Miljø- og Planlægningsudvalget har i brev af 20. marts 2009 stillet mig følgende spørgsmål 334 alm. del,som jeg hermed skal besvare.

Spørgsmål 334:

"Vil ministeren oplyse, om der findes eksempler på, at atomkraft har været drevetpå en sådan måde, at det har givet overskud uden statslige subsidier?"

Svar:

Atomkraft indgår ikke i den danske energiplanlægning. Klima- og Energiministeriet har derfor ikke af-sat ressourcer til at følge udviklingen på området systematisk. Energistyrelsen har dog oplyst følgende,hvortil jeg kan henholde mig:”Atomkraft dækker ca. 30% af elproduktionen i EU-27 og ca. 16% af verdens elproduktion. De lande,som har atomkraft, har meget forskellige erfaringer, herunder med økonomien. Det er derfor vanskeligtat give et entydigt billede af økonomien i atomkraft. På grund af øgede sikkerhedskrav efter hændelser-ne på Tremileøen 1979 og Tchernobyl 1986 er økonomien i kernekraft blevet dårligere. Omvendt er øko-nomien i atomkraft blevet forbedret de senere år i lande, hvor CO2-kvoter har resulteret i højere salgs-priser på el for kraftværkerne.Der har været anvendt en række forskellige direkte eller indirekte tilskud til atomkraft. Eksempler herpåer begrænsning af atomkraftselskabernes økonomiske ansvar ved havarier og ulykker, tilskud til forsk-ning og udvikling, lånegarantier, produktionsstøtte, statslig betaling af sikkerhedsanalyser før bygningsamt faste priser for affaldshåndtering.USA producerer en femtedel af sin elektricitet på ca. 100 atomkraft-reaktorer. Frem til omkring 2008var der ikke ordret et nyt atomkraftværk i USA i ca. 30 år. Udbygningen gik i stå af især økonomiske år-sager. I løbet af de sidste par år er der dog sat nye atomkraftprojekter i søen som resultat af en lov fra2005, der introducerer en række nye støttemuligheder for atomkraft.I Finland er der 4 reaktorer, som producerer ca. en fjerdedel af elektriciteten. En femte reaktor (Olkiluo-to-3) er under opførelse. Der er tale om det første anlæg af en ny generation af atomkraftværker (”Euro-pean Pressurized Reactor”). Værket leveres af firmaet, Areva, der overvejende er ejet af den franske stat,men hvor tyske Siemens også har en andel. Projektet har været ramt af betydelige forsinkelser og bud-getoverskridelser. Der har desuden været rejst kritik af byggeriet for manglende kvalitetskontrol. Kon-traktprisen var 3,2 mia. EURO, hvilket angiveligt var en rabatpris for at komme ind på markedet medden nye reaktortype. Budgetoverskridelserne betales af leverandøren. Den nye reaktor ejes af TVO, somKLIMA- OG ENERGIMINISTERIETStormgade 2-61470 København KTlf33 92 28 00Fax 33 92 28 01E-mail: [email protected]www.kemin.dk

I Frankrig er der 59 reaktorer, som producerer tre fjerdedele af elektriciteten. Værkerne ejes og drives afdet overvejende statslige Electricité de France (EdF). En ny reaktor er under opførelse i Flamanville,Normandiet og forventes i drift omkring 2013. Den er af samme type som den finske Olkiluoto 3. EdFhavde i 2007 et overskud på 5,6 mia. EURO efter skat. Dette kan dog ikke umiddelbart oversættes til, atden franske atomkraftværker har givet overskud, idet EdF’s virksomhed omfatter en række andre aktivi-teter, herunder transmission og distribution af el.I UK producerer 19 atomkraft-reaktorer en femtedel af elforbruget. Da man i England privatiseredeelproduktionen i starten af 90’erne, var man nødt til at støtte kernekraften. Det skete gennem enkøbsforpligtelse for distributionsselskaberne (Non-Fossil Fuel Obligation). Den engelske energi-hvidbogfra maj 2007 åbner for etablering af ny atomkraft-kapacitet, men på markedsvilkår. EdF købte sig i sep-tember 2008 for 12½ mia. engelske pund en dominerende stilling i den britiske atomkraftsektor, bl.a.med henblik på opførelse af nye kernekraftværker.I Sverige er der 10 reaktorer, som producerer omkring halvdelen af elektriciteten. Både Ringhals-værketog Forsmark-værket havde i 2007 et årsresultat på tæt ved nul. Dette dækker dog over, at der er betaltomkring 2,5 mia. svenske kroner i statsskat fra de to værker i 2007. Der har således været et overskud atbetale skat af. De to værker er begge ejet af Vattenfall, som er ejet af den svenske stat.Samlet vurderes, at der i de betragtede lande med atomkraft har været tale om statsligt ejerskab og/ellerforskellige former for direkte eller indirekte støtte i perioder i de fleste tilfælde. Når først værkerne eretableret, har de relativt lave driftsomkostninger og kan derfor indtjene overskud. Men atomkraftværkeropført og drevet med overskud på fuldkommen privat basis uden støtte af nogen art i hele deres levetider Energistyrelsen ikke bekendt med.”