Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af 22. april 2009 stillet følgendespørgsmål nr. 410 (MPU alm. del) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efterønske fra Steen Gade (SF).

Spørgsmål 410:

”Kan der ud fra dioxinsammensætningen i fisk, som er modtaget i Danmark, tilproduktion af bl.a. fiskemel, uddrages konklusioner om kilderne til forureningen,herunder punktkilder som affaldsforbrændingsanlæg, stålværker, papirfabrikker m.v.som evt. ikke anvender den bedste tilgængelige teknologi?”

Svar:

Dioxinbelastningen i fisk afhænger primært af fedtindholdet i fisken, idet dioxin bindestil fedtvæv, og af om fisken er opdrættet eller vildtlevende. De opdrættede fiskindeholder generelt mindre dioxin, idet deres indtag er reguleret via grænseværdier ifoderet, og da fiskene har en kort levetid.De senere år har der internationalt været adskillige tilfælde af kontaminering affødevarer med dioxin og PCB. Det har hovedsagligt været tale om kontaminering afdyrefoder, som har resulteret i et forhøjet indhold af dioxin eller PCB i fødevarer.En punktkilde, som eksempelvis kan være en afbrænding, som er afgrænset i tid og sted,vil have en bestemt profil som en form for fingeraftryk af dioxinforureningen, idet deforskellige dioxin og PCB-forbindelser vil findes i forskelligt forhold. Forholdet mellemdioxin og PCB vil teoretisk set variere geografisk, men mange miljøfaktorer som f.eks.vejr og vind spiller ind, og fra visse verdensdele er der kun få analyseresultater. Enidentifikation af kilderne til baggrundsforureningen er derfor ikke mulig. Derimod hardet i enkelte tilfælde som f.eks. i forbindelse med dioxinproblemer i svinekød i udlandetværet muligt at spore forureningen til foderet ud fra dioxinprofilen.