Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 8. juli 2009 stilletfølgende spørgsmål nr. 611 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmåleter stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

Spørgsmål nr. 611 (alm. del)

Med henvisning til besvarelsen af spørgsmål S 2493 bedes ministeren re-degøre for, præcist hvilke kriterier der endnu ikke er opfyldt for, at forsigtig-hedsprincippet kan anvendes for nanomaterialer generelt og nanosølv spe-cifikt. Spørgsmålet stilles på baggrund af en rapport fra marts 2009 medtitlen "Emergnano: A review of completed an near completed environmentand safety research on nanomaterials and nanotechnology".

Svar

Som det fremgår af rapporten "Emergano: A review of completed or nearcompleted environment, health and safety research on nanomaterias andnanotechnology" foreligger der ikke præcise kriterier for, hvornår og hvor-dan forsigtighedsprincippet kan anvendes for nanomaterialer. Anvendelsenaf forsigtighedsprincippet vil typisk ske ud fra en samlet vurdering af, i hvil-ken udstrækning der er en begrundet mistanke for skadelige effekter påmiljø og sundhed ved en konkret anvendelse, samt effekternes mulige om-fang.Rapporten nævner specifikt, at nanosølv har vist skadelige effekter påvandlevende organismer, men der foreligger endnu ikke data som viser, atder er risiko for, at disse skadelige effekter kan forekomme i miljøet. Kon-klusionen er derfor, at der er grundlag for yderligere at undersøge nano-sølvs miljøfarlighed, og rapporten anbefaler heller ikke, at man på nuvæ-rende tidspunkt iværksætter konkrete reguleringsmæssige tiltag over fornanosølv med baggrund i forsigtighedsprincippet.Som jeg også tidligere har oplyst, er brugen af sølv som desinfektionsmid-del omfattet af biociddirektivet (98/8/EF). I den forbindelse skal stoffet vur-deres i EU med hensyn til miljø, sundhed og effektivitet, herunder vurderingaf risiko for udvikling af resistens. Stoffer, der ikke klarer denne vurdering,skal udfases med relativt kort varsel. Hvis sølv EU-godkendes til brug i bio-cidprodukter, forventes godkendelsespligten i Danmark at indtræde indenforen 4-årig periode efter EU-godkendelsen af aktivstoffet.

Ovennævnte rapport konkluderer desuden, at forsigtighedsprincippet ikkeskal anvendes generelt over for nanomaterialer. Kun over for tre ud af detretten nanomaterialer, der omtales i rapporten, anføres det, at der er grund-lag til at igangsætte yderligere undersøgelser for at afklare deres miljøfar-lighed. Dette stemmer overens med Miljøstyrelsens anbefaling til mig om, atnanomaterialer må vurderes enkeltvis, da nanomaterialer er lige så forskel-lige som kemikalier generelt. Fokus bør derfor rettes mod de enkelte nano-materialer evt. undergrupper heraf og deres særlige egenskaber. Herudoverafhænger den mulige risikofor sundhed og miljø også af de enkelte nano-materialers anvendelsesområder og omfanget af eksponeringen af miljøeller befolkning.