Susanne Elmholt         

 

Dato: 28. oktober 2008

 

Journalnr: 

Reference:

 

Direkte tlf: 8999 1858

Direkte fax: 8999 1819

Mobiltlf:

E-post: [email protected]

Web: www.agrsci.dk

 

CVR-nr: 57607556

EAN-nr: 5798000877412


 

 

 

 

 

Plantedirektoratet

 

 

 

 

 

 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, er i mail fra Plantedirektoratet den 21. oktober 2008 bedt om at redegøre for tabet i udbytte ved at overgå fra ikke-økologisk til økologisk produktion. Ifølge bestilling skal fokus være på dansk planteproduktion og materialet bruges som bilag til besvarelse af spørgsmål 43 (MPU alm. del) til fødevareministeren: Vil ministeren redegøre for reduktionen i udbytte ved at gå over til økologisk produktion set i forhold til det tab, som Dansk Planteværn opgiver, vil blive konsekvensen af det forslag til beslutning i EU‑Parlamentet, som Dansk Planteværn refererer til, jf. MPU alm. del ‑ bilag 18?

 

Plantedirektoratet efterspørger en redegørelse fra DJF, der skal kunne sammenholdes med de procentuelle udbyttetab, der er opgivet i det i mailen omtalte og medsendte brev fra Dansk Planteværn. Der ønskes desuden specifikke vurderinger/estimater af det kvantitative udbyttetab. Der ønskes en overordnet generel vurdering samt en specifik vurdering af vinterhvede, kartofler og kål. Udbyttetabet fra ikke-økologisk produktion til økologisk produktion skal opgives i procent. DJF er bedt om at inddrage såvel udenlandske såvel som indenlandske forskningsresultater i redegørelsen for udbyttereduktionen. Alle referencer bedes opgivet. Såfremt der ikke foreligger tilstrækkelige forsøgsresultater til at svare herpå, bedes DJF ud fra informationer om udbytter fra hhv. økologiske og ikke-økologiske producenter, levere en oversigt over gennemsnitsudbytter for vårbyg, havre, vårhvede, vinterhvede, kartofler og kål for en passende årrække. Udbyttetabet skal også her fremgå i procent.

 

Herunder følger DJF’s svar på ovennævnte bestilling:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vurdering af udbyttetab for udvalgte afgrøder ved økologisk produktion

 

Udbytterelationerne mellem økologiske og konventionelt dyrkede landbrugsafgrøder afhænger af jordtype og hvorvidt produktionen foregår på specialiserede planteavlsbedrifter eller i kombination med kvægproduktion, fordi jordens naturlige frugtbarhed afhænger heraf. Der er redegjort for disse relationer i Askegaard et al. (2008), og resultaterne er summeret i Tabel 1.

 

Tabel 1. Udbytter på økologiske malkekvægs- og plantebedrifter samt procentvis udbytte i forhold til tilsvarende konventionelle bedriftstyper (FØI regnskaber fra 1999 til 2002, gennemsnit) (Efter Askegaard et al. 2008).

Afgrøder til modenhed

Malkekvægsbedrifter

Plantebedrifter

Sand

Ler

Sand

Ler

hkg/ha

%

hkg/ha

%

hkg/ha

%

hkg/ha

%

 

VÃ¥rkorn

41

87

38

72

31

67

38

63

Vinterkorn

43

73

50

73

35

58

40

50

Ærter

25

79

30

84

27

85

30

69

Vinterraps

19

76

30

95

17

67

25

84

1) korn, ærter med 15% vand; raps med 9% vand;

 

Mens udbytterne i vårsæd, vintersæd, ærter og vinterraps ved økologisk produktion på kvægbedrifter er på 72-95% af niveauet ved konventionel produktion, er de relative udbytter ved økologisk produktion på specialiserede plantebedrifter noget lavere og af størrelsesordenen 50-84% af niveauet ved konventionel produktion.

 

Abildtrup (2008) har sammenlignet udbytterne for en række afgrøder mellem økologiske planteavlsbedrifter og en sammenlignelig gruppe af konventionelle bedrifter, opnået over en 8-årig periode. Resultaterne heraf er vist i tabel 2.

 

Tabel 2. Udbytter ved økologisk og konventionel planteavlsproduktion, hkg/ha (efter Abildtrup 2008)

 

Perioden 1999-2006

2006

Afgrøde

Konventionel

Økologisk (%)

Konventionel

Økologisk (%)

VÃ¥rbyg

48

31 (65)

38

31 (82)

Hvede

67

37 (55)

41

37 (90)

Ærter

36

23 (64)

23

23 (100)

Kartofler

247

172 (70)

150

128 (85)

 

 

 

De fundne relationer for perioden 1999-2006 svarer i vid udstrækning til resultater, der er opnået i andre lande (Schweiz, Østrig, Tyskland og Frankrig; ITC, 2007). Ligeledes fandt Olesen (2008) i forsøg under danske forhold, at kornudbyttet over hele sædskiftet i økologisk produktion var ca. 68% af udbyttet ved konventionel produktion. Udbyttereduktionen ved kartofler er i andre undersøgelser fundet at være 42% (Tamm et al. 2004).

 

På dette grundlag vurderes det, at relationerne opgivet i tabel 2, er robuste estimater for den udbyttereduktion, der fås ved overgang til økologisk produktion for de viste afgrøder.

 

Ifølge den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik (2003) er udbyttet per hektar af økologiske grønsager ca. 23% lavere end udbyttet af konventionelle, regnet som et vægtet gennemsnit af de mange afgrøder. Forskellene imellem afgrøderne er dog stor. For gulerødder, som er en vigtig økologisk afgrøde, er udbyttereduktionen opgjort til kun 11%, og for porrer kun 6%, mens udbyttereduktionen for de forskellige kålarter var større og ligger imellem 25% og 55%. For løg var reduktionen 33% og for salat ca. 50%. Disse udbyttereduktioner stemmer i store træk med, hvad der er fundet eksperimentelt, om end de i flere tilfælde er lidt større end hvad der observeres under eksperimentelle forhold (Thorup-Kristensen, 1999; Dresbøl et al. 2008), og i resultater fra et igangværende projekt http://www.vegqure.elr.dk/).

 

Sammenfattende vurderes det, at der kan forventes følgende udbyttereduktion ved økologisk frem for konventionel produktion:

 

Vinterhvede : 45 %

Kartofler : 30%

KÃ¥l : 40%

 

Referencer:

Abildtrup, J. 2008.  Økonomi og økologisk jordbrugsproduktion. http://ecowiki.org/OekologiskUdvikling/Hvidbog

Askegaard, M., Thorup- Kristensen, K , Lindhard-Pedersen, H , Kristensen, I.S. , Oudshoorn, F., Tersbøl, M. 2008.  Muligheder og barrierer i den økologiske planteproduktion, http://ecowiki.org/OekologiskUdvikling/Hvidbog

Dresbøll, D., Bjørn, GK., and Thorup-Kristensen, K. (2008) Yields and the extent and causes of damage in cauliflower, bulb onion, and carrot grown under organic or conventional regimes. Journal of Horticultural Science and Biotechnology (In press)

ITC, 2007. Organic farming and climate change. International trade centre UNCTAD/WTO , Geneva Doc.No.MDS-08-152.E 27pp

Olesen, J.E., 2008. Greenhouse gas emissions from organic farming systems in Denmark. Upubliceret.

Tamm, L., Smit, A.B., Hospers, M., Janssens, S.R.M., Buurma, J.S., Mølgaard, J.P., Lærke, P.E., Hansen, H.H., Hermans, A., Bødker, L., Bertrand, C., Lambion, J., Finckh, M.R., Schüler, Chr., Lammerts van Bueren, E., Ruissen, T., Nielsen, B.J., Solberg, S., Speiser, B., Wolfe, M.S., Phillips, S., Wilcoxon, S.J., & Leifert, C. (2004) Assessment of the Socio-Economic Impact of Late Blight and State-of-the-Art-Management in European Organic Production Systems. Research Institute of Organic Agriculture FiBL, Frick, Switzerland.

Thorup-Kristensen, K. 1999. An organic vegetable crop rotation aimed at self-sufficiency in nitrogen. In: Olesen, J.E., Eltun, R., Gooding, M.J., Jensen, E.S. & Köpke, U. (Eds) Designing and testing crop rotations for organic farming. DARCOF Report no. 1. 133-140

 

PÃ¥ vegne af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

 

Med venlig hilsen

 

Susanne Elmholt

Seniorforsker, koordinator for DJF’s myndighedsrådgivning