|
|
Den 1. december 2008 |
|
|
|
|
Spørgsmål 34:
â€Vil ministeren specifikt i finanslovsforslaget redegøre for, hvilke midler der er afsat til gennemførelse af eventuelle anbefalinger fra arbejdsgruppen vedrørende "grøn vækst"?â€
Svar
Nedsættelsen af Ministerudvalget for Grøn Vækst skal ses i lyset af regeringens høje ambitioner på natur- og miljøområdet. I januar 2009 planlægger regeringen derfor at fremlægge et samlet udspil for Grøn Vækst, der skal medvirke til at sikre en endnu bedre beskyttelse af miljøet og en natur i fremgang. Vand- og naturplanerne vil være en del af regeringens samlede udspil.
Udspillet er endnu under udarbejdelse, herunder arbejdes der fortsat med forberedelse af vand- og naturplanerne. Det er således for tidligt at fastslå, hvilke udgifter der vil være forbundet med udspillet. Den første planperiode løber fra 2010 til 2015, og den forvaltningmæssige indsats, der knytter sig til gennemførelse af planerne falder først i 2010. Der er derfor ikke afsat midler specifikt på finanslovforslaget for 2009.
Regeringen har dog allerede nu øremærket betydelige midler til natur- og miljø. Regeringen har sÃ¥ledes tilkendegivet, at der vil blive afsat endnu en â€miljømilliard†i 2010-2013. Ligeledes vil regeringen som pejlemærke afsætte 75 pct. af landdistriktsmidlerne i perioden 2009-2013 til natur- og miljøindsatser.