Klima- og energiministerens tale ved samråd AF og AG

i Miljø- og Planlægningsudvalget 29. april 2009.

Vedr. Danmarks klimaforpligtelse 2008-12.

Spørgsmål AF:”Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren har tænkt sig ativærksætte for at sikre, at Kyoto målene holdes, herunder de 35 mio. tonsdrivhusgasser, som Danmark ifølge rådgivningsvirksomheden Pöyry kommer tilat udlede for meget frem mod 2012?”Spørgsmål AG:”Vil ministeren samtidig tilkendegive, om regeringen er indstillet på atgenforhandle energiaftalen, så der heri kan sættes højere ambitioner?”.Stillet af Mette Gjerskov (S) til besvarelse i åbent samråd.

Besvare begge spørgsmål samlet

Indledningsvis vil jeg bede om lov til at

besvare begge samrådsspørgsmål samlet,

da spørgsmålene hænger tæt sammen.

Danmark vil leve op til Kyotomål

Dernæst vil jeg gerne understrege, at

Danmark og den danske regering lever op

til Danmarks Kyotomål. Det er

bundlinien. Det bliver konklusionen på

det, jeg nu vil sige.

Konklusionen fra Pöyry er forkert

Baggrunden for samrådsspørgsmålene er

en rapport fra konsulentfirmaet Pöyry fra

februar. Konklusionen i Pöyrys rapport

er meget dramatisk, men også meget

forkert.

Energistyrelsen har nøje gransket

rapporten og har konstateret, at den er

behæftet med grundlæggende fejl og

misforståelser. Rapporten opererer ikke

alene med forældede data, men den begår

også den alvorlige metodefejl, at der ikke

tages højde for et af vores vigtigste

virkemidler, nemlig hele CO2-

kvoteordningen. Allerede derved må

rapporten jo siges at være kompromiteret,

og er svær at tage alvorligt.

Fejlene er nærmere beskrevet i et notat

fra Energistyrelsen, der er oversendt til

udvalget, og jeg synes ikke der er grund

til at gå mere ind i drøftelser af den

rapport.

Men det betyder naturligvis ikke, at

samrådsspørgmålet er uinteressant: det

ligger tværtimod regeringen meget på

sinde, at vi overholder vores

internationale klimaforpligtelser, og vi

følger løbende udviklingen tæt.

Den nye fremskrivning

Der vil blive offentliggjort en ny,

opdateret energifremskrivning fra

Energistyrelsen i en af de allernærmeste

dage. Fremskrivningen giver blandt andet

et nyt ajourført input til vurdering af

udsigterne til, at vi opfylder Danmarks

ambitiøse klimaforpligtelser for 2008-12

med de tiltag, der på nuværende

tidspunkt er iværksat.

Resultatet er usikkert

Resultatet er dog usikkert. Der er mange

ting man ved noget om, men også mange

man ikke kan forudse, og det gælder også,

når udviklingen i energianvendelsen og

udledningen af klimagasser skal vurderes

frem mod 2012.



F.eks. kan en lavere økonomisk

vækst end antaget i 2009-12 kan

isoleret set påvirke mankoen i

nedadgående retning, og det er ikke

indregnet nogen steder på

nuværende tidspunkt.



omvendt kan lavere energipriser

trække i den modsatte retning,



og justeringer i

fremskrivningsmodeller og

forudsætninger kan påvirke

fremskrivningsresultatet i begge

retninger.

Det er bare for at understrege, at der er

nogle usikkerheder.

Vi mangler også de egentlige statistiktal

for det første år i perioden, 2008. De

nødvendige detaljer i den endelige

energistatistik vil først foreligge til

september, og her vil vi fortsat mangle

statistik for de øvrige områder, især

omkring metan og lattergas fra

landbruget i 2008.

Så der er en kæmpe usikkerhed i tallene,

uanset om vi kan lide det eller ej. En

usikkerhed, der går begge veje vel at

mærke. Den udestående udfordring kan i

de følgende år vise sig reelt at være både

større og mindre, end vi på nuværende

tidspunkt vurderer.

En opgave foran os

Regeringen har arbejdet hårdt for at

sikre, at udviklingen går i den rigtige

retning. Det fortsætter vi med, selvom en

række omstændigheder gør, at opgaven

lige nu vurderes større end hidtil

forventet.

Ved den seneste opgørelse så det ud til at

vi når målsætningen med de iværksatte

initiativer, endda med en lille

overopfyldelse. Den nye opdaterede

vurdering viser nu en manko på omkring

Hvad er der sket?

Hvorfor nu det? Hvad er grunden?

Ja, det skyldes især vurderingen af fossilt

indhold i affald, nye vurderinger for

landbrugets udledninger fra DMU og

tekniske forsinkelser på indfasningen af

biobrændstoffer.

Ny forudsætning om fossilt indhold i affald

Især spiller det negativt ind, at DMU nu

vurderer, at den hidtidige forudsætning

om det fossile indhold i affald desværre

må justeres væsentligt op. Både i tidligere

år og fremadrettet. Det øger isoleret set

mankoen med omkring 600.000 ton årligt.

Vi har tidligere drøftet denne sag i et

samråd, og det er nok ikke så

overraskende, at der er behov for en

justering her.

Der er fortsat tale om et meget usikkert

tal fra DMU, som først frem mod 2011 vil

kunne baseres på mere sikre målinger.

Men det er altså DMUs bedste skøn på

nuværende tidspunkt, og det er det, der er

lagt til grund.

Jeg skal gerne medgive, at som politiker

kan det være svært at forstå, at

udledningen af CO2 er steget fra de 17,6

kg/GJ der har været brugt siden 1996 til

32, 5 kg /GJ og at mængden af plastik er

steget fra 22% til 41%. En vurdering som

er kommet til veje ved en visuel

vurdering. Nu arbejder DMU videre med

tallet på baggrund af analyser og

affaldsprøver, og et endeligt tal foreligger

nok først i 2011.

Nye tal for landbruget fra DMU

DMU er desuden også kommet med en

vurdering om højere udledninger fra

landbrugets arealanvendelse end tidligere

antaget. Udledningen af andre

klimagasser end CO2 er baseret på

DMU’s nyeste fremskrivning fra

slutningen af februar 2009. Her er

forventningerne til landbrugets

emissioner af metan og lattergas for 2008-

2012 gennemsnitligt øget med ca. 400.000

ton CO2-ækvivalenter årligt.

Tekniske forsinkelser på biobrændstoffer

En tredje grund til at mankoen nu

vurderes højere er, at indfasningen af

biobrændstof til transportsektoren som

bekendt tager længere tid end forventet.

Danmark skal jo have bæredygtige

biobrændstoffer, og på grund af forhold I

kender, og som jeg ved politikerne er

enige i. kan vi ikke realisere den

indfasning, der blev forudsat i sommeren

2007, og det tæller desværre i den forkerte

retning mht. CO2-reduktion i en

størrelsesorden på 200.000 ton årligt i

perioden.

Disse nye forudsætninger ændrer billedet.

Det er ændringer, der i høj grad er

betinget af ydre omstændigheder.

Regeringen har allerede gjort meget

For faktum er jo, at det er mange

initiativer, der allerede er taget – også i

den seneste tid. Hvis ikke vi havde satset

så hårdt på energi-besparelser,

vedvarende energi og en lang række

andre grønne tiltag - så ville

udfordringen, som den ser ud med den

nye viden, have været markant større. Jeg

tænker her især på initiativerne i

Energiaftalen:



energibesparelserne



afgiftsrationalisering,



fremme af biogas



fremme af små varmepumper



reduktioner i energiforbruget i

bygninger



introduktion af biobrændstoffer

Derudover har ændringerne i

registreringsafgiften i 2007, indeksering af

energiafgifterne og ikke mindst stramning

af kvoterne været med til at bidrage

positivt til klimaregnskabet.

Regeringen fremmer også CO2-

besparelser på lokalt og individuelt plan

bl.a. gennem udnævnelsen af

Energibyerne, udgivelsen af den

kommunale CO2-beregner og 1 ton

mindre kampagnen og mange andre

tiltag.

Som bekendt indgik vi den 29. januar

2009 også et bredt forlig om Danmarks

grønne transportpolitik. I aftalen indgår

en række tiltag, der alle bidrager til en

reduceret CO2-udledning fra

transportsektoren. På kort sigt er det

følgende konkrete tiltag:



Videreførelse af forsøg med

modulvogntog



Energimærkning af varebiler



Energieffektiv køreteknik



Energikrav til taxier, der sikrer

energiklasse C eller bedre



Miljørigtig og energieffektiv offentlig

transport



Anbefalinger til offentligt indkøb af

energieffektive og miljøvenlige

køretøjer



Optimering af aerodynamik for store

lastbiler



Certificering af grønne

transportvirksomheder og grønne

kommuner

I aftalen indgår også nogle mere

langsigtede tiltag.

Alt i alt må man sige der er tale om en

lang række grønne initiativer.

Yderligere initiativer på vej

Hertil kommer så, at Regeringen har en

række yderligere initiativer på trapperne,

der alle vil hjælpe til at nedbringe de

danske klimagasemissioner.



Det gælder blandt andet den

omlægning af bilbeskatningen, der er

aftalt i forbindelse med

transporthandlingsplanen, så det

bliver billigere at anskaffe sig en ny

sikker og miljøvenlig bil, mens det

skal være dyrere at bruge bilen –altså

hele diskussionen om

trængselsafgifter,



styrkelse af den grønne

forskningsindsats på

transportområdet – bl.a. ved brug af

globaliseringsmidler.



rammer for en ambitiøs satsning på

elbiler



de grønne afgifter der er besluttet i

skattereformen,



og regeringens kommende udspil om

Grøn Vækst på landbrugsområdet

der bliver lanceret lige om lidt.



Og det sidste skud på stammen er

den nye bygningsstrategi, som

regeringen netop har fremlagt, hvor

ikke mindst kravene til

energirenoveringen og

komponenterne skærpes.

Vi skal gøre endnu mere

I lyset af de nye beregninger er det

imidlertid nødvendigt at tage endnu flere

virkemidler i brug, og regeringen er

indstillet på at tage de nødvendige

initiativer. Mulighederne omfatter bl.a. at

staten undlader auktionering af

overskydende kvoter og annullerer disse i

stedet. Og i forbindelse med

biobrændstoffer undersøges det, om man

tidligere kan målrette biobrændstoffer til

konkrete segmenter af transporten.

Jeg vil ikke lægge mig fast på yderligere i

dag, da vi jo netop er blevet bekendt med

problemet, og da vi skal have vurderet,

hvad effekten er af de tiltag som allerede

er planlagt.

Annullering af statslige kvoter

For så vidt angår annullering af statslige

kvoter vil jeg gerne give det et par

opklarende ord med på vejen. Det

vurderes på nuværende tidspunkt, at der

vil være en ikke ubetydelig mængde

kvoter til overs i forpligtelsesperioden fra

blandt andet virksomheder, der er lukket,

og fra den pulje, der er sat af til nye

virksomheder. Staten har mulighed for at

auktionere disse kvoter, men regeringen

er altså indstillet på, at det kan være

relevant at annullere dem i stedet. At rive

dem over billedligt talt.

Effekten heraf vil være en direkte og klar

klimaforbedring i form af mindre

emission fra det europæiske kvotemarked,

herunder fra danske kvoteomfattede

virksomheder.

Vi tager hånd om det

Der er også andre muligheder – men det

korte af det lange er at regeringen fortsat

vil være garant for, at Danmark når sine

klimaforpligtigelser, og vi tager hånd om

det, når forholdene ændres. Og lad mig

slå det tydeligt fast: Danmark overholder

fortsat meget klart princippet om, at

mindst halvdelen af indsatsen skal ligge

hjemme. Der er ingen slinger i valsen.

Fleksibilitet

Jeg vil gerne understrege igen, at det er

usikre vurderinger af kommende års

udvikling, vi baserer os på. Det kan også

vise sig, at udviklingen går bedre end

forventet. Fx fører lavere vækst med en

forlænget finanskrise til mindre

emissioner. Vi følger derfor fortsat

udviklingen helt tæt og griber ind, hvis

der viser sig yderligere behov.

Genforhandling af energiaftalen?

Jeg bliver spurgt, om regeringen er

indstillet på at genforhandle energiaftalen

mhp. at nå Kyoto-målet. Svaret er nej.

Og det er nu også at rode tingene

sammen. Energiaftalen gælder for

perioden 2008-11 og den overordnede

ramme for aftalen er at nedbringe

Danmarks afhængighed af fossile

brændsler. Derfor er det bl.a. aftalt, at

VE-andelen skal forøges og

besparelsesindsatsen forstærkes.

Energiaftalen virker naturligvis positivt

på klimamålsætningen, men den – som i

allerede ved - udgør ikke det formelle

grundlag for klimapolitikken, der jo har

mange andre elementer, ikke mindst

kvoterne og andre emissioner end de

energirelaterede og også omfatter andre

sektorer end energisektoren.

Vi er allerede nået langt med at

implementere Energiaftalens mange

initiativer, og de vil som sagt levere et

bidrag til, at vi når Danmarks klimamål,

men det er ikke hele historien.

Lad mig konkludere som jeg indledte:

regeringen vil sikre, at Danmark lever op

til målet, også når udefra kommende

faktorer øger udfordringen i forhold til

det hidtil forventede.