Koncernområdet

 

Ref.

Den 1. december 2008

 

 

 

 

 

 

Miljøministerens endelige svar på spørgsmål 33 alm. del, stillet af Miljø- og Planlægningsudvalget i skrivelse af 13. oktober 2008

   

 

Spørgsmål 33:

”Vil ministeren specifikt i finanslovsforslaget redegøre for, hvilke midler der er afsat til gennemførelse af regeringens kommende bæredygtighedsstrategi?”

 

Svar:

Bæredygtig udvikling indeholder både en miljømæssig, en social og en økonomisk dimension. Den samlede indsats for en bæredygtig udvikling bygger på en integreret indsats inden for Miljøministeriet og andre sektorministerier. Det betyder f.eks., at indsatsen inden for udviklingsbistanden, forskningsindsatsen, undervisningsindsatsen, etc. sammen med den miljøpolitiske indsats bidrager til at realisere en bæredygtig udvikling. Det er derfor ikke muligt at lave en samlet oversigt over de midler, der på finanslovforslaget er afsat til indsatsen for en bæredygtig udvikling.