidrage til at forebygge, at forurening opstår og at undgå unødigforurening. Krav om at skulle leve op til BAT er derfor ikke noget nyt i for-hold til husdyrbrug. Større husdyrbrug har siden 3. november 1999, hvorIPPC-direktivet blev gennemført i Danmark, været omfattet af dette krav, ogdet var således ikke en ny opgave for kommunerne at gennemføre BAT-vurderinger i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug.På tidspunktet for udformningen af vejledningen til husdyrgodkendelseslo-ven, der blev udsendt samtidig med at loven trådte i kraft den 1. januar2007, forelå der allerede information om BAT i form af BAT-byggeblade ogøvrige teknologibeskrivelser.Et af hovedformålene med den nye husdyrgodkendelseslov er at fremmeudviklingen og anvendelsen af miljøteknologi i husdyrproduktionen. Detteindebærer også et omfattende arbejde med standardisering, certificering ogafprøvning af miljøteknologi.Der er derfor til brug for kommunernes behandling af miljøgodkendelserudformet målrettet information om relevante teknologier. I styrelsens BAT-blade gives der detaljeret information om udvalgte teknologier, deres miljø-effekt og teknologiernes drifts- og miljøøkonomi, efterhånden som de bliverudarbejdet efter de nye retningslinier. Og i styrelsens teknologiliste gives
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
der en bred vejledning til kommuner og ansøgere over alle de teknikker,som styrelsen efter en konkret vurdering anser for at have en tilstrækkeligdokumenteret miljøeffekt og driftsikkerhed.”Jeg vil gerne afslutningsvis understrege, at i forbindelse med husdyraftalenmed Kommunernes Landsforening, der blev indgået i februar i år var detmin vurdering, at der var behov for at fremme informations- og vejlednings-arbejdet på BAT-området yderligere. Derfor er der nu som led i denne aftalemed Kommunernes Landsforening afsat ressourcer til at udforme vejleden-de BAT-standardvilkår, som kan bidrage væsentligt til effektiviseringer i denkommunale sagsbehandling med hensyn til fastsættelse af BAT i de konkre-te sager. I løbet af 2009 og 2010 vil der blive udarbejdet en lang rækkeBAT-standardvilkår som vejledning til kommunerne, således at alle relevan-te husdyrproduktionsgrene bliver dækket af vejledende BAT-standardvilkårinden udgangen af 2010. Dette vil også bidrage til en mere ensartet sags-behandling.
Troels Lund Poulsen / Gitte Silberg Poulsen
2