Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
MPU Alm.del
Offentligt
(MPU alm.del-Spørgsmål 332)
Den 6. april 2009Spørgsmål nr. 332:
Vil ministeren redegøre for de initiativer til opstramning af kravene, der stilles til virksomhedernesbrandberedskab i landets havne?Svar:
Til brug for min besvarelse er Beredskabsstyrelsen anmodet om en udtalelse. Beredskabsstyrelsenhar i den anledning udtalt følgende:”Beredskabsstyrelsen er i øjeblikket i færd med at udarbejde nye regler om brandfarlige væsker, somvil omfatte virksomheder, der oplagrer brandfarlige væsker i større mængder. I den forbindelse harBeredskabsstyrelsen netop sendt et udkast til nye regler om skumsluknings- og overrislingsanlægved tankanlæg med brandfarlige væsker i høring. Disse nye regler indebærer skærpede krav til virk-somhedernes skumsluknings- og overrislingsanlæg og vil− efter en overgangsperiode − ogsågældefor eksisterende virksomheder, herunder for de virksomheder, som er placeret i landets havne.De nye krav vil indebære, at eksisterende skumsluknings- og overrislingsanlæg skal kunne yde ensluknings- og kølekapacitet svarende til de nyeste internationale standarder. Kravene følger de stan-darder, der er fastlagt af National Fire Protection Association (NFPA), en international organisation,der fastlægger standarder inden for det brandforebyggende område. NFPA’s standarder anvendes iNordamerika og i de olieproducerende lande i Mellemøsten og er i øvrigt internationalt anerkendte.Det kan i øvrigt oplyses, at reglerne for brandberedskabet i de danske havne ikke er omfattet af EU-lovgivningen, og at de enkelte lande derfor nationalt fastsætter egne regler på området.”Jeg kan henholde mig til Beredskabsstyrelsens udtalelse og kan i øvrigt vedrørende sikkerhedsni-veauet på oliehavnen i Århus, som jeg lægger til grund er baggrunden for spørgsmålet, oplyse, atÅrhus Kommune allerede har tilsikret en her-og-nu forøgelse af slukningskapaciteten på havnen gen-nem leje af mobile slukningskøretøjer (crash-tendere) samt højkapacitetspumper og -slanger, indtilkommunens beredskab bliver forbedret ved anskaffelse af nyt og moderne slukningsmateriel til ÅrhusBrandvæsen.Der er endvidere indgået aftale med Beredskabsstyrelsen om en midlertidig udstationering af skum-container samt levering af skumvæske til Århus Brandvæsen, ligesom det statslige redningsbered-skab fra forskellige centre og støttepunkter kan levere fleksible enheder i form af slange- og pumpe-kapacitet til vandforsyningen.
Side 1/2
Endelig kan jeg oplyse, at jeg ved et møde for nylig med borgmesteren i Århus har aftalt, at der ned-sættes en ”Task-Force” med repræsentanter for havnen, kommunen, Århus Brandvæsen samt Be-redskabsstyrelsen, som dels skal tilsikre, at de nævnte initiativer gennemføres bedst og hurtigst mu-ligt, dels fremadrettet skal udgøre et forum, hvor forholdene på Århus Havn hurtigt og nemt kandrøftes, såfremt forholdene måtte tilsige dette.Til udvalgets orientering vedlægger jeg en kopi af Beredskabsstyrelsens høringsskrivelse om et nytudkast til bestemmelser vedrørende skumsluknings- og overrislingsanlæg ved tankanlæg med brand-farlige væsker af 16. marts 2009 med bilag A og B.
Side 2/2