Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i skrivelse af 18. juni 2009 (Alm. del -spørgsmål 560) anmodet om min besvarelse af følgende af Steen Gade (SF) stilledespørgsmål:

Spørgsmål 560:

”På hvilken baggrund konkluderer regeringen, at kapital, der frigives som konsekvensaf fjernede harmonikrav og jordkrav, vil blive investeret i miljøteknologi ogdyrevelfærd? Er det ikke lige så sandsynligt, at midlerne anvendes til dækning afdriftstab, valutaspekulation, eller at kapitalen flyttes ud af landet?”

Svar:

I regeringens aftale om Grøn Vækst af 16. juni 2009 fremgår det, at jordkravet (ogsåkaldet arealkravet) fjernes. Det er således aftalt at afskaffe kravet om, at 25-30 pct. afjorden skal ejes inden for husdyrbedriften (arealkravet). Derimod fastholdesharmonikravet uændret, hvilket betyder, at landbrugeren fortsat skal have adgang tilafsætning af sin husdyrgødning. Forskellen fra tidligere er, at landbrugeren ikke selvbehøver at eje jorden, men kan lave aftaler om afsætning af husdyrgødningen med f.eks.andre landbrugere.Fjernelsen af arealkravet giver valgfrihed mellem jord og teknologi og øger hermedfleksibiliteten på bedriften, herunder også mulighed for at skabe nye og størreproduktioner, hvilket generelt set vil øge investeringerne i miljøteknologi ogdyrevelfærd, da nye og større produktioner i højere grad investerer i eksempelvis nyemiljøteknologiske løsninger.Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at visse landbrugere vælger at sælge noget af sinjord og anvende midlerne til andre formål end miljøteknologi og dyrevelfærd, mendansk landbrug har generelt stor fokus på at fremme miljøteknologi og dyrevelfærd ierkendelsen af, at disse elementer er vigtige konkurrenceparametre. Hvis en landbrugernedlægger sin produktion og sælger jorden, så er det interessante i denne sammenhæng,